1)

Skal artikel 23, stk. 4, i direktiv [2019/1023] (1) fortolkes således, at en udelukkelse af andre gældskategorier (som adskiller sig fra dem, der er opregnet i litraerne i dette stykke) kun er tilladt, når denne udelukkelse er »behørigt begrundet«?

2)

Skal muligheden for, at medlemsstaterne udelukker bestemte gældskategorier fra gældssanering (når en sådan udelukkelse er behørigt begrundet, som fastsat i artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023), fortolkes således, at medlemsstaterne kan udelukke skattegæld (som ikke er nævnt i denne artikel), og således stille sig selv i en fordelagtig situation?

3)

Såfremt disse præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, hvilke kriterier skal denne begrundelse i EU-rettens forstand da opfylde for at overholde EU-rettens generelle principper og de grundlæggende rettigheder, som EU-lovgiver og de nationale lovgivere er underlagt (»forbud mod forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet« (artikel 18 TEUF), »frihed til at oprette og drive egen virksomhed« (artikel 16 i (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)) og de grundlæggende økonomiske friheder på det indre marked)?

4)

Såfremt dette præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, omfatter definitionerne (i henhold til EU-retten og med henblik på fortolkningen af det pågældende direktiv) af begreberne »gæld som følge af eller i forbindelse med strafferetlige sanktioner« og »gæld som følge af erstatningsansvar uden for kontraktforhold« da også skattegæld, således som det er fastsat i den nationale retsakt til gennemførelse af direktiv 2019/1023 (lov nr. 9/2022 af 11.1.2022)?