1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 325, stk. 1, TEUF, artikel 2, stk. 1, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, undertegnet i Bruxelles den 26. juli 1995 (EFT 1995, C 316, s. 49, herefter »BFI-konventionen«), Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption (EUT 2006, L 354, s. 56), artikel 49, stk. 1, sidste punktum, og artikel 53 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt princippet om EU-rettens forrang.

2

Anmodningen er blevet indgivet inden for rammerne af særlige retsmidler iværksat af C.A.A. og C.V. med påstand om ophævelse af deres endelige domme for lovovertrædelser i form af handel med indflydelse, passiv korruption og embedsmisbrug for så vidt angår C.A.A. og embedsmisbrug for så vidt angår C.V.

3

Beslutning 2006/928 blev vedtaget i forbindelse med Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som var planlagt til den 1. januar 2007, på grundlag af bl.a. artikel 37 og 38 i akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på (EUT 2005, L 157, s. 203), der trådte i kraft den 1. januar 2007.

4

Første til sjette og niende betragtning til denne beslutning har følgende ordlyd:

[...]

5

Artikel 1 i beslutning 2006/928 bestemmer:

»Rumænien rapporterer inden den 31. marts hvert år og for første gang den 31. marts 2007 til Kommissionen om de fremskridt, landet har gjort med opfyldelsen af hvert af de benchmarks, der er angivet i bilaget.

Kommissionen kan til enhver tid yde teknisk bistand ved forskellige aktiviteter eller samle og udveksle oplysninger om disse benchmarks. Desuden kan Kommissionen til enhver tid organisere ekspertmissioner i Rumænien med henblik herpå. De rumænske myndigheder yder den nødvendige bistand i forbindelse hermed.«

6

Bilaget til denne beslutning har følgende ordlyd:

»Benchmarks, som Rumænien skal opfylde, jf. artikel 1:

7

Princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior) er fastsat i artikel 15, stk. 2, i Constituția României (den rumænske forfatning), hvorefter »[l]oven kun har virkning for fremtidige forhold, med undtagelse af den mildeste strafferetlige eller administrative lov«.

8

Den rumænske forfatnings artikel 147, stk. 1 og 4, har følgende ordlyd:

»1.   Gældende bestemmelser i love og dekreter samt bekendtgørelser, der anses for at være forfatningsstridige, ophører med at have retsvirkninger 45 dage efter offentliggørelsen af dommen afsagt af Curtea Constituțională [(forfatningsdomstol, Rumænien)], medmindre parlamentet eller regeringen, alt efter omstændighederne, i denne periode bringer de forfatningsstridige bestemmelser i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser. I denne periode suspenderes de bestemmelser, der anses for at være forfatningsstridige, automatisk.

[...]

4.   Afgørelserne fra Curtea Constituțională [(forfatningsdomstol)] offentliggøres i Monitorul Oficial al României. De er generelt bindende fra og med datoen for offentliggørelse og har kun virkninger fremadrettet.«

9

Den 1. februar 2014 trådte Legea nr. 286/2009, privind Codul penal (lov nr. 286/2009 om straffeloven) af 17. juli 2009 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 510 af 24.7.2009, herefter »straffeloven«) i kraft.

10

Rækkevidden af princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior), som er fastsat i den rumænske forfatnings artikel 15, stk. 2, præciseres i straffelovens artikel 5, stk. 1, som har følgende ordlyd:

»Såfremt en eller flere straffelove er trådt i kraft i perioden, fra en lovovertrædelse begås, til endelig dom afsiges, finder den mildeste lov anvendelse.«

11

Straffelovens artikel 154, stk. 1, fastsætter:

»Forældelsesfristerne for strafansvar er som følger:

12

Inden straffelovens ikrafttræden havde bestemmelsen om afbrydelse af forældelsesfrister i straffesager følgende ordlyd:

»Forældelsesfristen i artikel 122 afbrydes ved gennemførelsen af ethvert skridt i sagen, som i henhold til loven skal forkyndes for den mistænkte eller den tiltalte under straffesagen.«

13

Straffelovens artikel 155, stk. 1, i den affattelse, der fulgte af lov nr. 286/2009, bestemte:

»Forældelsesfristen for strafansvar afbrydes ved gennemførelsen af ethvert proceduremæssigt skridt i sagen.«

14

Denne artikel 155, stk. 1, blev ændret som følger ved Ordonanța de urgență a Guvernului nr. 71/2022, pentru modificarea articolului 155 alineatul (1) din Legea nr. 286/2009 privind Codul penal (regeringens nøddekret nr. 71/2022 om ændring af artikel 155, stk. 1, i lov nr. 286/2009 om straffeloven) af 30. maj 2022 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 531 af 30.5.2022, herefter »OUG nr. 71/2022«):

»Forældelsesfristen for strafansvar afbrydes ved gennemførelsen af ethvert proceduremæssigt skridt i sagen, som i henhold til loven skal forkyndes for den mistænkte eller den tiltalte.«

15

Artikel 426 i Legea nr. 135/2010, privind Codul de procedură penală (lov nr. 135/2010 om strafferetsplejeloven) af 1. juli 2010 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 486 af 15.7.2010) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, med overskriften »Tilfælde, hvor der kan iværksættes et særligt retsmiddel med påstand om ophævelse«, fastsætter følgende i litra b):

»Der kan i følgende tilfælde iværksættes et særligt retsmiddel med påstand om ophævelse af endelige domme i straffesager:

[...]

