–

den franske regering ved D. Colas, A.-L. Desjonquères og C. Mosser, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved D. Bianchi og I. Naglis, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1), artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering af forordning nr. 1151/2012 (EUT 2014, L 179, s. 17) og artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af forordning nr. 1151/2012 (EUT 2014, L 179, s. 36), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem GAEC Jeanningros (groupement agricole d’exploitation en commun (landbrugsbedriftsfællesskab)) på den ene side og Institut national de l’origine et de la qualité (INAO) (Frankrig) (det nationale institut for oprindelse og kvalitet, herefter »INAO«), ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation (Frankrig) (landbrugs- og fødevareministeren, herefter »landbrugs- og fødevareministeren«) og ministre de l’Économie et des Finances (Frankrig) (økonomi- og finansministeren, herefter »økonomi- og finansministeren«) på den anden side vedrørende ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) »Comté«.

3

58. betragtning til forordning nr. 1151/2012 har følgende ordlyd:

»For at sikre, at registrerede oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, bør ansøgningerne gennemgås af den berørte medlemsstats nationale myndigheder i overensstemmelse med de fælles minimumsbestemmelser, der omfatter en national indsigelsesprocedure. [Europa-]Kommissionen bør derefter gennemgå ansøgningerne for at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, og at der er taget hensyn til EU-retten og interesserne hos interessenter uden for ansøgningsmedlemsstaten.«

4

Denne forordnings artikel 7 med overskriften »Varespecifikation« bestemmer i stk. 1:

»1.   En beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal overholde en varespecifikation, som mindst omfatter:

5

Nævnte forordnings artikel 49 med overskriften »Ansøgning om registrering af betegnelser« bestemmer i stk. 2-4:

»2.   […]

Medlemsstaten gennemgår med passende midler ansøgningen for at kontrollere, om den er berettiget og opfylder betingelserne for den pågældende ordning.

3.   I forbindelse med den gennemgang, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der sikrer passende offentliggørelse af ansøgningen og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person, der har en legitim interesse, og som er etableret i eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen.

[…]

4.   Hvis medlemsstaten efter en vurdering af eventuelle indsigelser finder, at forordningens krav er opfyldt, kan den træffe positiv afgørelse og indsende et ansøgningsdossier til Kommissionen. Den orienterer i sådanne tilfælde Kommissionen om indsigelser, som kan antages, modtaget fra en fysisk eller juridisk person, som lovligt har markedsført de pågældende produkter ved hjælp af de pågældende betegnelser uafbrudt i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen som angivet i stk. 3.

Medlemsstaten sørger for at offentliggøre sin positive afgørelse og for, at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at påklage den.

[…]«

6

Samme forordnings artikel 50, stk. 1, fastsætter:

»Kommissionen gennemgår med passende midler enhver ansøgning, som den modtager i henhold til artikel 49, med henblik på at kontrollere, om den er berettiget og opfylder betingelserne for den pågældende ordning. […]«

7

Artikel 53 i forordning nr. 1151/2012 med overskriften »Ændringer af varespecifikationer« fastsætter i stk. 1 og 2:

»1.   En sammenslutning, som har en legitim interesse, kan ansøge om at få godkendt ændringer af en varespecifikation.

I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer.

2.   Er der tale om en eller flere væsentlige ændringer af varespecifikationen, skal ændringsansøgningen indgives og behandles efter den procedure, der er fastsat i artikel 49, 50, 51 og 52.

Er der imidlertid tale om ændringer af mindre omfang, godkender eller afviser Kommissionen ansøgningen. I tilfælde af godkendelsen af ændringer, der indebærer en ændring af de i artikel 50, stk. 2, omhandlede oplysninger, offentliggør Kommissionen disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.

For at en ændring kan anses for at være af mindre omfang for så vidt angår kvalitetsordningen i afsnit II, må den ikke:

[…]«

8

Artikel 6 i den delegerede forordning nr. 664/2014 med overskriften »Ændringer af en varespecifikation« fastsætter i stk. 1 og 2:

»1.   Ansøgningen om en væsentlig ændring af en varespecifikation som omhandlet i artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 skal indeholde en udtømmende beskrivelse og den specifikke begrundelse for hver ændring. For hver ændring skal beskrivelsen i detaljer sammenligne den oprindelige varespecifikation og, hvor det er relevant, det oprindelige enhedsdokument med de ændrede udgaver, der foreslås.

