—

Afviklingsinstansens afgørelse af 1. marts 2022 om ikke at afvikle sagsøgeren annulleres i henhold til artikel 264 TEUF.

—

Afviklingsinstansen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at Afviklingsinstansen — i stedet for blot at afstå fra enhver handling i overensstemmelse med sin konstatering om, at betingelserne i artikel 18 i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (1) ikke var opfyldt — har overskredet sine beføjelser, idet den har udstedt en afgørelse vedrørende sagsøgeren.

2.

Andet anbringende om, at Afviklingsinstansen ikke gav sagsøgeren ret til at blive hørt.

3.

Tredje anbringende om, at Afviklingsinstansen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse.

4.

Fjerde anbringende om, at Afviklingsinstansen ikke tog passende hensyn til kravene i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme SRMR.

5.

Femte anbringende om, at Afviklingsinstansen og ECB ikke overvejede at suspendere sagsøgerens forpligtelser.

6.

Sjette anbringende om, at Afviklingsinstansen tilsidesatte proportionalitetsprincippet, idet den ikke tog andre klare og mindre byrdefulde alternativer i betragtning, herunder overførslen af sagsøgeren til en anden aktionær.

7.

Syvende anbringende om, at Afviklingsinstansen ikke fulgte afviklingsplanen og ikke gav en plausibel forklaring herpå.