16

Ved straffedom af 30. april 2020 afsagt af Tribunalul Brașov (retten i første instans i Brașov, Rumænien), der blev endelig efter en straffedom afsagt af Curtea de Apel Brașov (appeldomstolen i Brașov, Rumænien) den 1. februar 2022, blev C.A.A. og C.V. fundet skyldige, henholdsvis C.A.A. i passiv korruption, handel med indflydelse og embedsmisbrug og C.V. i embedsmisbrug i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i Rumænien. C.A.A. blev idømt en fængselsstraf på syv år og ti måneder med yderligere straf i form af et forbud mod udøvelsen af visse rettigheder i en periode på fem år. C.V. blev idømt en fængselsstraf på to år med en prøvetid på tre år.

17

Den 1. februar 2022 udstedte Tribunalul Brașov (retten i første instans i Brașov) på grundlag af domfældelsen en ordre om fuldbyrdelse af fængselsstraffen idømt C.A.A.

18

Den forelæggende ret har i sin anmodning om præjudiciel afgørelse henvist til national retspraksis vedrørende straffelovens artikel 155, stk. 1, i den affattelse, der følger af lov nr. 286/2009, som kan have en afgørende betydning for appellanterne i hovedsagens situation.

19

Den forelæggende ret har for det første anført, at Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) ved dom nr. 297 af 26. april 2018, offentliggjort den 25. juni 2018 (herefter »dom nr. 297/2018 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol)«), tog en indsigelse om forfatningsstridighed vedrørende denne bestemmelse til følge, for så vidt som den foreskrev afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar ved gennemførelsen af »ethvert proceduremæssigt skridt i sagen«.

20

Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) anførte navnlig, at den nævnte bestemmelse ikke var forudsigelig, og at den tilsidesatte det strafferetlige legalitetsprincip, for så vidt som udtrykket »ethvert proceduremæssigt skridt« ligeledes omfattede skridt, som ikke blev forkyndt for den mistænkte eller den tiltalte, hvilket medførte, at den pågældende ikke fik kendskab til, at en ny forældelsesfrist for vedkommendes strafansvar var begyndt at løbe.

21

Den fastslog ligeledes, at straffelovens artikel 155, stk. 1, i den affattelse, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 286/2009, opfyldte de relevante forfatningsbestemmelsers krav til forudsigelighed, eftersom det heraf fremgik, at alene gennemførelsen af et skridt, der i henhold til loven skulle forkyndes for den mistænkte eller den tiltalte, kunne afbryde forældelsesfristen for strafansvar.

22

For det andet fremgår det af den forelæggende rets redegørelse, at den nationale lovgiver i adskillige år, efter at dom nr. 297/2018 var blevet afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), ikke greb ind for at erstatte straffelovens artikel 155, stk. 1, der var blevet erklæret forfatningsstridig.

23

For det tredje har den forelæggende ret præciseret, at Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) ved dom nr. 358 af 26. maj 2022, offentliggjort den 9. juni 2022 (herefter »dom nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol)«), tog en ny indsigelse om forfatningsstridighed vedrørende straffelovens artikel 155, stk. 1, til følge. I denne dom præciserede Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), at dens dom nr. 297/2018 havde retlig karakter af en »simpel« dom om forfatningsstridighed. Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) fremhævede lovgivers manglende indgriben efter dom nr. 297/2018 og den omstændighed, at den samlede virkning af sidstnævnte dom og lovgivers manglende indgriben havde givet anledning til en ny situation, der ikke var klar og forudsigelig med hensyn til de gældende regler om afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar, hvilken situation havde udmøntet sig i en uensartet retspraksis, og præciserede, at »gældende [rumænsk] ret [i perioden mellem datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018 og ikrafttrædelsen af en retsakt, der fastsætter den regel, der finder anvendelse, ikke indeholdt] tilfælde, hvor forældelsesfristen for strafansvar afbrydes«.

24

For det fjerde fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at regeringen, der handlede som delegeret lovgiver, den 30. maj 2022, dvs. efter at Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) havde afsagt dom nr. 358/2022, men før dommen blev offentliggjort, vedtog OUG nr. 71/2022, der trådte i kraft samme dag, hvorved straffelovens artikel 155, stk. 1, blev ændret således, at forældelsesfristen for strafansvar afbrydes ved ethvert proceduremæssigt skridt, som skal forkyndes for den mistænkte eller den tiltalte.

25

For det femte har den forelæggende ret anført, at Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol) ved dom nr. 67/2022 af 25. oktober 2022, offentliggjort den 28. november 2022, præciserede, at reglerne for afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar i rumænsk ret henhører under materiel strafferet, og at de følgelig er underlagt princippet om, at straffeloven ikke må have tilbagevirkende kraft, uden at dette berører princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior), således som det bl.a. er sikret ved den rumænske forfatnings artikel 15, stk. 2.

