—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den er truffet af kontorchefen for Enheden for Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder uden den nødvendige inddragelse af Europa-Parlamentets Præsidium, som er det reelle organ, der træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne som omhandlet i artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den ikke er tilstrækkeligt begrundet, i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og chartrets artikel 41.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den er vedtaget uden et gyldigt retsgrundlag, idet artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet er blevet ophævet som følge af ikrafttrædelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten).

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, for så vidt som Europa-Parlamentet har fortolket og anvendt artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten og artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet fejlagtigt. Sagsøgeren har anført, at disse bestemmelser skal fortolkes således, at henvisningen til bilag I, II og III til omkostningsregulativet i artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten, og navnlig til artikel 2, stk. 1, i bilag III, nødvendigvis skal forstås som vedrørende den behandling, som fandt anvendelse, mens bilag III var i kraft. I modsætning hertil vil den fortolkning og anvendelse af de nævnte bestemmelser, som Europa-Parlamentet har foretaget, tillade, at sagsøgerens pensionsrettigheder ændres et ubestemt antal gange i åbenlys modstrid med artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

—

Selv hvis Europa-Parlamentets fortolkning, hvorefter Europa-Parlamentet i henhold til artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet skal tilpasse EU-pensionen til den pension, der er fastsat for medlemmerne af underhuset i det nationale parlament, tiltrædes, finder en sådan tilpasning endelig sin begrænsning i EU-retten, og den kan under alle omstændigheder alene vedrøre beløbet og de nærmere regler for udbetalingen af pensionen, således at det ikke er muligt automatisk at implementere indgreb, der har indvirkning på selve pensionsretten. I det foreliggende tilfælde har den foranstaltning, som er blevet anvendt på sagsøgeren, på grund af Europa-Parlamentets automatiske gennemførelse af afgørelse nr. 150/2022, ikke alene ændret sagsøgerens ret til pensionen med betydning for hans pensionsbetingelser som følge af en omberegning med tilbagevirkende kraft, som har ændret selve pensionsrettighederne, men udviser også træk, som er åbenlyst uforenelige med EU-retten.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som Europa-Parlamentet ved at træffe bestemmelse om automatisk gennemførelse af afgørelse nr. 150/2022 og som følge heraf omberegne sagsøgerens pension efter en ny metode, med tilbagevirkende kraft og med varige virkninger, som vil få direkte betydning for pensionsretten, har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, som er til hinder for indgreb i velerhvervede rettigheder, hvilket i øvrigt følger af formålet med statuttens artikel 28 og artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der ikke tillader udhuling og/eller ændring af pensionsrettigheder. Desuden udviser en sådan omberegning, idet den kun rammer tidligere italienske europaparlamentsmedlemmer, som er de eneste adressater for en foranstaltning til omberegning af forfaldne pensionsrettigheder med tilbagevirkende kraft efter en bidragsbaseret metode, mens den bidragsbaserede metode endnu ikke var blevet indført i Italien, træk, der også er i åbenlys strid med lighedsprincippet, hvilket medfører en ulovlig forskelsbehandling i forhold til tidligere europaparlamentsmedlemmer fra andre medlemsstater og europaparlamentsmedlemmer, som er valgt efter 2009, samt alle andre borgere i almindelighed, der ikke bliver udsat for en sådan begrænsning af rettigheder.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning, idet den har nedsat det pensionsbeløb for hvervet som europaparlamentsmedlem, der tilkom ham som oprindeligt beregnet, har direkte indvirkning på hans ejendomsret. Han har desuden anført, at det pågældende indgreb er blevet gennemtvunget uden en egentlig begrundelse, og at det har forårsaget ham et uforholdsmæssigt og urimeligt tab.

—

Sagsøgeren har anført, at Europa-Parlamentet ved den anfægtede foranstaltning, idet der herved er blevet implementeret en foranstaltning til omberegning af pension, som på grund af de nærmere regler, hvorefter den er udformet, vil få størst betydning for ældre personer, selv har tilsidesat chartrets artikel 21 og 25, artikel 10 TEUF og artikel 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.