1

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, Instituto Cervantes, nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2021, hvorved denne institution tildelte parti nr. 3 (spansk) af kontrakten om rammeaftaler om sprogundervisning for Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer (HR/2020/OP/0014) i første række til sammenslutningen CLL Centre de Langues-Allingua (herefter »CLL-sammenslutningen«) og i anden række til sagsøgeren (herefter »den anfægtede afgørelse«).

2

Den 20. november 2020 iværksatte Kommissionen ved en udbudsbekendtgørelse, der blev offentliggjort i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2020/S, 227-555213), den offentlige udbudsprocedure HR/2020/OP/0014 med titlen »Rammeaftaler om sprogundervisning for Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer«. Kontrakten var opdelt i otte partier, herunder parti nr. 3 med overskriften »Sprogundervisning i spansk (ES)«.

3

Det var angivet i udbudsbetingelserne for det omtvistede udbud, at den ordregivende myndighed ved tildelingen af kontrakten ville basere sig på det økonomisk mest fordelagtige bud på grundlag af tildelingskriterierne »Pris« (vægtet med 30%) og »Kvalitet« (i alt vægtet med 70%).

4

Tildelingskriteriet »Kvalitet« bestod af to kriterier, nemlig kriterium nr. 1 med overskriften »Kvaliteten af de tilbudte kurser« og kriterium nr. 2 med overskriften »Kvalitetskontrol og tilsyn med arbejdet«. Det var bl.a. fastsat i udbudsbetingelserne, at den maksimale samlede kvalitetsvurdering var på 100 point.

5

De to kriterier var begge opdelt i tre underkriterier, som også blev vægtet, og det på følgende måde:

6

Det var ligeledes fastsat i udbudsbetingelserne, at buddene mindst skulle opnå minimumsvurderingen for hvert kriterium og underkriterium, dvs. 70% af de point, der var tildelt dette kriterium eller dette underkriterium. Buddene skulle således mindst opnå et samlet antal point på 70 ud af 100.

7

For så vidt angik reglerne for afgivelse af et bud var det bl.a. fastsat i udbudsbetingelserne, at buddene skulle afgives ved hjælp af applikationen eSubmission.

8

Seks tilbudsgivere, herunder sagsøgeren, afgav et bud på parti nr. 3.

9

Den 10. marts 2021 blev rapporten om vurdering af buddene udarbejdet i overensstemmelse med artikel 168, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1, herefter »finansforordningen«). De foreslåede kontrahenter til parti nr. 3 var CLL-sammenslutningen som første kontrahent i rækkefølgen og sagsøgeren som anden kontrahent i rækkefølgen.

10

Det fremgår af udbudsbetingelserne, at buddene skulle placeres efter det bedste forhold mellem kvalitet og pris.

11

Ifølge udbudsbetingelserne skulle kontrakten tildeles til de to bedst indplacerede bud, som for det første opfyldte de minimumskrav, der var præciseret i udbudsdokumenterne, og som blev afgivet af tilbudsgivere, der havde adgang til udbudsproceduren, for det andet ikke befandt sig i en udelukkelsessituation og for det tredje opfyldte udvælgelseskriterierne. Indplaceringen skulle være bestemmende for, i hvilken rækkefølge de specifikke kontrakter skulle tilbydes kontrahenterne under gennemførelsen af rammeaftalen.

12

Den 19. april 2021 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse, som fulgte anbefalingerne fra bedømmelsesudvalget (herefter »udvalget«). Kommissionen tildelte således parti nr. 3 (spansk) af kontrakten om rammeaftaler om sprogundervisning for EU’s institutioner, organer og agenturer (HR/2020/OP/0014) i første række til CLL-sammenslutningen og i anden række til sagsøgeren.

13

Den samme dag tilsendte Kommissionen sagsøgeren en underretningsskrivelse, hvori den informerede denne organisation om dens resultater ved afslutningen af proceduren. I denne skrivelse blev sagsøgeren bl.a. oplyst om, at dennes bud på parti nr. 3 var blevet valgt med henblik på tildeling af en rammeaftale, og at det var placeret på andenpladsen med en kvalitativ score på 82 point ud af 100, en budpris på 2670560 EUR og en samlet score på 87,40 point ud af 100. I bilag 1 til denne skrivelse præciseredes ligeledes begrundelsen for vurderingen af sagsøgerens bud i forhold til de kvalitetskriterier, der var fastsat i udbudsbetingelserne. Endelig præciserede Kommissionen i denne skrivelse, at dens afgørelse kunne gøres til genstand for et søgsmål ved Retten, og at den ville anvende tidsfristen på ti dage, før den underskrev kontrakten.

14

Efter at have modtaget underretningsskrivelsen anmodede sagsøgeren samme dag Kommissionen om at få oplyst identiteten på samt de særlige kendetegn og fordelene ved den bedst placerede enhed.

15

Som svar på denne anmodning oplyste Kommissionen ved e-mail af 26. april 2021 sagsøgeren om identiteten på den tilbudsgiver, der var blevet placeret på førstepladsen med henblik på tildeling af rammeaftalen, og om vedkommendes kvalitative score på 94 point ud af 100, budpris (3469020 EUR) og samlede score på 88,89 point ud af 100 ved afslutningen af vurderingen.

16

Det fremgik af meddelelserne af 19. og 26. april 2021, at pointtildelingen for underkriterierne til tildelingskriteriet »Kvalitet« fordelte sig som følger:

17

Som svar på en anmodning af 1. maj 2021 fra sagsøgeren, som gjorde gældende, at der var givet en utilstrækkelig meddelelse i forhold til kravene i finansforordningens artikel 170, stk. 3, meddelte Kommissionen ved e-mail af 10. maj 2021 begrundelsen for vurderingen af CLL-sammenslutningens bud i forhold til kvalitetskriterierne. Denne e-mail indeholdt som bilag evalueringsskemaet for CLL-sammenslutningens bud, hvori var gengivet udvalgets bemærkninger til hvert af tildelingskriterierne og tildelingsunderkriterierne, således som de var angivet i udbudsbetingelserne. I den nævnte e-mail forpligtede Kommissionen sig ligeledes til at overholde en ny tidsfrist på ti kalenderdage – regnet fra dagen efter datoen for afsendelsen af dette svar – inden underskrivelsen af rammeaftalen.

18

Ved skrivelse af 25. maj 2021 gav Kommissionen yderligere forklaringer, idet den henviste til de allerede fremsendte oplysninger og forklaringer og oplyste, at tidsfristen nu var udløbet.

19

I den procedure, der har givet anledning til den foreliggende tvist, har sagsøgeren på platformen eSubmission indsendt visse oplysninger, der illustrerer det tekniske forslag, som er beskrevet i denne organisations bud, hvilke oplysninger udelukkende var tilgængelige via hyperlinks, der var integreret i buddet. I det evalueringsskema, der blev fremsendt den 19. april 2021, og i de ovenfor nævnte e-mails af 10. og 25. maj 2021 oplyste Kommissionen sagsøgeren om, at den havde afvist disse oplysninger og ikke havde vurderet dem, da oplysningerne ikke var i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, og da der forelå en risiko for, at buddet ville blive ændret via de nævnte hyperlinks efter udløbet af fristen for afgivelse af bud. Kommissionen fandt således, at de dokumenter, der udelukkende var tilgængelige via de nævnte hyperlinks, manglede (herefter »de manglende dokumenter«).

20

Den 7. juni 2021 underskrev Kommissionen rammeaftalen HR/2020/OP/0014 – parti nr. 3 med CLL-sammenslutningen som første kontrahent i rækkefølgen. Den samme dag underskrev Kommissionen referencerammeaftalen HR/2020/OP/0014 – parti nr. 3 med sagsøgeren som anden kontrahent i rækkefølgen.

21

Sagsøgeren har, støttet af Kongeriget Spanien, nedlagt følgende påstande:

22

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

23

Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 29. september 2021 har Kommissionen i medfør af artikel 130, stk. 1, i Rettens procesreglement fremsat en formalitetsindsigelse med den begrundelse, at søgsmålet er anlagt for sent.

24

Kommissionen har gjort gældende, at fristen for at anlægge sag til prøvelse af den anfægtede afgørelse, hvilken afgørelse blev meddelt sagsøgeren den 19. april 2021, udløb den 29. juni 2021, mens sagen blev anlagt den 2. juli 2021.

25

Kommissionen har bestridt sagsøgerens argument om, at sagsøgeren på datoen for meddelelsen af den anfægtede afgørelse endnu ikke rådede over tilstrækkelige oplysninger til at kunne føre sagen.

26

Kommissionen har i denne forbindelse anført, at den søgsmålsfrist, der er fastsat i artikel 263, stk. 6, TEUF, er ufravigelig, og at den sikrer såvel klarhed som retssikkerhed og gør det muligt at undgå vilkårlighed i retsplejen.

27

Kommissionen har ved at støtte sig på kendelse af 12. september 2013, Ellinika Nafpigeia og 2. Hoern mod Kommissionen (C-616/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:884), navnlig gjort gældende, at det fremgår af retspraksis, at en angivelig mangel på klarhed i eller begrundelse for en retsakt henhører under legalitetskontrollen med denne retsakt og ikke under identificeringen af søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt. Det fremgår desuden af denne kendelse, at søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt skal fastsættes objektivt på grundlag af det kendskab, der er opnået om afgørelsen, således som den er vedtaget, uden hensyntagen til subjektive forhold såsom udsagn om angivelige mangler, som denne afgørelse er behæftet med.

28

Kommissionen har således bestridt sagsøgerens argument om, at søgsmålsfristen ikke kan begynde at løbe, så længe den ordregivende myndighed ikke på en objektivt forståelig måde har forklaret grundene til sit valg.

29

Sagsøgeren har bestridt de argumenter, som Kommissionen har fremført i forbindelse med formalitetsindsigelsen, og har nedlagt påstand om, at denne forkastes.

30

Det skal i denne henseende bemærkes, at i henhold til artikel 263, stk. 6, TEUF skal et annullationssøgsmål anlægges inden to måneder efter, at den anfægtede retsakt, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren, eller i mangel heraf senest to måneder efter, at sagsøgeren har fået kendskab til den.

31

Det skal indledningsvis bemærkes, at den retspraksis, som Kommissionen har påberåbt sig til støtte for formalitetsindsigelsen (jf. præmis 27 ovenfor), og som vedrører et søgsmål til prøvelse af en skrivelse fra Kommissionen vedrørende tilbagesøgning af statsstøtte, ikke er relevant, eftersom de regler, der gælder for udbudsprocedurer, følger en anden logik end reglerne om tilbagesøgning af statsstøtte.

32

I forbindelse med udbudsprocedurer følger det nemlig af fast retspraksis, at den i artikel 263, stk. 6, TEUF fastsatte søgsmålsfrist til prøvelse af en afgørelse om afvisning af en tilbudsgivers bud eller, som i det foreliggende tilfælde, af en afgørelse om at indplacere dette bud på en ringere plads end det første først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den begrundede afgørelse bliver meddelt tilbudsgiveren, forudsat at denne har indgivet anmodningen om en begrundet afgørelse inden for en rimelig frist efter at have fået kendskab til afslaget på sit bud eller, som i det foreliggende tilfælde, til indplaceringen af sit bud på en ringere plads end det første (jf. i denne retning dom af 20.9.2011, Evropaïki Dynamiki mod EIB, T-461/08, EU:T:2011:494, præmis 107 og den deri nævnte retspraksis).

33

Navnlig begynder søgsmålsfristen først at løbe fra meddelelsen om kendetegnene og fordelene ved det bedst placerede bud, idet den underretning, der i første omgang gives om afvisningen af den pågældende tilbudsgivers bud, ikke indeholder nogen information om det bedre placerede bud (jf. i denne retning dom af 29.10.2015, Direct Way og Direct Way Worldwide mod Parlamentet, T-126/13, EU:T:2015:819, præmis 34-36, og kendelse af 15.11.2018, Intercontact Budapest mod CdT, T-809/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:794, præmis 19-24).

