—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse, eftersom Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen ikke havde nogen skønsmargen, idet artikel 107, stk. 1, TEUF er en præcis og ubetinget bestemmelse med direkte virkning, og anlagde et åbenbart urigtigt skøn. Endvidere støttede Kommissionen sig på utilstrækkeligt bevismateriale og tilsidesatte EU-retspraksis, som fastslået først af Retten (Italien m.fl. mod Kommissionen, forenede sager T-98/16, T-196/16 og T-198/16) og dernæst af Domstolen (Kommissionen mod Italien m.fl., sag C-425/19 P).

—

De bestemmelser, der er blevet tilsidesat med afgørelsen, udgør bestemmelser, som tillægger private borgere rettigheder, og afgørelsen er i strid med friheden til at oprette og drive egen virksomhed og med den grundlæggende rettighed til god forvaltning.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at det var Kommissionens afgørelse, som var den bestemmende faktor, som indebar, at bankens kunder mistede tilliden til den, og som forårsagede de tab, som banken led i mangel af øvrige mulige konkurerende faktorer, og Kommissionen modsatte sig planen om at integrere Tercas og Caripe samt planen om intervention fra Fondo Interbancario di Tutela dei Depositi (bankernes indskudsgarantifond) (FITD).