1

Med søgsmålet, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren, Puma SE, nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 21. september 2022 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1876/2021-3) (herefter »den anfægtede afgørelse«).

2

Den 1. april 2021 indgav sagsøgeren en ugyldighedsbegæring til EUIPO vedrørende det EF-design, der var blevet registreret efter en ansøgning indgivet af Fujian Daocheng Electronic Commerce Co. Ltd den 23. december 2020, og som er gengivet i følgende afbildninger:

3

Det produkt, hvori det anfægtede design skal indgå, henhører under klasse 02.04 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design, med senere ændringer, og svarer til følgende beskrivelse: »Fodtøj«

4

Til støtte for ugyldighedsbegæringen blev der henvist til den ugyldighedsgrund, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1), sammenholdt med samme forordnings artikel 6, stk. 1.

5

Ugyldighedsbegæringen var støttet på det anfægtede designs manglende individuelle karakter, navnlig i forhold til de tidligere design og de produkter, der er gengivet nedenfor:

6

Den 10. september 2021 afslog ugyldighedsafdelingen begæringen om, at det anfægtede design blev erklæret ugyldigt, med den begrundelse, at det havde individuel karakter.

7

Den 8. november 2021 indgav sagsøgeren en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse.

8

Ved den anfægtede afgørelse afslog appelkammeret klagen. Appelkammeret fandt for det første – i det væsentlige – at de tidligere design D 1 til D 7 var blevet offentliggjort som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Hvad for det andet angik definitionen af en informeret bruger som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002 fandt appelkammeret, at denne er en person, der sædvanligvis køber sko, og som udviser et relativt højt opmærksomhedsniveau. Hvad for det tredje angik den kreative frihed anførte appelkammeret, at designeren havde en høj grad af frihed med hensyn til skabelsen af sko og nærmere bestemt med hensyn til struktur, form, materiale, farve, mønstre og dekorative elementer. Hvad for det fjerde angik helhedsindtrykket fandt appelkammeret, at det anfægtede design og de tidligere design D 1 til D 7 gav den informerede bruger forskellige helhedsindtryk. Appelkammeret konkluderede derfor, at der ikke var anledning til at erklære det anfægtede design ugyldigt i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, stk. 1.

9

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

10

EUIPO har nedlagt følgende påstande:

11

Med det andet led i den første påstand har sagsøgeren anmodet Retten om at erklære det anfægtede design ugyldigt.

12

I denne henseende bemærkes, at sagsøgeren med denne anmodning i henhold til artikel 61, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 har nedlagt en påstand om omgørelse med henblik på, at Retten træffer den afgørelse, som appelkammeret burde have truffet (jf. i denne retning dom af 7.2.2018, Şölen Çikolata Gıda Sanayi ve Ticaret mod EUIPO – Zaharieva (Emballage til isvafler), T-794/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:70, præmis 84 og den deri nævnte retspraksis).

13

Sagsøgeren har fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, stk. 1, i det væsentlige for så vidt som appelkammeret ikke respekterede omfanget af beskyttelsen af de tidligere design og med urette konkluderede, at det anfægtede design havde individuel karakter.

14

I henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 kan et EF-design erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne i den nævnte forordnings artikel 4-9, herunder navnlig betingelserne om nyhed og individuel karakter.

15

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 anses et registreret EF-design for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet.

16

Vurderingen af et EF-designs individuelle karakter består i det væsentlige i en undersøgelse i fire etaper. Denne undersøgelse består i at afgøre for det første, hvilken produktgruppe designet skal indgå i eller finde anvendelse på, for det andet, hvem der er den informerede bruger af de nævnte produkter afhængigt af deres formål, og i forhold til denne informerede bruger graden af kendskab til den tidligere kunstform og opmærksomhedsniveauet med hensyn til ligheder og forskelle ved sammenligningen af designene, for det tredje designerens grad af frihed ved udviklingen af designet, hvis indflydelse på den individuelle karakter er omvendt proportional, og for det fjerde – under hensyntagen hertil – resultatet af den om muligt direkte sammenligning af de helhedsindtryk, som det anfægtede design og ethvert andet tidligere offentliggjort design individuelt betragtet giver den informerede bruger (jf. dom af 13.6.2019, Visi/one mod EUIPO – EasyFix (Informationstavle til køretøjer), T-74/18, EU:T:2019:417, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).

