EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91996E000220

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 220/96 af Werner LANGEN til Rådet. Begrænsninger af mindretallenes rettigheder i græske skoler

EFT C 217 af 26.7.1996, p. 11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

European Parliament's website

91996E0220

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 220/96 af Werner LANGEN til Rådet. Begrænsninger af mindretallenes rettigheder i græske skoler

EF-Tidende nr. C 217 af 26/07/1996 s. 0011


SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0220/96 af Werner Langen (PPE) til Raadet (12. februar 1996)

Om: Begraensninger af mindretallenes rettigheder i graeske skoler

I graeske skoler er skolepligten ni aar. Dette gaelder imidlertid ikke for det tyrkiske mindretals boern i Graekenland. I Vestthrakien findes der to tyrkiske gymnasieskoler, en i Komotini og en i Xanthi. Hidtil blev eleverne efter afsluttet grundskoleuddannelse underkastet en proeve for at blive optaget paa disse skoler. I stedet for optagelsesproeven skal det nu afgoeres ved lodtraekning, hvem der bliver optaget paa disse skoler. Paa denne maade udvaelges der 60 elever til Komotini og 30 elever til Xanthi. Dette betyder, at kun 9% af de tyrkiske boern kan fortsaette i gymnasieskolen, i hvilken forbindelse udvaelgelsen sker ved lodtraekning.

1. Er Raadet af den opfattelse, at de graeske myndigheders foranstaltninger er i overensstemmelse med den forpligtelse, der foelger af traktaterne, nemlig at bevare EU's multikulturelle karakter?

2. Hvordan agter Raadet i benaegtende fald effektivt at modvirke saadanne restriktive foranstaltninger, der er i modstrid med den europaeiske grundidé?

Svar (3. juni 1996)

I artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europaeiske Union hedder det bl.a., at »Faellesskabet bidrager til udviklingen af et hoejt uddannelsesniveau... med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed«.

Det tilkommer derfor ikke Raadet at gribe ind i den maade, hvorpaa en medlemsstat tilrettelaegger undervisningen.

Top