Foreløbig udgave

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

J. RICHARD DE LA TOUR

fremsat den 13. juni 2024 (1)

Sag C-80/23

Straffesag

mod

V.S.,

procesdeltager

Ministerstvo na vatresjnite raboti, Glavna direktsia za borba s organiziranata prestapnost

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofijski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien))

»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – direktiv (EU) 2016/680 – sigtet person – politimæssig registrering af personoplysninger – følsomme oplysninger – biometriske og genetiske data – tvangsmæssig gennemførelse – mål om forebyggelse og afsløring af strafbare handlinger – afslutning af igangværende efterforskning – sammenligning med personoplysninger indsamlet i forbindelse med andre efterforskninger – dom af 26. januar 2023, Ministerstvo na vatresjnite raboti (Politiets registrering af biometriske og genetiske data) (C-205/21, EU:C:2023:49) – fortolkning af Domstolens dom – forpligtelse til overensstemmende fortolkning – artikel 10 – artikel 6, litra a) – vurdering af, om de kompetente myndigheders behandling af følsomme oplysninger er »strengt nødvendig« – betingelser – kontrol«

I.      Indledning

1.        Dialogen mellem domstolene slutter ikke altid efter den første udveksling mellem de pågældende parter. Det er muligt, at en længere samtale finder sted mellem Domstolen og den nationale ret, som allerede har forelagt sagen for førstnævnte, når sidstnævnte, efter at have fået kendskab til Domstolens præjudicielle afgørelse, vurderer, at der fortsat mangler oplysninger, der forekommer væsentlige for at kunne løse den tvist, der verserer ved denne ret. Det er tilfældet i nærværende sag.

2.        Anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Sofijski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien) vedrører artikel 6, litra a), og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (2), således som disse bestemmelser er fortolket af Domstolen i dom af 26. januar 2023, Ministerstvo na vatresjnite raboti (Politiets registrering af biometriske og genetiske data) (3).

3.        Det er den anden anmodning, som denne ret forelægger Domstolen inden for rammerne af samme tvist i hovedsagen (4). Denne tvist vedrører en anmodning fra de bulgarske politimyndigheder om tvangsmæssig gennemførelse af indsamling af billed- og fingeraftryksoplysninger samt genetiske data (5) om V.S. med henblik på registrering. Som følge af sigtelsen af V.S. for en lovovertrædelse, der er blevet kvalificeret som forsætlig, og som retsforfølges ex officio, blev V.S. anmodet om at underkaste sig registreringen af oplysninger, hvilket hun nægtede. Politimyndighederne anmodede derfor den forelæggende ret om tilladelse til tvangsmæssigt at gennemføre den politimæssige registrering.

4.        Det fremgår af politimyndighedernes anmodning til denne ret, at der var indsamlet tilstrækkelige beviser for V.S.s skyld. Det blev heri præciseret, at hun officielt blev retsforfulgt for at have begået en forsætlig lovovertrædelse, der retsforfølges ex officio, og at hun havde nægtet at underkaste sig indsamlingen af sine oplysninger. Vedlagt denne anmodning var kun kopier af kendelsen om sigtelsen af V.S. og af den erklæring, hvoraf det fremgik, at hun nægtede at samtykke til den politimæssige registrering. Alene på baggrund af disse omstændigheder burde den forelæggende ret i henhold til national ret have anordnet tvangsmæssig gennemførelse af den politimæssige registrering af V.S.s oplysninger.

5.        På tidspunktet for behandlingen af anmodningen var den forelæggende ret imidlertid i tvivl om, hvorvidt en sådan situation var forenelig med kravene i direktiv 2016/680, bl.a. med hensyn til indsamling og behandling af følsomme oplysninger. Domstolen har besvaret spørgsmålene fra denne domstol i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I.

6.        Den forelæggende ret har ved forelæggelsen af to nye præjudicielle spørgsmål for Domstolen forklaret, at det stadig ikke er lykkedes den at fastslå, om den kan anordne en sådan gennemførelse, uden at det er i strid med EU-retten.

7.        Disse spørgsmål lægger op til, at Domstolen dels forklarer udtrykkene i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I vedrørende kravet om, at behandlingen skal være »strengt nødvendig« for så vidt angår særlige kategorier af personoplysninger, der anses for at være følsomme oplysninger, som omhandlet i artikel 10 i direktiv 2016/680 (6), dels præciserer, hvad der forventes af den forelæggende ret for at afhjælpe uforeneligheden af den bulgarske lovgivning vedrørende politimæssig registrering med dette direktiv.

II.    Retsforskrifter

8.        Hvad angår retsforskrifterne henviser jeg til præmis 3-34 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I.

III. De faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

9.        Den forelæggende ret angiver at have fået kendskab til denne dom den 26. januar 2023. Den forelæggende ret vurderer dog, at visse omstændigheder ikke er afklaret, og at den fortsat ikke er i stand til at afgøre, om den skal give tilladelse til at indsamle V.S.s biometriske og genetiske data.

10.      For det første vurderer den forelæggende ret, at det ikke er muligt for den at foretage de efterprøvelser, der er angivet i præmis 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, med henblik på at træffe afgørelse om den anmodning om tilladelse til tvangsmæssig gennemførelse, der blev fremsat af politimyndighederne, idet den ikke har den nødvendige dokumentation. Bulgarsk ret fastsætter nemlig, at retten alene træffer afgørelse på baggrund af anmodningen (7), hvoraf det fremgår, at der er en straffesag mod V.S., at der er tilstrækkelige beviser for hendes skyld, og at hun er sigtet, og som er vedlagt kendelsen om sigtelse og V.S.s skriftlige afslag på at samtykke til politimæssig registrering. Bulgarsk ret foreskriver ikke, at andre sagsakter skal meddeles den forelæggende ret.

11.      Den forelæggende ret har anført, at en overensstemmende fortolkning af dens nationale ret ville være mulig, hvis den gjorde brug af de almindelige regler i Nakazatelno-protsesualen kodeks (straffeloven, herefter »NPK«), navnlig artikel 158 (8) heri, i stedet for den særlige regel i ZMVR’s artikel 68. Den forelæggende ret kunne således få adgang til alle sagsakterne. Efterforskningsforanstaltninger vedtaget i forbindelse med den indledende straffesag (9), som fører til en krænkelse af personers privatsfære, som f.eks. indsamling af forbindelsesdata eller undersøgelse af personen, gennemføres af de myndigheder, der er ansvarlige for efterforskningen efter forudgående tilladelse fra en dommer. Sagsakterne meddeles derefter sidstnævnte, som således kan gennemgå samtlige dokumenter for at vurdere, om anmodningen om forudgående tilladelse er begrundet (10). Den forelæggende ret peger på følgende årsager til denne forskel i den retlige ordning: For det første er det politiet og ikke anklagemyndigheden, der anmoder om indsamling af biometriske og genetiske data, og for det andet sker denne indsamling kun med henblik på en eventuel fremtidig anvendelse, hvis behovet herfor skulle opstå.

