EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0194
Case C-194/18: Request for a preliminary ruling from the Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenia) lodged on 19 March 2018 — Jadran Dodič v BANKA KOPER, ALTA INVEST
Sag C-194/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 19. marts 2018 — Jadran Dodič mod BANKA KOPER og ALTA INVEST
Sag C-194/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 19. marts 2018 — Jadran Dodič mod BANKA KOPER og ALTA INVEST
EUT C 190 af 4.6.2018, p. 10–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
4.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 190/10 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 19. marts 2018 — Jadran Dodič mod BANKA KOPER og ALTA INVEST
(Sag C-194/18)
(2018/C 190/13)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Vrhovno sodišče Republike Slovenije
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jadran Dodič
Sagsøgte: BANKA KOPER og ALTA INVEST
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF (1) fortolkes således, at en overførsel såsom den under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder udførte, som omfattede kundernes finansielle instrumenter og andre aktiver (i den konkrete situation værdipapirer), regnskabet over kundernes immaterielle værdipapirer, andre finansielle og accessoriske tjenesteydelser samt arkivet, også skal kvalificeres som overførsel i retlig forstand af virksomhed eller dele af virksomhed henset til, at ordregiverne (kunderne) efter ophøret af den første sagsøgtes aktiviteter i form af formidling af børsforretninger selv besluttede, om de ønskede levering af disse tjenesteydelser fra den anden sagsøgte? |
2) |
Har antallet af ordregivere, hvortil den anden sagsøgte efter ophøret af den første sagsøgtes aktiviteter i form af børsforretninger nu leverer disse tjenesteydelser, betydning under de givne omstændigheder? |
3) |
Har den omstændighed, at den første sagsøgte fortsætter sin aktivitet med ordregiverne i en ny rolle som tilknyttet finansielt mæglingsselskab og som et led i denne opgave samarbejder med den anden sagsøgte på nogen måde indflydelse på konstateringen af, om der foreligger overførsel af virksomhed eller bedrift? |
(1) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EUT L 82, 22.3.2001. s. 16).