34

For at kunne udøve sin søgsmålsret effektivt har en sagsøger brug for et minimum af oplysninger, som gør det muligt for vedkommende at tage stilling til, om der eventuelt er begået en uregelmæssighed ved den ordregivende myndigheds valg, eller, hvis de oplysninger, der er givet efter en anmodning, er mangelfulde, at fremsætte et klagepunkt om manglende begrundelse (jf. i denne retning kendelse af 15.11.2018, Intercontact Budapest mod CdT, T-809/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:794, præmis 25).

35

I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at den anfægtede afgørelse, som blev meddelt sagsøgeren den 19. april 2021, begrænser sig til at oplyse denne organisation om, at dens bud blev placeret på andenpladsen, og til at meddele den de point, som den var blevet tildelt, og bedømmelsen af det tilknyttede bud (jf. præmis 13 ovenfor). Den anfægtede afgørelse indeholder derimod hverken oplysninger om det bud, der blev indplaceret foran sagsøgerens bud, eller nogen begrundelse for, hvorfor sagsøgerens bud blev indplaceret på en ringere plads end det første. Da den anfægtede retsakt ikke indeholdt nogen meddelelse om kendetegnene og fordelene ved det bedst placerede bud, kunne den – i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 32 og 33 ovenfor – ikke bevirke, at søgsmålsfristen begyndte at løbe.

36

Det samme gælder for skrivelsen af 26. april 2021, hvorved Kommissionen udelukkende meddelte sagsøgeren navnet på den valgte tilbudsgiver samt prisen på dennes bud, det antal point, denne havde opnået for kvalitetskriterierne, og vedkommendes endelige pointantal.

37

Som det fremgår af præmis 11-17 ovenfor, var det først ved meddelelsen af 10. maj 2021, at sagsøgeren fik oplysninger om bedømmelsen af egenskaberne ved CLL-sammenslutningens bud, hvilket gjorde det muligt for sagsøgeren effektivt at udøve sin søgsmålsret. Fristen begyndte således at løbe fra den 10. maj 2021.

38

Det må derfor fastslås, at søgsmålet, da det blev anlagt den 2. juli 2021, skal antages til realitetsbehandling, således at Kommissionens formalitetsindsigelse skal forkastes.

39

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat fem anbringender.

40

Med sit første anbringende har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel som omhandlet i finansforordningens artikel 170, stk. 3, idet det ikke er muligt at få kendskab til de relative fordele ved det valgte bud.

41

Med sit andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte finansforordningens artikel 167, stk. 4, idet den kun foretog en isoleret sammenligning af buddene i forhold til udbudsbetingelserne i stedet for også at sammenligne dem på det tekniske plan.

42

Med sit tredje anbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at udelukke de elementer, som var tilgængelige via et hyperlink, der var integreret i buddet.

43

Sagsøgeren har dernæst fremsat et fjerde anbringende, som er subsidiært i forhold til det første anbringende. Dette anbringende er opdelt i tre led.

44

Med sit femte og sidste anbringende har sagsøgeren påberåbt sig, at der er sket en tilsidesættelse af de grundlæggende principper i reglerne for offentlige udbud (at udbud skal åbnes for den bredeste konkurrence samt gennemsigtighed og lighed), og af finansforordningens artikel 160 og artikel 167, stk. 3, idet Kommissionen tildelte alle partierne til den samme tilbudsgiver, nemlig CLL-sammenslutningen.

45

Indledningsvis finder Retten det hensigtsmæssigt at behandle det første anbringende sammen med det fjerde anbringendes første led, for så vidt som de henhører under spørgsmålet om begrundelsespligt. Dernæst skal der ske en behandling af det fjerde anbringendes første, andet og tredje led, og endelig skal der ske en behandling af henholdsvis det tredje, det andet og det femte anbringende, som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den anfægtede afgørelse er materielt rigtig.

46

Med sit første anbringende og sit fjerde anbringendes første led har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at den ikke gav en tilstrækkelig begrundelse som omhandlet i finansforordningens artikel 170, stk. 3, vedrørende dels den komparative analyse af de relative fordele ved buddene, dels den individuelle analyse af sagsøgerens bud. Sagsøgeren har koncentreret sig om kriterium 1, »Kvaliteten af de tilbudte kurser«, og nærmere bestemt om de bedømmelser, der er foretaget inden for underkriterierne 1.1 »Indhold« og 1.2 »Pædagogik«.

47

For det første har sagsøgeren med sit første anbringende kritiseret Kommissionen for, at den meddelte begrundelse ikke klart identificerer kendetegnene og fordelene ved CLL-sammenslutningens bud, fordi vurderingen af CLL-sammenslutningens bud og sagsøgerens bud på den ene side viser egenskaber, der i det væsentlige svarer til eller ligger meget tæt på hinanden, eller som endog er identiske eller ensartede, hvis ikke bedre for sagsøgerens bud, mens sagsøgerens bud på den anden side er genstand for en bedømmelse, der derimod markerer betydelige kvalitetsforskelle.

48

I denne forbindelse viser den af Kommissionen meddelte begrundelse ikke, at der foreligger en væsentlig kvalitativ mangel ved et betydeligt element i kriteriet eller en akkumulering af kvalitative mangler, som kunne begrunde en knap tilfredsstillende bedømmelse af sagsøgerens bud. Ligeledes gør den omstændighed, at visse dokumenter i sagsøgerens bud ikke er blevet vurderet af udvalget med den begrundelse, at de var gjort tilgængelige via hyperlinks, det heller ikke muligt at forstå den væsentlige forskel i bedømmelsen, eftersom den nævnte præcisering i evalueringsskemaet ikke fremstår som et adskillende element og kun vedrører begrænsede elementer i buddet, nemlig indholdet af øvelserne.

49

For det andet har sagsøgeren – for så vidt som det fjerde anbringendes første led vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten – gjort gældende, at den meget lave karakter, der blev tildelt under de pågældende underkriterier, ikke synes at være i overensstemmelse med Kommissionens vurdering isoleret set, som i meget vidt omfang er positiv for hvert af de elementer, som udgør disse underkriterier. I denne henseende var det ikke muligt i Kommissionens begrundelse at identificere en særlig kvalitativ mangel, der kunne begrunde en betydelig fratrækning af point.

50

Sagsøgeren har bestridt, at de manglende dokumenter kunne udgøre en kvalitativ mangel, der kunne forklare fratrækningen af point. For det første har sagsøgeren bemærket, at der i vurderingen under underkriterium 2.3 ligeledes blev henvist til de manglende dokumenter, hvilket blev udtrykt med en ordlyd identisk med den vedrørende underkriterium 1.1, men at vurderingen af buddet kun blev forringet med lidt mere end en tiendedel point (til 8 point ud af 9) for dette underkriterium. For det andet har sagsøgeren anført, at Kommissionen under underkriterierne 1.1 og 1.2 behandlede de manglende dokumenter som en særlig væsentlig mangel, der i sig selv kunne begrunde en negativ bedømmelse af buddet, eftersom Kommissionen ikke kunne forklare de forskellige indvirkninger af de manglende dokumenter på de øvrige underkriterier eller den relative indvirkning af de øvrige svage eller negative elementer på bedømmelsen af underkriterierne 1.1 og 1.2.

51

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionens vurdering blev opdelt for hvert af de elementer og delelementer, der er beskrevet for hvert underkriterium. Navnlig havde de manglende dokumenter en indvirkning på et enkelt af de delelementer, der blev identificeret såvel for underkriterium 1.1 som for underkriterium 1.2, hvilket således angiveligt havde en marginal indvirkning. Sagsøgeren er af den opfattelse, at selv om de elementer og deres delelementer, der vedrørte underkriterierne, ikke blev vægtet, betyder dette imidlertid ikke, at de kunne have en væsentligt anderledes relativ vægt ved bedømmelsen af buddene, uden at dette var blevet angivet i udbudsdokumenterne. Dette tilsidesætter i øvrigt tilbudsgivernes berettigede forventninger. Indvirkningen af de manglende dokumenter er imidlertid stadig ubestemmelig, eftersom det ikke er muligt at forstå, om de manglende dokumenter har påvirket alle eller visse af elementerne.

52

Sagsøgeren har endvidere anført, at dennes bud for så vidt angår underkriterierne 1.3, 2.1, 2.2 og 2.3 fik bedømmelser, der i deres udtryk svarede til eller var ensartede i forhold til de bedømmelser, der blev foretaget for underkriterierne 1.1 og 1.2. Sagsøgerens bud modtog ikke desto mindre det maksimale antal point eller tæt på maksimum under disse fire underkriterier.

53

Kongeriget Spanien, der er indtrådt i sagen til støtte for sagsøgerens påstande, er fuldt ud enig i sagsøgerens argumenter.

54

Hvad angår det fjerde anbringendes første led har Kongeriget Spanien desuden gjort gældende, at det er umuligt at få kendskab til de præcise grunde til, at et specifikt antal point blev fratrukket, når der ikke er foretaget en vurdering af »visse dokumenter«.

55

Kongeriget Spanien har fremhævet, at den manglende gennemsigtighed, som skjuler begrundelsens vilkårlige karakter, består i, at det er umuligt at vide, for det første hvilke specifikke aspekter af de buddokumenter, der var tilgængelige via hyperlinks, Kommission ikke vurderede, for det andet i hvilket omfang disse aspekter ikke findes i det afgivne bud, og for det tredje hvorfor den manglende adgang til indholdet af onlineøvelserne konkret har indebåret et pointtab. Det er med andre ord umuligt at vide, hvorfor sagsøgeren blev straffet ved fratrækningen af 8 point under underkriterium 1.1 i stedet for f.eks. 5 point eller 12 point.

56

Kommissionen har bestridt såvel sagsøgerens som Kongeriget Spaniens argumenter og har nedlagt påstand om, at det første anbringende og det fjerde anbringendes første led forkastes.

57

Det skal hertil bemærkes, at sagsøgeren med sit første anbringende i det væsentlige har gjort gældende, at det ikke er muligt at forstå, på grundlag af hvilke specifikke elementer i sagsøgerens tekniske forslag CLL-sammenslutningens bud blev vurderet som værende bedre end sagsøgerens.

58

For så vidt som det fjerde anbringendes første led vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, har sagsøgeren endvidere anført, at det ikke er muligt at forstå forbindelsen mellem den betydelige fratrækning af point og den forholdsvis positive bedømmelse af denne organisations bud, og navnlig ikke i hvilket omfang de manglende dokumenter konkret har indebåret et tab af point.

59

Sagsøgeren og Kongeriget Spanien har i øvrigt i det væsentlige gjort gældende, at den utilstrækkelige begrundelse forhindrer enhver domstolskontrol af Kommissionens vurdering.

60

I det foreliggende tilfælde påhviler det Retten at undersøge, om Kommissionens begrundelse er tilstrækkelig.

61

Det skal indledningsvis bemærkes, at det er ubestridt mellem parterne, at vurderingsskemaerne indeholder en begrundelse. Det skal hertil bemærkes, at sagsøgeren i replikkens punkt 11 har medgivet, at denne organisation utvivlsomt kan forstå, at dens bud blev anset for at være af ringere kvalitet ud fra forskellige tildelingskriterier.

62

Indledningsvis skal der i første omgang redegøres for de retspraksisbaserede principper om rækkevidden af Kommissionens begrundelsespligt på området for offentlige tjenesteydelseskontrakter, og i anden omgang skal det efterprøves, om Kommissionen anvendte disse principper korrekt i det foreliggende tilfælde.

63

Det følger i denne henseende af Rettens praksis, at når EU-institutionerne, som i det foreliggende tilfælde, har en vid skønsmargen, må der lægges endnu større vægt på overholdelsen af de garantier, som Unionens retsorden giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at den kompetente institution forsyner sine afgørelser med en tilstrækkelig begrundelse (dom af 17.9.2015, Ricoh Belgium mod Rådet, T-691/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:641, præmis 33, og af 10.2.2021, Sophia Group mod Parlamentet, T-578/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:77, præmis 162).