26

Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol) fastslog følgelig, at der principielt kan iværksættes et særligt retsmiddel med påstand om ophævelse af en endelig dom baseret på virkningerne af dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) som en mildere straffebestemmelse (lex mitior). En sådan mulighed er imidlertid udelukket, når appeldomstolen allerede har behandlet spørgsmålet om forældelse af strafansvaret i den sag, der gav anledning til den endelige dom.

27

C.A.A. og C.V. har begge ved Curtea de Apel Brașov (appeldomstolen i Brașov), som er den forelæggende ret, på grundlag af artikel 426, stk. 1, litra b), i lov nr. 135/2010 om strafferetsplejen i den affattelse, der finder anvendelse på hovedsagen, iværksat særlige retsmidler med påstand om ophævelse af straffedommen af 30. april 2020, der er nævnt i denne kendelses præmis 16, med den begrundelse, at de blev dømt, selv om der forelå beviser for, at der var grund til, at straffesagen blev henlagt, nemlig at forældelsesfristen for deres strafansvar var udløbet. På tidspunktet, hvor C.A.A. iværksatte særlige retsmidler med påstand om ophævelse, den 21. juni 2022, var vedkommende fængslet.

28

Til støtte for deres påstand har appellanterne på grundlag af princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior) påberåbt sig forældelse af deres strafansvar som følge af dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol).

29

Appellanterne har i det væsentlige gjort gældende, at rumænsk ret i perioden mellem datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), dvs. den 25. juni 2018, og datoen for offentliggørelsen af denne rets dom nr. 358/2022, dvs. den 9. juni 2022, ikke fastsatte nogen grunde til afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar.

30

Den omstændighed, at gældende ret i perioden mellem disse datoer ikke fastsatte grunde til afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar, udgør i sig selv en mildere straffebestemmelse, som skal anvendes på dem i overensstemmelse med princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior), som bl.a. er fastsat i den rumænske forfatning.

31

Såfremt denne fortolkning lægges til grund, har den forelæggende ret konstateret, at henset til det tidspunkt, hvor lovovertrædelserne, der førte til appellanterne i hovedsagens domfældelse, blev begået, var forældelsesfristen, der er fastsat for disse lovovertrædelser, udløbet inden afgørelsen om domfældelse af appellanterne var blevet endelig, hvilket ville medføre, at straffesagen skulle henlægges, og at de pågældende ikke kunne dømmes.

32

På denne baggrund er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt den fortolkning, som appellanterne i hovedsagen har gjort gældende, er forenelig med EU-retten. Den forelæggende ret har for det første anført, at denne fortolkning ville bevirke, at appellanterne ville fritages for deres strafansvar for lovovertrædelser i form af korruption, selv om beslutning 2006/928 forpligter Rumænien til at træffe effektive og afskrækkende foranstaltninger for at bekæmpe sådanne lovovertrædelser.

33

Den forelæggende ret har endvidere fremhævet, at hovedsagen både vedrører lovovertrædelser i form af korruption i snæver forstand, dvs. lovovertrædelser i form af passiv korruption og handel med indflydelse i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, og lovovertrædelser, der svarer til overtrædelser i form af korruption, dvs. embedsmisbrug ligeledes begået inden for rammerne af offentlige udbud af embedsmænd, hvoraf den ene besad en særlig vigtig stilling i en lokal forvaltningsmyndighed.

34

Den forelæggende ret har dernæst anført, at den fortolkning, som appellanterne i hovedsagen har gjort gældende, som ville bevirke, at appellanterne fritages for deres strafansvar, ligeledes skal vurderes i forhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 325, stk. 1, TEUF og BFI-konventionens artikel 2, stk. 1. Disse bestemmelser, der vedrører beskyttelse af Unionens finansielle interesser, finder anvendelse i den foreliggende sag, eftersom de lovovertrædelser, som hovedsagen vedrører, blev begået i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, som finansieres af offentlige midler og pålægges merværdiafgift (moms).

35

I denne forbindelse har den forelæggende ret tilføjet, at Unionens budget bl.a. finansieres ved de af medlemsstaterne indbetalte beløb, som er opgjort til en procentdel af bruttonationalindkomsten. Det følger heraf, at handlinger, der negativt påvirker det nationale budget, har en betydning for det beløb, som medlemsstaten bidrager med til Unionens budget, således at Unionens finansielle interesser indirekte bliver skadet.

36

Endelig har den forelæggende ret anført, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ligeledes skal vurderes i forhold til chartrets artikel 49, stk. 1, sidste punktum, og artikel 53, eftersom, afhængigt af Domstolens besvarelse, den nationale dommer vil kunne skulle anvende princippet om en mildere straffebestemmelse samt kontrollere, om de nationale normer til beskyttelse, som følger af de virkninger, der tillægges domme afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), overholder EU-rettens forrang.

