91997E1298

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-1298/97 af Bárbara Duehrkop Duehrkop (PSE) til Kommissionen (11. april 1997)

Om: Udnyttelsen af de internationale fiskeriaftaler

Hvor stor er faellesskabsflaadens udnyttelsesgrad af de fangstkvoter, der er fastsat i de forskellige internationale fiskeriaftaler?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Emma Bonino (9. juni 1997)

Med hensyn til de fiskeriaftaler, der er indgaaet paa grundlag af gensidighed, giver de EU muligheder for at fiske i Nordatlanten (dvs. i Faeroeernes, Islands og Norges eksklusive oekonomiske zoner) og i OEstersoeen. Disse fiskerimuligheder anvendes i almindelighed fuldt ud af EU's fiskerfartoejer.

De aarlige fangstkvoter, der er fastsat i aftalen med Argentina (250 000 t) for fartoejer, som opererer for blandede selskaber og faellesforetagender, er hidtil blevet opbrugt fuldt ud.

Hvad angaar aftalerne med Marokko og 14 stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, er der ikke fastsat fangstkvoter, men fangstmuligheder udtrykt i bruttoregisterton (BRT) for trawlfiskeri og i antal fartoejer for tunfiskeri. Fangstmaengderne, der afhaenger af omfanget af anvendelsen af disse muligheder, oplyses af EU-rederne direkte til myndighederne i tredjelandene i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalerne. For tunaftalernes vedkommende raader Kommissionen over oplysninger om de maengder, der hvert aar fanges af EU-flaaden, og disse oplysninger kan den stille til raadighed for det aerede parlamentsmedlem. For de aftaler, hvor der isaer er tale om trawlfiskeri, er medlemsstaterne under anvendelse af kontrolforordningen begyndt at meddele Kommissionen samlede oplysninger, der skal gennemgaas noeje.