Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TA0033

    Sag T-33/21: Rettens dom af 18. januar 2023 — Rumænien mod Kommissionen (EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Rumænien – det nationale program for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 – metoder til beregning af støttesatser for delforanstaltning »1a« i foranstaltning 215 – betaling til fordel for velfærd for »slagtesvin« og »gylte« – forhøjelse med mindst 10 % af arealkravet for hvert dyr – begrundelsespligt – berettiget forventning – retssikkerhed – juridisk kvalifikation af fakta – artikel 12, stk. 6 og 7, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 – retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner inden for rammerne af procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning)

    EUT C 83 af 6.3.2023, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.3.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 83/18


    Rettens dom af 18. januar 2023 — Rumænien mod Kommissionen

    (Sag T-33/21) (1)

    (EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Rumænien - det nationale program for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 - metoder til beregning af støttesatser for delforanstaltning »1a« i foranstaltning 215 - betaling til fordel for velfærd for »slagtesvin« og »gylte« - forhøjelse med mindst 10 % af arealkravet for hvert dyr - begrundelsespligt - berettiget forventning - retssikkerhed - juridisk kvalifikation af fakta - artikel 12, stk. 6 og 7, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 - retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner inden for rammerne af procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning)

    (2023/C 83/21)

    Processprog: rumænsk

    Parter

    Sagsøger: Rumænien (ved E. Gane og L.-E. Baţagoi, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina, A. Biolan og M. Kaduczak som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Med sit søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har Rumænien nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18. november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2020, L 390, s. 10), for så vidt som visse udgifter for 18 717 475,08 EUR, som denne stat har afholdt for regnskabsårene 2017-2019, udelukkes.

    Konklusion

    1)

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18. november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som visse udgifter for 18 717 475,08 EUR, som Rumænien har afholdt inden for ELFUL for regnskabsårene 2017-2019, udelukkes.

    2)

    Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.


    (1)  EUT C 163 af 3.5.2021.


    Top