37

Den forelæggende ret har præciseret, at virkningerne af dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) om forældelse af strafansvar har ført til henlæggelse af et meget stort antal sager, hvilket har medført betydelig skade, og til genåbning af sager, som var blevet endeligt afgjort i perioden fra den 25. juni 2018, datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), til den 30. maj 2022, datoen for ikrafttrædelsen af OUG nr. 71/2022, hvilket har skadet effektiviteten af det samlede retssystem, som er blevet frataget et afgørende element i bekæmpelsen af korruption.

38

Desuden har Kommissionen i sin rapport af 22. november 2022 til Europa-Parlamentet og Rådet om Rumæniens fremskridt som led i mekanismen for samarbejde og kontrol (COM(2022) 664 final) givet udtryk for sine bekymringer vedrørende den store indvirkning, som denne retspraksis har haft på verserende straffesager, især i korruptionssager.

39

Under disse omstændigheder har Curtea de Apel Brașov (appeldomstolen i Brașov) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

40

Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den 30. marts 2023 blev behandlingen af nærværende sag udsat til afsigelsen af dommen i Lin-sagen (C-107/23 PPU).

41

Eftersom Domstolen den 24. juli 2023 afsagde dom i Lin-sagen (C-107/23 PPU, EU:C:2023:606), har Domstolens præsident samme dag truffet afgørelse om genoptagelse af sagens behandling.

42

Den forelæggende ret, til hvilken Justitskontoret har meddelt den nævnte dom, har anført, at den opretholdt sin anmodning om præjudiciel afgørelse.

43

I anmodningen om præjudiciel afgørelse har den forelæggende ret anmodet om, at nærværende sag undergives den fremskyndede procedure i henhold til artikel 105 i Domstolens procesreglement.

44

Henset til beslutningen om at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 99 i Domstolens procesreglement er der ikke længere anledning til at træffe afgørelse om denne anmodning.

45

Det skal bemærkes, at det ifølge fast retspraksis inden for rammerne af det samarbejde, der i henhold til artikel 267 TEUF er indført mellem Domstolen og de nationale retter, udelukkende tilkommer den nationale ret, for hvilken tvisten er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, både om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, og relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse (dom af 21.3.2023, Mercedes-Benz Group (Ansvar for fabrikanter af køretøjer udstyret med manipulationsanordninger), C-100/21, EU:C:2023:229, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis).

46

Heraf følger, at der foreligger en formodning for, at spørgsmål om EU-retten er relevante. Domstolen kan kun afvise at træffe afgørelse om et præjudicielt spørgsmål fremsat af en national ret, hvis det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, såfremt problemet er af hypotetisk karakter, eller såfremt Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål (dom af 21.3.2023, Mercedes-Benz Group (Ansvar for fabrikanter af køretøjer udstyret med manipulationsanordninger), C-100/21, EU:C:2023:229, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).

47

I den foreliggende sag vedrører den forelæggende rets første spørgsmål navnlig fortolkningen af artikel 325, stk. 1, TEUF og BFI-konventionens artikel 2, stk. 1, som har til formål at beskytte Unionens finansielle interesser.

48

Det skal bemærkes, at sagens genstand, som det følger af denne kendelses præmis 16, vedrører lovovertrædelser i form af passiv korruption, handel med indflydelse og embedsmisbrug begået i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i Rumænien.

49

I modsætning til de lovovertrædelser i form af korruption, der var omhandlet i de tvister, som sagen, der førte til dom af 21. december 2021, Euro Box Promotion m.fl. (C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034), vedrørte, som var blevet begået i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, der var delvist finansierede af EU-midler, er der imidlertid intet i sagsakterne for Domstolen, der tyder på, at Unionens finansielle interesser skulle være blevet påvirket af de lovovertrædelser, som udgør hovedsagens genstand.

50

Navnlig er den omstændighed, at der er blevet pålagt moms inden for rammerne af de pågældende offentlige udbudsprocedurer, ikke tilstrækkelig til at fastslå, at Unionens finansielle interesser er blevet påvirket. Tilsvarende er den omstændighed, som den forelæggende ret har anført, hvorefter de begåede lovovertrædelser har kunnet påvirke det nationale budget negativt, hvilket kunne have en betydning for det beløb, som Rumænien bidrager med til EU-budgettet, ikke tilstrækkelig.

51

Det følger af det ovenstående, at det første spørgsmål, for så vidt som spørgsmålet vedrører fortolkningen af artikel 325, stk. 1, TEUF og BFI-konventionens artikel 2, stk. 1, savner enhver forbindelse med realiteten eller genstanden for hovedsagen. Det første spørgsmål skal derfor i denne henseende åbenbart afvises fra realitetsbehandling.

52

Domstolen kan i henhold til procesreglementets artikel 99 til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse, såfremt besvarelsen af et præjudicielt spørgsmål klart kan udledes af retspraksis.