17

Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om appelkammeret i det foreliggende tilfælde med rette kunne fastslå, at det anfægtede design havde individuel karakter.

18

Hvad for det første angår offentliggørelsen af de tidligere design fandt appelkammeret i det væsentlige – i den anfægtede afgørelses punkt 25 – for det første, at det fremgik af udskrifter fra EUIPO’s database »eSearch« for så vidt angår de tidligere design D 1 til D 5 og for det andet af uddrag af kataloger for så vidt angår de tidligere design D 6 og D 7, at disse var blevet tilstrækkeligt offentliggjort til at kunne tages i betragtning ved vurderingen af det anfægtede designs gyldighed.

19

Dernæst konstaterede appelkammeret – i den anfægtede afgørelses punkt 27 – at det anfægtede design skulle anvendes på sko, og at den informerede bruger derfor på grund af dennes interesse for sko ville udvise et relativt højt opmærksomhedsniveau ved brugen heraf.

20

Endelig fandt appelkammeret – i den anfægtede afgørelses punkt 30 – at designerens grad af frihed var høj, da denne kun var begrænset i det omfang skoene skulle følge føddernes ergonomi, være robuste, gøre det muligt at opretholde en stabil kropsholdning og være komfortable og sikre for brugeren. Designeren kunne ikke desto mindre frit vælge bl.a. formen, materialet, farven, mønstrene og de dekorative elementer.

21

Disse konklusioner fra appelkammeret side, som synes at være korrekte i lyset af oplysningerne i sagsakterne, og som i øvrigt ikke bestrides af parterne, skal tiltrædes.

22

Sagsøgeren har gjort gældende, at de tidligere design D 1 til D 5 er registreret med angivelsen »skosåler«, og at den grafiske gengivelse af resten af skoen, der fremgår med stiplede linjer i disse tidligere design, udelukkende er til stede for at angive for iagttageren, hvordan sålen er fastgjort til resten af skoen. Følgelig kunne sammenligningen af det anfægtede design med de tidligere design D 1 til D 5 kun foretages på grundlag af skosålerne, der udgør det væsentligste element heri, idet beskyttelsen af disse elementer ellers ville være uden virkning.

23

EUIPO har anfægtet sagsøgerens argumenter.

24

I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren anfægtet den omstændighed, at der i forbindelse med sammenligningen af de omhandlede designs helhedsindtryk blev taget hensyn til dels det anfægtede designs overdel, dels elementerne med stiplede linjer i de tidligere design D 1 til D 5. Der skal foretages en undersøgelse af disse to klagepunkter efter hinanden med henblik på at fastlægge de relevante elementer, der skal tages i betragtning ved sammenligningen af de omhandlede designs helhedsindtryk.

25

Det skal bemærkes, at i henhold til artikel 6 i forordning nr. 6/2002 skal sammenligningen af det helhedsindtryk, som de omtvistede design giver, foretages på grundlag af hele det udseende, som udgør ethvert af disse design (dom af 28.10.2021, Ferrari, C-123/20, EU:C:2021:889, præmis 46).

26

I henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med den nævnte forordnings artikel 6, skal sammenligningen af de helhedsindtryk, der fremkaldes af de omtvistede design, tage udgangspunkt i det anfægtede designs offentliggjorte karakteristika og skal udelukkende vedrøre dette designs beskyttede karakteristika uden at tage hensyn til de, bl.a. tekniske, karakteristika, der ikke kan beskyttes (jf. i denne retning dom af 10.11.2021, Eternit mod EUIPO – Eternit Österreich (Panel til byggeri), T-193/20, EU:T:2021:782, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).

27

I denne henseende er den omstændighed, at det tidligere design indeholder yderligere elementer, der ikke er til stede i det anfægtede design, uden relevans for sammenligningen af de omhandlede design (jf. i denne retning dom af 21.6.2018, Haverkamp IP mod EUIPO – Sissel (Stenstrand som overflademønster), T 228/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:369, præmis 38, og af 10.11.2021, Eternit mod EUIPO – Eternit Österreich (Panel til byggeri), T-193/20, EU:T:2021:782, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis).

28

For at foretage en sammenligning af de omtvistede design skal det således afgøres, hvilke elementer der faktisk er beskyttet af det anfægtede design, og som derfor er relevante i denne henseende (dom af 21.6.2018, Haverkamp IP mod EUIPO – Sissel (Stenstrand som overflademønster), T-228/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:369, præmis 37).