12.      Den forelæggende ret har endvidere anført, at fremsendelsen af sagens akter med henblik på udstedelse af en forudgående tilladelse ikke, i henhold til bulgarsk ret, anses for at kunne hindre forløbet af den strafferetlige efterforskning. Begrundelsen for ikke at fremsende sagsakterne til den dommer, der er blevet anmodet om en tilladelse til tvangsmæssig gennemførelse af en politimæssig registrering, kan derfor ikke udledes af det hensyn, der er nævnt i præmis 100 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, dvs. af risikoen for at hindre den korrekte gennemførelse af den strafferetlige efterforskning.

13.      Hvis det imidlertid følger af denne dom, at det er i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (11), at sagsakterne ikke fremsendes til den dommer, der er blevet anmodet om at udstede en tilladelse til tvangsmæssig gennemførelse af politimæssig registrering, ønsker den forelæggende ret oplyst, hvordan den kan udføre de efterprøvelser, der følger af læsningen af den nævnte doms præmis 132 og 133, med henblik på at vurdere, om behandlingen af V.S.s biometriske og genetiske data var »strengt nødvendig« som omhandlet i artikel 10 i direktiv 2016/680, og kontrollere, om arten og grovheden af den lovovertrædelse, som hun er mistænkt for at have begået, eller andre relevante elementer, såsom de særlige omstændigheder i forbindelse med denne overtrædelse, dens eventuelle forbindelse med andre verserende sager, tidligere kriminel adfærd eller V.S.s individuelle profil, kan være af en sådan art, at de godtgør en sådan nødvendighed.

14.      Den forelæggende ret ønsker også oplyst, om artikel 10 i direktiv 2016/680 skal fortolkes således, at kontrollen af, om en behandling er »strengt nødvendig«, kan foretages, når dommeren ikke har adgang til alle sagsakterne, eller om en sådan kontrol tværtimod kræver, at dommeren har adgang til alle sagsakterne, selv om Domstolen synes at have anset det for lovligt, at dommeren ikke har sagsakterne (12).

15.      For det andet finder den forelæggende ret, at den, såfremt direktiv 2016/680 skulle kræve, at alle sagsakterne fremsendes, bør gå videre med at vurdere begrundelsen for sigtelsen. En sådan vurdering vil være påkrævet, da det følger af præmis 130 og 131 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, at alene den omstændighed, at en person er sigtet, ikke er tilstrækkelig til at fastslå, at indsamlingen er »strengt nødvendig«, og at det er nødvendigt, at der er væsentlig grund til at tro, at den pågældende har begået den strafbare handling.

16.      Den forelæggende ret udleder også, at den skal være i stand til at vurdere, om sigtelsen er tilstrækkeligt underbygget af beviserne, af den omstændighed, at der for det første er tale om et krav, der følger af artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680, at denne vurdering for det andet under alle omstændigheder bør foretages inden for rammerne af de procedurer, der er reguleret ved NPK’s artikel 158, som er tættest på den procedure, der er reguleret ved ZMVR’s artikel 68, stk. 5, at muligheden for, at en sådan vurdering kan finde sted efterfølgende, for det tredje ikke vil afskære muligheden for, at sigtelsen på datoen for udstedelsen af den retslige tilladelse til tvangsmæssig gennemførelse af indsamlingen af biometriske og genetiske data faktisk ikke er underbygget, at formålet med direktiv 2016/680 for det fjerde netop er at etablere en mekanisme, der har til formål at forhindre, at personoplysninger, især biometriske og genetiske data, indsamles uden retsgrundlag til dette formål, hvilket det ville være nødvendigt straks at kontrollere, og at mindst en del af de nødvendige efterprøvelser, der er omhandlet i præmis 132 og 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, for det femte netop vil indebære en vurdering af det indsamlede bevismateriale, eftersom det følger af disse præmisser, at lovovertrædelsens art og grovhed samt de særlige omstændigheder i forbindelse med denne overtrædelse skal vurderes. For at vurdere disse omstændigheder vil det være nødvendigt at godtgøre, at der er væsentlig grund til at tro, at den pågældende har begået den strafbare handling, idet denne vurdering forudsætter, at der allerede er indsamlet tilstrækkelige beviser.

17.      Vurderingen af, om indsamlingen er »strengt nødvendig«, vil således kræve, at der også foretages en vurdering af de beviser, der ligger til grund for sigtelsen, og af, om der er en væsentlig grund til at tro, at den pågældende har begået en strafbar handling.

18.      Den forelæggende ret ønsker oplyst, om den, når den har fået sagens akter, vil være forpligtet til at foretage en fuldstændig kontrol af lovligheden af den tvangsmæssige indsamling, herunder med hensyn til sigtelsens begrundelse, eller om den skal begrænse sig til at efterprøve de andre omstændigheder, der er nævnt i præmis 132 og 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, som ikke er relateret til dette spørgsmål (såsom tidligere kriminel adfærd eller den sigtedes profil), uden at kontrollere sigtelsen.

19.      Under disse omstændigheder har Sofijski gradski sad (byretten i Sofia) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Er kravet om prøvelse af, om behandlingen er »strengt nødvendig« som omhandlet i artikel 10 i direktiv 2016/680 som fortolket af Domstolen i præmis 133 i [dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I,] opfyldt, hvis den gennemføres alene på grundlag af kendelsen om den formelle sigtelse af personen og på grundlag af dennes skriftlige afvisning af at lade sine biometriske og genetiske data indsamle, eller er det nødvendigt, at alle sagens akter foreligger for retten, som i henhold til national ret stilles til rådighed for retten i forbindelse med en anmodning om tilladelse til at gennemføre efterforskningsskridt, som krænker fysiske personers retssfære, hvis denne anmodning fremsættes i en straffesag?

2)      Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende[, kan retten da], efter at den har fået stillet sagens akter til rådighed, i forbindelse med bedømmelsen af den »streng[e] nødvendig[hed]« som omhandlet i artikel 10 sammenholdt med artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680, også prøve, om der er væsentlig grund til at tro, at den pågældende person har begået en strafbar handling?«

20.      Den ungarske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Den bulgarske og den ungarske regering samt Kommissionen deltog i retsmødet den 20. marts 2024, hvori de ligeledes besvarede Domstolens spørgsmål til mundtlig besvarelse.

IV.    Bedømmelse

21.      For at den dialog, som jeg har nævnt ovenfor (13), kan lykkes og sætte de to interessenter i stand til at høre og forstå hinanden, skal de sikre, at de udtrykker sig i et sprog, som er forståeligt for begge.

22.      Kommissionen har foreslået, at dialogen afsluttes på en lidt brat vis, idet den har anmodet Domstolen om at afvise de præjudicielle spørgsmål, da de hviler på en fejlagtig læsning af dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I. Jeg er tværtimod af den opfattelse, at der skal anvendes en mere didaktisk tilgang, og at disse spørgsmål under alle omstændigheder kan behandles (14).