53

Det skal endvidere bemærkes, at det retslige samarbejde, der er indført ved artikel 267 TEUF, er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner. Domstolen har for det første ikke kompetence til at anvende EU-retlige regler på et bestemt tilfælde, men kun til at udtale sig om fortolkningen af traktaterne og retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer (jf. i denne retning dom af 18.5.2021, Asociaţia Forumul Judecătorilor din România m.fl.,C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19, EU:C:2021:393, præmis 201 og den deri nævnte retspraksis). For det andet er det i overensstemmelse med punkt 11 i Den Europæiske Unions Domstols henstillinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål (EUT 2019, C 380, s. 1) de nationale retter, der i sager, som verserer for dem, skal drage de konkrete konsekvenser af de fortolkningselementer, som Domstolen giver (jf. i denne retning dom af 25.10.2018, Roche Lietuva,C-413/17, EU:C:2018:865, præmis 43).

54

På trods af den tvivl, som den forelæggende ret har givet udtryk for, finder Domstolen, at den fortolkning af EU-retten, som den forelæggende ret har anmodet om, klart kan udledes af dom af 21. december 2021, Euro Box Promotion m.fl. (C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034), og af 24. juli 2023, Lin (C-107/23 PPU, EU:C:2023:606). Artikel 99 i Domstolens procesreglement finder følgelig anvendelse i nærværende sag.

55

Som det fremgår af denne kendelses præmis 53, er det den forelæggende ret, der i hovedsagen skal drage de konkrete konsekvenser af de fortolkningselementer, der følger af denne retspraksis fra Domstolen.

56

Den forelæggende rets spørgsmål, som skal behandles samlet, vedrører, i det omfang de kan realitetsbehandles, fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, chartrets artikel 49, stk. 1, sidste punktum, og artikel 53 samt beslutning 2006/928.

57

Det fremgår imidlertid af begrundelsen for forelæggelsesafgørelsen, at den forelæggende rets tvivl, som har givet anledning til disse spørgsmål, nærmere bestemt vedrører fortolkningen af dels de EU-retlige bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at træffe effektive foranstaltninger for at bekæmpe korruption, dels de garantier, der følger af det strafferetlige legalitetsprincip.

58

Under disse omstændigheder er det alene fornødent at undersøge de nævnte spørgsmål i lyset af beslutning 2006/928 og chartrets artikel 49, stk. 1, og artikel 53.

59

Det følger heraf, at den forelæggende ret med sine spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om de EU-retlige bestemmelser, der er nævnt i den foregående præmis, skal fortolkes således, at en medlemsstats retsinstanser er forpligtede til at undlade at anvende dels domme afsagt af denne medlemsstats forfatningsdomstol, hvorved det blev fastslået, at den nationale lovbestemmelse, der omhandler grundene til afbrydelse af forældelsesfristen i straffesager, var ugyldig på grund af tilsidesættelse af det strafferetlige legalitetsprincip med de krav om strafferettens forudsigelighed og nøjagtighed, der følger af dette princip, dels en dom afsagt af den pågældende medlemsstats øverste domstol, hvoraf det fremgår, at reglerne vedrørende disse afbrydelsesgrunde, således som de følger af denne forfatningsretlige retspraksis, kan anvendes med tilbagevirkende kraft som en mildere straffebestemmelse (lex mitior) med henblik på at anfægte endelige domme, idet de nævnte domme har til følge, at et betydeligt antal straffesager, herunder korruptionssager, vil blive henlagt på grund af forældelse af strafansvaret.

60

Domstolen har allerede haft lejlighed til at fastslå, at beslutning 2006/928, så længe den ikke er blevet ophævet, er bindende i alle enkeltheder for Rumænien, og at de benchmarks, der er indeholdt i bilaget til beslutningen, som har til formål at sikre, at denne medlemsstat overholder det i artikel 2 TEU fastsatte retsstatsprincip, er bindende for den nævnte medlemsstat, således at den er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at opfylde disse benchmarks, idet den i henhold til det i artikel 4, stk. 3, TEU fastsatte princip om loyalt samarbejde skal tage behørigt hensyn til de rapporter, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af den nævnte beslutning, og navnlig til de henstillinger, der er formuleret i disse rapporter (dom af 21.12.2021, Euro Box Promotion m.fl., C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034, præmis 175).

61

Blandt de benchmarks, der er fastsat i bilaget til beslutning 2006/928, er benchmarket om at »bygge videre på hidtidige fremskridt og fortsætte de professionelle, upartiske undersøgelser af påstandene om korruption på højt niveau« (tredje benchmark) og benchmarket om at »træffe yderligere foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af korruption, særlig i lokalforvaltningen« (fjerde benchmark).

62

De følger af disse benchmarks, som er bindende for Rumænien, at beslutning 2006/928 fastsætter forpligtelsen for Rumænien til at træffe effektive foranstaltninger for at bekæmpe korruption generelt og navnlig korruption på højt niveau, særligt i lokalforvaltningen. I denne forbindelse følger det af forelæggelsesafgørelsen, at C.A.A. besad en vigtig ledelsesfunktion i en lokal forvaltningsmyndighed i Rumænien.