Ansøgningen skal kunne stå alene. Den skal indeholde alle ændringer af varespecifikationen og, hvor det er relevant, af enhedsdokumentet, for hvilket der ansøges om godkendelse.

[…]

2.   Ansøgninger om en mindre ændring af en varespecifikation vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser indgives til myndighederne i den medlemsstat, hvor det geografiske område for betegnelsen befinder sig. […] Hvis medlemsstaten finder, at kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og i de bestemmelser, der er vedtaget i henhold dertil, er opfyldt, kan den indgive et ansøgningsdossier om en mindre ændring til Kommissionen. […]

Ansøgningen om en mindre ændring må kun indeholde mindre ændringer i betydningen i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Ansøgningen skal beskrive de mindre ændringer, give en kort begrundelse for, at der er behov for en ændring, og påvise, at de foreslåede ændringer betragtes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Den skal for hvert ændringsforslag sammenligne den oprindelige varespecifikation og, hvor det er relevant, det oprindelige enhedsdokument med den ændrede udgave, der foreslås. Ansøgningen skal kunne stå alene og skal indeholde alle ændringer af varespecifikationen og, hvor det er relevant, af det enhedsdokument, for hvilket der ansøges om godkendelse.

Mindre ændringer, som er nævnt i artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, betragtes som godkendt, hvis Kommissionen ikke underretter ansøgeren om det modsatte inden for tre måneder fra modtagelsen af ansøgningen.

En ansøgning om en ændring af mindre omfang, der ikke er i overensstemmelse med andet afsnit i dette stykke, antages ikke. Stiltiende godkendelse, der er omhandlet i tredje afsnit i dette stykke, finder ikke anvendelse på sådanne ansøgninger. Senest tre måneder efter modtagelsen af ansøgningen underretter Kommissionen ansøgeren, hvis ansøgningen ikke antages.

Kommissionen offentliggør de godkendte mindre ændringer af en varespecifikation, som ikke medfører en ændring af de elementer, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.«

9

Artikel 10 i gennemførelsesforordning nr. 668/2014 med overskriften »Procedurekrav om ændring af en varespecifikation« fastsætter i stk. 1 og 2:

»1.   Ansøgninger om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser udarbejdes i overensstemmelse med formularen i bilag V. Sådanne ansøgninger udfyldes i henhold til kravene i artikel 8 i forordning (EU) nr. 1151/2012. Det ændrede enhedsdokument udarbejdes i overensstemmelse med formularen i bilag I til denne forordning. Henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen i det ændrede enhedsdokument skal føre til den opdaterede udgave af den foreslåede varespecifikation.

[…]

2.   Ansøgninger om godkendelse af en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 udarbejdes i overensstemmelse med formularen i bilag VII til denne forordning.

Ansøgninger om godkendelse af en mindre ændring vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser ledsages af det ajourførte enhedsdokument, hvis der er foretaget en ændring, som udarbejdes i overensstemmelse med formularen i bilag I. Henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen i det ændrede enhedsdokument skal føre til den ajourførte udgave af den foreslåede varespecifikation.

Ved ansøgninger med oprindelse i EU vedlægger medlemsstaterne en erklæring om, at de anser ansøgningen for at opfylde betingelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og i de bestemmelser, der blev vedtaget i overensstemmelse dermed, samt henvisning til den ajourførte varespecifikations offentliggørelse. For ansøgninger, som har oprindelse i tredjelande, vedlægger den pågældende gruppe eller tredjelandets myndigheder en ajourført varespecifikation. Ansøgninger om en mindre ændring i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, femte afsnit, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014, skal indeholde en henvisning til offentliggørelsen af den ajourførte varespecifikation for ansøgninger med oprindelse i medlemsstaterne og den ajourførte varespecifikation for ansøgninger med oprindelse i tredjelande.

[…]«

10

En ansøgning om en mindre ændring af varespecifikationen for BOB »Comté« blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 1. juni 2018 (EUT 2018, C 187, s. 7).

11

Punkt 5.1.18 i varespecifikationen for BOB »Comté« har følgende ordlyd:

»Malkning skal foretages to gange om dagen, morgen og aften, på faste tidspunkter, og derfor er ad libitum-malkning ikke muligt. Malkerobotter er ikke tilladt.

