Sag anlagt den 7. september 2021 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-551/21)

(2021/C 462/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, B. Hofstötter, T. Ramopoulos og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det første og principale anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Rådet tilsidesatte (a) Kommissionens beføjelser til at repræsentere Unionen udadtil i henhold til artikel 17 TEU sammenholdt med den interinstitutionelle balance og princippet om institutionel tildeling af beføjelser, som fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU, samt (b) kravet om enhed i repræsentationen udadtil, som følger af princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen har for det første anført, at Rådet begik en retlig fejl ved at tilsidesætte Kommissionens beføjelser med vedtagelsen af artikel 2 i Rådets afgørelse (EU) 2021/1117 af 28. juni 2021, som ændret, og ved i medfør af denne bestemmelse gennem sin formand at udpege den portugisiske ambassadør, som den person, der er beføjet til på Unionens vegne at undertegne (og til endda at undertegne alene) gennemførelsesprotokollen med Gabon, i stedet for Kommissionen. For det andet har Kommissionen anført, at Rådet på denne måde skabte forvirring hos Unionens eksterne partnere om, hvilken af Unionens institutioner der sikrer den eksterne repræsentation af Unionen, da det udpegede det roterende formandskab for Rådet i form af den portugisiske ambassadør og derved gav anledning til tvivl om den retlige karakter af de beføjelser, der tilkommer Unionen inden for dennes kompetenceområder, til selvstændigt at indgå internationale aftaler som en fuldgyldig international juridisk person og ikke som et organ for dennes medlemsstater. Rådet skadede derved Unionens effektivitet, troværdighed og omdømme på det internationale plan.

Med det andet anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Rådet tilsidesatte (a) sin begrundelsespligt og pligten til offentliggørelse som fastsat i artikel 296 TEUF og 297 TEUF, og (b) pligten til loyalt samarbejde mellem institutionerne i henhold til artikel 13, stk. 2, TEU. Kommissionen har gjort gældende, dels at Rådet ikke begrundede sin afgørelse om at udpege den portugisiske ambassadør til at undertegne på Unionens vegne og ikke behørigt gjorde denne afgørelse tilgængelig ved offentliggørelse eller meddelelse til Kommissionen, dels at Rådet ikke konsulterede Kommissionen om dets intention om at udpege den portugisiske ambassadør til at undertegne på Unionens vegne.

(1)  EUT 2021, L 242, s. 3.