Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022CN0679

    Sag C-679/22: Sag anlagt den 4. november 2022 — Europa-Kommissionen mod Irland

    EUT C 45 af 6.2.2023, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.2.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 45/8


    Sag anlagt den 4. november 2022 — Europa-Kommissionen mod Irland

    (Sag C-679/22)

    (2023/C 45/14)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved U. Małecka, L. Malferrari, E. Manhaeve og L. Armati, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Irland

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 (1) af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU (2) om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, idet det ikke har vedtaget (alle) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom;

    Irland tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb på grundlag af et dagligt beløb på 5 544,9 EUR med et minimum for det faste beløb på 1 376 000 EUR.

    Såfremt det i punkt 1 nævnte traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, pålægges Irland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 33 257,2 EUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dommen i nærværende sag til datoen for Irlands opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til direktivet; og

    Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 ændrer direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold. Både direktivet fra 2010 og direktivet fra 2018 harmoniserer national lovgivning vedrørende de audiovisuelle medier traditionelle TV-udsendelser og on demand-tjenester. 2018-direktivet indeholder de regler, der er nødvendige for at forme den teknologiske udvikling, og skaber lige vilkår for nye audiovisuelle medier.

    Ved skrivelse af 20. november 2020 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Irland, idet Kommissionen ikke havde modtaget meddelelse om vedtagelsen af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme direktivet. Ved skrivelse af 23. september 2021 fremsendte Kommissionen, idet der ikke forelå yderligere meddelelse vedrørende direktivets gennemførelse, en begrundet udtalelse til Irland. Gennemførelsesforanstaltningerne er imidlertid endnu ikke blevet vedtaget af Irland, og de er under alle omstændigheder ikke blevet meddelt Kommissionen.


    (1)  EUT 2018, L 303, s. 69.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.3.2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT 2010, L 95, s. 1).


    Top