64

Det kan derimod ikke kræves af den ordregivende myndighed dels, at denne foruden begrundelsen for indplaceringen af et bud, der ikke vælges, også fremsender et detaljeret resumé til tilbudsgiver, der har afgivet nævnte bud, således at hver enkelt detalje i dette bud tages i betragtning ved bedømmelsen af buddet, dels, at den som led i meddelelsen af de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, foretager en nøje komparativ analyse af dette bud og den afviste tilbudsgivers bud (dom af 3.5.2018, EUIPO mod European Dynamics Luxembourg m.fl., C-376/16 P, EU:C:2018:299, præmis 57, af 14.10.2020, Close og Cegelec mod Parlamentet, C-447/19 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:826, præmis 37, og af 6.10.2021, Global Translation Solutions mod Kommissionen, T-404/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:654, præmis 126).

65

Som Retten bemærkede i præmis 50 i dom af 5. marts 2019, Eurosupport – Fineurop support mod EIGE (T-450/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:137), skal den karakter, der tildeles et bud, og på grundlag af hvilken dette bud indplaceres, principielt afspejle de stærke og de svage punkter, som bedømmerne har påpeget i deres kommentarer. Det kan dog ikke kræves af den ordregivende myndighed, at den angiver såvel de svage som de stærke punkter. Det kan navnlig udledes af præmis 49 i dom af 15. oktober 2013, European Dynamics Belgium m.fl. mod EMA (T-638/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:530), at Kommissionen ikke nødvendigvis er forpligtet til at afgive specifikke negative kommentarer, men at det er tilstrækkeligt, at den forbigåede tilbudsgiver kan forstå, hvorfor det valgte bud er bedre end det bud, der ikke blev valgt.

66

Dette skal gøre det muligt for Unionens retsinstanser – på grundlag af udbudsbetingelserne og begrundelsen for tildelingsafgørelsen – at efterprøve den respektive vægt af de forskellige tekniske tildelingskriterier og tildelingsunderkriterier under vurderingen, dvs. i beregningen af den samlede score, samt det laveste og højeste antal point for hvert kriterium og underkriterium (jf. i denne retning dom af 4.10.2012, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, C-629/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:617, præmis 21 og 29, og af 27.4.2016, European Dynamics Luxembourg m.fl. mod EUIPO, T-556/11, EU:T:2016:248, præmis 250).

67

Det er navnlig blevet fastslået, at Kommissionen i princippet er forpligtet til at redegøre for tildelingen af point i forhold til underkriteriernes underdele, når der i udbudsbetingelserne er fastsat en specifik talmæssig vægt for disse underdele (jf. i denne retning dom af 4.10.2012, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, C-629/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:617, præmis 29, og af 27.4.2016, European Dynamics Luxembourg m.fl. mod EUIPO, T-556/11, EU:T:2016:248, præmis 250).

68

De bemærkninger fra udvalget, som blev fremsendt til sagsøgeren, skulle således dels gøre det muligt at udlede det antal point, som henholdsvis blev opnået af sagsøgeren og tilslagsmodtageren, underopdelt i hvert enkelt tilfælde i underkriterier, samt vægten af hvert enkelt underkriterium i den samlede vurdering, dels skulle der heri for hvert enkelt tildelingskriterium redegøres for, på grundlag af hvilke underkriterier Kommissionen havde vurderet den valgte tilbudsgivers bud eller den omhandlede sagsøgers bud til at være det bedste (dom af 4.10.2012, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, C-629/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:617, præmis 21 og 29, og af 27.4.2016, European Dynamics Luxembourg m.fl. mod EUIPO, T-556/11, EU:T:2016:248, præmis 250 og 251).

69

I lyset af disse retspraksisbaserede principper skal det undersøges, om Kommissionen i det foreliggende tilfælde overholdt sin begrundelsespligt.

70

For det første skal de relevante bestemmelser i udbudsbetingelserne undersøges, inden der foretages en analyse af evalueringsskemaerne. Den omhandlede rammeaftale vedrører sprogundervisning for EU’s institutioner, organer og agenturer. Hvad angår kriterium 1, »Kvaliteten af de tilbudte kurser«, bestemmes det i udbudsbetingelserne, at tilbudsgiveren ud fra et casestudie skal fremlægge en beskrivelse af et standardkursus, der er udformet til den ordregivende myndighed. Kvaliteten skal vurderes på grundlag af de underkvalitetskriterier, der anvendes på besvarelsen af det casestudie, som tilbudsgiverne skal indsende sammen med deres bud.

71

Underkriterium 1.1, »Indhold«, omfatter fire underpunkter, som udvalget skal tage hensyn til ved evalueringen. Det første underpunkt, »A. Målsætninger«, går på bl.a. spørgsmål om de kompetencer, der tilstræbes med kurset, og på, i hvilket omfang målsætningerne med det tilbudte kursus er knyttet til kravene om specifikke kompetencer. Det andet underpunkt, »B. Målgruppe«, tager sigte på at efterprøve, i hvilket omfang det tilbudte kursus opfylder den specifikke målgruppes behov. Det tredje underpunkt, »C. Tilrettelæggelse af indholdet«, angår i det væsentlige indholdets fordeling på administrerbare enheder, deres forløb og deres indhold. Det fjerde og sidste underpunkt, »D. Kvaliteten af de pædagogiske ressourcer«, går bl.a. på, i hvilket omfang de pædagogiske ressourcer svarer til målsætningerne, er udformede til voksne og ikke er behæftede med fejl. Hvert underpunkt omfatter således visse afsnit, dvs. elementer, der skal tages i betragtning ved vurderingen.

72

Underkriterium 1.2, »Pædagogik«, indeholder for sin del tre beskrivende underpunkter. Det første, der har overskriften »A. Undervisernes rolle«, sigter mod at fastlægge undervisernes positive egenskaber. Det andet, »B. Evaluering«, går bl.a. på, i hvilket omfang konstruktive bemærkninger og en løbende evaluering udgør en del af lektionen. Det sidste, »C. Metode«, vedrører navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang metoden er samarbejds- og kommunikationsorienteret, og om den fremmer engagementet over for sproget.

73

De øvrige kriterier og underkriterier, som ikke er omfattet af den foreliggende sag, er dels underkriterium 1.3, »Onlineplatforme«, som vedrører funktionsmåden og nytteværdien af de onlineundervisningsplatforme, som tilbudsgiverne tilbyder, dels kriterium 2, »Kvalitetskontrol og tilsyn med arbejdet«, som er opdelt i tre underkriterier, nemlig underkriterierne 2.1, »Metode til personaleudvælgelse«, 2.2, »Kvalitetskontrol«, og 2.3, »Styring af proceduren«.

74

For det andet skal der ske en undersøgelse af Kommissionens skrivelser af 19. april og 10. maj 2021 – som blev tilsendt sagsøgeren efter dennes anmodning om supplerende oplysninger om afvisningen af denne organisations bud – med henblik på at afgøre, om sagsøgeren i lyset af de principper, der er redegjort for i præmis 62-68 ovenfor, rent faktisk kunne forstå de stærke og de svage punkter i sit bud og i CLL-sammenslutningens bud i forbindelse med underkriterierne 1.1 og 1.2.

75

Hvad først angår underkriterium 1.1, »Indhold«, opnåede sagsøgeren en bedømmelse på 22 point ud af 30. Sagsøgerens bud blev beskrevet som godt og som svarende til forventningerne i forhold til størstedelen af aspekterne. CLL-sammenslutningen opnåede for sin del en bedømmelse på 28 point ud af 30. Dens bud blev præsenteret som fremragende og som overgående forventningerne i forhold til størstedelen af aspekterne, herunder også meget vigtige og relevante aspekter.

76

Med hensyn til målsætningerne for kurset fandt udvalget, at CLL-sammenslutningens bud var bedre end sagsøgerens bud, idet det var beskrevet som indeholdende en »meget relevant liste over sociokulturelle temaer«. Angående tilrettelæggelsen af indholdet fandt udvalget, at CLL-sammenslutningens bud var bedre, fordi det foreslog et meget godt forløb af dette indhold, som omfattede fjernundervisning med henblik på at styrke og forberede lektionerne med fremmøde. Ifølge udvalget sikrede et casestudie også en »passende« balance mellem teori og praksis. Udvalget understregede endvidere, at casestudiet omfattede innovative elementer. Dernæst anførte udvalget, at lektionsplanen var meget detaljeret og dens struktur meget klar. Endelig angav udvalget, at kursusmodellen var meget relevant. Hvad derimod angik kvaliteten af de pædagogiske ressourcer begrænsede udvalget sig til at anføre, at disse ressourcer svarede til den ordregivende myndigheds forventninger, og at de indeholdt en onlinekomponent, der omfattede »mange« supplerende ressourcer.

77

Sideløbende konstaterede udvalget for så vidt angik sagsøgerens bud, at det indeholdt en relevant beskrivelse af de forskellige typer af pædagogiske ressourcer, og at sagsøgeren tilbød en lærebog, der var tilgængelig online, og som ligeledes gav adgang til en platform, der indeholdt flere ressourcer. Ifølge udvalget havde sagsøgeren ligeledes oplistet flere digitale værktøjer for at tilskynde til selvlæring. Hvad angik resten af de pædagogiske ressourcer fandt udvalget, at det ikke kunne vurdere indholdet af den elektroniske version af de pædagogiske ressourcer i sagsøgerens bud.

78

Hvad angik elementet målgruppen var sagsøgerens bud i øvrigt beskrevet med mere positive formuleringer end CLL-sammenslutningens bud, for så vidt som det var angivet i evalueringsskemaet, at der i buddet var anvendt værdier, der svarede til målgruppen, og at det blev anvendt til at undervise i specifikke emner samt kulturelle og civilisatoriske emner. Hvad angik tilrettelæggelsen af indholdet blev sagsøgerens bud endvidere anset for at være af ringere kvalitet, idet det rummede en »kortfattet, men klar« beskrivelse af sit indhold for så vidt angik lektionerne med fremmøde. Desuden fremhævede udvalget, at indholdet af selvlæringen ikke var angivet, og at det kunne notere innovative elementer »her og der«. Hvad endelig angik kvaliteten af de pædagogiske ressourcer anførte udvalget, at det ikke havde kunnet vurdere indholdet af de øvelser, som var tilgængelige via hyperlinks. Ikke desto mindre bemærkede det, at konceptet indeholdt en liste over digitale værktøjer, der tilskyndede til selvlæring.

79

Som det fremgår af præmis 75-78 ovenfor vedrørende underkriterium 1.1, »Indhold«, skal det bemærkes, at udvalget angav såvel mere positive aspekter ved CLL-sammenslutningens bud som svage punkter eller mangler ved sagsøgerens bud.

80

Hvad angår underkriterium 1.2, »Pædagogik«, skal det bemærkes, at sagsøgeren opnåede en bedømmelse på 21 point ud af 30. Dennes bud blev præsenteret som godt og i overensstemmelse med forventningerne. CLL-sammenslutningen opnåede bedømmelsen 27 point ud af 30. CLL-sammenslutningens bud blev beskrevet som fremragende og som overgående forventningerne i forhold til flere aspekter, og det indeholdt ligeledes visse supplerende og vigtige aspekter.

81

Med hensyn til undervisernes rolle bemærkede udvalget, at deres rolle i CLL-sammenslutningens bud var »særligt« veldefineret og klart. Underviserne ville anvende en række direkte og indirekte strategier til at hjælpe deltagerne med at opnå en sproglig selvstændighed. Underviseren ville desuden skabe de relevante betingelser for en sikker læringsoplevelse. Med hensyn til evalueringselementet bemærkede udvalget, at CLL-sammenslutningen »meget professionelt« sikrede en løbende evaluering og »meget godt« definerede evalueringsmetoderne, som ville være »meget« relevante og korrekte.

