Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CA0741

    Sag C-741/19: Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. september 2021 — Republikken Moldova mod Société Komstroy, indtrådt i selskabet Energoalians’ rettigheder (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Paris — Frankrig) [Præjudiciel forelæggelse – energichartertraktaten – artikel 26 – finder ikke anvendelse mellem medlemsstater – voldgiftskendelse – domstolsprøvelse – kompetence for en ret i en medlemsstat – tvist mellem en operatør fra et tredjeland og et tredjeland – Domstolens kompetence – energichartertraktatens artikel 1, nr. 6) – begrebet »investering«]

    EUT C 431 af 25.10.2021, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.10.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 431/21


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. september 2021 — Republikken Moldova mod Société Komstroy, indtrådt i selskabet Energoalians’ rettigheder (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Paris — Frankrig)

    (Sag C-741/19) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - energichartertraktaten - artikel 26 - finder ikke anvendelse mellem medlemsstater - voldgiftskendelse - domstolsprøvelse - kompetence for en ret i en medlemsstat - tvist mellem en operatør fra et tredjeland og et tredjeland - Domstolens kompetence - energichartertraktatens artikel 1, nr. 6) - begrebet »investering«)

    (2021/C 431/20)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour d’appel de Paris

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Republikken Moldova

    Sagsøgt: Société Komstroy, indtrådt i selskabet Energoalians’ rettigheder

    Konklusion

    Artikel 1, nr. 6), og artikel 26, stk. 1, i energichartertraktaten, undertegnet i Lissabon den 17. december 1994, godkendt på vegne af De Europæiske Fællesskaber ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997, skal fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed fra en kontraherende part i denne traktat erhverver en fordring, som hidrører fra en elektricitetsforsyningsaftale, der ikke er knyttet til en investering, og som indehaves af en virksomhed i et land, der står uden for denne traktat, i forhold til en offentlig virksomhed i en anden kontraherende part i samme traktat, ikke udgør en »investering« i disse bestemmelsers forstand.


    (1)  EUT C 413 af 9.12.2019.


    Top