23.      Da der opstår nye spørgsmål for den forelæggende ret ved læsningen af dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, er det nødvendigt at sikre sig, at den er blevet forstået korrekt. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet.

24.      Den forelæggende ret tager efter min opfattelse fejlagtigt udgangspunkt i, at Domstolen gav den til opgave selv at afhjælpe manglerne i dens nationale ret ved at opfinde en ad hoc-kontrol. Desuden synes den rolle, som direktiv 2016/680 tildeler de kompetente myndigheder med hensyn til vurderingen af »streng nødvendighed« – en forudsætning for behandling af følsomme oplysninger – ikke at være blevet korrekt forstået. Endelig er den rigtige sammenhæng mellem kontrollen med, om behandlingen er »strengt nødvendig«, og kontrollen med sigtelsens begrundelse ikke fremgået med den fornødne klarhed efter den forelæggende rets læsning af dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I.

25.      Det påhviler derfor Domstolen inden for rammerne af denne nye samarbejdsprocedure, der er blevet indledt mellem denne og den forelæggende ret, at give sidstnævnte et nyttigt svar, der sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Domstolen skal med henblik herpå besvare et spørgsmål, den reelt ikke er blevet stillet, og hvorpå svaret til dels beror på fortolkningen af national ret. Det er derfor en utraditionel opgave, der venter Domstolen.

26.      Det er således væsentligt for resten af bedømmelsen at fremhæve, at den forelæggende ret ikke skal foretage en prøvelse af den vurdering, som foretages af de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv 2016/680 (i det foreliggende tilfælde politimyndighederne) af, om det er »strengt nødvendigt« at indsamle og behandle V.S.s følsomme oplysninger. Og med god grund: Det fremgår ikke af bulgarsk ret, at en sådan vurdering skal udføres af disse myndigheder.

27.      Under disse omstændigheder giver de præjudicielle spørgsmål anledning til først at se på følgende grundlæggende spørgsmål: Kan den forelæggende ret ved sin egen kontrol, der herefter er baseret på NPK’s artikel 158 (15), som fastsætter efterforskningsforanstaltninger i straffesager efter de almindelige regler og navnlig prøvetagning med henblik på at etablere en DNA-profil, sikre den fulde og fuldstændige virkning af artikel 10 i direktiv 2016/680?

28.      Jeg foreslår, at det konkluderes, at den foreslåede overensstemmende fortolkning ikke kan gøre situationen i hovedsagen forenelig med kravene i artikel 10 i direktiv 2016/680 (A). Et svar på de to forelagte spørgsmål bør kun være nyttigt for afgørelsen af tvisten i hovedsagen i tilfælde af, at Domstolen vælger en anden tilgang. Det er derfor efter min mening subsidiært og efter en hurtigere bedømmelse, at jeg vil give oplysninger til besvarelse af disse spørgsmål (B).

A.      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, forpligtelsen til at foretage en overensstemmende fortolkning og definitionen af den forelæggende dommers embede

29.      Det er nødvendigt først at se på de konklusioner, der skal drages af dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, før det dernæst undersøges, hvilke resultater den fortolkning, som den forelæggende ret foreslår at anlægge, bør medføre, for endelig at kunne vurdere, om denne fortolkning reelt kan gøre bulgarsk ret forenelig med kravene i artikel 10 i direktiv 2016/680, sådan som de følger af denne dom.

1.      Konklusionerne i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I

30.      I denne dom blev Domstolen bl.a. forelagt spørgsmålet om, hvorvidt artikel 10 i direktiv 2016/680, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a)-c), og artikel 8, skulle fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der foreskriver systematisk indsamling og registrering af biometriske og genetiske data om enhver person, der sigtes for en forsætlig lovovertrædelse, som retsforfølges ex officio, uden at fastsætte en forpligtelse for den kompetente myndighed til at fastslå eller godtgøre dels, at denne indsamling er nødvendig for at opfylde de konkrete mål, der forfølges, dels at disse mål ikke kan nås ved kun at indsamle en del af de pågældende oplysninger (16).

31.      Da behandling af de særlige kategorier af oplysninger, som biometriske og genetiske data udgør, »kun [må] tillades, når det er strengt nødvendigt« (17), fastslog Domstolen, at en sådan behandling kun kan anses for at være nødvendig i et begrænset antal tilfælde, og at nødvendigheden skal undergives en særlig streng vurdering (18), idet formålet med artikel 10 i direktiv 2016/680 er at sikre en øget beskyttelse af personer, hvis følsomme oplysninger skal behandles (19).

32.      Hvad angår den politimæssige registrering fastslog Domstolen således, at det »strengt nødvendige« i indsamlingen og registreringen af biometriske og genetiske data om sigtede personer skal fastlægges i lyset af formålene med denne indsamling, idet disse formål skal være udtrykkeligt angivne og legitime. De indsamlede oplysninger skal desuden være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (20). Bestemmelserne i national ret skal fastslå, at behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang denne behandling er nødvendig, for at en kompetent myndighed kan udføre en opgave, med henblik på de formål, der er anført i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2016/680, og som minimum angive målene med behandlingen, de personoplysninger, der skal behandles, og formålene med behandlingen (21). Formålene skal defineres på tilstrækkelig præcis og konkret vis til at gøre det muligt at vurdere, om behandlingen er »strengt nødvendig« (22).

33.      Hertil kommer en særlig streng kontrol af overholdelsen af princippet om dataminimering. For det første må det forfulgte formål ikke med rimelighed kunne nås lige så godt på en anden måde, som er mindre indgribende i de registreredes grundlæggende rettigheder. Den dataansvarlige skal sikre, at dette formål ikke kan opfyldes ved at anvende andre kategorier af oplysninger end dem, der er opregnet i artikel 10 i direktiv 2016/680 (23). For det andet indebærer kravet om, at behandlingen skal være »strengt nødvendig«, at der tages hensyn til den særlige betydning af det formål, som en sådan behandling tilsigter at opnå (24).

34.      På grundlag af disse betragtninger fastslog Domstolen udtrykkeligt, »at en national lovgivning, hvorefter systematisk indsamling af biometriske og genetiske data om enhver, der er blevet sigtet for en forsætlig lovovertrædelse, som retsforfølges ex officio, principielt er i strid med kravet i artikel 10 i direktiv 2016/680« (25). En sådan lovgivning »kan nemlig føre til udifferentieret og generel indsamling af biometriske og genetiske data for størstedelen af de personer, over for hvem der rejses sigtelse, eftersom begrebet »forsætlig strafbar handling, der retsforfølges ex officio«, har en særlig generel karakter og kan finde anvendelse på et stort antal strafbare handlinger, uanset deres art og grovhed« (26). Navnlig kan »[d]en omstændighed alene, at en person sigtes for at have begået en forsætlig strafbar handling, der retsforfølges ex officio, [...] imidlertid ikke i sig selv anses for et element, der gør det muligt at antage, at indsamlingen af biometriske og genetiske data om vedkommende er strengt nødvendigt i forhold til de formål, som den omhandler, og under hensyn til de indgreb i de grundlæggende rettigheder – navnlig retten til respekt for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8 – som følger heraf« (27).