63

For at overholde kravene i denne beslutning, som bl.a. indebærer, at en sådan korruption, som den foregående præmis vedrører, forebygges og bekæmpes, skal Rumænien fastsætte strafferetlige sanktioner, der har en effektiv og afskrækkende karakter (jf. i denne retning dom af 21.12.2021, Euro Box Promotion m.fl., C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034, præmis 190 og 191).

64

Det tilkommer desuden Rumænien at sikre, at denne medlemsstats strafferetlige og straffeprocesretlige regler giver mulighed for en effektiv håndhævelse af lovovertrædelser i form af korruption. Selv om de fastsatte sanktioner og strafferetlige procedurer, der er indført til bekæmpelse af disse overtrædelser, henhører under denne medlemsstats kompetence, er denne kompetence således begrænset, ikke kun af proportionalitetsprincippet og ækvivalensprincippet, men også af effektivitetsprincippet, som kræver, at de nævnte sanktioner har en effektiv og afskrækkende karakter. Dette effektivitetskrav omfatter nødvendigvis såvel retsforfølgelsen og sanktionerne for lovovertrædelser i form af korruption, som fuldbyrdelsen af de pålagte straffe, da sanktionerne ikke kan være effektive og afskrækkende, hvis de ikke faktisk fuldbyrdes (jf. i denne retning dom af 21.12.2021, Euro Box Promotion m.fl., C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034, præmis 192).

65

I den foreliggende sag fremgår det dels af den forelæggende rets redegørelse, som er sammenfattet i nærværende kendelses præmis 18-26, at rumænsk ret ifølge dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) i perioden fra den 25. juni 2018, datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018, til den 30. maj 2022, datoen for ikrafttrædelsen af OUG nr. 71/2022, ikke fastsatte nogen tilfælde, der gjorde det muligt at afbryde forældelsesfristen for strafansvar, dels at reglen, der følger af rumænsk forfatningsretlig retspraksis ifølge dom nr. 67/2022 afsagt af Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol), kan påberåbes som en mildere straffebestemmelse (lex mitior), herunder med henblik på at anfægte endelige domme.

66

Hvad angår de konkrete virkninger af denne nationale retspraksis har den forelæggende ret anført, at anvendelsen inden for rammerne af tvisten i hovedsagen – som en mildere straffebestemmelse (lex mitior) – af den regel, der følger af dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), hvorefter rumænsk ret i den i foregående præmis omhandlede periode ikke fastsatte grunde til afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar, ville bevirke, at den forældelsesfrist, der er fastsat for de i hovedsagen omhandlede lovovertrædelser, var udløbet, inden domfældelsen af appellanterne i hovedsagen var blevet endelig, hvilket ville medføre henlæggelse af straffesagen, og at de pågældende ikke kunne dømmes.

67

Den forelæggende ret har ligeledes fremhævet, at dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) kan påvirke et »meget stort antal sager«, herunder sager, der er afsluttet med afsigelse af endelige domme, som vil kunne anfægtes ved særlige retsmidler som de i hovedsagen omhandlede.

68

De oplysninger, som Kommissionen har fremlagt i rapporten, der er nævnt i denne kendelses præmis 38 og udarbejdet som gennemførelse af artikel 2 i beslutning 2006/928, bekræfter desuden tilstedeværelsen af risikoen for, at mange korruptionssager ikke kan sanktioneres på grund af forældelsen af det strafferetlige ansvar, der er forbundet hermed. Det følger nemlig af denne rapport, som den forelæggende ret har anført, at dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) vil kunne føre til »indstilling af straffesager og bortfald af strafansvar i et betydeligt antal sager«, og at »indstillingen af straffesager i et så stort antal korruptionssager [kan] have en betydelig indvirkning på bestræbelserne på at bekæmpe korruption på højt niveau«.

69

Det kan udledes af det ovenstående, at den retlige situation, der følger af anvendelsen af dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) og af dom nr. 67/2022 afsagt af Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol), indebærer en systemisk risiko for straffrihed for lovovertrædelser i form af korruption, navnlig i sager, hvis kompleksitet kræver en længere efterforskning fra straffemyndighedernes side (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 91).

70

En sådan systematisk risiko for straffrihed er imidlertid uforenelig med kravene i beslutning 2006/928, som anført i denne kendelses præmis 59-61.

71

I denne henseende påhviler det først og fremmest den nationale lovgiver at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse krav ved at vedtage de nødvendige bestemmelser eller ændre de eksisterende bestemmelser for at sikre, at den ordning, der finder anvendelse på retsforfølgning af og straf for lovovertrædelser i form af korruption, herunder reglerne om forældelse af strafansvar, er i overensstemmelse med kravene i beslutning 2006/928. Denne ordning bør være udformet på en sådan måde, at disse regler på grund af deres iboende karakter ikke indebærer en systemisk risiko for straffrihed for handlinger, der udgør sådanne overtrædelser, samtidig med, at beskyttelsen af de retsforfulgte personers grundlæggende rettigheder sikres (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 93).

