1.

I den foreliggende sag, der vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, har Landgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf, Tyskland) forelagt Domstolen to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 2, litra l), artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 ( 2 ).

2.

Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem EP og GM (herefter »de omhandlede passagerer«), to luftfartspassagerer, og Corendon Airlines Turistik Hava Taşımacılık A.Ş. (herefter »Corendon Airlines«) vedrørende sidstnævntes afvisning af at yde disse passagerer kompensation som følge af flytningen af det oprindeligt planlagte afgangstidspunkt for deres flyvning. Den foreliggende sag rejser uafklarede og komplekse retlige spørgsmål, som Domstolen vil få lejlighed til at udtale sig om. Disse spørgsmål vedrører dels den retlige kvalificering af en sådan flytning af et afgangstidspunkt, dels betydningen af de oplysninger, som meddeles passageren herom, idet disse eventuelt kan anses for et »tilbud om omlægning af rejsen« som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning nr. 261/2004.

3.

I overensstemmelse med Domstolens anmodning begrænser dette forslag til afgørelse sig til en analyse af det første præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt flytningen af en flyvning udgør en »aflysning« som omhandlet i artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 261/2004.

4.

Artikel 2 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Definitioner« fastsætter følgende:

»I denne forordning forstås ved:

[...]

l) »aflysning«: en planlagt flyvning, hvortil der var mindst én reservation, som ikke gennemføres.«

5.

Forordningens artikel 5 med overskriften »Aflysning« bestemmer i stk. 1:

»Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:

6.

Forordningens artikel 6 med overskriften »Forsinkelser« har følgende ordlyd:

»1.   Hvis et transporterende luftfartsselskab med rimelighed forventer, at en flyafgang bliver forsinket ud over tidspunktet for den planlagte afgang

tilbyder det transporterende luftfartsselskab passagererne

2.   Bistand skal under alle omstændigheder tilbydes inden for de tidsfrister, der er anført ovenfor i forbindelse med hver enkelt afstandskategori.«

7.

Samme forordnings artikel 7 med overskriften »Kompensationsret« fastsætter:

»1.   Når der henvises til denne artikel modtager passageren en fast kompensation som følger:

[...]

[...]

2.   Hvis en passager i henhold til artikel 8 får tilbudt omlægning af rejsen til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en alternativ flyvning, og ankomsttidspunktet ikke overstiger det planlagte ankomsttidspunkt på den oprindeligt reserverede flyvning

[...]

[...]

kan det transporterende luftfartsselskab nedsætte den i stk. 1 omhandlede kompensation med 50%.

[...]«

8.

Artikel 8 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Ret til refusion eller omlægning af rejsen« bestemmer:

»1.   Når der henvises til denne artikel tilbydes passageren valget mellem:

2.   Stk. 1, litra a), gælder også for passagerer, hvis flyvninger er en del af en pakkerejse, medmindre retten til refusion følger af [Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT 1990, L 158, s. 59)].

[...]«

9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum ( 3 ) fastsætter i artikel 2, stk. 2:

»Ud over de i stk. 1 nævnte definitioner finder følgende definitioner anvendelse:

[...]

[...]

d) forventet afgangstidspunkt

[...]«

10.

De omhandlede passagerer bestilte via internetportalen »Check24« en pakkerejse til Antalya, Tyrkiet. Deres reservation blev bekræftet af Corendon Airlines til en flyvning den 18. maj 2019 fra Düsseldorf, Tyskland, til Antalya med et oprindeligt planlagt afgangstidspunkt kl. 13.20 og et oprindeligt planlagt ankomststidspunkt kl. 17.50.

11.

Corendon Airlines flyttede efterfølgende flyvningen og satte det nye afgangstidspunkt til kl. 16.10 den 18. maj 2019, hvilket selskabet meddelte de omhandlede passagerer inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning nr. 261/2004. Da den nævnte flyvning blev forsinket, var afgangstidspunktet først kl. 17.02 og landingen kl. 21.30 den 18. maj 2019.

12.

De omhandlede passagerer krævede begge en kompensation på 400 EUR af Corendon Airlines i henhold til forordningens artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1, litra b). Corendon Airlines nægtede at yde de omhandlede passagerer kompensation.

13.

