—

Rådets afgørelse af 8. marts 2021 om sagsøgerens klage og supplerende klage indgivet i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union over Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1117 af 27. juli 2020 om udpegelse af de europæiske anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT 2020, L 244, s. 18) annulleres, for så vidt som José Eduardo Moreira Alves d’Oliveira Guerra — en af de tre kandidater, der oprindeligt var indstillet af Portugal — herved blev udpeget til europæisk anklager ved Den Europæiske Anklagemyndighed som midlertidigt ansat i lønklasse AD 13 for en treårig periode, der ikke kan forlænges, fra den 29. juli 2020.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse 2020/1117 af 27. juli 2020 om udpegelse af de europæiske anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed annulleres, for så vidt som José Eduardo Moreira Alves d’Oliveira Guerra herved blev udpeget til europæisk anklager ved Den Europæiske Anklagemyndighed som midlertidigt ansat i lønklasse AD 13 for en treårig periode, der ikke kan forlænges, fra den 29. juli 2020.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som Rådet ikke anser sig for at være ansættelsesmyndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 1 og 2, i tjenestemandsvedtægten, sammenholdt med artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, ved udpegelsen af europæiske anklagere i overensstemmelse med artikel 96, stk. 1, i forordning nr. 2017/1939.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af reglerne om udpegelse af de europæiske anklagere, som sikrer princippet om Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed. Sagsøgeren har gjort gældende, at den portugisiske regerings indsigelse, ved skrivelse sendt til Rådet for Den Europæiske Union den 29. november 2019, mod den klassificering, som det i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 omhandlede udvælgelsespanel foretog af de kandidater, som samme regering havde indstillet, med angivelse af en anden foretrukken kandidat, og Rådets godkendelse heraf rejser tvivl om strukturen af proceduren for udpegelse af de europæiske anklagere.

3.

Tredje anbringende om en åbenbar fejl i forbindelse med forudsætningerne for beslutningen. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at skrivelsen af 29. november 2019 fra den portugisiske regering til Rådet indeholdt to alvorlige fejl, som regeringen desuden selv har anerkendt. Disse fejl bestod i, at den portugisiske regerings foretrukne kandidat seks gange blev nævnt som »vicestatsadvokat José Guerra«, og i oplysningen om, at denne person udøvede funktioner vedrørende efterforskning og tiltalerejsning i en vigtig sag om strafbare handlinger til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser.

4.

Fjerde anbringende om magtfordrejning. Sagsøgeren har gjort gældende, at formålet med at tildele Rådet for Den Europæiske Union beføjelser vedrørende proceduren for udvælgelse og udpegelse af europæiske anklagere var at sikre organets uafhængighed og udpege de bedst kvalificerede nationale kandidater, hvis uafhængighed med hensyn til hvervet som europæisk anklager er uomtvistelig.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning. Sagsøgeren har gjort gældende, at for så vidt som Rådet fraveg udvælgelsespanelets udtalelse og dermed den prioritering, som var opstillet på grundlag af resultatet af dettes vurdering, svarer en generel begrundelse i form af en simpel henvisning til en »anderledes vurdering af disse kandidaters meritter, som blev foretaget i Rådets relevante forberedende organer«, til en fuldstændig manglende begrundelse, således at sagsøgeren ikke kan få kendskab til grundene til, at Rådet valgte et andet kriterium.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling. Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet ved at anlægge denne »anderledes vurdering af disse kandidaters meritter, som blev foretaget i Rådets relevante forberedende organer«, tilsidesatte ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, for så vidt som den vedrørte sagsøgeren.