EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0238

Sag C-238/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 5. juni 2020 — SIA Sātiņi-S mod Dabas aizsardzības pārvalde

EUT C 262 af 10.8.2020, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 5. juni 2020 — SIA Sātiņi-S mod Dabas aizsardzības pārvalde

(Sag C-238/20)

(2020/C 262/25)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa (Senāts)

Parter i hovedsagen

Sagsøger i første instans og appellant i appelsagen: SIA Sātiņi-S

Kassationsindstævnt: Dabas aizsardzības pārvalde

Præjudicielle spørgsmål

1)

Tillader retten til en rimelig erstatning som følge af begrænsningen af ejendomsretten, der er sikret ved artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen i et Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1), er væsentligt lavere end de tab, der faktisk er lidt?

2)

Udgør den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen i et Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, statsstøtte i artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes forstand?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, finder det loft på 30 000 EUR for de minimis-støtte, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (2), da anvendelse på en erstatning som den i hovedsagen omhandlede?


(1)  EUT 2010, L 20, s. 7.

(2)  EUT 2014, L 190, s. 45.


Top