29

I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at det anfægtede design er blevet registreret med angivelsen »fodtøj«, og at det viser forskellige gengivelser af et komplet skodesign, således som det fremgår af præmis 2 ovenfor.

30

Henset til den retspraksis, der er nævnt i præmis 25-28 ovenfor, skal der derfor ved sammenligningen af det anfægtede design og de tidligere design tages hensyn til alle de elementer, der faktisk er beskyttet af det anfægtede design, som gengiver en komplet sko, der er sammensat af både en skosål og en overdel på en sko.

31

Sammenligningen af de omhandlede design kan således ikke begrænses til alene at sammenligne udseendet af sålen i det anfægtede design med sålen i de tidligere design D 1 til D 5, som er den eneste beskyttede del heraf.

32

Sagsøgeren har gjort gældende, at en sådan løsning medfører, at der rejses tvivl om beskyttelsen af kun en del af et produkt som design. Det skal imidlertid bemærkes, at undersøgelsen af den ugyldighedsgrund, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, i modsætning til den, der er omhandlet i samme forordnings artikel 25, stk. 1, litra e), eller i modsætning til en krænkelsessag, ikke er en del af rationalet bag beskyttelsen af en tidligere rettighed. Ugyldighedsgrunden i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 består nemlig udelukkende i at afgøre, om det anfægtede design opfylder betingelserne for registrering i samme forordnings artikel 4-9.

33

Hvis man tog udgangspunkt i det tidligere designs beskyttede karakteristika, således som sagsøgeren har ønsket, i stedet for det anfægtede designs karakteristika, ville det svare til, at de elementer af det anfægtede design, der er beskyttet, blev udelukket fra sammenligningen. Dette ville få som konsekvens, at det ikke blev efterprøvet, om det nævnte design i sin helhed opfylder betingelserne for beskyttelse, hvilket således ville være i strid med artikel 4 i forordning nr. 6/2002.

34

Hvad i øvrigt angår sagsøgerens argument om, at sålen er et væsentligt element i en sko, skal det bemærkes, at det ifølge retspraksis ved sammenligningen af design ikke er udelukket, at det helhedsindtryk, de hver især giver, kan være domineret af visse karakteristiske træk ved de pågældende produkter eller dele af disse. Med henblik på at afgøre, om et bestemt karakteristisk træk dominerer et produkt eller en del af dette, er det nødvendigt at vurdere den større eller mindre påvirkning, som de forskellige karakteristiske træk ved produktet eller den pågældende del af produktet har på produktets eller produktdelens udseende (jf. i denne retning dom af 25.10.2013, Merlin m.fl. mod KHIM – Dusyma (Spil), T-231/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:560, præmis 36).

35

Det skal i lighed med det af EUIPO anførte bemærkes, at sagsøgeren ikke har anført, hvorfor sålen skulle anses for at være et væsentligt element i en sko, der i sig selv kan danne grundlag for sammenligningen. Selv hvis dette ud fra et rent teknisk synspunkt var tilfældet, er det i øvrigt irrelevant i forbindelse med designbeskyttelse, da det – i modsætning til patenter – kun er udseendet, der er beskyttet.

36

I den foreliggende sag er der ingen grund til at antage, at sålen ud fra et rent visuelt synspunkt for den informerede bruger udgør et karakteristisk træk, som er fremherskende i forhold til resten af skoen. Sålen har højst den samme betydning som overdelen i det samlede visuelle indtryk af skoen.

37

Henset til den retspraksis, der er nævnt i præmis 34 ovenfor, kan det således ikke lægges til grund, at helhedsindtrykket mellem de omhandlede design vil være domineret af sålens udseende.

38

Selv om EUIPO’s retningslinjer for undersøgelse af ansøgninger om registrerede EF-design ikke er bindende, udgør de en referencekilde for EUIPO’s praksis på designområdet (jf. analogt dom af 8.6.2022, Muschaweck mod EUIPO – Conze (UM), T-293/21, EU:T:2022:345, præmis 38). I denne henseende bestemte de nævnte retningslinjers punkt 5.4 i den affattelse, der fandt anvendelse den 31. marts 2023, følgende:

»[V]isuelle udelukkelser viser, at der ikke er ansøgt om beskyttelse, og at der ikke er blevet tildelt registrering for visse elementer af det design, der er vist i gengivelsen. De angiver således de elementer, for hvilke der ikke er ansøgt om beskyttelse. Dette kan [bl.a.] ske ved udelukkelse af de karakteristika ved det design, for hvilke der ikke er ansøgt om beskyttelse, ved stiplede linjer, sløring eller farvenuancering [...]«

39

I den foreliggende sag er de tidligere design D 1 til D 5 registreret med produktangivelsen »skosåler«, og de gengiver, således som det fremgår af præmis 5 ovenfor, en skosåls udseende med en overdel, der er tegnet med stiplede linjer. Det må fastslås, at der ikke er blevet ansøgt om beskyttelse af overdelen, der fremgår med stiplede linjer.