82

Hvad angik evalueringen anførte udvalget i øvrigt, at sagsøgerens bud havde et enkelt bedre aspekt, nemlig den omstændighed, at den konstante evaluering og tilbagemelding (feedback) i sagsøgerens bud »[gjorde] det muligt at tilpasse indholdet til kursisternes behov« med henblik på at »vejlede og fremme« motivation og selvstændighed. Ikke desto mindre bemærkede udvalget, at sagsøgerens bud definerede metoderne på en »kortfattet« måde, og at disse metoder blot var »relevante og korrekte«. Udvalget bemærkede endvidere, at de endelige sammenfattende evalueringer og evalueringskriterierne for undervisningen var blevet præsenteret i en onlineversion og ikke havde kunnet evalueres. Hvad angik det sidste element vedrørende metoden var evalueringerne identiske, med undtagelse af en bemærkning angående sagsøgerens bud om at »[t]ilbudsgiveren har i detaljer beskrevet undervisningsmetoderne«.

83

Det må konstateres, at selv om evalueringerne vedrørende underkriterierne 1.1 og 1.2 er kortfattede, er det for det første – i lyset af den retspraksis, der er anført i præmis 65 ovenfor – muligt at forstå, at CLL-sammenslutningens bud har flere egenskaber, der overgår de egenskaber ved sagsøgerens bud, der er redegjort for i præmis 76 og 81 ovenfor. Dernæst er det muligt at få kendskab til kvalitetsniveauet for sagsøgerens bud, som er lavere. Endelig kan der ikke ses bort fra, at de manglende dokumenter, som vedrørte et vigtigt element i et sprogkursus, nemlig øvelserne, blev præsenteret som et svagt punkt i sagsøgerens bud, der medførte et tab af point. Sagsøgerens argument om, at det var umuligt at få kendskab til de relative fordele ved det valgte bud, må derfor forkastes.

84

Af samme grund må sagsøgerens argument om, at Kommissionen ikke præcist identificerede det præcise tekniske forslag, som begrundede bedømmelsen »fremragende«, og som adskilte et bud fra et andet, forkastes.

85

Det skal hertil bemærkes, at eftersom udvalget identificerede, at det valgte bud på flere punkter var kvalitativt bedst, må sagsøgerens argument om, at de manglende dokumenter var den eneste grund til, at Kommissionen foretrak CLL-sammenslutningens bud, ligeledes forkastes.

86

Herefter skal der ske en behandling af det fjerde anbringendes første led om, at det var umuligt at få kendskab til det præcise antal point, der blev fratrukket på grund af de manglende dokumenter.

87

I denne forbindelse skal det straks fastslås, at sagsøgerens henvisning til retspraksis vedrørende domme af 5. marts 2019, Yellow Window mod EIGE (T-439/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:136, præmis 73 og 74) og Eurosupport – Fineurop support mod EIGE (T-450/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:137, præmis 49 og 50), hvorefter der skal være en sammenhæng mellem på den ene side kommentarerne med opgørelse af de stærke og de svage punkter, og på den anden side de karakterer, der er tildelt ud fra disse kriterier og underkriterier, ikke skal tages i betragtning. Disse henvisninger til retspraksis er nemlig ikke relevante, for så vidt som de vedrører særlige omstændigheder, der er forskellige fra den foreliggende sag. Disse henvisninger vedrører bl.a. en situation, hvor det ikke klart var angivet i bedømmelsesudvalgets kommentarer, hvorvidt den samme mangel havde begrundet fratrækningen af point i forhold til det specifikke kriterium eller underkriterium, for hvilket dette fradrag blev foretaget, hvilket naturligvis ikke er tilfældet i den foreliggende sag, eftersom der består en forbindelse mellem de manglende dokumenter og vurderingen i denne henseende.

88

Af de samme grunde skal sagsøgerens henvisning til retspraksis vedrørende dom af 27. april 2016, European Dynamics Luxembourg m.fl. mod EUIPO (T-556/11, EU:T:2016:248), hvorefter sammenhængen mellem de specifikke negative kommentarer og fratrækningen af point skal forklares, når den ordregivende myndighed dels under udbudsbetingelserne har præciseret de tildelingskriterier og tildelingsunderkriterier, som den vil anvende, samt de elementer eller point, der vil blive taget i betragtning, dels knytter en række specifikke vurderinger til den måde, hvorpå buddet skal opfylde disse kriterier, underkriterier eller elementer, ligeledes ikke tages i betragtning.

89

Denne retspraksis er heller ikke relevant, eftersom de faktiske omstændigheder, der gav anledning til denne retspraksis, er forskellige fra omstændighederne i den foreliggende sag. I det foreliggende tilfælde meddelte den ordregivende myndighed sagsøgeren alle de point, som denne var blevet tildelt, opdelt efter underkriterier og ledsaget af specifikke kommentarer. I den foregående sag havde den ordregivende myndighed derimod for det første anvendt en matematisk formel ved at tildele fraktionspoint pr. underkriterium eller pr. underpoint og ved at foretage specifikke negative bedømmelser i denne henseende, mens den for det andet ikke havde meddelt det antal point, ledsaget af en opdeling pr. underkriterium, som sagsøgeren og de valgte tilbudsgivere havde opnået.

90

I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at der – som Kommissionen med rette har anført i duplikkens punkt 56 og 57 – ikke i udbudsbetingelserne er fastsat nogen vægtning mellem de forskellige elementer, der indgår i beskrivelsen af hvert underkriterium, fordi der ikke er tale om »underunderkriterier«, der skal evalueres separat, men om en beskrivelse af indholdet af hvert underkriterium. Det følger heraf, at det i sidste ende ikke var nødvendigt, at der blev knyttet en specifik vægt til hver positiv eller negativ kommentar i bedømmelsen, men snarere at sagsøgeren kunne forstå grundene til, at Kommissionen havde tildelt sagsøgerens bud den karakter, som dette bud havde modtaget for hvert underkriterium, hvilket sagsøgeren rent faktisk kunne.

91

Det må derfor konkluderes, at udvalget angav de relative fordele ved det valgte bud i forbindelse med hvert underkriterium, og at det ikke i det foreliggende tilfælde kunne kræves af Kommissionen, at den knyttede en specifik vægt til hver positiv eller negativ kommentar vedrørende visse beskrivende underpunkter.

92

Endelig skal der foretages en analyse af det argument fra sagsøgeren, der i det væsentlige vedrører de principper, der følger af den i præmis 88 ovenfor nævnte retspraksis, og af Kongeriget Spaniens argument, således som gennemgået i præmis 55 ovenfor, om, at det angiveligt er umuligt for Retten at foretage sin kontrol, i lyset af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

93

For det første har Kongeriget Spanien gjort gældende, at den gentagne og forsætlige anvendelse af angiveligt upræcise udtryk såsom »visse dele af indholdet« eller »visse elementer i buddet«, og i bredere forstand en for kortfattet begrundelse, umuliggør enhver kontrol af Kommissionens evaluering.

94

Henset til den forpligtelse, der påhviler Unionens retsinstanser til at kontrollere, om institutionernes afgørelser er blevet truffet vilkårligt, er det i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt blot at anføre, at sagsøgeren rent faktisk har kunnet forstå, at afvisningen af en del af dennes bud har hindret denne i at få tildelt den offentlige kontrakt, således som Kommissionen i det væsentlige har gjort gældende i sin besvarelse vedrørende det første anbringende. Begrundelsen skal derimod være relevant og sammenhængende, for at Unionens retsinstanser kan efterprøve, om den er materielt rigtig.

95

Indledningsvis skal det bemærkes, at det i præmis 83 ovenfor er blevet fastslået, at evalueringerne ikke er identiske, men indeholder klare og utvetydige forskelle, som angiver de relative fordele ved det valgte bud på trods af deres kortfattede karakter.

96

Dernæst taler den ikke ubetydelige forskel mellem de karakterer, der blev tildelt de tekniske tilbud, dvs. en forskel på 12 point, heller ikke til fordel for en højere begrundelsespligt, således som den følger af dom af 17. september 2015, Ricoh Belgium mod Rådet (T-691/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:641, præmis 63), og af 14. december 2017, European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod Parlamentet (T-164/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:906, præmis 50).

97

Endelig skal det ligeledes bemærkes, at finansforordningens tidligere artikel 113, stk. 2 – som svarer til finansforordningens nuværende artikel 170, stk. 3 – kræver, at den ordregivende myndighed oplyser den afviste tilbudsgiver om de reelle grunde til, at dennes bud er blevet afvist. Den begrundelse, der gives, skal desuden afspejle det reelle forløb af evalueringsproceduren. En begrundelse, der ikke identificerer det egentlige grundlag for en afgørelse om afvisning af et bud og ikke loyalt afspejler den måde, hvorpå det afviste bud er blevet evalueret, er ikke gennemsigtigt og opfylder ikke den begrundelsespligt, der er fastsat i finansforordningens tidligere artikel 113, stk. 2 (jf. i denne retning dom af 10.9.2008, Evropaïki Dynamiki mod Domstolen, T-272/06, EU:T:2008:334, præmis 42 og 43 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.9.2015, Ricoh Belgium mod Rådet, T-691/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:641, præmis 39).

98

I denne henseende har sagsøgeren og Kongeriget Spanien ikke godtgjort, at begrundelsen ikke afspejlede det reelle forløb af evalueringsproceduren. Det skal ligeledes påpeges, at den anfægtede afgørelse, således som fastslået i præmis 83 ovenfor, indeholder en begrundelse vedrørende identifikationen af afgørelsens egentlige grundlag.

99

Følgelig skal sagsøgerens og Kongeriget Spaniens argument om, at den omhandlede begrundelse forhindrer enhver domstolskontrol, forkastes.

100

For det andet har sagsøgeren ved at fremhæve opdelingen af hvert underkriterium i underpunkter og underdele gjort gældende, at Kommissionen ikke kunne tillægge et element i buddet en væsentligt anderledes relativ vægt ved bedømmelsen af buddene, uden at denne særlige vægt var angivet i udbudsbetingelserne. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen dermed tilsidesatte tilbudsgivernes berettigede forventninger, således at en særlig vægt til et element i buddet har kunnet påvirke evalueringen af buddet uden at være blevet angivet i de nævnte dokumenter.

101

Indledningsvis skal sagsøgerens argument om en angivelig tilsidesættelse af dennes berettigede forventninger – som sagsøgeren hverken har støttet med nogen forklaring eller noget bevis – straks forkastes.

102

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen tillagde et element i buddet en særlig vægt uden på forhånd at have angivet dette i udbudsbetingelserne, skal det på samme måde blot konstateres, at vægten af et underpunkt ikke var foreskrevet i de pågældende udbudsbetingelser. Sagsøgeren kan derfor ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af begrundelsespligten som følge af, at Kommissionen ikke forklarede, hvilken vægt den havde tillagt et element i buddet. I de underpunkter, der er fastsat i udbudsbetingelserne, er der nemlig udelukkende en beskrivende angivelse af de aspekter ved det tekniske forslag, som udvalget tog hensyn til med henblik på at tildele en samlet karakter, og ikke deres særlige vægt inden for rammerne af et underkriterium. Argumentet om manglende gennemsigtighed angående pointtildelingen for underkriteriernes underpunkter må således forkastes.

103

Selv om Kommissionen implicit har anerkendt rigtigheden af sagsøgerens standpunkt, for så vidt som den har anført, at dokumenterne var vigtige, samtidig med at den har tilføjet, at de manglende dokumenter ikke har haft den samme indvirkning i forbindelse med de øvrige underkriterier, skal det ligeledes påpeges, at det ifølge den i præmis 64 ovenfor nævnte retspraksis ikke kan kræves, at Kommissionen redegør for, hvorledes den har evalueret hver enkelt element i buddet.

104

Følgelig skal det første anbringende og det fjerde anbringendes første led, for så vidt som det vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, forkastes som ugrundede.

105

For så vidt som resten af det fjerde anbringendes første led vedrører et åbenbart urigtigt skøn, har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke er nogen logisk forbindelse mellem evalueringen og den tildelte karakter for så vidt angår de bedømmelser, som Kommissionen foretog inden for rammerne af underkriterierne 1.1 og 1.2, som i vidt omfang var positive.