35.      Domstolen anførte videre, at selv om der er væsentlig grund til at tro, at den pågældende person har begået en strafbar handling, som kan begrunde en sigtelse, hvilket forudsætter, at der allerede foreligger tilstrækkelige beviser, kan der opstå tilfælde, hvor indsamlingen af såvel biometriske data som genetiske data ikke opfylder noget konkret behov i forbindelse med den verserende straffesag (28). Sandsynligheden for, at indsamlingen af oplysninger er strengt nødvendig i forbindelse med andre procedurer, kan ikke antages, men skal vurderes på grundlag af andre relevante forhold, såsom bl.a. arten og grovheden af den formodede lovovertrædelse, som den pågældende er blevet sigtet for at have begået, de særlige omstændigheder i forbindelse med denne overtrædelse, den eventuelle forbindelse mellem den nævnte overtrædelse og andre verserende sager, tidligere kriminel adfærd eller den pågældendes individuelle profil (29).

36.      På baggrund af alle disse angivelser fastslog Domstolen, at det tilkommer den forelæggende ret »at efterprøve, om det med henblik på at sikre den effektive virkning af artikel 10 i direktiv 2016/680 er muligt at fortolke den nationale lovgivning, der fastsætter [den tvangsmæssige politimæssige registrering], på en måde, der er forenelig med EU-retten. Det tilkommer navnlig den forelæggende ret at efterprøve, om den nationale lovgivning gør det muligt at vurdere, om det er »strengt nødvendigt« at indsamle og registrere såvel biometriske data som genetiske data om den pågældende. Det skal i denne henseende bl.a. efterprøves, om arten og grovheden af den overtrædelse, som den registrerede inden for rammerne af straffesagen i hovedsagen mistænkes for at have begået, eller andre relevante forhold som [de særlige omstændigheder i forbindelse med denne overtrædelse, den eventuelle forbindelse mellem den nævnte overtrædelse og andre verserende sager, tidligere kriminel adfærd eller den pågældendes individuelle profil] kan udgøre omstændigheder, der kan godtgøre, at en sådan behandling er »strengt nødvendig«. Det skal desuden sikres, at indsamlingen af civilstandsoplysninger [...] ikke i sig selv gør det muligt at opfylde de forfulgte formål« (30).

37.      Domstolen anførte endvidere meget klart, at »[i] tilfælde af, at national ret ikke sikrer en sådan kontrol af foranstaltningen om indsamling af biometriske og genetiske data, tilkommer det den forelæggende ret at sikre den fulde virkning af den nævnte artikel 10 ved at afslå politimyndighedernes anmodning om at tillade [den] tvangsmæssige gennemførelse af denne indsamling« (31).

2.      Grundene til, at den bulgarske lovgivning er uforenelig med artikel 10 i direktiv 2016/680 og utilstrækkelighederne ved den foreslåede overensstemmende fortolkning

38.      Den konklusion (32), som Domstolen nåede frem til i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, er, selv om den skal anvendes med forsigtighed (33), klar: Ordningen for politimæssig registrering, som den tvangsmæssige gennemførelse er en del af, er ikke forenelig med kravene i artikel 10 i direktiv 2016/680, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a)-c), og artikel 8, stk. 1 og 2.

39.      Repræsentanten for den bulgarske regering har ikke anført andet under den mundtlige forhandling i den foreliggende sag, idet han har erkendt, at de kompetente myndigheder ikke kan vurdere, om den politimæssige registrering er »strengt nødvendig«, og tilkendegivet over for Domstolen, at han var blevet orienteret af indenrigsministeriet om, at en ændring af ZMVR’s artikel 68 med det formål at fastsætte en forpligtelse for de kompetente myndigheder til fra sag til sag at efterprøve kravet om, at indsamlingen af biometriske og genetiske data om sigtede personer er »strengt nødvendig«, var ved at blive vedtaget.

40.      Det er korrekt, at Domstolen ikke begrænsede sig til at konstatere denne uforenelighed, og at den pålagde den forelæggende ret at efterprøve, om det var muligt at fortolke den nationale lovgivning, der fastsætter tvangsmæssig gennemførelse af politimæssig registrering, i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen gav med henblik herpå den forelæggende ret til opgave at efterprøve, om den nationale lovgivning gør det muligt at vurdere, om det er »strengt nødvendigt« at indsamle og registrere såvel biometriske som genetiske data (34).

41.      For at fortolke ZMVR’s artikel 68 i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2016/680 har den forelæggende ret ved afgørelsen af anmodningen om tilladelse til tvangsmæssig gennemførelse af den politimæssige registrering til hensigt at anvende garantierne i NPK’s artikel 158, hvoraf det umiddelbart følger, at indsamling af bevismateriale i form af biometriske og genetiske data i forbindelse med strafferetlig efterforskning principielt skal være betinget af en forudgående tilladelse fra dommeren, som, på baggrund af alle sagsakterne, der skal være til rådighed for vedkommende, vil kunne kontrollere, om indsamlingen er nødvendig med henblik på den strafferetlige efterforskning.

42.      Som Kommissionen med rette har bemærket, kan præmis 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I på den ene side imidlertid ikke fortolkes således, at Domstolen heri fastslog, at en vurdering af, om en indsamling af oplysninger er »strengt nødvendig«, som er foretaget af den forelæggende ret selv, kan opfylde kravene i artikel 10 i direktiv 2016/680. På den anden side er jeg af den opfattelse, at de kompetente myndigheders egen manglende vurdering af, om indsamling af V.S.s biometriske og genetiske data er »strengt nødvendig« som krævet i denne artikel 10, ikke kan opvejes af den forelæggende ret, henset til disse myndigheders centrale rolle i det system, der er etableret ved dette direktiv (35). Spørgsmålet om domstolskontrol af, hvorvidt indsamlingen af følsomme data i forbindelse med en straffesag er »strengt nødvendig«, er således et særskilt, og eventuelt efterfølgende, spørgsmål i forhold til spørgsmålet om de kompetente myndigheders vurdering af en sådan nødvendighed.

43.      Den overensstemmende fortolkning, som den forelæggende ret foreslår at anvende, vil derfor efter min vurdering ikke medføre, at alle skjulte elementer i den bulgarske retsorden, der er i strid med artikel 10 i direktiv 2016/680, fjernes.

