This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0741
Case C-741/18 P: Appeal brought on 27 November 2018 by OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) against the order of the General Court (Seventh Chamber) delivered on 28 September 2018 in Case T-708/17 OPS Ujpest v Commission
Sag C-741/18 P: Appel iværksat den 27. november 2018 af OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. september 2018 i sag T-708/17, OPS Újpest mod Kommissionen
Sag C-741/18 P: Appel iværksat den 27. november 2018 af OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. september 2018 i sag T-708/17, OPS Újpest mod Kommissionen
EUT C 112 af 25.3.2019, p. 14–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.3.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/14 |
Appel iværksat den 27. november 2018 af OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. september 2018 i sag T-708/17, OPS Újpest mod Kommissionen
(Sag C-741/18 P)
(2019/C 112/18)
Processprog: ungarsk
Parter
Appellant: OPS Újpesti Csökkentmunkaképességűek Ipari és Kereskedelmi Kft. (OPS Újpest Kft.) (ved ügyvéd L. Szabó)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Appellen antages til realitetsbehandling, og kendelsen afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. september 2018 i sag T-708/17, OPS Újpest mod Kommissionen, og forkyndt for appellanten den 2. oktober 2018, ophæves. |
— |
Endvidere hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om den anden, tredje og fjerde formalitetsindsigelse. |
— |
Sagsøgte i første instans tilpligtes derudover at betale omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans og appellen, medmindre Domstolen hjemviser sagen til Retten, i hvilket tilfælde appellanten anmoder Domstolen om ikke at træffe afgørelse om de nævnte omkostninger på nuværende tidspunkt, idet der træffes afgørelse herom ved den endelige dom. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1. |
Første anbringende Appellanten har gjort gældende, at retssikkerhedsprincippet kræver, at de berørte får et nøjagtigt kendskab til omfanget af de forpligtelser, der pålægges dem i medfør af den lovgivning, der vedrører dem, hvilket kun kan sikres gennem en forskriftsmæssig offentliggørelse af den pågældende lovgivning på adressatens officielle sprog. I det tilfælde, hvor en retsakt ikke er blevet forskriftsmæssigt offentliggjort, bør begyndelsestidspunktet for en processuel frist, som er knyttet til den omstændighed, at forkyndelse har fundet sted, fastlægges på grundlag af datoen for den første gyldigt udførte forkyndelse. |
2. |
Andet anbringende For så vidt som sagsøgte i første instans under sagen har gjort gældende, at sagen skal afvises, fordi afgørelser, hvis ugyldighed gøres gældende, ikke kan betragtes som endelige afgørelser med den begrundelse, at undersøgelsen fortsat pågår, skal dette spørgsmål afgøres af Domstolen, inden der tages stilling til de øvrige formalitetsspørgsmål. |