EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0569

Sag T-569/22: Sag anlagt den 13. september 2022 — QZ mod EIB

EUT C 451 af 28.11.2022, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/15


Sag anlagt den 13. september 2022 — QZ mod EIB

(Sag T-569/22)

(2022/C 451/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: QZ (ved advokaterne L. Levi og P. Baudoux)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af sagsøgtes afgørelser af 5. oktober 2021 og af 8. marts 2022, hvori sagsøgte påstår, at sagsøgeren var uberettiget fraværende i tre anfægtede perioder.

Annullation af sagsøgtes afgørelse af 3. juni 2022 om afslag på sagsøgerens anmodning om en administrative fornyet gennemgang og hvori det blev bekræftet, at sagsøgeren var uberettiget fraværende i tre anfægtede perioder.

Sagsøgte tilpligtes at betale en kompensation for den skade, som sagsøgeren har lidt.

EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

1.

Med hensyn til den første anfægtede periode har sagsøgeren fremført tre anbringender om tilsidesættelse af princippet om retssikkerhed og af artikel 3.6 i bilag X til de administrative bestemmelser for personalet, tilsidesættelse af begrundelsespligten og af retten til god forvaltning og tilsidesættelse af omsorgspligten.

2.

Med hensyn til den anden anfægtede periode har sagsøgeren fremført to anbringender om tilsidesættelse af omsorgspligten og tilsidesættelse af artikel 2.1, C, i bilag X til de administrative bestemmelser for personalet.

3.

Med hensyn til den tredje anfægtede periode har sagsøgeren fremført et anbringende om, at sagsøgte ikke havde noget retligt grundlag for at rejse tvivl om sagsøgerens lægeerklæring.


Top