91997E3416

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3416/97 af Hiltrud Breyer (V) til Kommissionen (28. oktober 1997)

Om: Verdenshandel og dyrebeskyttelse

En handelbegraensning er ifoelge den nuvaerende fortolkning kun tilladt i det omfang, den er absolut paakraevet til opfyldelse af et bestemt beskyttelsesformaal (necessity, least trade restrictive).

1. Hvordan skal disse bestemmelser omsaettes? Hvem fastsaetter, i hvor hoej grad foranstaltninger er noedvendige?

2. I hvor hoej grad kan der navnlig skelnes mellem gennemfoerlighed, noedvendighed og diskriminering? I henhold til EU-bestemmelse 3254/91 ((EFT L 307 af 8.11.1991, s. 1. )) er f.eks. alle skind fra den paagaeldende stat underlagt et importforbud og ikke kun de skind, der rent faktisk er fanget i raevesakse. Det er ganske vist muligt, at gennemfoerlighedsgrunde her er umiddelbart indlysende, men er dette ogsaa den »mindst mulige« handelssanktion?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Sir Leon Brittan (13. januar 1998)

Stater, som er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO), har under saerlige omstaendigheder tilladelse til at indfoere handelspolitiske foranstaltninger for at naa visse politiske maal.

I henhold til artikel XX (b) og (g) i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) kan handelspolitiske foranstaltninger, der ellers ville vaere i uoverensstemmelse med de grundlaeggende principper for GATT, tillades, hvis de er »noedvendige« for at beskytte »...dyrs.....liv eller sundhed«, eller »saafremt saadanne foranstaltninger vedroerer bevarelsen af udtoemmelige naturforekomster« under forbehold af, at saadanne foranstaltninger ikke anvendes paa en saadan maade, at de er redskab for vilkaarlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor de samme forhold raader, eller bliver en maskeret begraensning af den internationale handel«. Hvad der menes med undtagelserne i artikel XX og i hvilket omfang de kan paaberaabes, defineres gradvis i forbindelse med GATT/WTO-tvistbilaeggelsesproceduren.

Det er Faellesskabets og dets medlemsstaters opgave at sikre, at lovgivningen om dyrebeskyttelse er i overensstemmelse med de forskellige handelsaftaler, som de har indgaaet, herunder om noedvendigt med de krav, der er opstillet i artikel XX i GATT. Hvad angaar de saerlige begreber og kriterier, der er naevnt af det aerede medlem, skal det bemaerkes, at:

- begrebet »praktiske hensyn« ikke kendes som saadan, hverken i artikel XX fra GATT eller i gaeldende GATT/WTO- retspraksis;

- nogle handelsbegraensende foranstaltninger, der tager sigte paa dyrebeskyttelse, kan vaere berettiget i saerlige tilfaelde ved henvisning til artikel XX (g) i GATT. I modsaetning til artikel XX (b) omfatter XX (g) ikke begrebet »noedvendighed«, skoent GATT's retspraksis antyder, at saadanne eventuelle foranstaltninger vaesentligst boer tage sigte paa bevarelsen af en udtoemmelig naturforekomst, der skal betragtes som bevarelse i henhold til dette litra;

- som anfoert ovenfor forhindrer det ledende princip for artikel XX i GATT ikke alle former for diskrimination, men kun foranstaltninger, »der anvendes paa en maade, som ville udgoere et vilkaarlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor de samme forhold raader.«

Hvad saerlig angaar forordning (EOEF) nr. 3254/91 af 4. november 1991 om forbud mod anvendelse af raevesakse i Faellesskabet og indfoersel til Faellesskabet af skind og varer fremstillet af paa basis af vilde dyrearter med oprindelse i lande, der anvender raevesakse eller fangstmetoder, der ikke opfylder internationale standarder for human faeldefangst, skal det ogsaa bemaerkes, at Kommissionen i slutningen af 1995 vedtog et forslag om aendring af denne forordning, ((EFT C 58 af 28.2.1996. )) der tager sigte paa indfoerelse af aendringer for at lette dens gennemfoerelse og goere den mere velegnet til at realisere de tilstraebte maal. Dette forslag er endnu ikke blevet vedtaget af Raadet.