Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0142

    Sag T-142/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Buffalo mod Kommissionen

    EUT C 152 af 30.4.2018, p. 52–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.4.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 152/52


    Sag anlagt den 28. februar 2018 — Buffalo mod Kommissionen

    (Sag T-142/18)

    (2018/C 152/61)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Buffalo — Boots GmbH (Hochheim am Main, Tyskland) (ved advokaterne S. De Knop, A. Willems og C. Zimmermann)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Sagen antages til realitetsbehandling

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) (EU) 2017/2232 af 4. december 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30) annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

    1.

    1. Første anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning(EU) 2017/2232 (1), idet den savner et gyldigt retsgrundlag, tilsidesætter princippet om kompetencetildeling, som er fastsat i artikel 5, stk. 1 og 2, TEU, og under alle omstændigheder princippet om institutionel ligevægt, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU.

    2.

    Andet anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 266 TEUF, idet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i de forenede sager C 659/13 og C 34/14, C&J Clark International ikke gennemføres.

    3.

    Tredje anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 1, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 (2) og retssikkerhedsprincippet (princippet om ikke-tilbagevirkende kraft), idet der er indført en antidumpingtold på import af fodtøj, »som fandt sted i anvendelsesperioden for Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 (3) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (4).

    4.

    Fjerde anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 21 i forordning (EU) nr. 2016/1036, idet der er indført en antidumpingtold, uden at der er foretaget en ny vurdering af Unionens interesser. Under alle omstændigheder ville det have været åbenbart urigtigt at konkludere, at indførelsen af en antidumpingtold var i Unionens interesse.

    5.

    Femte anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 5, stk. 1 og 4, TEU, idet der er vedtaget en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå sit mål.


    (1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 af 4.12.2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176, s. 21).

    (3)  Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.10.2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT L 275, s. 1).

    (4)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.12.2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 352, s. 1).


    Top