1)

Skal princippet om, at ugyldige kontraktvilkår ikke er bindende (artikel 6 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 (1)), udstrækkes til også at omfatte senere kontrakter og juridiske dokumenter vedrørende disse kontraktvilkår, såsom en kontrakt om novation.

Henset til, at kontraktvilkårets absolutte ugyldighed indebærer, at vilkåret aldrig eksisterede i kontraktens juridisk-økonomiske liv, kan det da konkluderes, at senere retshandlinger og deres virkninger for dette kontraktvilkår, dvs. en kontrakt om novation, også forsvinder fra den juridiske virkelighed, idet de skal anses for ikke at eksistere og for ikke at have nogen virkning.

2)

Kan dokumenter, som ændrer ikke-forhandlede kontraktvilkår, eller hvormed der indgås et forlig med hensyn til ikke-forhandlede kontraktvilkår, og som ved en kontrol ikke opfylder kriterierne om rimelighed og gennemsigtighed, anses for almindelige forretningsbetingelser som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, således at der for disse dokumenter gælder de samme ugyldighedsgrunde, som gælder for de originale dokumenter, som har været genstand for novation eller forlig.

3)

Bør et afkald på at foretage retslige skridt indeholdt i en kontrakt om novation også være ugyldigt, for så vidt som kunderne ikke i de aftaler, som de underskrev, blev oplyst om, at der var tale om et ugyldigt kontraktvilkår, eller om de penge eller de beløb, som de havde krav på som tilbagebetaling af de renter, som var blevet betalt som følge af den oprindelige pålæggelse af »gulvklausuler«.

Herved oplyses, at kunden underskriver et afkald på at anlægge sag uden af banken at være blevet oplyst op, hvad og hvor mange penge vedkommende giver afkald på.

4)

Hvis kontrakten om novation og ændring af et lån analyseres i lyset af EU-Domstolens praksis og artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, i direktiv [93/13], er den nye gulvklausul i kontrakten da på ny behæftet med en gennemsigtighedsmangel, idet banken igen ikke har opfyldt de kriterier med hensyn til gennemsigtighed, som er fastsat for den i dom af 9. maj 2013 fra Tribunal Superior, og ikke har oplyst kunden om de reelle økonomiske omkostninger forbundet med denne klausul i kundens aftale om lån mod pant i fast ejendom, således at kunden kan få kendskab til den rentesats (og det deraf følgende beløb), som kunden ville skulle betale, hvis den nye gulvklausul anvendes, og den rentesats (og det deraf følgende beløb), som kunden ville skulle betales, hvis der ikke anvendes nogen gulvklausul, og der anvendes den rentesats, som er aftalt i et lån mod pant i fast ejendom uden nogen begrænsning nedadtil.

Det ønskes herved oplyst, om den finansielle institution ved at pålægge det dokument, der benævnes som et dokument om novation, med hensyn til »gulvklausulerne« burde have udført den kontrol med hensyn til gennemsigtighed, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, i direktiv [93/13] og oplyse forbrugeren om størrelsen af de tab, som forbrugeren er blevet påført ved anvendelsen af »gulvklausulerne«, og den rente, som skal anvendes, hvis disse gulvklausuler ikke fandtes, og om disse dokumenter i mangel heraf også er behæftet med en ugyldighedsgrund.

5)

Kan de bestemmelser om retslige skridt, der fremgår af de almindelige forretningsbetingelser i kontrakten om novation og ændring af et lån, efter deres indhold anses for urimelige kontraktvilkår i henhold til artikel 3, stk. 2, sammenholdt med bilaget, som indeholder en liste over urimelige kontraktvilkår, og nærmere bestemt dette bilags litra q), (kontraktvilkår, der har til formål eller til virkning at ophæve eller indskrænke forbrugerens adgang til at rejse søgsmål eller benytte andre retsmidler, er urimelige kontraktvilkår)), eftersom de begrænser forbrugernes ret til at udøve rettigheder, som kan opstå eller vise sig efter kontraktens underskrivelse, som det var tilfældet med muligheden for at kræve fuld tilbagebetaling af de betalte renter (jf. Domstolens dom af 21.12.2016 (2)).