30.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/5

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Principalt træffes der endelig afgørelse i sagen ved at give medhold i påstandene nedlagt for Retten.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Appellantens anbringender til støtte for appellen er, at den appellerede dom for så vidt angår det første appelanbringende er i strid med gældende ret i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 1, litra c) og artikel 7, stk. 2, for så vidt angår det andet appelanbringende er i strid med artikel 76, og for så vidt angår det tredje appelanbringende i strid med artikel 65 og 75 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (1), som ændret (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (2)).

2.

Med det første appelanbringende anføres det, at den appellerede dom er ukorrekt, idet Retten fejlagtigt fastslog, at ansøgningen om registrering af EU-varemærke nr. 13 945 423 EZMIX var beskrivende som omhandlet i EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c), og ikke havde tilstrækkeligt særpræg som omhandlet i denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2. Henset til at EZMIX i dets helhed har særpræg, tog Retten fejl, da den fastslog, at der i henhold til forordningen var grundlag for afslag. Retten undlod at tage hensyn til alle sagens relevante omstændigheder for så vidt angår ansøgningens betydning, anvendelse og tilknytning i forhold til den relevante kundekreds. Retten begik derfor en retlig fejl.

3.

Med det andet appelanbringende anføres det, at Retten ligeledes begik en retlig fejl, da den undlod at tage hensyn til forordningens artikel 86, og idet den gengav beviserne forkert. Retten antog, at lethed er et godt salgsargument i forbindelse med musikoptageudstyr og –software og en af nøglefaktorerne. Der savnes en undersøgelse af og beviser for, at disse antagelser er korrekte. Retten anvendte artikel 76 fejlagtigt, således at beviserne i sagen blev gengivet forkert. Manglende undersøgelse førte til en ubegrundet og fejlagtig konklusion, der ikke var støttet på de faktiske omstændigheder, der blev tillagt afgørende vægt i Rettens deraf følgende dom.

4.

Med det tredje appelanbringende anføres det, at Retten tilsidesatte forordningens artikel 65 og 75 og derved begik en retlig fejl, da den undlod at give appellanten mulighed for mundtligt at fremføre argumenter vedrørende den omstændighed, som lå til grund for den appellerede dom og afgørelsen truffet af EUIPO’s appelkammer.

5.

Omstændigheden blev for første gang præsenteret i EUIPO’s appelkammers afgørelse, den blev ikke begrundet af EUIPO, og virkede overrumplende på appellanten. De beviser, som appellanten fremførte for at anfægte gyldigheden af denne omstændighed, kunne derfor først tages i betragtning for Retten, og appellanten kunne dermed ikke føre fuldt bevis i strid med princippet om processuel ligestilling mellem parterne.