[…]«

12

Den 8. september 2017 udstedte landbrugs- og fødevareministeren og økonomi- og finansministeren en bekendtgørelse om godkendelse af varespecifikationen for BOB »Comté«, således som ændret efter forslag fra INAO, med henblik på fremsendelse af denne varespecifikation til godkendelse af Kommissionen i henhold til artikel 53 i forordning nr. 1151/2012.

13

Denne ændring af den nævnte varespecifikation, der anses for at være af mindre omfang, havde til formål ved en tilføjelse til punkt 5.1.18 i varespecifikationen at forbyde brugen af malkerobotter i produktionen af den mælk, der anvendes til fremstillingen af Comté.

14

Ved et søgsmål indleveret den 16. november 2017 til Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) nedlagde GAEC Jeanningros påstand om annullation af den nævnte bekendtgørelse af 8. september 2017, for så vidt som den godkender dette forbud.

15

Mens denne sag endnu verserede, godkendte Kommissionen ved en afgørelse, der blev offentliggjort den 1. juni 2018 (EUT 2018, C 187, s. 7), på grundlag af artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i delegeret forordning nr. 664/2014 ansøgningen om en mindre ændring af varespecifikationen for den i hovedsagen omhandlede BOB »Comté« i henhold til artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012.

16

I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret oplyst, om Kommissionens godkendelse i henhold til artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012 af en ansøgning om ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for en BOB ikke har den konsekvens, at det søgsmål, der er indbragt for den forelæggende ret til prøvelse af den retsakt, hvorved de kompetente nationale myndigheder havde fremsendt den nye varespecifikation, som indeholder nævnte ændringer af mindre omfang, til Kommissionen med henblik på dennes godkendelse, mister sin genstand.

17

I denne henseende har den forelæggende ret anført, at denne fortolkning, der fremgår af den forelæggende rets faste praksis, imidlertid indebærer, at der ikke træffes afgørelse om lovligheden af den pågældende varespecifikation.

18

Den forelæggende ret ønsker imidlertid oplyst, om denne retsinstans’ egen praksis er i overensstemmelse med EU-retten, navnlig chartrets artikel 47, henset til de følger, som en annullation af en afgørelse truffet af de nationale myndigheder vedrørende en ansøgning om ændring af varespecifikationen for en BOB eventuelt vil have på gyldigheden af den af Kommissionen foretagne registrering.

19

På denne baggrund har Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 53 i [forordning nr. 1151/2012], artikel 6 i [delegeret forordning nr. 664/2014] og artikel 10 i [gennemførelsesforordning nr. 668/2014], sammenholdt med [chartrets] artikel 47 […], fortolkes således, at i den særlige situation, hvor […]Kommissionen har godkendt en ansøgning fra en medlemsstats nationale myndigheder om en ændring af varespecifikationen for en betegnelse og om registrering af en [BOB], og hvor denne ansøgning samtidig er genstand for en [verserende] sag indbragt for den pågældende stats nationale retsinstanser, kan disse retsinstanser beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den for dem verserende sag, eller skal de – henset til de følger en annullation af den anfægtede retsakt eventuelt vil have på gyldigheden af den af […]Kommissionen foretagne registrering – træffe afgørelse om lovligheden af denne retsakt fra de nationale myndigheder?«

20

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012, artikel 6 i delegeret forordning nr. 664/2014 og artikel 10 i gennemførelsesforordning nr. 668/2014, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at når Kommissionen har godkendt en medlemsstats myndigheders ansøgning om ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for en BOB, kan de nationale retsinstanser, for hvilke der er anlagt et søgsmål vedrørende lovligheden af en afgørelse, som er truffet af disse myndigheder vedrørende denne ansøgning, med henblik på dens fremsendelse til Kommissionen i henhold til artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012, beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den for dem verserende sag.

21

Det skal indledningsvis bemærkes, at en varespecifikation, der ligger til grund for registreringen af en BOB, i henhold til den procedure, der er fastsat i denne henseende i artikel 49-52 i forordning nr. 1151/2012, kan gøres til genstand for en ændring under overholdelse af kravene i denne forordnings artikel 53. Denne bestemmelse indeholder i stk. 2 en sondring mellem de ændringer, der er »væsentlige«, som behandles efter den procedure, der er fastsat i forordningens artikel 49-52, og de ændringer, der er »af mindre omfang«, som er defineret i samme forordnings artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og som behandles efter den forenklede procedure, der er fastsat i denne bestemmelse.