40

Som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 26 ovenfor, skal sammenligningen af de helhedsindtryk, der fremkaldes af de omtvistede design, tage udgangspunkt i det anfægtede designs offentliggjorte og beskyttede karakteristika, som omfatter udseendet af en sål og en overdel på en sko.

41

Det skal følgelig afgøres, om overdelen af skoens udseende i de tidligere design D 1 til D 5 ligeledes kan tages i betragtning ved sammenligningen af de helhedsindtryk, som de omtvistede design giver, på trods af den omstændighed, at der ikke er tale om karakteristika, for hvilke der er ansøgt om beskyttelse.

42

I denne henseende bemærkes, at det fremgår af 14. betragtning til forordning nr. 6/2002, at vurderingen af et designs individuelle karakter i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, skal bestå i at afgøre, om det helhedsindtryk, som den informerede bruger får ved betragtning af designet, klart adskiller sig fra helhedsindtrykket af den allerede eksisterende formgivning (dom af 16.6.2021, Davide Groppi mod EUIPO – Viabizzuno (Bordlampe), T-187/20, EU:T:2021:363, præmis 25).

43

I forbindelse med undersøgelsen af den ugyldighedsgrund, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, har det tidligere design nemlig alene til formål at vise den tidligere kunstform. Denne svarer til den allerede eksisterende formgivning vedrørende det omhandlede produkt, som er blevet offentliggjort på den dato, hvor ansøgningen om det omhandlede design blev indgivet. Spørgsmålet, om et tidligere design er en del af den eksisterende formgivning, beror på dets offentliggørelse (jf. dom af 16.6.2021, Davide Groppi mod EUIPO – Viabizzuno (Bordlampe), T-187/20, EU:T:2021:363, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

44

Ved afgørelsen af, om der kan tages hensyn til elementer i et tidligere design, skal der således ikke lægges vægt på genstanden for dette designs beskyttelse, men alene på spørgsmålet om, hvorvidt disse elementer er blevet offentliggjort.

45

I denne henseende præciseres det i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at et design anses for at være blevet offentliggjort, hvis det er blevet bekendtgjort i forbindelse med registreringen eller på anden måde, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt inden den i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 omhandlede dato, undtagen i tilfælde, hvor fagkredsene inden for den pågældende sektor i Den Europæiske Union ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse.

46

For at offentliggørelsen af et design indebærer offentliggørelse af samtlige elementer af designet, er det desuden nødvendigt, at disse fremtræder klart og præcist i forbindelse med denne offentliggørelse (jf. i denne retning dom af 28.10.2021, Ferrari, C-123/20, EU:C:2021:889, præmis 38 og 39).

47

I den foreliggende sag har sagsøgeren ikke bestridt, at de elementer, der ikke er ansøgt om beskyttelse af i de tidligere design D 1 til D 5, dvs. skooverdelens udseende med stiplede linjer, også blev offentliggjort samtidig med den beskyttede del af de nævnte design. Det skal desuden bemærkes, at de elementer, der ikke er ansøgt om i de tidligere design D 1 til D 5, fremstår tilstrækkeligt klart og præcist til, at man uden fortolkningsindsats kan opfatte udseendet af en overdel på en sko og dens forskellige dele, såsom bl.a. hælkappen, snørebåndene eller forbladet.

48

Det var derfor med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 32 fastslog, at de elementer, der ikke var ansøgt om i de tidligere design D 1 til D 5, kunne tages i betragtning ved vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter.

49

Sagsøgeren har gjort gældende for det første, at det anfægtede design og de tidligere design har de samme karakteristika for så vidt angår sålen, og for det andet, at karakteristikaene ved det anfægtede designs mellemsål er identiske med karakteristikaene ved det tidligere design D 7.