44.      For at blive overbevist herom, er det tilstrækkeligt at se på følgende elementer.

45.      I første række er det, medmindre jeg tager fejl, inden for rammerne af ordningen i NPK’s artikel 158 (36) kun nødvendigheden af indsamlingen i forhold til formålet med denne bestemmelse, der vurderes af dommeren. Forudgående tilladelse til at foretage indsamlingen af de oplysninger, der er omfattet af efterforskningsforanstaltningen, kan gives under hensyntagen til de oplysninger, der allerede er indsamlet, og som giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt den pågældende person har begået lovovertrædelsen, og som kan understøtte nyttigheden af denne indsamling for at afslutte efterforskningen.

46.      Artikel 10 i direktiv 2016/680 kræver for sin del, at de kompetente myndigheder vurderer, at der er tale om streng nødvendighed, altså et strengere krav. Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse lader det i øvrigt til, at formålene med den politimæssige registrering er bredere end dem, der forfølges med NPK’s artikel 158.

47.      Det følger nemlig af præmis 99 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, at den politimæssige registrering forfølger to væsentlige formål, nemlig dels sammenholdelsen med oplysninger, der allerede er indsamlet i forbindelse med andre strafferetlige efterforskninger med henblik på en eventuel afslutning af disse, dels brugen af disse oplysninger i forbindelse med den igangværende strafferetlige efterforskning (37). I forbindelse med retsmødet for Domstolen i nærværende sag anførte den bulgarske regering, at hovedformålet med den politimæssige registrering er brugen af de indsamlede oplysninger som led i den igangværende straffesag. Den mulige fremtidige brug af oplysningerne udgør et sekundært formål. Den forelæggende ret har derimod anført, at indsamlingen af oplysninger i forbindelse med en politimæssig registrering kun sker med henblik på en eventuel fremtidig anvendelse, hvis behovet herfor skulle opstå (38).

48.      En sådan erklæring rejser tre sæt spørgsmål (39). For det første kan man nemlig, idet ZMVR’s artikel 68 skulle forfølge et formål, der er identisk med det, der forfølges med NPK’s artikel 158, spørge sig selv, hvornår indsamling af biometriske og genetiske data skal kræve en forudgående tilladelse fra en dommer, og hvornår den ikke vil være nødvendig. Der synes derfor at findes to parallelle procedurer med samme mål, som stiller væsentligt forskellige garantier. Den politimæssige registrering er således en måde, hvorpå der kan skaffes bevismateriale til brug for den igangværende sag. Den forelæggende ret har dog flere gange gentaget, at denne registrering »adskiller sig fra straffesagen, som den ikke er en del af« (40).

49.      Hvis hovedformålet med den politimæssige registrering, således som den bulgarske regering har anført, for det andet er indsamling af bevismateriale i forbindelse med den igangværende strafferetlige efterforskning, er den omstændighed, at lovgivningen i princippet giver tilladelse til indsamling af biometriske og genetiske data om en person, der »kun« er tiltalt for skattesvig, mildest talt forvirrende (41).

50.      NPK’s artikel 158 bestemmer endvidere ikke, at dommeren i forbindelse med den tilladelse, han er ved at udstede, kan overveje, om den politimæssige registrering er »strengt nødvendig« med henblik på en sammenligning med de indsamlede oplysninger i forbindelse med andre efterforskninger, hvilket dog synes at være et af formålene med den bulgarske lovgivning, som den politimæssige registrering er baseret på.

51.      For det tredje følger det klart af betragtningerne i punkt 47 i nærværende forslag til afgørelse, at formålene med den politimæssige registrering stadig ikke er klart fastsatte. Det ville de heller ikke være, hvis NPK’s artikel 158 skulle anvendes.

52.      I anden række ville effektiviteten af artikel 10 i direktiv 2016/680 klart være omgået, hvis spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen af følsomme oplysninger var »strengt nødvendig«, først skulle stilles første gang i forbindelse med dommerens udstedelse af den forudgående tilladelse til indsamlingsforanstaltningen i henhold til artikel NPK’s 158.

53.      Det følger af en samlet læsning af ZMVR’s artikel 27 og 68, at de personer, der anmodes om at underkaste sig en politimæssig registrering, udgør en bred personkreds (42), og at det altid er de samme oplysninger, der indsamles fra disse personer, uden at der på nogen måde foretages en sondring. Hver person, der sigtes, skal med henblik på politimæssig registrering automatisk underkaste sig indsamlingen af de samme kategorier af oplysninger, uden at de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv 2016/680 på noget tidspunkt undersøger spørgsmålet om, hvorvidt indsamlingen af følsomme oplysninger er strengt nødvendig for afslutningen af den igangværende strafferetlige efterforskninger eller for andre undersøgelser. Det fremgår i øvrigt af præmis 113 og 114 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, at den nationale lovgivning ikke kræver, at den konkrete nødvendighed af at indsamle alle de oplysninger, der er omfattet af den politimæssige registrering, er fastslået, og at forpligtelsen for den kompetente myndighed til at fastslå eller godtgøre, at denne indsamling er strengt nødvendig for at opfylde de konkrete mål, der forfølges, ikke er fastsat heri.

54.      Det følger heraf, at betingelserne for, at det kan konkluderes, at den politimæssige registrering som omhandlet i ZMVR’s artikel 68 er strengt nødvendig, ikke fremgår af den nationale lovgivning, og at de kompetente myndigheders behandling af biometriske og genetiske data til de formål, der hører under direktiv 2016/680, ikke er omfattet af passende garantier (43). Anvendelsen af NPK’s artikel 158 ændrer ikke denne konstatering.

55.      Hvis den »strenge nødvendighed« af indsamlingen og behandlingen af følsomme oplysninger hverken er defineret ved lov eller garanteret ved udøvelsen af de kompetente myndigheders skønsbeføjelser, kan det ikke være op til dommeren selv at rette op på fraværet af disse to indledende faser i den interne retsorden. På dette punkt er jeg enig i den holdning, som Kommissionen gav udtryk for i retsmødet, hvorefter domstolskontrol er en sekundær prøvelse i den forstand, at den er en undersøgelse fra dommerens side af de kompetente myndigheders vurdering af, om indsamlingen er »strengt nødvendig«, i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Jeg tilføjer, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, hvilke kriterier den forelæggende ret kan anvende under en sådan kontrol, eftersom begrebet »streng nødvendighed« ikke er juridisk defineret.

56.      I tredje række gælder det, at selv om garantierne i NPK’s artikel 158 var tilstrækkelige – hvilket de ikke er – kan de ikke være til gavn for personer, der er sigtet for en forsætlig strafbar handling, der retsforfølges ex officio, og som ikke har gjort indsigelse mod den politimæssige registrering. I forhold til disse personer vil de kompetente myndigheder aldrig vurdere, om behandlingen er »strengt nødvendig«, hvilket blev bekræftet af den bulgarske regering i retsmødet (44). Dette er en særdeles bekymrende situation. Det er faktisk rimeligt at antage, at evnen hos en person, der netop er blevet sigtet, til at modsætte sig et påbud fra politiet om at underkaste sig en politimæssig registrering, er særligt forringet. National lovgivning ville således kun delvist blive bragt i overensstemmelse med EU-retten ved anvendelse af NPK’s artikel 158, eftersom en politimæssig registrering uden de kompetente myndigheders undersøgelse af, om den er »strengt nødvendig«, ville kunne fortsætte for alle personer, der falder inden for bestemmelsens – meget brede – anvendelsesområde, som ikke gør indsigelse mod registreringen (45).

