This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018TN0548
Case T-548/18: Action brought on 18 September 2018 — Helbert v EUIPO
Sag T-548/18: Sag anlagt den 18. september 2018 — Helbert mod EUIPO
Sag T-548/18: Sag anlagt den 18. september 2018 — Helbert mod EUIPO
EUT C 427 af 26.11.2018, p. 85–85
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 427/85 |
Sag anlagt den 18. september 2018 — Helbert mod EUIPO
(Sag T-548/18)
(2018/C 427/112)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Lars Helbert (Alicante, Spanien) (ved advokat H. Tettenborn)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EUIPO/AD/01/17 (1) af 1. december 2017 og af 7. marts 2018 om ikke at opføre sagsøgeren i databasen over beståede ansøgere i dens endelige form efter EUIPO’s afslag af 8. juni 2018 på sagsøgerens klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2. |
— |
EUIPO tilpligtes at betale en passende erstatning efter Rettens skøn til sagsøgeren for det ikke-økonomiske tab, som denne har lidt som følge af udvælgelseskomitéens afgørelse, og |
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1. |
Første anbringende om, at udvælgelseskomitéens sammensætning og kontinuitet var behæftet med fejl, som direkte resulterede i, at bedømmelsen manglede sammenhæng og i tilsidesættelse af princippet om lige muligheder, ligebehandlingsprincippet og princippet om objektivitet ved bedømmelserne, i strid med punkt 3.1 og punkt 2.4 i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver. |
2. |
Andet anbringende om, at udvælgelseskomitéen ikke foretog en komparativ bedømmelse af ansøgeren, i strid med forpligtelsen til at overholde ligebehandlingsprincippet, princippet om lige muligheder og princippet om objektivitet ved bedømmelsen i henhold til punkt 2.4 i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver. |
3. |
Tredje anbringende om anlæggelse af åbenbart urigtige skøn ved bedømmelsen af ansøgerens præstation i interviewet om generelle og særlige kompetencer. |
4. |
Fjerde anbringende om, at udvælgelseskomitéen tilsidesatte meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EUIPO/AD/01/17 samt ligebehandlingsprincippet, princippet om lige muligheder og princippet om objektivitet ved bedømmelsen. |