50

Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at en sammenligning af alle de omhandlede design kun er mulig med de tidligere design D 6 og D 7, som giver det samme helhedsindtryk som det anfægtede design. Sagsøgeren har i denne forbindelse anfægtet, at der i den anfægtede afgørelses punkt 42 blev taget hensyn til striben med en bred horisontal grundlinje på siden, som bliver smallere mod bagsiden, og som findes i det tidligere design D 6, eftersom der er tale om et EU-varemærke. Sagsøgeren har ligeledes bestridt, at der i den anfægtede afgørelses punkt 43 blev taget hensyn til placeringen af snørebåndene i de omhandlede design, for så vidt som der er tale om aftagelige elementer.

51

Sagsøgeren har i øvrigt gjort gældende, at de tidligere design D 6 og D 7 i modsætning til, hvad appelkammeret fastslog, i lighed med det anfægtede design ligeledes har en strop til at fastholde snørebåndet på udtungningen.

52

Endelig har sagsøgeren ligeledes anfægtet appelkammerets vurdering, hvorefter det anfægtede designs overdel er tykkere og mere kurvet end den finere overdel på de tidligere design D 6 og D 7. Disse forskelle fremgår ikke af illustrationerne og kan ikke give anledning til et forskelligt helhedsindtryk.

53

EUIPO har anfægtet sagsøgerens argumenter.

54

Ifølge fast retspraksis følger et designs individuelle karakter af et helhedsindtryk af forskellen i forhold til – eller fraværet af – noget, der »allerede er set«, ud fra en informeret brugers synspunkt i forhold til den allerede eksisterende formgivning, uden at der tages hensyn til forskelle, der forbliver utilstrækkeligt markante til at påvirke det nævnte helhedsindtryk, selv om det går ud over ubetydelige detaljer, men under hensyntagen til forskelle, der er tilstrækkeligt markante til at skabe indtryk af alle uligheder (jf. dom af 16.2.2017, Antrax It mod EUIPO – Vasco Group (Termosifoner til radiatorer), T-828/14 og T-829/14, EU:T:2017:87, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).

55

Det følger desuden af retspraksis, at sammenligningen af de helhedsindtryk, der fremkaldes af design, skal være konstrueret og ikke må begrænse sig til en analytisk sammenligning af en opregning af ligheder og forskelle (dom af 29.10.2015, Roca Sanitario mod KHIM – Villeroy & Boch (Et-grebsbetjent blandingsbatteri), T-334/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:817, præmis 58).

56

Eftersom ord- og figurelementerne på de omhandlede design er varemærker eller særlige kendetegn, der er anbragt på produktet for at angive dets oprindelse, og som har ikke nogen ornamental eller dekorativ funktion og ikke udgør sådanne særlige træk ved produktet, der giver de pågældende produkter deres udseende som omhandlet i artikel 3, litra a) og b), i forordning nr. 6/2002, er disse elementer i øvrigt uden relevans ved sammenligningen af helhedsindtrykkene med henblik på at fastslå det anfægtede designs individuelle karakter (jf. i denne retning dom af 10.11.2021, Sanford mod EUIPO – Avery Zweckform (Mærkater), T-443/20, EU:T:2021:767 præmis 80).

57

Det skal indledningsvis bemærkes, at der, således som det fremgår af præmis 31 og 48 ovenfor, skal tages hensyn til de fravalgte elementer i de tidligere design D 1 til D 5, eftersom disse er blevet offentliggjort og fremstår klart og præcist, og eftersom sammenligningen af de omhandlede design i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, ikke kan begrænses til at sammenligne sålerne med hinanden.

58

Som det fremgår af præmis 37 ovenfor, skal der desuden ikke – i forbindelse med helhedsindtrykket af de omhandlede design – tillægges nogen bestemt del af skoen særlig vægt.

59

Appelkammeret konstaterede i den anfægtede afgørelses punkt 34, at de omhandlede design kun var sammenfaldende for så vidt angik tilstedeværelsen af fem par snørehuller og en tekstureret sål, der aftager i tykkelse, og at deres forskelle var tilstrækkelige til at give den informerede bruger forskellige helhedsindtryk.

60

I denne henseende fandt appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 35, at det anfægtede design adskilte sig fra de tidligere design D 1 og D 2 bl.a. ved tilstedeværelsen af en overdel med en lavtskåret krave, en høj ankelvidde, en markant udtungning, en strop bagved, en strop til at fastholde snørebåndet på udtungningen og en udsmykning i form af en farvegraduering, der går fra den mørkeste farve ved tåen til den lyseste farve ved hælen med flere aflange elementer på siderne. Det anfægtede design har desuden krydsede snørebånd, som giver det et mere sportsligt udseende end de tidligere design D 1 og D 2.

