Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91997E003579

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3579/97 af Klaus LUKAS til Kommissionen. Berlaymont

    EFT C 158 af 25.5.1998, p. 154 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    91997E3579

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3579/97 af Klaus LUKAS til Kommissionen. Berlaymont

    EF-Tidende nr. C 158 af 25/05/1998 s. 0154


    SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3579/97 af Klaus Lukas (NI) til Kommissionen (13. november 1997)

    Om: Berlaymont

    Det fremgaar af »EUROPE« nr. 7078 (n.s.) af 13.-14.10.1997, at Kommissionens Berlaymont-bygning i Bruxelles paa ny blev totalt kontamineret under renoveringsarbejdet.

    Kommissionen anmodes om oplysninger om dette forhold: Hvem kan drages til ansvar? Hvilke omkostninger og hvilke konsekvenser er der forbundet med denne nye kontaminering af bygningen?

    Hvilke udgifter ville der - i lyset af den viden der nu foreligger - vaere opstaaet ved en fuldstaendig nyopfoerelse af bygningen?

    Hvad vil renoveringen nu i sidste ende rent faktisk komme til at koste?

    Kan man regne med, at bygningen ikke igen bliver totalt kontamineret under den nu paakraevede nye renovering?

    Hvilke oekonomiske foelger faar det, at indflytningen ikke som planlagt kan finde sted i aar 2000

    Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Erkki Liikanen (17. december 1997)

    Til grund for de artikler om arbejdet med fjernelse af asbest i Berlaymont-bygningen, der er blevet offentliggjort i pressen, ligger en rapport, som bygherren, SA Berlaymont 2000, havde bestilt hos det franske selskab Technip, som fik til opgave at goere status over situationen og fremsaette forslag til faerdiggoerelsen af arbejdet. I rapporten staar der ganske rigtigt, at der visse steder i bygningen er sket en ny kontaminering af de rene omraader paa grund af, at udfoerelsen af arbejdet ikke altid har vaeret fejlfri.

    Kommissionen har ikke noget ansvar for udfoerelsen af arbejdet. Det er den belgiske stat, der - foerst via bygningsstyrelsen (Régie des bâtiments) og dernaest via SA Berlaymont 2000 - staar som bygherre for arbejdet. Kommissionen har kun optraadt som observatoer og har i oevrigt flere gange fremsat bemaerkninger om det udfoerte arbejdes kvalitet.

    Den igangvaerende fjernelse af asbesten er en absolut noedvendighed, og den skal gennemfoeres, uanset hvad Berlaymont-bygningens fremtid er, hvad enten der er tale om omstrukturering eller nedrivning og genopbygning. En eventuel nedrivning af bygningen ville under alle omstaendigheder foerst kunne foretages, naar asbesten var fjernet. Det nuvaerende arbejde drejer sig kun om fjernelse af asbesten. Omstruktureringsarbejdet begynder, naar asbesten er fjernet, og der er udstedt en endelig attest for, at bygningen er asbestfri.

    En vaesentlig virkning af, at arbejdet er blevet forsinket, er, at fjernelsen af asbesten formodentlig foerst vil vaere afsluttet medio 1999, og at renoveringen foerst afsluttes i slutningen af 2001. Da der i aftalen med den belgiske stat staar, at alle udgifterne til fjernelse af asbesten paahviler den belgiske stat, og at det er den belgiske stat, der skal soerge for lokaler til erstatning for Berlaymont-bygningen indtil mindst seks maaneder efter, at Kommissionen overtager den renoverede bygning, faar forsinkelsen ingen budgetmaessige virkninger for Kommissionen.

    Den Berlaymont-taskforce, som Kommissionen har oprettet, og som har til hovedopgave at deltage i projektet om renovering efter fjernelsen af asbesten, samarbejder stadig med teamet fra SA Berlaymont 2000 om udarbejdelsen af projektet. Kommissionens tilsagn om, at den vil finansiere arbejdet med omstruktureringen af Berlaymont-bygningen - som anslaas til 325 mio. ECU plus 50 mio. ECU, som udgoer vaerdien af bygningens struktur foer renoveringen - og overtage ejendomsretten til bygningen, naar arbejdet er afsluttet, gaelder stadig paa den betingelse, at der udstedes en attest for, at bygningen er asbestfri.

    Top