EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0489

Sag C-489/20: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. april 2022 — UB mod Kauno teritorinė muitinė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse – EU-toldkodeksen – toldskyldens ophør – varer indført ulovligt i Unionens toldområde – beslaglæggelse og konfiskation – direktiv 2008/118/EF – punktafgifter – direktiv 2006/112/EF – merværdiafgift – afgiftspligtens indtræden – afgiftens forfald)

EUT C 213 af 30.5.2022, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/12


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. april 2022 — UB mod Kauno teritorinė muitinė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-489/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - EU-toldkodeksen - toldskyldens ophør - varer indført ulovligt i Unionens toldområde - beslaglæggelse og konfiskation - direktiv 2008/118/EF - punktafgifter - direktiv 2006/112/EF - merværdiafgift - afgiftspligtens indtræden - afgiftens forfald)

(2022/C 213/13)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UB

Sagsøgt: Kauno teritorinė muitinė

procesdeltager: Muitinės departamentas prie Lietuvos Respublikos Finansų ministerijos

Konklusion

1)

Artikel 124, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at en toldskyld ophører, når varerne beslaglægges og senere konfiskeres, efter at de allerede er blevet indført ulovligt i Den Europæiske Unions toldområde.

2)

Artikel 2, litra b), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF samt artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 70 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at toldskyldens ophør af den grund, der er fastsat i artikel 124, stk. 1, litra e), i forordning nr. 952/2013, ikke medfører, at afgiftsskylden vedrørende henholdsvis punktafgifter og merværdiafgift for varer, der indføres ulovligt i Den Europæiske Unions toldområde, ophører.


(1)  EUT C 433 af 14.12.2020.


Top