91997E3555

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-3555/97 af Mirja Ryynaenen (ELDR) til Kommissionen (4. november 1997)

Om: EU's foranstaltninger mod Ruslands graenseafgifter

Rusland har igen givet meddelelse om nye hindringer for handelen og trafikken til Finland. De russiske toldmyndigheder agter at anvende vaegtbegraeninger paa 44 t for den transport, der foregaar over graensen. Begraensningen vil naesten fuldstaendig lamme den transport, der foregaar over graensen med finsk materiel, bl.a. i forbindelse med traevaretransporter.

Som ved tidligere lejligheder fik myndighederne og transportoererne foerst i sidste oejeblik meddelelse om de nye bestemmelser og som en fuldstaendig overraskelse. Situationen ved graensen mellem EU og Rusland er dermed stadig vilkaarlig og uoverskuelig. Kommissionen bedes oplyse:

1. Hvordan den agter at sikre, at Rusland ikke med sine egne bestemmelser og krav diskriminerer Unionen og dens medlemslande?

2. Hvad den agter at goere, for at det russiske toldmyndigheders arbejde skal kunne forvaltes og faas til at fungere i overensstemmelse med international god handelspraksis?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Neil Kinnock (9. december 1997)

Kommissionen er klar over den vanskelige situation ved den finsk-russiske graense.

Uforudsigelige aendringer af russisk lovgivning og russiske procedurer for graenseoverskridende transport, toldbehandling og graensekontrol, som kommer med kort varsel, har helt klart en negativ indflydelse paa transportforholdene mellem Rusland og dets nabolande, isaer Finland.

Der har derfor vaeret hyppige kontakter og moeder paa alle planer mellem Kommissionen og forskellige russiske ministerier saavel som med den russiske transportminister og andre myndigheder om disse spoergsmaal. I juni 1997 besoegte det ansvarlige kommissionsmedlem sammen med den finske og den russiske transportminister det nye graenseovergangssted for vejtrafik i Vaalimaa.

Med hensyn til spoergsmaalet om vaegtgraenser er Kommissionen klar over de vanskeligheder, den seneste aendring af de russiske bestemmelser har foert med sig. Desvaerre kan netop dette problem ikke behandles under Faellesskabets samarbejds- og partnerskabsaftale med Rusland, da spoergsmaal i forbindelse med vejtransport mellem Faellesskabet og Rusland er blevet overladt til fremtidige forhandlinger.

Skoent Kommissionen allerede i 1992 fremsatte en henstilling om saadanne transportforhandlinger med en raekke lande, heriblandt Rusland, har Raadet endnu ikke givet bemyndigelse til forhandlingerne. Problemet med de vaegtgraenser, som Rusland benytter over for finske erhvervskoeretoejer, er derfor stadig et spoergsmaal, som skal behandles af de finske myndigheder.

Det boer naevnes, at vaegtgraenserne for tredjelandes koeretoejer, der kommer ind i Faellesskabet er 40 t, selv om de enkelte medlemsstater uden forskelsbehandling kan tillade koeretoejer, som ligger over graensen, at koere paa deres territorium.

Kommissionen vil naturligvis ved enhver given lejlighed laegge pres paa de russiske myndigheder for at sikre, at eventuelle aendringer af bestemmelserne indfoeres med tilstraekkelig langt varsel, og at de er acceptable og uden forskelsbehandling.