3.      Konklusion

57.      Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at artikel 10 i direktiv 2016/680, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a)-c), og artikel 8, stk. 1 og 2, skal fortolkes således, at vurderingen, efter de betingelser, der fremgår af præmis 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, af, om en politimæssig registrering er »strengt nødvendig«, for så vidt angår samtlige de formål, der angiveligt forfølges, skal foretages effektivt af de myndigheder, der er kompetente til at foretage denne registrering, inden de efter omstændighederne kan anmode om en tvangsmæssig gennemførelse. Det er til dette formål ikke tilstrækkeligt, at vurderingen af, om den politimæssige registrering er »strengt nødvendig«, første gang foretages af den dommer, der anmodes om at give tilladelse til den tvangsmæssige gennemførelse, alene i tilfælde af, at den sigtede person nægter at underkaste sig denne registrering, og kun med hensyn til et af de formål, der angiveligt forfølges med den nationale lovgivning, der udgør retsgrundlaget herfor.

58.      Den overensstemmende fortolkning, som den forelæggende ret foreslår at følge, forekommer derfor ikke tilstrækkelig til at bringe bulgarsk ret i overensstemmelse med de krav, jeg netop har nævnt. Den forelæggende ret bør derfor, i overensstemmelse med, hvad Domstolen allerede forudså i præmis 134 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, afslå politimyndighedernes anmodning om tilladelse til tvangsmæssig gennemførelse af indsamlingen af V.S.s oplysninger.

B.      Om de præjudicielle spørgsmål

59.      For så vidt som de forelagte spørgsmål tager udgangspunkt i den forudsætning, at den forelæggende ret, ved at anvende strafferetsplejeregler, ville kunne afhjælpe manglerne i den bulgarske lovgivning vedrørende de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med hensyn til kravene i artikel 10 i direktiv 2016/680, og idet jeg mener, at denne afhjælpning ikke er tilstrækkelig til, at denne lovgivning kan anses for at være i overensstemmelse med EU-retten, vil jeg behandle disse spørgsmål subsidiært i tilfælde af, at Domstolen er af en anden opfattelse.

60.      Den forelæggende ret opfordrer i det væsentlige Domstolen til at afklare, om kontrollen af, om behandlingen af følsomme oplysninger er »strengt nødvendig«, kan foretages udelukkende på grundlag af kendelsen om sigtelse, eller om det er nødvendigt, at den får samtlige dokumenter i sagen (det første præjudicielle spørgsmål), så den selv kan vurdere, om der er væsentlig grund til at tro, at den sigtede har begået den i sigtelsen nævnte lovovertrædelse (det andet præjudicielle spørgsmål).

61.      Det følger af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at den forelæggende ret tilsyneladende har identificeret en vis spænding mellem på den ene side præmis 100 og 101 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I og på den anden side denne doms præmis 130-133.

62.      I præmis 100 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I fastslog Domstolen, at »den omstændighed, at den påkendende ret midlertidigt fratages muligheden for at foretage en vurdering af de beviser, der ligger til grund for sigtelsen mod den registrerede, og dermed af indsamlingen af den pågældendes biometriske og genetiske data, kan vise sig at være begrundet under den indledende fase af straffesagen. En sådan kontrol under denne fase ville nemlig kunne hindre gennemførelsen af den strafferetlige efterforskning, hvorunder disse oplysninger indsamles, og i overdreven grad begrænse efterforskernes mulighed for at opklare andre lovovertrædelser på grundlag af en sammenligning af disse oplysninger med de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med andre efterforskninger. Denne begrænsning af den effektive domstolsbeskyttelse er således ikke uforholdsmæssig, eftersom national ret efterfølgende sikrer en effektiv domstolsprøvelse«. Domstolen udledte heraf, at chartrets artikel 47 ikke er til hinder for, at en national ret, der skal træffe afgørelse om en anmodning om tilladelse til at gennemføre tvangsmæssig indsamling af følsomme oplysninger om en sigtet person, »ikke har mulighed for at vurdere de beviser, som ligger til grund for denne sigtelse, for så vidt som den nationale ret efterfølgende sikrer en effektiv domstolsprøvelse af betingelserne for den nævnte sigtelse, som tilladelsen til at foretage denne indsamling udspringer af« (46).

63.      Domstolen fastslog også, denne gang ved at fortolke artikel 10 i direktiv 2016/680, at »den omstændighed alene, at en person sigtes for at have begået en forsætlig strafbar handling, der retsforfølges ex officio, [...] ikke i sig selv [kan] anses for et element, der gør det muligt at antage, at indsamlingen af biometriske og genetiske data om vedkommende er strengt nødvendig i forhold til de formål, som den omhandler, og under hensyn til de indgreb i de grundlæggende rettigheder [...], som følger heraf« (47). Domstolen fortsatte og fastslog, at »hvis der [...] er væsentlig grund til at tro, at den pågældende person har begået en strafbar handling, som kan begrunde en sigtelse, hvilket forudsætter, at der allerede foreligger tilstrækkelige beviser for, at den pågældende er involveret i lovovertrædelsen, kan der opstå tilfælde, hvor indsamlingen af såvel biometriske data som genetiske data ikke opfylder noget konkret behov i forbindelse med den verserende straffesag« (48). Desuden »kan sandsynligheden for, at biometriske og genetiske data om en sigtet person er strengt nødvendige i forbindelse med andre procedurer end den, inden for rammerne af hvilken sigtelsen behandles, kun afgøres på grundlag af alle relevante forhold, såsom bl.a. arten og grovheden af den formodede lovovertrædelse, som den pågældende er blevet sigtet for at have begået, de særlige omstændigheder i forbindelse med denne overtrædelse, den eventuelle forbindelse mellem den nævnte overtrædelse og andre verserende sager, tidligere kriminel adfærd eller den pågældendes individuelle profil« (49).

64.      Domstolen anerkendte således, at den omstændighed, at den ret, der er kompetent til at udstede tilladelsen til, at der tvangsmæssigt gennemføres politimæssig registrering, ikke kan foretage en materiel prøvelse af de krav, der stilles til at rejse sigtelse, og som udgør retsgrundlaget for denne indsamling (50), kan udgøre en tilladt begrænsning af retten til effektiv domstolsbeskyttelse på grund af risikoen for at hindre den korrekte gennemførelse af den strafferetlige efterforskning.