106

Med det fjerde anbringendes andet led har sagsøgeren anført, at indvirkningen af de angiveligt manglende dokumenter på den karakter, der blev tildelt i forbindelse med underkriterierne 1.1 og 1.2, er uforholdsmæssig i forhold til den ordlyd, der er anvendt i bedømmelsen.

107

[Som berigtiget ved kendelse af 30. november 2023] På den ene side har sagsøgeren gjort gældende, at evalueringen af dennes bud med den anvendte ordlyd er overvejende positiv for hver af de fire underdele af underkriterium 1.1. På den anden side har sagsøgeren anført, at karakteren på 22 point ud af 30 hvad angår det omhandlede underkriterium kun akkurat ligger over tærsklen på 70%, dvs. minimumskvalitetskravet, til trods for de langt overvejende positive vurderinger af det tekniske forslag, ifølge hvilke det tekniske forslag derfor overskrider minimumskravet.

108

Denne forskel mellem vurderingen og den tildelte karakter til dette underkriterium synes udelukkende at være begrundet i de manglende dokumenter og den delvise indvirkning, som disse har kunnet have på efterprøvelsen af visse tekniske forslag. Sagsøgeren har imidlertid anført ikke at kunne forstå, hvordan de manglende dokumenter i sidste ende kunne forringe en høj kvalitet til en tilfredsstillende kvalitet, da de manglende dokumenter kun vedrørte illustrative elementer til det tekniske forslag, og da dette forslag havde været genstand for i øvrigt positive vurderinger i forbindelse med evalueringen af de to underdele af underkriterium 1.1.

109

Sagsøgeren har efterfølgende fremført den samme analyse for så vidt angår underkriterium 1.2, hvis tre bestanddele ligeledes blev vurderet positivt, idet de manglende dokumenter kun vedrørte en enkelt af disse tre dele. Selv om disse manglende dokumenter teknisk set kunne påvirke en tredjedel af vægtningen, og selv om bedømmelsen af denne del var langt overvejende positiv, opnåede buddet ikke desto mindre 21 point ud af 30, dvs. minimumstærsklen for et teknisk forslag, der højst var tilfredsstillende.

110

Med det fjerde anbringendes tredje led har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte gennemsigtighedsprincippet, eftersom det ikke var angivet i udbudsdokumenterne, hvilken specifik vægt der ville blive tillagt et element i kriteriet, der var påvirket af manglende dokumenter.

111

Kongeriget Spanien er enig i sagsøgerens argumenter vedrørende resten af det fjerde anbringendes første led, således som gennemgået i præmis 55 ovenfor.

112

Kommissionen har bestridt disse argumenter og har nedlagt påstand om, at det fjerde anbringende forkastes.

113

I det foreliggende tilfælde skal det indledningsvis fastslås, at sagsøgeren har konverteret det fjerde anbringendes første led, der oprindeligt vedrørte en tilsidesættelse af begrundelsespligten, til et udsagn om et åbenbart urigtigt skøn. I stævningen har sagsøgeren nemlig anført, at det ikke er tilstrækkeligt begrundet, at der består en logisk forbindelse mellem bedømmelserne og den tildelte karakter. I replikken har sagsøgeren derimod anført, at denne manglende sammenhæng mellem bedømmelsen og den tildelte karakter udgør et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har i øvrigt bekræftet dette i retsmødet som svar på et spørgsmål fra Retten.

114

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske realitetsbehandling af denne nye argumentation om det fjerde anbringendes første led, der er blevet fremført i replikken, skal det analyseres, om denne argumentation udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte i stævningen, og om den har en nær sammenhæng med dette anbringende som omhandlet i procesreglementets artikel 84, stk. 1. For at kunne betragtes som en uddybning af et tidligere fremsat anbringende eller klagepunkt skal et nyt argument ifølge retspraksis være tilstrækkeligt tæt knyttet til de oprindeligt fremsatte anbringender eller klagepunkter i stævningen til, at det kan anses for at være en del af den normale udvikling i forhandlingerne i en retssag (jf. dom af 13.7.2022, Delifruit mod Kommissionen, T-629/20, EU:T:2022:448, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).

115

I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at det nye argument er tæt forbundet med det fjerde anbringendes andet led, som vedrører spørgsmålet om forbindelsen mellem bedømmelsen og tildelingen af point, samt i bred forstand med det tredje anbringende, der ligeledes vedrører et åbenbart urigtigt skøn. Argumentet kan derfor antages til realitetsbehandling.

116

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det fjerde anbringendes første led kan tiltrædes, skal det bemærkes, at det er blevet fastslået i præmis 83 ovenfor, at Kommissionen redegjorde for såvel fordelene og de relative kendetegn ved CLL-sammenslutningens bud som manglerne ved sagsøgerens bud. Det er således blevet godtgjort, at de manglende dokumenter ikke var den eneste mangel, der kunne begrunde tabet af point ved bedømmelsen af sagsøgerens bud. Eftersom Kommissionen nævnte flere mangler ved sagsøgerens bud, kan den foretagne fratrækning af point derfor ikke kvalificeres som værende åbenbart usammenhængende med de identificerede mangler. Det fjerde anbringendes første led skal derfor forkastes, for så vidt som det vedrører et åbenbart urigtigt skøn.

117

Hvad angår det fjerde anbringendes andet og tredje led skal det endvidere bemærkes, at der – således som det fremgår af præmis 90 ovenfor – ikke i udbudsbetingelserne var fastsat nogen specifik talmæssig vægtning for hvert underunderkriterium eller hvert element i et underkriterium.

118

Den specifikke betydning, der tillægges et element i et bud, og tildelingen af point for hvert underunderkriterium eller hvert element i et underkriterium henhører nemlig under Kommissionens vide skønsmargen. Retten kan således ikke som sådan kontrollere den betydning, der er tillagt visse elementer inden for rammerne af et underunderkriterium, men begrænser sig til at kontrollere, om det er påvist, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn. I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren ikke godtgjort en sådan fejl, eftersom det i præmis 83 og 90 ovenfor er blevet fastslået, at de af Kommissionen identificerede manglende dokumenter vedrørte et vigtigt element i et sprogkursus og med rette kunne medføre en fratrækning af point, uden at det er blevet påvist, at den nævnte fratrækning af point var åbenbart fejlagtig. Det må derfor fastslås, at det fjerde anbringendes andet og tredje led må forkastes.

119

Følgelig skal resten af det fjerde anbringende forkastes i sin helhed.

120

Med sit tredje anbringende har sagsøgeren kritiseret Kommissionen for, at den anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet den forkastede de elementer i buddet, der var tilgængelige via et hyperlink.

121

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at denne organisation på eSubmission kunne indsende elementer i buddet, der var tilgængelige via et hyperlink, dels fordi den omhandlede bestemmelse i udbudsbetingelserne ikke indeholdt et udtrykkeligt forbud i denne henseende, dels fordi anvendelsen af hyperlinks gjorde det muligt bedre at visualisere det tekniske forslags funktionsmåde og alle dets muligheder.

122

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at da reglen ikke var klar, og da sagsøgeren med rimelighed kunne have antaget, at det dokument, der var tilgængeligt via et i buddet integreret hyperlink, ville blive taget i betragtning, burde Kommissionen have anmodet denne organisation om at begrunde fremgangsmåden og, hvis den fandt det hensigtsmæssigt, foretage en supplerende indsendelse.

123

I denne henseende er sagsøgeren for det første af den opfattelse, at den risiko for en ændring af buddet, på grundlag af hvilken Kommissionen besluttede ikke at evaluere visse dokumenter, var hypotetisk. Ifølge sagsøgeren er det teknisk påviseligt, at der ikke er foretaget nogen ændring af dokumenterne, idet de alle blev låst på datoen for deres indsendelse. Sagsøgeren er således af den opfattelse, at Kommissionen med henblik på effektivt at udøve sine skønsbeføjelser skulle efterprøve, om de omtvistede elementer var blevet ændret, eller have udspurgt sagsøgeren om den dato, hvor det element, der var tilgængeligt via hyperlinket, var blevet indsendt på platformen, i analogi med den ordning, der finder anvendelse på upræcise eller ufuldstændige bud, i stedet for at formode, at sagsøgeren var i ond tro. Sagsøgeren har i denne forbindelse påberåbt sig den retspraksis, hvorefter en ordregivende myndighed kan anmode om at få fremsendt et dokument, der »objektivt verificerbart« har eksisteret forud for den fastsatte dato for afgivelsen af buddet.

124

For det andet har sagsøgeren bemærket, at ved en tidligere udbudsprocedure, der vedrørte organiseringen af sprogprøver (referencenummer HR/2020/OP/0004), som sagsøgeren ligeledes deltog i, og hvor der var formuleret bestemmelser med en identisk ordlyd om indgivelse af sagsakter, accepterede det udvalg, der varetog evalueringen af buddene for Kommissionen, at der blev anvendt hyperlinks i sagsøgerens bud. Da afgørelsen om tildeling af denne kontrakt blev meddelt sagsøgeren inden den fastsatte dato for afgivelse af bud med henblik på tildeling af den kontrakt, der er genstand for den foreliggende tvist, er sagsøgeren af den opfattelse, at denne med rette kunne antage, at det hyperlink, der var integreret i buddet, ville blive accepteret af Kommissionen. Den modsatte fremgangsmåde, der blev fulgt ved tildelingen af den foreliggende kontrakt, har derfor tilsidesat sagsøgerens berettigede forventning og har en vilkårlig karakter.

125

Sagsøgeren har i øvrigt anført, at det argument, hvormed Kommissionen har henvist til reglerne om afgivelse af bud for at begrunde afvisningen af visse elementer i buddet, er blevet fremført efterfølgende, i og med at der første gang blev henvist hertil i skrivelsen af 25. maj 2021.

126

[Som berigtiget ved kendelse af 30. november 2023] Den nævnte regel om afgivelse af bud, der vedrører anvendelsen af applikationen eSubmission, fungerer nemlig kun som en mekanisme til udelukkelse af bud og ikke af dokumenter, der er en del af buddet. De omtvistede elementer var således underlagt kravene i lighedsprincippet og ikke denne udelukkelsesordning.

127

Med henblik på at godtgøre, at sagsøgerens legitime fejl også forekom blandt de øvrige tilbudsgivere, har sagsøgeren anmodet Retten om at pålægge Kommissionen at fremlægge oplysninger om i første omgang, i hvilket omfang de øvrige tilbudsgivere for parti nr. 3 og de øvrige partier af kontrakten har fremlagt dokumenter ved den samme fremgangsmåde i forbindelse med deres bud, og i anden omgang hvorledes Kommissionen behandlede denne fejl i forbindelse med disse vurderinger.

128

Sagsøgeren har ligeledes i sagsakterne fremlagt skærmbilleder af alle de dokumenter, der var tilgængelige via et hyperlink, sammen med deres egenskaber.

129

Kongeriget Spanien er enig i sagsøgerens argumenter og har tilføjet en række nye oplysninger.

130

For det første har Kongeriget Spanien fremlagt en række nye faktiske oplysninger for at gøre gældende, at udbudsbetingelserne hverken udtrykkeligt eller implicit indeholdt noget forbud vedrørende hyperlinks.

131

I første række mener Kongeriget Spanien i denne henseende, at eftersom Kommissionen andetsteds i udbudsbetingelserne havde forestillet sig hyperlinks anvendt – navnlig hvad angik adgangen til fuldmagten til underskriveren af buddet og en række oplysninger, der indgik i et dokument, som var registreret med en ISBN-kode (International Standard Book Number) – burde denne institution udtrykkeligt have udelukket anvendelsen af hyperlinks ved indsendelsen af dokumenter via applikationen eSubmission.