72

En retlig situation, hvor en medlemsstats lovgivning om afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar er blevet erklæret ugyldig og følgelig frataget sin virkning af den pågældende medlemsstats forfatningsdomstol, uden at den nationale lovgiver har afhjulpet denne situation i en periode på næsten fire år, er således uforenelig med den i nærværende kendelses præmis 59-61 nævnte forpligtelse til at sikre, at lovovertrædelser i form af korruption, begået på det nationale område, kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive og afskrækkende. En sådan situation, der berører en generel bestemmelse, som fandt anvendelse på enhver straffesag, og hvor det hverken kunne forudses af de myndigheder, der er ansvarlige for retsforfølgelse, eller af straffedomstolene, at den ikke ville blive erstattet, efter at den var blevet erklæret forfatningsstridig, indebærer således en iboende risiko for, at mange tilfælde af korruption ikke kan sanktioneres på grund af udløbet af denne frist, navnlig i sager, hvis kompleksitet kræver en længere efterforskning fra de strafferetlige myndigheders side (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 94).

73

Det følger af fast retspraksis, at princippet om EU-rettens forrang pålægger den nationale retsinstans, der inden for sit kompetenceområde skal anvende EU-retlige bestemmelser, en forpligtelse til – såfremt det ikke er muligt at anlægge en fortolkning af national lovgivning, der er i overensstemmelse med de EU-retlige krav – at sikre denne rets fulde virkning i den sag, som den skal behandle, idet den om fornødent af egen drift skal undlade at anvende enhver national lovgivning eller praksis, endog senere, der er i strid med en bestemmelse i EU-retten, der har direkte virkning, uden at den behøver at anmode om eller afvente en forudgående ophævelse af denne nationale lovgivning eller praksis ad lovgivningsvejen eller ved noget andet forfatningsmæssigt middel (dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 95).

74

I den foreliggende sag er de benchmarks, der er fastsat i bilaget til beslutning 2006/928, formuleret i klare og præcise vendinger og er ikke ledsaget af nogen betingelser, således at de har direkte virkning (jf. i denne retning dom af 21.12.2021, Euro Box Promotion m.fl., C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034, præmis 253).

75

Det påhviler således principielt de nationale retsinstanser fuldt ud at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne beslutning, og at undlade at anvende nationale bestemmelser, der i forbindelse med sager om korruption er til hinder for anvendelsen af effektive og afskrækkende sanktioner til bekæmpelse af sådanne overtrædelser (jf. i denne retning dom af 21.12.2021, Euro Box Promotion m.fl., C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034, præmis 194).

76

Det fremgår således, at de nationale retsinstanser i henhold til beslutning 2006/928 principielt er forpligtede til at undlade at anvende dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), hvoraf det fremgår, at rumænsk ret i perioden fra den 25. juni 2018, datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018, til den 30. maj 2022, datoen for ikrafttrædelsen af OUG nr. 71/2022, ikke fastsatte grunde til afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar, for så vidt som disse domme har den virkning, at strafansvaret forældes i en lang række korruptionssager og følgelig – som fastslået i nærværende kendelses præmis 66 – skaber en systemisk risiko for straffrihed for sådanne lovovertrædelser (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 98).

77

Ligeledes er de nationale retsinstanser i henhold til disse bestemmelser principielt forpligtede til at undlade at anvende dom nr. 67/2022 afsagt af Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol), for så vidt som denne dom gør det muligt – på grundlag af virkningerne af dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) – at påberåbe sig forældelse af strafansvaret som en mildere straffebestemmelse (lex mitior) i sager om korruption, og dermed øger den systemiske risiko for straffrihed for sådanne lovovertrædelser (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 99).

78

Det står imidlertid tilbage at undersøge, hvorvidt forpligtelsen til at undlade at anvende disse domme i en situation som den i hovedsagen omhandlede er i strid med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder (dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 100).

79

I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at straffesager, som vedrører lovovertrædelser i form af korruption, udgør en gennemførelse af de forpligtelser, der påhviler Rumænien i medfør af beslutning 2006/928 og dermed af EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1. De grundlæggende rettigheder, der er sikret i chartret for de berørte personer i hovedsagen, skal således overholdes (jf. i denne retning dom af 21.12.2021, Euro Box Promotion m.fl., C-357/19, C-379/19, C-547/19, C-811/19 og C-840/19, EU:C:2021:1034, præmis 204).

80

Det skal bemærkes, således som Domstolen fastslog i præmis 109 i dom af 24. juli 2023, Lin (C-107/23 PPU, EU:C:2023:606), at de nationale retsinstansers forpligtelse til at undlade at anvende dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) og dom nr. 67/2022 afsagt af Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol) hverken tilsidesætter princippet om, at strafbare forhold og straffe skal være forudsigelige, nøjagtige og ikke kan have tilbagevirkende kraft, eller princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior) som sikret ved chartrets artikel 49, stk. 1.