61

Appelkammeret anførte ligeledes i den anfægtede afgørelses punkt 35 og 36, at de tidligere design D 1 og D 2 – i modsætning til det anfægtede design – har to forskellige striber ved hælkappen og ved tæerne, og at sålen kun består af et enkelt lag, som ikke går ud over hælen, og som ikke synes at være smallere ved tæerne.

62

Appelkammerets konklusioner, der er beskrevet ovenfor, skal tiltrædes.

63

De omhandlede design har ganske vist visse visuelle karakteristika til fælles, bl.a. for så vidt angår teksturen på sålen på det tidligere design D 1. Det anfægtede design adskiller sig imidlertid hovedsageligt fra de tidligere design D 1 og D 2 ved udsmykningen af overdelen, ved en lavtskåret krave, ved tilstedeværelsen af en ydersål, ved en tyk sål ved hælen, der bliver smallere mod tæerne, og endelig ved en mellemsål, der starter ved hælen, og som består af to lag med en fremtrædende linje. Disse væsentligste forskelle er tilstrækkelige til at give de omhandlede design et forskelligt helhedsindtryk, som en informeret bruger, der udviser en høj grad af opmærksomhed, ikke vil overse.

64

Sagsøgerens argumenter kan ikke rejse tvivl om det ovenstående.

65

Sagsøgeren har nemlig udelukkende støttet sig på en sammenligning af sålerne i de omhandlede design, idet denne har gjort gældende, at disse har de samme karakteristika, herunder bl.a. en sål, der løber let fra området for hælen og frem til skoens spids, hvor den buer let opad, en overflade med en struktur, der kan sammenlignes med polystyrens overflade, forskellige individuelle moduler i en ensartet hvid farve, der er placeret side om side, en struktur, der strækker sig ensartet over hele sålen på siderne, og en sål, der hviler på en ydersål.

66

De forskelle, der er identificeret i præmis 63 ovenfor, er imidlertid mere bemærkelsesværdige end de fælles karakteristika, som sagsøgeren har identificeret, og de er tilstrækkelige til at skabe forskellige helhedsindtryk af de omhandlede design. Denne konklusion hviler navnlig på den omstændighed, at appelkammerets vurderinger – i modsætning til sagsøgerens – ikke udelukkende hviler på sammenligningen af sålerne, og at de omhandlede designs overdele udviser væsentlige forskelle, der gør det muligt at give den informerede bruger forskellige helhedsindtryk.

67

Hvad i øvrigt angår sagsøgerens argument om, at appelkammeret med urette tog hensyn til placeringen af snørebånd i det helhedsindtryk, som de omhandlede design giver, skal det konstateres, at et sådant argument, selv hvis det anses for godtgjort, ikke kan rejse tvivl om ovenstående konklusioner, eftersom den forskellige placering af snørebånd i de nævnte design kun i ringe grad påvirker det helhedsindtryk, der følger heraf.

68

Appelkammeret konstaterede i den anfægtede afgørelses punkt 39, at det anfægtede design adskilte sig fra de omhandlede tidligere design, bl.a. ved en udsmykning i form af en farvegraduering, der går fra den mørkeste farve ved tåen til den lyseste farve ved hælen, med flere aflange elementer på siderne, en strop bagved, en strop til at fastholde snørebåndene på udtungningen og flade snørebånd med snører, der krydser hinanden. Desuden har det anfægtede design en høj ankelvidde, og delen ved tæerne er større og tykkere end i de tidligere design D 3 til D 5.

69

Appelkammeret anførte ligeledes i samme punkt, at de tidligere design – i modsætning til det anfægtede design – havde to forskellige striber ved hælkappen og ved tæerne, og at snørebåndene blev snøret lige.

70

Hvad nærmere bestemt angår sålen konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 40, at det anfægtede design har en sål med to forskellige lag, som går ud over hælen, og at den er harmonisk integreret i overdelen. Sålerne i de tidligere design D 3 til D 5 består derimod af et enkelt lag, og deres udryk ved hælen er mindre end i det anfægtede design. Desuden dækker det anfægtede designs ydersål hele sålens flade, og den har en spids profil, mens det tidligere design D 4’s ydersål kun dækker en del heraf, og ydersålen på det tidligere design D 3 har en mindre profil. Det tidligere design D 5 har for sit vedkommende ingen ydersål med profil.