132

I anden række har Kongeriget Spanien påpeget, at anvendelsen af et hyperlink i et dokument indsendt ved hjælp af eSubmission ikke kan sidestilles med en manglende indsendelse af et dokument, hvilket bl.a. fremgår af den omstændighed, at Kommissionen har tilgået indholdet af de dokumenter, der var tilgængelige via hyperlinks, selv om den har anset disse dokumenter for »ikke indsendt«.

133

I tredje række har Kongeriget Spanien anført, at Kommissionen har udvist manglende sammenhæng og er gået imod sine egne retsakter. Indledningsvis medtager Kommissionen helt naturligt dusinvis af hyperlinks i kontraktdokumenter, men er fortsat overrasket over, at tilbudsgiverne anvender den samme teknik. Dernæst er en af den ordregivende myndigheds mål at tilpasse arbejdsmetoderne til deres formål på en fleksibel og konstant forbedret måde ved at udnytte netværkets fordele. Endelig evaluerede Kommissionen under evalueringen af underkriterium 1.3 rent faktisk platformen efter at have anvendt et hyperlink, selv om denne onlineundervisningsplatform ikke drives via applikationen eSubmission.

134

For det andet har Kongeriget Spanien gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte retten til at blive hørt, der er fastsat i chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), idet den ikke anmodede sagsøgeren om at godtgøre, at denne ikke havde ændret sit bud, og blot afviste de omhandlede dokumenter.

135

Kommissionen har bestridt såvel sagsøgerens som Kongeriget Spaniens argumenter og har nedlagt påstand om, at det tredje anbringende forkastes.

136

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren med sit tredje anbringende i det væsentlige har gjort gældende, at denne kunne indsende visse dokumenter, der indgik i tilbuddet, ved at benytte hyperlinks, og at Kommissionen skulle tage hensyn til disse dokumenter.

137

I første række skal det afgøres, om sagsøgeren i overensstemmelse med udbudsbetingelserne kunne afgive visse dele af sit bud ved hjælp af hyperlinks, som ledte til et dokument, der var tilgængeligt på et af tilbudsgiveren kontrolleret websted.

138

Det var bestemt på s. 79 i udbudsbetingelserne, at »[b]uddene skal afgives ved hjælp af applikationen eSubmission efter de instrukser, der er angivet i opfordringen til at afgive bud og i den praktiske vejledning til systemet eSubmission«. Det var ligeledes angivet heri, at det tekniske tilbud »skal indeholde alle de oplysninger«, der er nødvendige for at vurdere overensstemmelsen med udbudsbetingelserne og med tildelingskriterierne.

139

Den ordregivende myndigheds brug af verbet »afgive« og af sætningen »ved hjælp af applikationen« betyder ud fra såvel ordlyden som sammenhængen, at »buddet« skal uploades direkte på platformen eSubmission, og at kun de dokumenter, der har fulgt denne procedure, indgår i det nævnte tilbud. Det følger heraf, at hyperlinks, således som de blev præsenteret i sagsøgerens bud, ikke kunne tillades, eftersom de ikke overholdt det ovennævnte krav, der var opstillet i udbudsbetingelserne. Kommissionen kan derfor ikke kritiseres for ikke at have taget hensyn til de dokumenter, der blev fremskaffet via de omhandlede hyperlinks.

140

Det skal præciseres, at denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med det formål, der forfølges med applikationen eSubmission, som er at gøre det lettere at afgive bud via en sikker applikation.

141

På samme måde gør afgivelsen via denne sikrede applikation det muligt at sikre overholdelsen af det princip om ligebehandling af tilbudsgiverne, der er fastsat i finansforordningens artikel 160, stk. 1, eftersom den sikrer, at den ordregivende myndighed bevarer kontrollen med de dokumenter, der afgives til denne. Denne afgivelse imødegår således enhver risiko for ændring af dokumenter, som kun er tilgængelige via et hyperlink, og som derfor ikke er blevet uploadet direkte i applikationen eSubmission.

142

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver er i stand til at vide, at vedkommende er forpligtet til at afgive sit bud inden for den fastsatte frist, og at buddet efter udløbet af denne frist ikke længere kan ændres. Følgelig kunne en sådan tilbudsgiver ikke af de omhandlede udbudsbetingelser udlede, at det var muligt i buddet at medtage hyperlinks, som ledte til et dokument, der var tilgængeligt på et af tilbudsgiveren kontrolleret websted. Denne fremgangsmåde var nemlig ikke tilladt i udbudsbetingelserne og sikrede desuden ikke, at de pågældende dokumenter ikke kunne ændres efter fristen for afgivelse af bud.

143

Da det ikke var tilladt at medtage hyperlinks i sagsøgerens bud, var Kommissionen i øvrigt ikke forpligtet til at efterprøve, om de omhandlede dokumenter var blevet ændret, eller til at acceptere dem.

144

Det skal i øvrigt og under alle omstændigheder bemærkes, at disse dokumenter befandt sig på et af tilbudsgiveren kontrolleret websted, og at de af sagsøgeren fremlagte beviser har til formål at godtgøre, at de omhandlede dokumenter ikke er blevet ændret, og ikke, at de ikke kunne ændres. Det skal navnlig bemærkes, at hverken erklæringerne eller skærmbillederne af egenskaberne ved de dokumenter, som sagsøgeren har fremlagt, eller muligheden for at tage hensyn til det certifikat, som Kongeriget Spanien har påberåbt sig i sine skriftlige indlæg, kan godtgøre, at de omhandlede dokumenter var under Kommissionens kontrol og derfor ikke kunne ændres. Det samme gælder for den præsentation, som sagsøgerens IT-ansvarlige gav under retsmødet, hvorunder denne ligeledes fremhævede, at disse dokumenter kunne ændres, men at enhver ændring ville have efterladt et spor i sagsøgerens IT-system.

145

Hvad angår det argument fra Kongeriget Spanien, der er gennemgået i præmis 133 ovenfor, hvorefter Kommissionen har udvist manglende sammenhæng og er gået imod sine egne retsakter, skal det i øvrigt bemærkes, at henset til, at sagsøgeren modtog det maksimale antal point under underkriterium 1.3, kan denne angivelige fejl fra Kommissionens side ikke have nogen som helst betydning i den foreliggende sag. Det må endvidere konstateres, at sagsøgeren ikke har bestridt dette underkriterium. Dette argument må derfor forkastes.

146

I anden række kan konklusionen i præmis 143 ovenfor ikke ændres af sagsøgerens argument om, at der var tale om et »objektivt verificerbart« dokument, og at Kommissionen derfor burde have anmodet sagsøgeren om på ny at indsende de dokumenter, der var tilgængelige via hyperlinks.

147

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dom af 10. oktober 2013, Manova (C-336/12, EU:C:2013:647), som sagsøgeren har omtalt, angår muligheden for at rette eller supplere et bud for at foretage en simpel afklaring eller for at bringe åbenlyse indholdsmæssige fejl til ophør. I den foreliggende sag er der ikke tale om en afklaring af eller rettelse i dokumenterne, men om en ny indsendelse af dokumenterne, som i øvrigt kunne være blevet ændret i mellemtiden. Det fremgår navnlig af retspraksis, at det ikke generelt er tilladt for en tilbudsgiver at fremlægge de dokumenter, der kræves i udbudsbetingelserne, og som ikke er blevet indgivet inden for den frist, der er fastsat for afgivelse af bud (dom af 11.5.2017, Archus og Gama, C-131/16, EU:C:2017:358, præmis 36). Henset til denne retspraksis var Kommissionen derfor ikke forpligtet til at anmode sagsøgeren om på ny at indsende de dokumenter, der var blevet gjort tilgængelige via hyperlinks.

148

I tredje række skal sagsøgerens argumenter om en tilsidesættelse af dennes berettigede forventninger analyseres. Indledningsvis har sagsøgeren ikke godtgjort, at Kommissionen havde afgivet samstemmende forsikringer, som tillod brugen af hyperlinks. Under alle omstændigheder kan en erhvervsdrivende ikke påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i et tilfælde, hvor de afgivne forsikringer ikke er i overensstemmelse med gældende regler (jf. dom af 7.10.2015, Accorinti m.fl. mod ECB, T-79/13, EU:T:2015:756, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis, og af 24.1.2017, Nausicaa Anadyomène og Banque d’escompte mod ECB, T-749/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:21, præmis 81). Følgelig skal sagsøgerens argumenter om en tilsidesættelse af dennes berettigede forventninger forkastes.

149

I fjerde række og hvad angår den angivelige tilsidesættelse af den i chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), fastsatte ret til at blive hørt, som Kongeriget Spanien har gjort gældende i sit interventionsindlæg, skal det bemærkes, at chartret ligeledes finder anvendelse på udbudsprocedurer (jf. i denne retning dom af 3.7.2014, Kamino International Logistics og Datema Hellmann Worldwide Logistics, C-129/13 og C-130/13, EU:C:2014:2041, præmis 28-31). Tilbudsgiveren skal således have mulighed for på en hensigtsmæssig måde at tilkendegive sine synspunkter med hensyn til de forhold, som forvaltningen påtænker at lægge til grund for sin afgørelse. Denne ret er sikret på tidspunktet for afgivelsen af tilbudsgiverens bud samt ved dennes mulighed for at anmode om afklaringer vedrørende bestemmelserne i udbudsbetingelserne. Den omstændighed, at der ikke efter evalueringen af buddene er fastsat nogen senere fase til at fremkomme med supplerende forklaringer, kan derfor ikke udgøre en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a). Følgelig skal argumentet om en tilsidesættelse af retten til at blive hørt forkastes.

150

Som anført i præmis 127 ovenfor har sagsøgeren i øvrigt anmodet Retten om at anordne en bevisoptagelse. Der er imidlertid ikke anledning til at efterkomme denne anmodning, da den ikke er nødvendig for at løse tvisten, jf. procesreglementets artikel 92, stk. 3, således som det bl.a. fremgår af præmis 139-142. Hvad derimod angår den af Kongeriget Spanien indgivne anmodning om bevisoptagelse skal det bemærkes, at en sådan anmodning i henhold til procesreglementets artikel 88 ikke kan fremsættes af Kongeriget Spanien, som er intervenient, da en sådan anmodning alene er forbeholdt hovedparterne. Der er således ikke anledning til at efterkomme denne anmodning.

151

Det tredje anbringende skal derfor forkastes i sin helhed som ugrundet.

152

Med sit andet anbringende har sagsøgeren kritiseret Kommissionen for, at den tilsidesatte finansforordningens artikel 167, stk. 4, idet den ikke sammenlignede CLL-sammenslutningens bud – der blev afgivet separat for visse partier – med de konkurrerende bud i forhold til kvalitetskriterierne, dvs. ved at sammenligne deres tekniske forslag. Kommissionen udøvede således ikke sine skønsbeføjelser effektivt.

153

Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at der i det foreliggende tilfælde ikke er nogen forskel på bedømmelsen af kvaliteterne af CLL-sammenslutningens bud for parti nr. 3 og bud for parti nr. 4, til trods for, at det første bud vedrører spansk og det andet fransk, idet disse bedømmelser er helt og ordret identiske for alle kriterierne. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen undlod at sammenligne de objektive kvaliteter eller værdier af CLL-sammenslutningens bud med de objektive kvaliteter eller værdier af de konkurrerende bud, navnlig sagsøgerens bud, med henblik på at identificere dets kendetegn og relative fordele, og at den ikke forklarede, hvorledes CLL-sammenslutningens bud var bedre end sagsøgerens.

154

[Som berigtiget ved kendelse af 30. november 2023] Sagsøgeren har gjort gældende, at denne forpligtelse til at foretage en indbyrdes sammenligning af de tekniske tilbud, der afgives for et parti, følger dels af 90. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65), dels af udbudsbetingelsernes artikel 4.2, hvorefter de tekniske tilbud skal afgives individuelt for hvert parti, idet evalueringen skal foretages separat i tilfælde af, at der afgives et bud for flere partier. Desuden bestod Kommissionens fremgangsmåde konkret i at udskille buddene fra konkurrenceområdet. Endelig har sagsøgeren påberåbt sig retspraksis, hvorefter der kræves en reel sammenligning af buddene.

