—

Det fastslås, at sagsøgeren har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser korrekt og derfor har krav på betaling af de i forbindelse med SANAD-projektet anmeldte omkostninger, og debetnota nr. 3242113938 annulleres, for så vidt som den tilsidesætter gældende ret og det heri er fastslået, at de afviste omkostninger ikke er støtteberettigede.

—

REA tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen, og henset til sagens kompleksitet tilpligtes sagsøgeren ikke at betale sagsomkostningerne, såfremt der ikke gives medhold i de i søgsmålet nedlagte påstande.

1.

Første anbringende om, at den »endelige revisionsberetning« — som har indflydelse på den udstationeringsgodtgørelse, der blev tilkendt sagsøgeren med henblik på vidensdeling og intersektoriel mobilitet — ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilskudsaftalen, eftersom REA undtagelsesvis ansatte sagsøgeren med henblik på at sikre outputbaseret finansiering og gennemføre en resultatbaseret forskning, og den kan derfor ikke kan gøres til genstand for en efterfølgende kontrol, men også fordi revisionen blev gennemført på en åbenlys inkvisitorisk facon med mistanke om, at der var begået systematiske fejl, hvilket de imidlertid ikke skal anses for at være, og der som følge heraf blev lagt betingelser til grund, der gælder for andre typer af procedurer.

2.

Andet anbringende, der fremsættes subsidiært, om, at såfremt en sådan kontrol anses for at være omfattet af tilskudsaftalens anvendelsesområde, skulle den have været gennemført i form af en forudgående kontrol foretaget af den anvisningsberettigede på grundlag af beviser udledt af de inspektionsmekanismer, der er indført af værtsorganisationen (KU), som specifikt har til opgave at indsamle udstationeringsdata i egne faciliteter og som sagsøgte fører kontrol med. Da sidstnævnte udlod at gøre dette, tilsidesatte vedkommende tilskudsaftalens bestemmelserne om foretagelse af en korrekt vurdering i medfør af gældende ret.

3.

Tredje anbringende, hvormed det gøres gældende, at selv om revisionen anses for at være omfattet af tilskudsaftalens anvendelsesområde, og selv om bevisbyrden principalt påhviler sagsøgeren, blev det afslag på udstationeringsgodtgørelse, der blev truffet i forbindelse med en efterfølgende kontrol af systematiske fejl — hvilke fejl ikke skal anses for at være omfattet af en revision, idet der er tale om finansiering til faste takster — truffet i strid med princippet om god tro, såvel i forbindelse med anvendelsen af finansforordning 2018/1046 (1), der var i kraft på tidspunktet for revisionen (artikel 18, stk. 2), som i forbindelse med opfyldelsen af aftalen generelt; Revisionsenheden afviste på grundlag af et urigtigt skøn, at det er tilstrækkeligt med en forvaltningsrevision i forbindelse med finansiering efter fast takst, hvilket ville have bevirket, at revisionen ville skulle foretages under hensyntagen til tilskudsmodtagerens godkendte eller kontrollerbare historiske data, og den lagde i stedet beviser til grund, der var udløsende for den virksomhed, der er omfattet af finansiering efter fast takst. En sådan omvendt bevisbyrde forhindrede sagsøgeren i at fortolke sine kontraktretlige forpligtelser til sin egen fordel, dels fordi betingelserne i den tidligere gældende finansforordning (966/2012) (2) retligt set var uklare, dels som følge af sagsøgtes modstridende adfærd i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af tilskudsaftalen.

4.

Fjerde anbringende om, at der i forbindelse med vurderingen af en række sammenfaldende beviser, såvel interne som eksterne, men også ved vurderingen af de misvisende retningslinjer, der blev givet såvel før som under gennemførelsen, i det mindste i et begrænset omfang skal ses bort fra de i disse beviser konstaterede uoverensstemmelser og lakuner, men ikke i en sådan grad, at de fuldstændig afvises med henvisning til, at de er systematiske, navnlig ikke når der skal ses bort fra dem som værende ubetydelige eller ikke af væsentlig betydning i henhold til det generelle proportionalitetsprincip.