71

Appelkammeret fandt følgelig i den anfægtede afgørelses punkt 41, at det helhedsindtryk, som det anfægtede design giver den informerede bruger, var forskelligt fra de helhedsindtryk, som de tidligere design D 3 til D 5 giver.

72

Appelkammerets konklusioner, der er beskrevet ovenfor, skal tiltrædes.

73

De omhandlede design har ganske vist visse visuelle karakteristika til fælles. Det anfægtede design adskiller sig imidlertid hovedsageligt fra de tidligere design D 3 og D 5 ved udsmykningen af overdelen, ved en lavtskåret krave, ved en tyk sål ved hælen, der bliver smallere mod tæerne, og endelig ved en mellemsål, som består af to lag med en fremtrædende linje. Disse væsentligste forskelle er tilstrækkelige til at give de omhandlede design et forskelligt helhedsindtryk, som en informeret bruger, der udviser en høj grad af opmærksomhed, ikke vil overse.

74

Sagsøgerens argumenter kan ikke rejse tvivl om det ovenstående.

75

De fælles karakteristika ved de omhandlede design, som sagsøgeren har fremhævet, som gengivet med de fornødne ændringer i præmis 65 ovenfor, gør det nemlig ikke muligt at opveje de nævnte designs forskellige helhedsindtryk. Denne konklusion er navnlig baseret på den omstændighed, at appelkammerets vurderinger ikke udelukkende hviler på sammenligningen af sålerne, og at de omhandlede designs overdele udviser væsentlige forskelle, der gør det muligt at give den informerede bruger forskellige helhedsindtryk.

76

Som det allerede er blevet fastslået i præmis 67 ovenfor, kan en hensyntagen til placeringen af snørebåndene i de nævnte design i øvrigt ikke rejse tvivl om konstateringen af, at det helhedsindtryk, som det anfægtede design giver, er forskelligt fra de tidligere design D 3 til D 5.

77

I den anfægtede afgørelses punkt 42 anførte appelkammeret, at de omhandlede design var forskellige for så vidt angår overdelen. Appelkammeret bemærkede navnlig, at det tidligere design D 6 havde en stribe med en bred horisontal grundlinje på siden, som blev smallere mod bagsiden, og at det tidligere design D 7 havde en trekant, der udgjorde en kontrast, på siden, som var formet af overdelens forside og omgivet af flere parallelle linjer. Det anfægtede design havde derimod en farvegraduering, der går fra den mørkeste farve ved tåen til den lyseste farve ved hælen, med flere aflange elementer på siderne og en ordbestanddel på udtungningen.

78

Hvad angik overdelens udformning konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 43, at det anfægtede design havde fem par snørehuller, krydsede flade snørebånd og en strop, der skulle fastholde snørebåndene på skoens udtungning. Appelkammeret bemærkede derimod, at de tidligere design D 6 og D 7 kun havde tre par snørehuller og anderledes snørebåndsstropper, idet det tidligere design D 6 havde et tykt bånd på forsiden af udtungningen, og der ikke var nogen strop i design D 7, og disse design endvidere indeholdt en strop på den øverste ende af udtungningen. Hertil kom, at det anfægtede designs overdel var tykkere og mere kurvet end den finere og mere spidse overdel på de tidligere design D 6 og D 7.

79

Hvad endelig angår sålens underside konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 44, at det anfægtede design havde et specifikt mønster, der bestod af rektangulære områder i kontrast med hinanden, mens de tidligere design D 6 og D 7 havde henholdsvis en række striber og linjer og et sparsomt mønster bestående af trekantede områder i kontrast til hinanden. Appelkammeret fandt derfor, at det anfægtede design på grund af disse mønstre havde en fremstående profil på ydersålen, mens det tidligere design D 7 syntes at have en mindre og mere glat profil, og at det tidligere design D 6 ikke havde nogen profil.

80

Appelkammeret konkluderede derfor i den anfægtede afgørelses punkt 45, at det anfægtede design gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk.

81

Appelkammerets konklusioner, der er beskrevet ovenfor, skal tiltrædes.