155

Sagsøgeren har gjort gældende, at i henhold til denne forpligtelse burde den relative værdi af CLL-sammenslutningens bud nødvendigvis variere fra et parti til et andet. Da hvert teknisk tilbud fra CLL-sammenslutningen i første omgang blev evalueret separat for hvert parti, og da sagsøgerens bud for parti nr. 3 i anden omgang var forskelligt fra dem, der blev afgivet for de øvrige partier, burde vurderingen og bedømmelsen CLL-sammenslutningens bud, der var resultatet af en sammenholdelse med de øvrige bud for hvert parti, derfor variere fra et parti til et andet. Under alle omstændigheder burde vurderingen også variere, for så vidt som udvalget var forskelligt for de enkelte partier.

156

Sagsøgeren har i denne forbindelse bestridt det argument, hvorved Kommissionen har påberåbt sig ensartetheden i vurderingen af CLL-sammenslutningens bud for at udelukke, at dens afgørelse var vilkårlig. Sagsøgeren har hertil gjort gældende, at der er tale om en fordrejning af udvalgets arbejde og dermed om en anomali.

157

Sagsøgeren har i denne forbindelse anmodet Retten om at pålægge Kommissionen at fremlægge dels den metode, som udvalget besluttede at benytte til bedømmelse af buddene, dels de evalueringer, som dets medlemmer foretog af CLL-sammenslutningens bud vedrørende alle partierne og af sagsøgerens bud.

158

Kongeriget Spanien er enig i sagsøgerens argumenter. Denne medlemsstat har tillige fremsat en række argumenter om den sammenlignende undersøgelse af buddene, men i henseende til den evalueringsmetode, som Kommissionen anvendte ved evalueringen af underkriterierne 1.1, 1.3 og 2.3 i forhold til sagsøgerens bud. Den nævnte metode er forskellig fra den, der blev anvendt dels i forhold til andre underkriterier, dels i forbindelse med evalueringen af de samme underkriterier 1.1, 1.2 og 2.3 for CLL-sammenslutningens bud.

159

Kongeriget Spanien har hertil anført, at Kommissionen tilsidesatte princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om god forvaltningsskik. Ifølge Kongeriget Spanien foretog Kommissionen dels en negativ evaluering af visse dele af indholdet af sagsøgerens bud uden at evaluere disse samme dele af CLL-sammenslutningens bud, dels en positiv evaluering af visse aspekter af CLL-sammenslutningens bud uden at fremlægge nogen evaluering af disse samme aspekter, som ligeledes indgår i sagsøgerens bud.

160

Følgelig har Kongeriget Spanien i henhold til procesreglementets artikel 85, sammenholdt med samme reglements artikel 88, stk. 2, anmodet Retten om at pålægge Kommissionen som bevis at fremlægge den fuldstændige vurdering af underkriterierne 1.1 og 1.2 i det dokument, der svarer til den kvalitative vurdering af CLL-sammenslutningens bud, som er vedlagt som bilag A.22 til stævningen, med henblik på at godtgøre, at Kommissionen evaluerede en række af CLL-sammenslutningen fremlagte specifikke digitale værktøjer uden at evaluere de af sagsøgeren fremlagte digitale værktøjer.

161

Kommissionen har bestridt såvel sagsøgerens som Kongeriget Spaniens argumenter og har nedlagt påstand om, at det andet anbringende forkastes.

162

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren med sit andet anbringende i det væsentlige har gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til at sammenligne CLL-sammenslutningens tekniske forslag med sagsøgerens, og Kongeriget Spanien har gjort gældende, at Kommissionen ikke anvendte den samme metode ved evalueringen af visse underkriterier i forhold til sagsøgerens bud og CLL-sammenslutningens bud.

163

For det første skal det således afgøres, om den ordregivende myndighed tilsidesatte finansforordningens artikel 167, stk. 4, eftersom det i det væsentlige fremgår, at den foretog en indbyrdes sammenligning af buddene på grundlag af deres samlede karakter, som afspejlede begrebet »det bedste forhold mellem kvalitet og pris«.

164

Det skal indledningsvis fastslås, at det fremgår af ordlyden af finansforordningens artikel 167, stk. 4, at den ordregivende myndighed afgør, hvad der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ved bl.a. at sammenligne forholdet mellem kvalitet og pris for de respektive bud. Denne sammenligning indebærer, at buddenes tekniske egenskaber skal sammenholdes ud fra de kriterier, der er anført i udbudsbetingelserne.

165

I det foreliggende tilfælde er der intet grundlag for at fastslå, at Kommissionen ikke skulle have overholdt kravet om at identificere det »økonomisk mest fordelagtige« bud på grundlag af objektive kriterier, der sikrer overholdelsen af gennemsigtighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet med henblik på at garantere en objektiv sammenligning af buddenes relative værdi. Evalueringen af CLL-sammenslutningens bud blev foretaget af udvalget ud fra de tekniske tildelingskriterier, der var anført i udbudsbetingelserne, ligesom evalueringen af sagsøgerens bud blev det.

166

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at i modsætning til, hvad sagsøgeren har hævdet ved at påberåbe sig ensartetheden af bedømmelserne for så vidt angår parti nr. 3 og parti nr. 4, udgør den omstændighed, at der er anført identiske bedømmelser i tabellerne for to forskellige partier (fransk og spansk), på ingen måde et bevis for, at Kommissionen undlod at sammenligne det antagne buds objektive kvaliteter eller værdier med de objektive kvaliteter eller værdier af de konkurrerende bud for de to partier. Ensartetheden af udvalgets bedømmelser af disse to partier kan forklares med, at der var tale om partier, der vedrørte den samme type af tjenesteydelseskontrakt, og med, at indholdet af de af CLL-sammenslutningen tilbudte ydelser for hvert af partierne kan være identisk.

167

Det er endvidere blevet fastslået i præmis 83 ovenfor, at de tekniske forslag i de konkurrerende bud udviste visse forskelle, således at de kunne give anledning til forskellige evalueringer for så vidt angik deres evne til at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris.

168

Det følger heraf, at Kommissionen ikke kan kritiseres for dels ikke at have sammenholdt de tekniske forslag, dels ikke at have overholdt kravene i finansforordningens artikel 167, stk. 4, ved sammenligningen af buddene.

169

For det andet skal der foretages en analyse af Kongeriget Spaniens argumenter om den angivelige forskelsbehandling mellem sagsøgeren og CLL-sammenslutningen ved anvendelsen af metoden til evaluering af deres bud.

170

Idet der erindres om, at evalueringsskemaet ikke skal være en udtømmende redegørelse for hver enkelt detalje i det tekniske tilbud, som udvalget har taget hensyn til, skal det analyseres, om Kommissionen evaluerede CLL-sammenslutningens bud og sagsøgerens bud på en diskriminerende måde.

171

For det første har Kongeriget Spanien anført, at Kommissionen hvad angik evalueringen af øvelsernes indhold i forbindelse med underkriterium 1.1 ikke vurderede indholdet af øvelserne i CLL-sammenslutningens bud, men alene vurderede forløbet af dette indhold ved at anføre, at de til indholdet afsatte ressourcer svarede til den ordregivende myndigheds forventninger. Hvad angik sagsøgerens bud var Kommissionen i øvrigt forpligtet til at evaluere øvelsernes indhold, men efter i sidste ende at have konstateret, at den ikke kunne evaluere onlineøvelserne på grund af risikoen for ændring, angav den udelukkende, at der forelå en relevant beskrivelse af de forskellige typer af ressourcer, uden at vurdere, om de svarede til den ordregivende myndigheds forventninger.

172

Det skal hertil konstateres, at Kommissionen ved evalueringen af de to omhandlede bud overholdt ligebehandlingsprincippet eller princippet om forbud mod forskelsbehandling. Dels evaluerede Kommissionen nemlig det pædagogiske materiale i CLL-sammenslutningens bud, dels var den ikke i stand til at evaluere indholdet af dette pædagogiske materiale i sagsøgerens bud, eftersom det omhandlede indhold kun var tilgængeligt for denne institution gennem et hyperlink, som ledte til et af tilbudsgiveren kontrolleret websted, hvilket indebar en risiko for en ændring af buddet. Der var således ikke tale om to sammenlignelige situationer, som krævede, at de blev behandlet ens.

173

I øvrigt foretog Kommissionen heller ikke en specifik evaluering af indholdet af selvlæringen i CLL-sammenslutningens bud, hvorimod Kommissionen for så vidt angik sagsøgerens bud anførte, at indholdet af selvlæringen ikke var specificeret.

174

Det skal i denne forbindelse påpeges, at de tekniske tilbud – således som anført i præmis 165-168 ovenfor – blev sammenlignet i forhold til udbudsbetingelserne, og at Kommissionen sammenholdt de tekniske forslag. I denne henseende konstaterede Kommissionen rent faktisk, at sagsøgerens bud var mangelfuldt med hensyn til selvlæringen. I det foreliggende tilfælde må det fastslås, at buddet blev evalueret som værende af ringere kvalitet end CLL-sammenslutningens bud, eftersom selvlæringen ikke var specificeret i sagsøgerens bud. Det følger heraf, at Kommissionen ikke tilsidesatte finansforordningens artikel 167, stk. 4, i denne henseende.

175

Kongeriget Spanien har endvidere gjort gældende, at Kommissionen inden for rammerne af underkriterium 1.2 ikke foretog nogen specifik bedømmelse af indholdet af de endelige sammenfattende evalueringer og evalueringskriterierne for undervisningen i CLL-sammenslutningens bud, hvorimod den for så vidt angik sagsøgerens bud udtrykte en negativ evaluering, fordi den ikke kunne evaluere disse samme aspekter, som var tilgængelige via hyperlinks.

176

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at for så vidt som det ene af de pågældende bud indeholdt visse elementer, som det andet ikke havde, evaluerede Kommissionen ikke de to bud på en diskriminerende måde, eftersom Kommissionen på den ene side angav denne mangel ved sagsøgerens bud uden på den anden side at fremkomme med mere specifikke bemærkninger vedrørende disse samme aspekter i CLL-sammenslutningens bud.

177

For det andet har Kongeriget Spanien anført, at Kommissionen ved evalueringen af underkriterium 1.2 foretog en evaluering af undervisningsmetoderne i sagsøgerens bud, uden udtrykkeligt at have foretaget en sådan evaluering ved evalueringen af CLL-sammenslutningens bud.

178

Dette argument kan ikke tiltrædes, da det reelt svarer til at give sagsøgeren en endnu gunstigere behandling, og da det for så vidt angår dennes bud udgør en positiv kommentar. Det må således konstateres, at der ikke er sket nogen forskelsbehandling.

179

For det tredje nævnte og evaluerede Kommissionen under evalueringen af underkriterium 1.1 vedrørende aktiviteterne og de digitale ressourcer de digitale værktøjer, der blev foreslået i CLL-sammenslutningens bud, idet den anførte, at de pædagogiske ressourcer svarede til den ordregivende myndigheds forventninger. Ved sin evaluering af sagsøgerens bud anførte Kommissionen derimod blot, at buddet indeholdt en liste med mange andre digitale værktøjer, der tilskyndede til selvlæring, uden at nævne eller evaluere dem.

180

Det skal i denne forbindelse fastslås, at dette udsagn fra Kommissionen om de digitale værktøjer i sagsøgerens bud reelt udgør en positiv kommentar, der svarer til udsagnet om CLL-sammenslutningens bud. Der er således ikke sket nogen forskelsbehandling.

181

For det fjerde og hvad angår den organisering af indholdet, der er omhandlet i underkriterium 1.1, har Kongeriget Spanien anført, at Kommissionen beskrev CLL-sammenslutningens bud som værende detaljeret og som havende en meget klar struktur, men at den kvalitative vurdering af underkriterium 1.1 i forhold til sagsøgerens bud, der ligeledes indeholdt et sådant program, hverken indeholdt nogen angivelse eller evaluering af det nævnte kursusprogram.

182

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen hvad angik sagsøgerens bud – i modsætning til, hvad Kongeriget Spanien har hævdet – rent faktisk anførte, at det indeholdt en kort, men klar beskrivelse af kursusindholdet, hvilket udgjorde en mindre positiv kommentar end kommentaren til CLL-sammenslutningens bud. Det må derfor fastslås, at Kommissionen rent faktisk vurderede de to bud.

183

I lyset af det ovenstående må det fastslås, at der ikke er sket nogen forskelsbehandling af de to omhandlede bud, eftersom de af Kongeriget anførte forskelle afspejler de forskelle, der bestod mellem de nævnte bud.

184

Det skal i øvrigt bemærkes, at sagsøgeren har anmodet Retten om at anordne en bevisoptagelse. Der er imidlertid ikke anledning til at efterkomme denne anmodning, da den ikke er nødvendig for at løse tvisten, jf. procesreglementets artikel 92, stk. 3, således som det bl.a. fremgår af præmis 168-183 ovenfor. Hvad derimod angår den af Kongeriget Spanien indgivne anmodning om bevisoptagelse skal det bemærkes, at en sådan anmodning i henhold til procesreglementets artikel 88 ikke kan fremsættes af Kongeriget Spanien, som er intervenient, da en sådan anmodning alene er forbeholdt hovedparterne. Der er således ikke anledning til at efterkomme denne anmodning.

185

Det andet anbringende skal følgelig forkastes.

186

Sagsøgeren har med sit femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen ved at tildele alle partierne i kontrakten om sprogundervisning til en enkelt tjenesteudbyder, nemlig CLL-sammenslutningen, tilsidesatte det formål, der forfølges med bestemmelserne om offentlige udbud, og som er at åbne EU-institutionernes udbud for den bredeste konkurrence og at åbne adgangen til disse udbud for små og mellemstore virksomheder.

187

Sagsøgeren har påpeget, at det fremgår af Rettens og Domstolens praksis, at den ordregivende myndighed ikke kunstigt kan begrænse konkurrencen. Der er tale om en retlig forpligtelse, der kan udledes af de almindelige retsprincipper, som den er underlagt.

188

Sagsøgeren har således gjort gældende, at skønsbeføjelserne konkret blev udøvet med henblik på at tildele CLL-sammenslutningen alle partierne i kontrakten.

189

For det første har sagsøgeren gentaget det argument, der er fremført under det andet anbringende, hvorefter Kommissionen ikke sammenlignede CLL-sammenslutningens bud med de konkurrerende bud og derved omgik proceduren for tildeling af en offentlig kontrakt.

190

For det andet har sagsøgeren anført, at Kommissionens usædvanlige praksis, der bestod i at foretage en ensartet og næsten tilsvarende bedømmelse af CLL-sammenslutningens bud, med den højeste vægtning for to tredjedele af kriterierne, tværtimod er udtryk for en mangelfuld udøvelse af skønsbeføjelserne, hvis ikke en neutralisering af de kvalitative kriterier.

191

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionens praksis nu består i at udelukke en opdeling af kontrakterne i partier og, når de opdeles, at tildele alle partierne til en enkelt aktør. Sagsøgeren har navnlig henledt opmærksomheden på udbud om tjenesteydelser vedrørende organisering af sprogprøver, som er blevet tildelt til en enkelt aktør, om tjenesteydelser vedrørende organisering af fjernsprogprøver, som indgik i et enkelt parti, og om tjenesteydelser vedrørende onlinesprogstøtte inden for rammerne af Erasmus+- programmet, ligeledes uden opdeling i forskellige partier for sprogene. I lyset af disse indicier har sagsøgeren anført, at Kommissionen nu forsøger at centralisere opfyldelsen af sine behov på sprogområdet hos en enkelt tjenesteudbyder.

192

Kongeriget Spanien har støttet dette anbringende, som sagsøgeren har fremsat, ud fra en mere proceduremæssig synsvinkel.

193

Kongeriget Spanien er navnlig af den opfattelse, at princippet om god forvaltningsskik, der er omhandlet i chartrets artikel 41, og det generelle princip om gennemsigtighed og objektivitet for så vidt angår evalueringen af buddene inden for rammerne af en offentlig udbudsprocedure kræver, at en evaluering, der fordrer værdibaserede bedømmelser, foretages forud for de evalueringer, der er resultatet af anvendelsen af en matematisk formel, og adskilt fra disse evalueringer.

194

Kongeriget Spanien er i denne forbindelse af den opfattelse, at den af Kommissionen gennemførte evalueringsprocedure – ved på samme tid at indebære en evaluering, der fordrede værdibaserede bedømmelser (evalueringen af det tekniske tilbud), og en evaluering, der var automatisk (evalueringen af det økonomiske tilbud) – i det mindste tilsyneladende gjorde det muligt for den ordregivende myndighed at blive fristet til, selv ubevidst, at tilpasse den vurdering, der afhang af værdibaserede bedømmelser, for at gøre den afgørende.

195

Da der ikke er nogen garanti for, at det tekniske tilbud blev evalueret forud for og separat i forhold til det økonomiske tilbud, og da Kommissionen ikke har specificeret vægtningen af hvert enkelt af elementerne i hvert underkriterium, kan den ordregivende myndighed ifølge Kongeriget Spanien således stadig mistænkes for, selv ubevidst, at have foretrukket det dyreste bud, om ikke andet så på grund af den generelle forudfattede mening om, at varer af bedre kvalitet normalt har en højere pris.

196

Kommissionen har for sin del bestridt sagsøgerens og Kongeriget Spaniens argumenter og har nedlagt påstand om, at det femte anbringende forkastes.

197

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren med sit femte anbringende i det væsentlige har gjort gældende, at Kommissionen uretmæssigt har benyttet en praksis, som førte den til at tilsidesætte det formål, der forfølges med bestemmelserne om offentlige udbud, og som er at åbne EU-institutionernes udbud for den bredeste konkurrence, ved at tildele alle partierne i kontrakten om sprogundervisning til en enkelt tjenesteudbyder, nemlig CLL-sammenslutningen.

198

Der skal i denne forbindelse erindres om, at en afgørelse ifølge fast retspraksis kun er behæftet med magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier fremgår, at den må antages at være truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfølge andre formål end dem, der er angivet af institutionen, eller for at omgå en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved traktaten for at imødegå konkret foreliggende vanskeligheder (jf. i denne retning dom af 15.5.2008, Spanien mod Rådet, C-442/04, EU:C:2008:276, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis, af 8.7.1999, Vlaamse Televisie Maatschappij mod Kommissionen, T-266/97, EU:T:1999:144, præmis 131, og af 13.1.2004, Thermenhotel Stoiser Franz m.fl. mod Kommissionen, T-158/99, EU:T:2004:2, præmis 164).

199

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

200

For det første og hvad angår det formål, der forfølges med procedurerne for indgåelse af kontrakter, skal det bemærkes, at det følger af finansforordningens artikel 160, stk. 2, at alle kontrakter indgås på grundlag af tilbud indkaldt fra så bred en kreds som muligt.

201

Princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne, der har til formål at begunstige udviklingen af en sund og effektiv konkurrence mellem de virksomheder, der deltager i en procedure vedrørende indgåelse af en offentlig kontrakt, kræver ligeledes, at samtlige tilbudsgivere gives lige chancer i forbindelse med udformningen af deres bud, og det indebærer således, at de samme betingelser må gælde for alle konkurrenterne (dom af 29.4.2004, Kommissionen mod CAS Succhi di Frutta, C-496/99 P, EU:C:2004:236, præmis 110).

202

I lyset af disse betragtninger kan en ordregivende myndighed ikke forhindres i at tildele alle partier i en offentlig kontrakt til den samme tilbudsgiver, forudsat at dennes bud har været de økonomisk mest fordelagtige i forhold til alle de øvrige tilbudsgivere, og at princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne er blevet overholdt med henblik på at sikre en sund og effektiv konkurrence mellem deltagerne i det pågældende udbud.

203

Det må derfor fastslås, at sagsøgeren ikke har fremlagt noget bevis, der kan støtte dennes argumentation om, at det formål, der er blevet forfulgt med den pågældende udbudsprocedure, ikke er blevet opfyldt.

204

For det andet fremgår det på ingen måde af sagens akter, at Kommissionen har forfulgt et andet mål end det at vurdere de to bud i overensstemmelse med de beføjelser, som denne institution er tillagt med henblik herpå. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen konkret oplysning, der godtgør, at Kommissionen har udøvet nogen som helst favorisering.

205

For det tredje skal sagsøgerens argument om, at de kvalitative kriterier blev »neutraliseret«, ligeledes forkastes. Den ordregivende myndighed kan ikke antages at have været i ond tro med hensyn til bedømmelsen af buddet, uden at der er fremlagt noget bevis herfor.

206

For det fjerde og hvad angår de indicier fra andre udbudsprocedurer, som sagsøgeren har fremlagt, er det åbenbart, at de ikke er relevante i forbindelse med den foreliggende tvist, eftersom hver enkelt procedure har sine egne kendetegn.

207

I forbindelse med dette anbringende har Kongeriget Spanien gjort gældende, at princippet om god forvaltningsskik, der er omhandlet i chartrets artikel 41, kræver, at evalueringen af det tekniske tilbuds kvalitet foretages forud for evalueringen af prisen, eftersom den ordregivende myndighed i modsat fald altid ville kunne mistænkes for at have foretrukket det dyreste bud.

208

Det skal hertil for det første fastslås, at Kongeriget Spanien hverken har fremlagt noget bevis eller noget indicium, der gør det muligt at fastslå, at Kommissionen først evaluerede prisen og dernæst buddenes kvalitet for slutteligt at foretrække CLL-sammenslutningens bud. For det andet fremgår der hverken af finansforordningens bestemmelser eller af retspraksis nogen forpligtelse til at foretage evalueringen af det tekniske tilbuds kvalitet forud for evalueringen af prisen. For det tredje har Kongeriget Spanien ikke fremlagt noget relevant bevis, der godtgør, at den manglende evaluering af buddene i to etaper førte til en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne.

209

Argumentet om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41 skal ligeledes forkastes. Det skal i denne henseende bemærkes, at kravet om upartiskhed som omhandlet i denne bestemmelse omfatter to aspekter. Der er tale om dels en subjektiv upartiskhed hos medlemmerne af et organ i den forstand, at ingen af det omhandlede organs medlemmer må give udtryk for partiskhed eller en personlig forudfattet mening, idet der er en formodning for denne upartiskhed, indtil det modsatte er bevist, dels en objektiv upartiskhed i den forstand, at dette organ skal sikre en tilstrækkelig garanti for, at enhver rimelig tvivl herom kan udelukkes (jf. analogt dom af 1.7.2008, Chronopost og La Poste mod UFEX m.fl., C-341/06 P og C-342/06 P, EU:C:2008:375, præmis 54, og af 11.7.2013, Ziegler mod Kommissionen, C-439/11 P, EU:C:2013:513, præmis 155). I det foreliggende tilfælde må det konstateres, dels at Kongeriget Spanien ikke har påberåbt sig en subjektiv partiskhed hos udvalgets medlemmer, dels at denne medlemsstat ikke har påvist, at den manglende forpligtelse til at foretage evalueringen af det tekniske tilbuds kvalitet forud for evalueringen af prisen – en forpligtelse, som EU-lovgiver i øvrigt ikke har tilsigtet at indføre – i det foreliggende tilfælde bl.a. har ført til en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Det må derfor fastslås, at Kongeriget Spanien ikke har været i stand til at påvise, at der foreligger en rimelig tvivl i denne henseende.

210

Følgelig skal det femte anbringende ligeledes forkastes som ugrundet.

211

Henset til samtlige ovenstående betragtninger bør Kommissionen frifindes i det hele.

212

Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, pålægges det denne at bære sine egne omkostninger og betale de af Kommissionen afholdte omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand.

213

Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer medlemsstater, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Kongeriget Spanien bærer derfor sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tredje Afdeling):