Amtsgericht Düsseldorf (byretten i Düsseldorf, Tyskland) frifandt Corendon Airlines. Retten fastslog for det første, at selv om afgangstidspunktet var blevet ændret, var den oprindelige planlægning ikke blevet opgivet. For det andet var de omhandlede passagerer under alle omstændigheder blevet informeret om det ændrede afgangstidspunkt inden for den periode på mellem to uger og syv dage før det planlagte afgangstidspunkt, som er nævnt i forordningens artikel 5, stk. 1, litra c), nr. ii). Retten anførte desuden, at det ikke var nødvendigt at afgøre, om Corendon Airlines havde overholdt sin oplysningspligt med hensyn til de i hovedsagen omhandlede passagerers rettigheder, jf. forordningens artikel 8, da en eventuel tilsidesættelse af oplysningspligten ikke begrunder en kompensationsret i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 261/2004.

14.

De omhandlede passagerer har iværksat appel til prøvelse af dommen fra Amtsgericht Düsseldorf (byretten i Düsseldorf) ved Landgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf), og sidstnævnte domstol har anført, at dommen ikke kan stadfæstes, såfremt flytningen med næsten tre timer udgør en aflysning af flyvningen som omhandlet i forordningens artikel 2, litra l), og hvis meddelelsen om flytningen ikke udgør et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i forordningen.

15.

Landgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf) har derfor besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

16.

Forelæggelsesafgørelsen, der er dateret den 3. august 2020, indgik til Domstolens Justitskontor den 19. august 2020.

17.

Sagsøgerne i hovedsagen, den tyske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg inden for den frist, der er fastsat i artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

18.

På det almindelige møde den 27. april 2021 har Domstolen besluttet ikke at afholde mundtlig forhandling.

19.

Med det første præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om der foreligger en »aflysning« af en flyvning som omhandlet i artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 261/2004, når det transporterende luftfartsselskab flytter en flyvning, der er booket som del af en pakkerejse, fra kl. 13.20 (LT) til kl. 16.10 (LT) samme dag.

20.

»Aflysning« defineres i forordningens artikel 2, litra l), som »en planlagt flyvning, hvortil der var mindst én reservation, som ikke gennemføres«.

21.

Eftersom denne definition hviler på den omstændighed, at en flyvning »ikke gennemføres«, skal begrebet »flyvning«, der i mangel af en definition i samme forordning er blevet fortolket af Domstolen, undersøges i denne henseende. Ifølge denne retspraksis består begrebet »flyvning« (eller »flyafgang«) nærmere bestemt i en transporthandling med fly, som således udgør en »enhed« så at sige, og som udføres af et luftfartsselskab, der fastlægger sin rute ( 4 ). Domstolen har desuden præciseret, at ruten udgør et væsentligt element ved flyafgangen, da denne gennemføres i overensstemmelse med en planlægning, som er foretaget på forhånd af luftfartsselskabet ( 5 ).

22.

Det fremgår ligeledes af Domstolens praksis, at aflyste flyafgange og forsinkede flyafgange er to helt forskellige kategorier af flyvninger. En »aflyst flyvning« som omhandlet i artikel 2, litra l), i forordning nr. 261/2004 er til forskel fra en »forsinket flyafgang« en konsekvens af, at en planlagt flyvning ikke gennemføres. Det kan således ikke udledes af forordning nr. 261/2004, at en forsinket flyafgang kan kvalificeres som en »aflyst flyafgang« alene under henvisning til, at forsinkelsens varighed forlænges, heller ikke selv om der måtte være tale om en lang forsinkelse. Domstolen har heraf konkluderet, at en forsinket flyafgang, uanset varigheden af forsinkelsen, ikke kan anses for aflyst, når den gennemføres i overensstemmelse med den oprindelige planlægning ( 6 ).

23.

I lighed med den tyske regering og Kommissionen er jeg af den opfattelse, at den oprindelige planlægning i den foreliggende sag ikke er blevet opgivet. Rejseplanen udgør ganske vist et væsentligt element ved en flyafgang, men det ligger fast, at sagsøgerne faktisk er blevet transporteret af luftfartsselskabet i forbindelse med den flyvning, de havde reserveret, også selv om det skete på et senere tidspunkt. Hverken afgangs- eller ankomstlufthavnen eller nummeret på det fly, der transporterede passagererne, blev ændret. Der er heller intet, der tyder på, at luftfartsselskabet definitivt ønskede at opgive den oprindelige planlægning, eller at det opgav den. I den foreliggende sag må det tværtimod fastslås, at det blot er tidspunktet for den samme flyafgang, der er blevet flyttet.