65.      Hvad angår undersøgelsen af, om indsamlingen er »strengt nødvendig«, følger det ikke af præmis 130-133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, at Domstolen krævede en gennemgang af sigtelsens begrundelse. Domstolen indikerede kun, at sigtelsen i tvisten i hovedsagen udgjorde en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at fastslå, at indsamlingen af den pågældende persons følsomme oplysninger var »strengt nødvendig«. Desuden udgør de elementer, der er nævnt i dommens præmis 132, såsom lovovertrædelsens art og grovhed, de særlige omstændigheder i forbindelse med denne overtrædelse, dens eventuelle forbindelse med andre verserende sager, tidligere kriminel adfærd eller den pågældendes individuelle profil, kriterier, der er forskellige fra dem, der ligger til grund for sigtelsen, nemlig, principielt, tilstedeværelsen af alvorlige og sammenhængende beviser, der tyder på, at den pågældende har begået en lovovertrædelse.

66.      Under disse omstændigheder kræver dommerens kontrol af, at indsamlingen af biometriske og genetiske data er »strengt nødvendig«, ikke en prøvelse af sigtelsens begrundelse. Artikel 10 i direktiv 2016/680 kræver heller ikke, men er dog ikke til hinder for, at alle sagens akter fremsendes, forudsat at vurderingen af den »strenge nødvendighed« i overensstemmelse med de betingelser, som Domstolen har angivet i præmis 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, kan udføres effektivt alene på grundlag af kendelsen om sigtelse.

67.      Idet ordlyden af det andet præjudicielle spørgsmål også henviser til artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680, vil jeg endelig for fuldstændighedens skyld begrænse mig til at minde om, at denne artikel principielt forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der foretages en klar sondring mellem oplysninger om de forskellige kategorier af registrerede, således at den samme grad af indgreb i de registreredes grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ikke rammer dem forskelligt, uanset hvilken kategori de tilhører (51). I henhold til denne artikel er en af disse kategorier »personer, om hvem der er væsentlig grund til at tro, at de har begået eller vil begå en strafbar handling«.

68.      Domstolen fastslog, at den omstændighed, at der foreligger et tilstrækkeligt antal beviser for, at en person er skyldig, i princippet udgør en væsentlig grund til at tro, at personen har begået lovovertrædelsen, og at artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680 ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der kan ske tvangsmæssig indsamling og registrering af biometriske og genetiske data vedrørende personer, i forhold til hvilke der foreligger tilstrækkelige beviser for, at de er skyldige i at have begået en forsætlig lovovertrædelse, som retsforfølges ex officio, og over for hvem der for dette forhold er blevet rejst sigtelse (52). I modsætning til den forelæggende rets fortolkning kan denne bestemmelse ikke kræve, at den dommer, der er ansvarlig for at efterprøve, om en foranstaltning til indsamling af følsomme oplysninger er »strengt nødvendig«, sikrer sig, at sigtelsen er begrundet, ved selv at foretage en vurdering af de beviser, der ligger til grund herfor.

69.      Det følger af disse betragtninger, at artikel 6, litra a), og artikel 10 i direktiv 2016/680 skal fortolkes således, at dommerens kontrol af, at indsamlingen af biometriske og genetiske data er »strengt nødvendig«, ikke kræver en prøvelse af sigtelsens begrundelse. Disse bestemmelser kræver heller ikke, men er dog ikke til hinder for, at alle sagens akter fremsendes, forudsat at vurderingen af den »strenge nødvendighed« i overensstemmelse med de betingelser, som Domstolen har angivet i præmis 133 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, kan udføres effektivt alene på grundlag af kendelsen om sigtelse.

V.      Forslag til afgørelse

70.      Henset til samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af Sofijski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien) forelagte spørgsmål således:

»Principalt:

Artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a)-c), og artikel 8, stk. 1 og 2,

skal fortolkes således, at

–        vurderingen, efter de betingelser, der fremgår af præmis 133 i dom af 26. januar 2023, Ministerstvo na vatresjnite raboti (Politiets registrering af biometriske og genetiske data) (C-205/21, EU:C:2023:49), af, om en politimæssig registrering er »strengt nødvendig«, for så vidt angår samtlige de formål, der angiveligt forfølges, skal foretages effektivt af de myndigheder, der er kompetente til at foretage denne registrering, inden de efter omstændighederne kan anmode om en tvangsmæssig gennemførelse.

–        det ikke til dette formål er tilstrækkeligt, at vurderingen af, om den politimæssige registrering er »strengt nødvendig«, første gang foretages af den dommer, der anmodes om at give tilladelse til den tvangsmæssige gennemførelse, alene i tilfælde af, at den sigtede person nægter at underkaste sig denne registrering, og kun med hensyn til et af de formål, der angiveligt forfølges med den nationale lovgivning, der udgør retsgrundlaget herfor.

Subsidiært:

Artikel 6, litra a), og artikel 10 i direktiv 2016/680

skal fortolkes således, at

dommerens kontrol af, at indsamlingen af biometriske og genetiske data er »strengt nødvendig«, ikke kræver en prøvelse af sigtelsens begrundelse. Disse bestemmelser kræver heller ikke, men er dog ikke til hinder for, at alle sagens akter fremsendes, forudsat at vurderingen af den »strenge nødvendighed« i overensstemmelse med de betingelser, som Domstolen har angivet i præmis 133 i dom af 26. januar 2023, Ministerstvo na vatresjnite raboti (Politiets registrering af biometriske og genetiske data) (C-205/21, EU:C:2023:49), kan udføres effektivt alene på grundlag af kendelsen om sigtelse.«

1 –      Processprog: fransk.

2 –      EUT 2016, L 119, s. 89.

3 –      C-205/21, herefter »dom Registrering af biometriske og genetiske data I«, EU:C:2023:49.

4 –      Sag C-205/21 blev indbragt for Domstolen af Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager, Bulgarien), men denne blev nedlagt under proceduren, og hovedsagen blev derfor under behandlingen heraf overført til Sofijski gradski sad (byretten i Sofia). Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 51).

5 –      En prøve, der er taget med henblik på at udarbejde den sigtedes DNA-profil, er en del af de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med denne politimæssige registrering.

6 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 63).

7 –      I anmodningen i hovedsagen er retsgrundlaget for den politimæssige registrering angivet, dvs. artikel 68, stk. 1, i zakon za Ministerstvoto na vatresjnite raboti (lov om indenrigsministeriet) (DV nr. 53 af 27.6.2014, herefter »ZMVR«) og artikel 11, stk. 4, i naredba za reda za izvarsjvane i snemane na politsejska registratsia (bekendtgørelse om gennemførelsesbestemmelser for politimæssig registrering) (DV nr. 90, af 31.10.2014).

