Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CB0013

    Sag C-13/19: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 3. marts 2021 — Ibercaja Banco, SA mod TJ og UK (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Zaragoza — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement – forbrugerbeskyttelse – direktiv 93/13/EØF – aftale om et lån mod pant i fast ejendom – urimelige kontraktvilkår – vilkår, der begrænser rentesatsens variable karakter (den såkaldte »gulvklausul«) – kontrakt om novation – afkald på at rejse søgsmål til prøvelse af kontraktvilkårene – ingen bindende karakter – direktiv 2005/29/EF – virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne – artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1)

    EUT C 228 af 14.6.2021, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.6.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 228/9


    Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 3. marts 2021 — Ibercaja Banco, SA mod TJ og UK (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Zaragoza — Spanien)

    (Sag C-13/19) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - aftale om et lån mod pant i fast ejendom - urimelige kontraktvilkår - vilkår, der begrænser rentesatsens variable karakter (den såkaldte »gulvklausul«) - kontrakt om novation - afkald på at rejse søgsmål til prøvelse af kontraktvilkårene - ingen bindende karakter - direktiv 2005/29/EF - virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne - artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1)

    (2021/C 228/11)

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Audiencia Provincial de Zaragoza

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Ibercaja Banco, SA

    Sagsøgte: TJ og UK

    Konklusion

    1)

    Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at et vilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og hvis urimelige karakter kan fastslås af en retsinstans, kan være genstand for en kontrakt om novation mellem denne erhvervsdrivende og denne forbruger, hvorved forbrugeren giver afkald på virkningerne af, at det fastslås, at dette vilkår er urimeligt, for så vidt som dette afkald følger af et frit og informeret samtykke, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Et kontraktvilkår, hvorved forbrugeren hvad angår fremtidige tvister giver afkald på at rejse søgsmål støttet på de rettigheder, som vedkommende har i medfør af direktiv 93/13, er derimod ikke bindende for forbrugeren.

    2)

    Artikel 3 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et vilkår i en aftale om et lån mod pant i fast ejendom, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, som tilsigter at ændre et potentielt urimeligt vilkår i en aftale, der er indgået tidligere mellem dem, og som fastsætter, at denne forbruger giver afkald på at rejse søgsmål mod denne erhvervsdrivende, kan anses for ikke at have været genstand for en individuel forhandling, for så vidt som denne forbruger ikke har kunnet få indflydelse på indholdet af det nye vilkår, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

    3)

    Artikel 3-5 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det krav om gennemsigtighed, der påhviler en erhvervsdrivende i medfør af disse bestemmelser, indebærer, at forbrugeren — ved indgåelsen af en kontrakt om novation, som dels tilsigter, at et potentielt urimeligt vilkår i en tidligere indgået kontrakt ændres, dels fastsætter, at forbrugeren giver afkald på at rejse søgsmål mod den erhvervsdrivende — skal sættes i stand til at forstå alle de afgørende retlige og økonomiske konsekvenser for denne, der følger af indgåelsen af denne kontrakt om novation.

    4)

    Det er åbenbart, at det 10. og det 13. spørgsmål, som Audiencia Provincial de Zaragoza (den regionale domstol i Zaragoza) har forelagt, ikke kan antages til realitetsbehandling.


    (1)  EUT C 148 af 29.4.2019.


    Top