Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0724

    Sag C-724/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 28. december 2020 — Paget Approbois SAS mod Depeyre entreprises SARL og Alpha Insurance A/S samt Alpha Insurance A/S mod Paget Approbois SAS og Depeyre entreprises SARL

    EUT C 79 af 8.3.2021, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.3.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 79/25


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 28. december 2020 — Paget Approbois SAS mod Depeyre entreprises SARL og Alpha Insurance A/S samt Alpha Insurance A/S mod Paget Approbois SAS og Depeyre entreprises SARL

    (Sag C-724/20)

    (2021/C 79/31)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Paget Approbois SAS og Alpha Insurance A/S

    Sagsøgte: Depeyre entreprises SARL, Alpha Insurance A/S og Paget Approbois SAS

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 292 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, det såkaldte Solvens II-direktiv (1), fortolkes således, at en verserende retssag, der er anlagt ved en ret i en medlemsstat af en kreditor til en skadesforsikringserstatning med henblik på at få denne erstatning udbetalt af et forsikringsselskab, som er undergivet en likvidationsprocedure, der er indledt i en anden medlemsstat, vedrører et aktiv eller en rettighed i massen i denne bestemmelses forstand?

    2)

    Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen verserer, da regulere alle virkninger af likvidationen for denne retssag?

    Skal den navnlig anvendes, for så vidt som den

    foreskriver, at indledning af en likvidation medfører, at den verserende retssag afbrydes

    gør genoptagelse af retssagen betinget af, at kreditor anmelder sin fordring på forsikringserstatning i forsikringsselskabets bo, og at de organer, som det påhviler at gennemføre likvidationen, inddrages i retssagen, og

    forbyder, at der afsiges dom til betaling af en erstatning, idet erstatningen kun kan gøres til genstand for en konstatering af, at fordringen herpå består, og fastsættelse af dens størrelse?


    (1)  EUT 2009, L 335, s. 1.


    Top