81

For det andet bemærkes, at når en ret i en medlemsstat, som i den foreliggende sag, skal efterprøve, om en national bestemmelse eller foranstaltning er forenelig med de grundlæggende rettigheder, og denne bestemmelse eller foranstaltning gennemfører EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1, i en situation, hvor medlemsstaternes virke ikke fuldt ud er reguleret af EU-retten, er det fortsat muligt for nationale myndigheder og retter at anvende nationale normer til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, forudsat at denne anvendelse ikke gør indgreb i det beskyttelsesniveau, som er fastsat i chartret, således som dette fortolkes af Domstolen, eller i EU-rettens forrang, enhed og effektive virkning (dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 110).

82

I præmis 111 i dom af 24. juli 2023, Lin (C-107/23 PPU, EU:C:2023:606), fandt Domstolen, at de løsninger, som blev valgt i dom nr. 297/2018 og nr. 358/2022 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) og i dom nr. 67/2022 afsagt af Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol), hviler på det strafferetlige legalitetsprincip og princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior), som sikret ved den rumænske forfatning, og disse principper skal derfor anses for nationale normer til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

83

Det følger i det væsentlige af præmis 118 i dom af 24. juli 2023, Lin (C-107/23 PPU, EU:C:2023:606), at de rumænske retsinstanser ikke er forpligtede til at undlade at anvende den nationale retspraksis, der er omhandlet i den foregående præmis, i overensstemmelse med beslutning 2006/928, uagtet at der foreligger en systemisk risiko for straffrihed for lovovertrædelser i form af korruption, for så vidt som denne nationale retspraksis er baseret på det strafferetlige legalitetsprincip, således som dette princip er beskyttet i national ret, med de krav om straffelovens forudsigelighed og nøjagtighed, der følger heraf, herunder forældelsesreglerne vedrørende lovovertrædelser.

84

Henset til den nødvendige afvejning mellem den nationale beskyttelsesnorm vedrørende princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior) og bestemmelserne i beslutning 2006/928, skal en national rets anvendelse af denne norm med henblik på at rejse tvivl om afbrydelsen af forældelsesfristen for strafansvar ved proceduremæssige skridt, der fandt sted inden den 25. juni 2018, datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), derimod anses for at kunne bringe EU-rettens forrang, enhed og effektivitet i fare som omhandlet i nærværende kendelses præmis 76 (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 123).

85

Det skal følgelig fastslås, at de nationale retsinstanser inden for rammerne af retslige procedurer, der har til formål i straffesager at sanktionere lovovertrædelser i form af korruption, ikke kan anvende den nationale beskyttelsesnorm vedrørende princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior) som omhandlet i nærværende kendelses præmis 62 med henblik på at rejse tvivl om afbrydelsen af forældelsesfristen for strafansvar som følge af proceduremæssige skridt, der fandt sted inden den 25. juni 2018, datoen for offentliggørelsen af dom nr. 297/2018 afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 124).

86

På denne baggrund skal de forelagte spørgsmål besvares med, at beslutning 2006/928 skal fortolkes således, at en medlemsstats retsinstanser ikke er forpligtede til at undlade at anvende domme afsagt af denne medlemsstats forfatningsdomstol, hvorved det blev fastslået, at den nationale lovbestemmelse, der omhandler grundene til afbrydelse af forældelsesfristen i straffesager, var ugyldig på grund af tilsidesættelse af det strafferetlige legalitetsprincip som beskyttet i national ret med de krav om straffelovens forudsigelighed og nøjagtighed, der følger heraf, selv om disse domme har til følge, at et betydeligt antal straffesager, herunder sager vedrørende korruption, vil blive henlagt på grund af forældelse af strafansvaret. Denne beslutning skal derimod fortolkes således, at denne medlemsstats retsinstanser er forpligtede til at undlade at anvende en national beskyttelsesnorm vedrørende princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior), som gør det muligt, herunder i forbindelse med søgsmål anlagt til prøvelse af endelige domme, at rejse tvivl om afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar i sådanne sager som følge af proceduremæssige skridt, der fandt sted, inden denne bestemmelse blev erklæret ugyldig.

87

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption

skal fortolkes således, at

en medlemsstats retsinstanser ikke er forpligtede til at undlade at anvende domme afsagt af denne medlemsstats forfatningsdomstol, hvorved det blev fastslået, at den nationale lovbestemmelse, der omhandler grundene til afbrydelse af forældelsesfristen i straffesager, var ugyldig på grund af tilsidesættelse af det strafferetlige legalitetsprincip som beskyttet i national ret med de krav om straffelovens forudsigelighed og nøjagtighed, der følger heraf, selv om disse domme har til følge, at et betydeligt antal straffesager, herunder sager vedrørende korruption, vil blive henlagt på grund af forældelse af strafansvaret.

Denne beslutning skal derimod fortolkes således, at

denne medlemsstats retsinstanser er forpligtede til at undlade at anvende en national beskyttelsesnorm vedrørende princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af en mildere straffebestemmelse (lex mitior), som gør det muligt, herunder i forbindelse med søgsmål anlagt til prøvelse af endelige domme, at rejse tvivl om afbrydelse af forældelsesfristen for strafansvar i sådanne sager som følge af proceduremæssige skridt, der fandt sted, inden denne bestemmelse blev erklæret ugyldig.