24.

Jeg er ikke uimodtagelig for Kommissionens argument om, at »aflysning« af en flyvning er kendetegnet ved et direkte og forsætligt indgreb i planlægningen fra luftfartsselskabets side, mens luftfartsselskabet i tilfælde af en »forsinket« flyvning ikke har planlagt og ikke altid har haft indflydelse på afgangstidspunktet. Hændelser, som luftfartsselskabet ikke har nogen indflydelse på, kan nemlig meget ofte påvirke lufttrafikken og gøre det nødvendigt at »ændre« planlægningen, uden at dette indebærer, at denne »opgives« fuldstændigt. Luftfartsselskabet kan reagere på denne type hændelser ved at oplyse et senere afgangstidspunkt end det oprindeligt planlagte. Det forekommer mig, at det er præcis dét, der normalt forstås ved en »flytning af afgangstidspunktet« for et fly, således som det er sket i den foreliggende sag.

25.

Det er min opfattelse, at en tidsmæssig flytning af en flyafgang, hvor det samme fly og ruten bibeholdes, efter almindelig sund fornuft udgør en »forsinkelse« og ikke en »aflysning«. Det ville efter min opfattelse være i strid med almindelig praksis, den almindelige forståelse af udtrykkene og opbygningen af forordning nr. 261/2004 at antage, at den tidsmæssige flytning på ca. tre timer af en flyvning, der i øvrigt er uændret, udgør en »aflysning« med et tilbud om en ny transportmulighed. Dette ville være en total miskendelse af begrebet »forsinkelse«, som der allerede er henvist til ovenfor, til fordel for en kunstig fortolkning af begrebet »aflysning«. I mangel af konkrete oplysninger, der gør det muligt at antage, at flyvningens planlægning faktisk blev opgivet af luftfartsselskabet, må det konkluderes, at denne planlægning kun blev midlertidigt suspenderet, eftersom den efterfølgende blev genoptaget, så snart dette var muligt under hensyn til omstændighederne ( 7 ).

26.

I øvrigt kan den omstændighed, at flytningen blev meddelt på forhånd (i det foreliggende tilfælde ni dage i forvejen), ikke i sig selv have betydning for kvalificeringen af flytningen som »annullation« eller »forsinkelse«. Den forudgående rettidige meddelelse har betydning for omfanget af problemer eller gener for passagererne, men ikke nødvendigvis for karakteren af flytningen i egentlig forstand.

27.

Det kan ganske vist ikke udelukkes, at en »lang« forsinkelse af afgangstidspunktet og de særlige omstændigheder i forbindelse hermed eventuelt kan påvirke kvalificeringen som »aflysning« eller »forsinkelse«. Afhængigt af situationen kan disse elementer eventuelt fortolkes som indicier for et forhold, der går videre end blot en midlertidig suspendering af flyvningens planlægning.

28.

Dette er imidlertid absolut ikke tilfældet i den foreliggende sag, eftersom afgangstidspunktet kun blev flyttet med ca. tre timer, og flytningen derfor snarere må anses for at være en »kort« forsinkelse. Følgelig forekommer det mig ikke nødvendigt, at Domstolen i den foreliggende sag udtaler sig om muligheden for et sådant rent hypotetisk scenario.

29.

Af de ovenfor anførte grunde foreslår jeg, at det første præjudicielle spørgsmål besvares med, at der ikke foreligger en »aflysning« af en flyvning som omhandlet i artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 261/2004, når det transporterende luftfartsselskab kun flytter en flyvning, der er booket som del af en pakkerejse og har et oprindeligt planlagt afgangstidspunkt kl. 13.20 (LT), til kl. 16.10 (LT) samme dag, og flyvningen i øvrigt ikke er genstand for andre ændringer.

30.

På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det første præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Landgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf, Tyskland), som følger:

»Der foreligger ikke en aflysning af en flyvning som omhandlet i artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, når det transporterende luftfartsselskab kun flytter en flyvning, der er booket som del af en pakkerejse og har et oprindeligt planlagt afgangstidspunkt kl. 13.20 (LT), til kl. 16.10 (LT) samme dag, og flyvningen i øvrigt ikke er genstand for andre ændringer.«