8 –      Det fremgår af sagsakterne for Domstolen, at NPK’s artikel 158 vedrører undersøgelse af en person som en efterforskningsforanstaltning inden for rammerne af den indledende procedure. Denne undersøgelse kan give anledning til indsamling af biometriske og genetiske data. Undersøgelsen af personen foretages med dennes skriftlige samtykke. Ved manglende samtykke skal anklagemyndigheden anmode om forudgående tilladelse til at foretage den tvangsmæssige gennemførelse af undersøgelsen fra dommeren ved den kompetente ret i første instans eller ved retten i første instans i den region, hvor sagen føres (NPK’s artikel 158, stk. 3). I hastende tilfælde foregår undersøgelsen uden tilladelse, men med forbehold for en efterfølgende anmodning om godkendelse (NPK’s artikel 158, stk. 4). Ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har forelagt Domstolen, fremsendes sagsakterne til retten, som kan undersøge samtlige dokumenter med henblik på at vurdere, om anmodningen om forudgående tilladelse eller efterfølgende godkendelse er begrundet.

9 –      Tilsyneladende efter anmodning fra anklagemyndigheden: jf. punkt 16 og 24 i anmodningen om præjudiciel afgørelse.

10 –      Eller anmodningen om en efterfølgende godkendelse, afhængigt af omstændighederne.

11 –      Herefter »chartret«.

12 –      Det følger af den forelæggende rets konklusion af præmis 100 og 101 i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I.

13 –      Jf. punkt 1 i nærværende forslag til afgørelse.

14 –      Det følger nemlig af Domstolens praksis, at selv om det pågældende retsspørgsmål er afgjort i retspraksis, står det de nationale retter helt frit for at forelægge en sag for Domstolen, hvis de finder det påkrævet. Den omstændighed, at Domstolen allerede har fortolket den samme EU-retlige bestemmelse med hensyn til den samme nationale ordning, bevirker ikke, at der ikke på ny kan træffes afgørelse om spørgsmålene (jf. dom af 6.11.2018, Bauer og Willmeroth, C-569/16 og C-570/16, EU:C:2018:871, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis samt præmis 22). Det følger desuden af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at de forelagte spørgsmål har en direkte forbindelse med tvisten i hovedsagen, og at de er relevante for at gøre det muligt for den forelæggende ret at behandle denne. Denne anmodning indeholder i øvrigt tilstrækkelige oplysninger til at fastlægge rækkevidden af disse spørgsmål og til at give et nyttigt svar. Spørgsmålene skal derfor anses for at kunne antages til realitetsbehandling (jf. analogt dom af 20.12.2017, Schweppes, C-291/16, EU:C:2017:990, præmis 25).

15 –      Jf. fodnote 8 i nærværende forslag til afgørelse.

16 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 114).

17 –      Jeg gør opmærksom på, at det følger af retspraksis, at formålet med artikel 10 i direktiv 2016/680 er at sikre en øget beskyttelse med hensyn til disse behandlinger, der som følge af disse oplysningers særligt følsomme karakter og den sammenhæng, hvori de behandles, således som det fremgår af 37. betragtning til dette direktiv, kan indebære betydelige risici for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, såsom retten til respekt for privatliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8 (jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I, præmis 116 og den deri nævnte retspraksis).

18 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 118).

19 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 120).

20 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 122).

21 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 123).

22 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 124).

23 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 125 og 126).

24 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 127).

25 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 128). Min fremhævelse.

26 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 129).

27 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 130).

28 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 131).

29 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 132).

30 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 133).

31 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data (præmis 134). Det lader i den forbindelse til, at Domstolen har anerkendt den direkte virkning af artikel 10 i direktiv 2016/680. En national ret er således ikke forpligtet til alene på grundlag af EU-retten at undlade at anvende en national bestemmelse, der er i strid med en EU-retlig bestemmelse, såfremt sidstnævnte bestemmelse ikke har direkte virkning (jf. dom af 20.2.2024, X (Ingen opsigelsesgrund), C-715/20, EU:C:2024:139, præmis 74).

32 –      Som nævnt i punkt 3 i konklusionen i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I.

33 –      Idet proceduren i henhold til artikel 267 TEUF er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, er det alene den nationale ret, der har kompetence til at fastlægge og vurdere hovedsagens faktiske omstændigheder og til at fortolke og anvende den nationale ret: jf. blandt Domstolens faste praksis dom af 9.4.2024, Profi Credit Polska (Genoptagelse af en sag, der er afsluttet ved en endelig afgørelse) (C-582/21, EU:C:2024:282, præmis 31).

34 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 133).

35 –      Jeg minder om, at anvendelsesområdet for direktiv 2016/680 er præcist defineret ved henvisning til disse myndigheder, idet det fremgår af dette direktivs artikel 2, stk. 1, at det »finder anvendelse på kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på artikel 1, stk. 1«.

36 –      Jf. fodnote 8 i nærværende forslag til afgørelse.

37 –      ZMVR’s artikel 27 fastsætter for sin del, at de oplysninger, som politiet har registreret i henhold til ZMVR’s artikel 68, kun anvendes inden for rammerne af beskyttelsen af den nationale sikkerhed, bekæmpelsen af kriminalitet og opretholdelse af den offentlige orden.

38 –      Jf. præmis 25 i anmodningen om præjudiciel afgørelse.

39 –      Jeg minder om, at den præcise og konkrete definition af disse formål er en væsentlig forudsætning for, at det kan vurderes, om behandlingen er »strengt nødvendig«: jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 124).

40 –      Præmis 21 i anmodningen om præjudiciel afgørelse. Jf. også anmodningens præmis 6.

41 –      Det fremgår ikke af Domstolens sagsakter, at anvendelsen, i tvisten i hovedsagen, af NPK’s artikel 158 giver dommeren mulighed for at justere mængden og kvaliteten af de oplysninger, særligt de følsomme, der skal indsamles.

42 –      Jf. også dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 78).

43 –      Ifølge Domstolens udtalelser i dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 63).

44 –      Jeg henviser i denne henseende til, at det fremgår af 37. betragtning i direktiv 2016/680, at »[d]en registreredes samtykke [...] ikke i sig selv [bør] udgøre et retsgrundlag for de kompetente myndigheders behandling af sådanne følsomme personoplysninger«. Under alle omstændigheder bortfalder pligten til at vurdere, om indsamlingen er »strengt nødvendig«, for det første ikke som følge af personens samtykke, og for det andet skal spørgsmålet om denne nødvendighed undersøges inden samtykket.

45 –      Domstolens sagsakter indeholder ikke oplysninger om disse personers adgang til retsmidler i henhold til artikel 54 i direktiv 2016/680. Tilsyneladende har både den forelæggende ret, i sin anmodning om præjudiciel afgørelse (jf. anmodningens præmis 25), og den bulgarske regering, i retsmødet for Domstolen, dog vurderet, at der ikke er adgang til retsmidler i et sådant tilfælde.

46 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 101).

47 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 130).

48 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 131).

49 –      Dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 132).

50 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 88).

51 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 83).

52 –      Jf. dommen i sagen Registrering af biometriske og genetiske data I (præmis 85 og 86).