82

De omhandlede design har ganske vist visse visuelle karakteristika til fælles, bl.a. for så vidt angår teksturen på sålen på det tidligere design D 6. Det anfægtede design adskiller sig imidlertid hovedsageligt fra det tidligere design D 6 ved tilstedeværelsen af en ydersål, ved udsmykningen af overdelen, ved en lavskåret krave, ved fraværet af en markant udtungning og endelig ved en mellemsål, der starter ved hælen, og som består af to lag med en fremtrædende linje. Hvad angår det tidligere design D 7 adskiller det anfægtede design sig hovedsageligt fra dette ved udsmykningen af overdelen, ved en lav udtungning, ved tilstedeværelsen af snørehuller og endelig ved en mindre dybtgående krave. Disse væsentligste forskelle er tilstrækkelige til at give de omhandlede design et forskelligt helhedsindtryk, som en informeret bruger, der udviser en høj grad af opmærksomhed, ikke vil overse.

83

Sagsøgerens argumenter kan ikke rejse tvivl om det ovenstående.

84

De fælles karakteristika ved de omhandlede design, som sagsøgeren har fremhævet, som gengivet med de fornødne ændringer i præmis 65 ovenfor, gør det nemlig ikke muligt at opveje de forskellige helhedsindtryk, som de nævnte design giver. I denne henseende har sagsøgeren ligeledes fremhævet, at ydersålen på det omtvistede design har de samme karakteristika som ydersålen på det tidligere design D 7, eftersom de begge har de små hvide mønstre på den forreste og bageste del af sålen. Selv om det er korrekt, at der ved sammenligningen af undersiden af fodtøjet kan opstå et indtryk af noget, der allerede er set, må det imidlertid konstateres, at dette indtryk opvejes af de forskelle mellem de omhandlede design, der er nævnt i præmis 82 ovenfor.

85

I modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, skal det i øvrigt bemærkes, at appelkammeret ikke anlagde et urigtigt skøn ved at tage hensyn til »striben med en bred horisontal grundlinje på siden, som [blev] smallere mod bagsiden«, og som svarer til et EU-varemærke, eftersom dette figurtegn bl.a. på grund af sin størrelse i høj grad bidrager til udseendet af det tidligere design D 6 og nærmere bestemt til dets udsmykning (jf. i denne retning dom af 10.11.2021, Sanford mod EUIPO – Avery Zweckform (Mærkater), T-443/20, EU:T:2021:767, præmis 80).

86

Sagsøgeren har ligeledes anfægtet den omstændighed, at appelkammeret fandt, at de tidligere design D 6 og D 7 ikke havde stropper til at fastholde snørebåndene på udtungningen. Hvad angår det tidligere design D 6 anførte appelkammeret imidlertid i den anfægtede afgørelses punkt 43 i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, at designet for så vidt angår snørebåndsstroppen havde et tykt bånd ovenpå udtungningen. For så vidt angår det tidligere design D 7 anførte appelkammeret, at det ikke syntes at have en strop. Selv hvis det i lighed med det af sagsøgeren anførte skulle konstateres, at der findes en sådan strop på det tidligere design D 7, adskiller denne sig imidlertid væsentligt fra den, der findes på det anfægtede design. Den manglende hensyntagen hertil kan således ikke rejse tvivl om konstateringen af, at det anfægtede design giver den informere bruger et andet helhedsindtryk.

87

Endelig bemærkes, at appelkammeret i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, ikke anlagde et urigtigt skøn, da det i den anfægtede afgørelses punkt 43 fastslog, at det anfægtede design havde en tykkere og mere kurvet overdel end overdelen i de tidligere design D 6 og D 7. Deres overdel synes nemlig længere og fladere end overdelen på det anfægtede design. Desuden fremgår disse karakteristika tilstrækkeligt tydeligt af de omhandlede design og bidrager til deres forskellige helhedsindtryk.

88

Det var således med rette, at appelkammeret fandt, at det anfægtede design giver et andet helhedsindtryk end det, de tidligere design D 1 til D 7 giver.

89

Det følger af det ovenstående, at ingen af de tidligere design, som sagsøgeren har påberåbt sig, giver det samme helhedsindtryk som det, det anfægtede design giver, og at den anfægtede afgørelse ikke er behæftet med nogen annullations- eller omgørelsesgrund.

90

Det enkelte anbringende, som sagsøgeren har gjort gældende, må derfor forkastes, og følgelig må EUIPO frifindes i det hele.

91

I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

92

Da der har fundet et retsmøde sted, og sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med EUIPO’s påstand herom.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling):