EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TA0065

Sag T-65/19: Rettens dom af 14. juli 2021 — AI mod ECDC (Personalesag – ECDC’s ansatte – psykisk chikane – vedtægtens artikel 12a – ansøgning om bistand – rækkevidden af bistandspligten – vedtægtens artikel 24 – ophavsmanden til den påtalte adfærd udtrådt af tjenesten – ingen indledning af en disciplinærsag – vedtægtens artikel 86 – besvarelse af ansøgningen om bistand – annullationssøgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – manglende begrundelse – afslag på indsigt i undersøgelsesrapporten og andre dokumenter – artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder – ansvar)

EUT C 357 af 6.9.2021, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 357/18


Rettens dom af 14. juli 2021 — AI mod ECDC

(Sag T-65/19) (1)

(Personalesag - ECDC’s ansatte - psykisk chikane - vedtægtens artikel 12a - ansøgning om bistand - rækkevidden af bistandspligten - vedtægtens artikel 24 - ophavsmanden til den påtalte adfærd udtrådt af tjenesten - ingen indledning af en disciplinærsag - vedtægtens artikel 86 - besvarelse af ansøgningen om bistand - annullationssøgsmål - akt, der indeholder et klagepunkt - tilsidesættelse af retten til at blive hørt - manglende begrundelse - afslag på indsigt i undersøgelsesrapporten og andre dokumenter - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder - ansvar)

(2021/C 357/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AI (ved advokaterne L. Levi og A. Champetier)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ved J. Mannheim og A. Iber, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af ECDC’s afgørelser af 18. maj, 20. juni og 26. oktober 2018 truffet som svar på sagsøgerens ansøgning om bistand på grund af psykisk chikane og sagsøgerens anmodning om indsigt i visse dokumenter, dels om erstatning for den skade, som sagsøgeren hævder at have lidt.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) den 18. maj 2018 som svar på AI’s ansøgning om bistand af 20. juni 2017 annulleres.

2)

ECDC’s afgørelse af 20. juni 2018 annulleres, for så vidt som AI derved blev meddelt afslag på indsigt i de ikke-fortrolige dele, der omhandler ham, af undersøgelsesrapporten vedrørende hans ansøgning om bistand af 20. juni 2017 og af A’s e-mail af 17. januar 2018,

3)

ECDC’s afgørelse af 26. oktober 2018 om afslag på AI’s klage af 2. juli 2018 annulleres.

4)

Erstatningspåstanden forkastes.

5)

ECDC bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de af AI afholdte omkostninger.

6)

AI bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 131 af 8.4.2019.


Top