—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at det forhold, at chartret (og nærmere bestemt de ovenfor nævnte artikler heri) er trådt i kraft som primær EU-ret, giver medlemmerne af Europa-Parlamentet selvstændige subjektive rettigheder, som skal komme til udtryk i en korrekt fortolkning af artikel 7 og 9 i Europa-Parlamentets forretningsorden i den forstand, at der findes en europæisk status for beskyttelse af EU-parlamentarikernes immunitet baseret på ligebehandling og uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, og i det mindste proceduremæssige rettigheder, som forpligter Europa-Parlamentet til at behandle anmodningen om beskyttelse af immunitet, med de garantier, som disse rettigheder beskytter.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Domstolen i nævnte dom har anerkendt, at sagsøgeren har status som medlem af Europa-Parlamentet, og fastslået, at Europa-Parlamentet burde have været anmodet om at ophæve immuniteten. Da Europa-Parlamentet også selv har anerkendt, at sagsøgeren har status som medlem af Europa-Parlamentet, er der i det konkrete tilfælde sket en tilsidesættelse af dommen og af Oriol Junqueras i Vies’ rettigheder som medlem af Europa-Parlamentet i henhold til de nævnte artikler ved afvisningen af at behandle anmodningen om beskyttelse af immunitet.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at formanden ikke havde kompetence til at vedtage en afgørelse om afvisning af anmodningen om beskyttelse af immunitet, og at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 7 og 9 i Europa-Parlamentets forretningsorden, idet den procedure, der er fastsat i disse bestemmelser, ikke blev fulgt.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at idet Oriol Junqueras i Vies’ immunitet ikke blev beskyttet, og idet det ikke blev krævet, at en anmodning om beskyttelse af immunitet blev behandlet af Europa-Parlamentet, er den beskyttelse af immuniteten, som er indrømmet ved artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, i sin helhed blevet tilsidesat.