EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CN0052
Case C-52/19 P: Appeal brought on 25 January 2019 by Banco Santander, S.A. against the judgment of the General Court (Ninth Chamber) delivered on 15 November 2018 in Case T-227/10 Banco Santander, S.A. v European Commission
Sag C-52/19 P: Appel iværksat den 25. januar 2019 af Banco Santander, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 15. november 2018 i sag T-227/10, Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen
Sag C-52/19 P: Appel iværksat den 25. januar 2019 af Banco Santander, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 15. november 2018 i sag T-227/10, Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen
EUT C 112 af 25.3.2019, p. 31–32
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.3.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/31 |
Appel iværksat den 25. januar 2019 af Banco Santander, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 15. november 2018 i sag T-227/10, Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-52/19 P)
(2019/C 112/37)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Banco Santander, S.A. (ved abogados J. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom af 15. november 2018 ophæves. |
— |
Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede beslutning annulleres endeligt. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Den 15. november 2018 afsagde Retten dom i sag T-227/11, Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen (1), som denne appel er rettet mod. Kommissionen blev ved dommen frifundet i det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af Europa-Kommissionens beslutning af 28. oktober 2009 (2) om »finansiel goodwill«, der er reguleret i artikel 12, stk. 5, i den spanske lov om selskabsbeskatning.
Appellanten har til støtte for appellen påberåbt sig et enkelt appelanbringende vedrørende retlige fejl, som den appellerede dom er behæftet med ved fortolkningen af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til begrebet »selektivitet«.
I forbindelse med appellen er det navnlig gjort gældende, at den appellerede dom indeholder fejl med hensyn til:
— |
fastlæggelsen af referencesystemet i den første etape af selektivitetsanalysen |
— |
fastlæggelsen af det formål, der skal tages udgangspunkt i ved sammenligningen af de forskellige faktiske og retlige situationer i den anden etape af selektivitetsanalysen |
— |
som følge heraf foreligger der tillige en fejl ved fordelingen af bevisbyrden og ved anvendelsen af proportionalitetsprincippet |
— |
subsidiært foreligger der en fejl ved analysen i dommen af det angiveligt manglende bevis for årsagsforbindelsen mellem virksomhedernes manglende mulighed for at indgå i fusioner i udlandet og erhvervelsen af kapitalandele i udlandet |
— |
subsidiært foreligger der en fejl, idet det er afvist at adskille foranstaltningen på grundlag af den procentdel, der kontrolleres |
— |
ud over at fastholde et urigtigt juridisk begrundelse erstatter dommen på flere af disse punkter ræsonnementet i afgørelsen med en særskilt og selvstændig begrundelse, hvormed der opstår yderligere retlige fejl. |
(1) Dom af 15.11.2018, Banco Santander mod Kommissionen (T-227/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:785).
(2) Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28.10.2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) — som Spanien har gennemført (EUT 2011, L 7, s. 48).