Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0820

    Sag C-820/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Admnistrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 28. december 2021 — »Vinal« AD mod Direktor na Agentsia »Mitnitsi«

    EUT C 138 af 28.3.2022, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 138 af 28.3.2022, p. 6–6 (GA)

    28.3.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 138/15


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Admnistrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 28. december 2021 — »Vinal« AD mod Direktor na Agentsia »Mitnitsi«

    (Sag C-820/21)

    (2022/C 138/17)

    Processprog: bulgarsk

    Den forelæggende ret

    Admnistrativen sad Sofia-grad

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger:»Vinal« AD

    Sagsøgt: Direktor na Agentsia »Mitnitsi«

    Præjudicielle spørgsmål

    Hvorledes skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF (1) fortolkes for så vidt angår den del, hvori det bestemmes, at bevillingen er omfattet af de betingelser, som myndighederne har ret til at fastsætte for at hindre enhver form for unddragelse og misbrug, (og) hvorledes skal indholdet af disse betingelser udformes, således at formålene om at hindre enhver form for unddragelse og misbrug opfyldes?

    Hvorledes skal forbuddet mod diskriminering som omhandlet i tiende betragtning til direktiv 2008/118/EF fortolkes?

    Hvorledes skal de anførte bestemmelser fortolkes, og skal de fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning såsom artikel 53, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med artikel 47, stk. 1, nr. 5, i lov om punktafgifter og afgiftsoplag, hvis denne lovgivning ud over en sanktion, som allerede er blevet pålagt for den samme handling, fastsætter en obligatorisk inddragelse af bevillingen med virkning fremover, idet denne inddragelse sker uden varsel og er tidsmæssigt ubegrænset?


    (1)  Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.12.2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT 2009, L 9, s. 12).


    Top