This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022TN0750
Case T-750/22: Action brought on 28 November 2022 — UniSystems Luxembourg and Unisystems systimata pliroforikis v ESMA
Sag T-750/22: Sag anlagt den 28. november 2022 — UniSystems Luxembourg og Unisystems systimata pliroforikis mod ESMA
Sag T-750/22: Sag anlagt den 28. november 2022 — UniSystems Luxembourg og Unisystems systimata pliroforikis mod ESMA
EUT C 45 af 6.2.2023, p. 18–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
6.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/18 |
Sag anlagt den 28. november 2022 — UniSystems Luxembourg og Unisystems systimata pliroforikis mod ESMA
(Sag T-750/22)
(2023/C 45/27)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: UniSystems Luxembourg Sàrl (Bertrange, Luxembourg) og Unisystems systimata pliroforikis monoprosopi anonymi emporiki etairia (Kallithea, Grækenland) (ved advokat N. Korogiannakis)
Sagsøgt: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Sagsøgernes påstande
— |
Afgørelse truffet af ESMA om at indplacere sagsøgernes tilbud på andenpladsen i rækkefølgen i forbindelse med det offentlige udbud ICT Consultancy — PROC/2021/12 »Leveringer af eksterne it-tjenesteydelser« og at tildele den første kontrakt i rækkefølgen i forbindelse med nævnte offentlige udbud til det konsortium, der er indplaceret på førstepladsen, som meddelt til sagsøgerne ved ESMA’s skrivelse af 17. september 2022, annulleres. |
— |
Desuden tilpligtes ESMA at betale erstatning til sagsøgerne for tab som følge af den manglende tildeling af kontrakten med et beløb på 3 500 000 EUR for de første to år af kontraktens gennemførelse. Såfremt kontrakten forlænges yderligere, som dette er specifikt fastsat, nedlægger sagsøgerne påstand om betaling af et supplerende beløb svarende til kontraktens samlede varighed på grundlag af et årligt beløb på 1 750 000 EUR med fradrag af ethvert beløb, der måtte svare til bruttofortjenesten af specifikke kontrakter, som sagsøgerne måtte gennemføre i deres egenskab af kontrahenter, der er indplaceret på andenpladsen i rækkefølgen, hvorved alle ovennævnte beløb forhøjes med renter. |
— |
Subsidiært for det tilfælde, at Retten måtte fastslå, at sagsøgerne ikke er berettiget til erstatning for den fulde skade, som de påføres som følge af de ulovlige, anfægtede afgørelser fra ESMA, nedlægger sagsøgerne påstand om erstatning for fortabelse af en mulighed med et beløb på 400 000 EUR med tillæg af renter. |
— |
ESMA tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger og andre udgifter i forbindelse med dette søgsmål, selv hvis der ikke gives sagsøgerne medhold i søgsmålet. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1. |
Første anbringende om en tilsidesættelse af finansforordningen (1) og af udbudsbetingelserne: Det tilbud, der blev afgivet af den kontrahent, som blev indplaceret på førstepladsen, er unormalt lavt/specifikt, eftersom profilerne er prisfastsat under den lovbestemte minimumsløn i Tyskland og Grækenland. Sagsøgerne har af samme grund anført, at foreligger en tilsidesættelse af udbudsbetingelserne og af gennemsigtighedsprincippet og princippet om god forvaltningskik. |
2. |
Andet anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten, af retten til effektive retsmidler og af væsentlige formforskrifter.
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).