22

I den foreliggende sag er det ubestridt, at sagens genstand er en afgørelse vedrørende en ansøgning om ændringer af mindre omfang af en varespecifikation som omhandlet i denne sidstnævnte bestemmelse.

23

Med henblik på at vurdere de følger, Kommissionens godkendelse af en sådan ændring har på det søgsmål, der er anlagt med påstand om annullation af de nationale myndigheders afgørelse vedrørende denne ændring, der verserer for en national retsinstans, skal det konstateres, at der findes en kompetencefordeling mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen efter det system, der er oprettet ved forordning nr. 1151/2012 (jf. analogt dom af 6.12.2001, Carl Kühne m.fl., C-269/99, EU:C:2001:659, præmis 50).

24

Domstolen har således fastslået, at Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT 1992, L 208, s. 1), som fastsatte en registreringsprocedure, der i det væsentlige svarer til registreringsproceduren i artikel 49-52 i forordning nr. 1151/2012, indførte en kompetencefordelingsordning i den forstand, at navnlig beslutningen om at registrere en betegnelse som BOB kun kunne træffes af Kommissionen, hvis den pågældende medlemsstat havde indgivet en ansøgning herom, og en sådan anmodning kun kunne indgives, såfremt denne medlemsstat havde kontrolleret, at den var berettiget. Begrundelsen for denne kompetencefordelingsordning er navnlig, at en registrering forudsætter en kontrol af, at visse betingelser er opfyldt, hvilket i vidt omfang kræver indgående kendskab til forhold, som er særegne for den pågældende medlemsstat, og hvilke forhold de kompetente myndigheder i denne stat er bedst til at kontrollere (jf. analogt dom af 6.12.2001, Carl Kühne m.fl., C-269/99, EU:C:2001:659, præmis 53, og af 2.7.2009, Bavaria og Bavaria Italia, C-343/07, EU:C:2009:415, præmis 66).

25

Henset til den beslutningsbeføjelse, der således tilkommer de nationale myndigheder i forbindelse med denne kompetencefordelingsordning, tilkommer det alene de nationale retsinstanser at træffe afgørelse om lovligheden af retsakter, der er vedtaget af disse myndigheder, såsom retsakter vedrørende ansøgninger om registrering af en betegnelse, der udgør et nødvendigt stadium for vedtagelsen af en EU-retsakt, når EU-institutionerne kun har et begrænset eller intet skøn med hensyn til denne retsakt, idet disse institutioners retsakter, såsom afgørelser om registrering, for deres vedkommende er underlagt Domstolens prøvelsesret (jf. analogt dom af 6.12.2001, Carl Kühne m.fl., C-269/99, EU:C:2001:659, præmis 57 og 58, og af 2.7.2009, Bavaria og Bavaria Italia, C-343/07, EU:C:2009:415, præmis 70 og 71).

26

Heraf følger, at det tilkommer de nationale retsinstanser at påkende de uregelmæssigheder, som en national retsakt, såsom retsakten vedrørende en ansøgning om registrering af en betegnelse, eventuelt er behæftet med, i givet fald ved præjudiciel forelæggelse for Domstolen på samme betingelser vedrørende prøvelsen, som gælder for enhver anden endelig beslutning, der er truffet af samme nationale myndighed, som vil kunne tænkes at skade tredjemand (jf. i denne retning dom af 3.12.1992, Oleificio Borelli mod Kommissionen, C-97/91, EU:C:1992:491, præmis 11-13, af 6.12.2001, Carl Kühne m.fl., C-269/99, EU:C:2001:659, præmis 58, og af 2.7.2009, Bavaria og Bavaria Italia, C-343/07, EU:C:2009:415, præmis 57).

27

Inden for rammerne af et sagsanlæg i medfør af artikel 263 TEUF har Unionens retsinstanser ikke kompetence til at træffe afgørelse om lovligheden af en retsakt udstedt af en national myndighed, idet denne konstatering ikke kan ændres af den omstændighed, at den pågældende retsakt indgår i en EU-retlig beslutningsproces (jf. analogt dom af 3.12.1992, Oleificio Borelli mod Kommissionen, C-97/91, EU:C:1992:491, præmis 9 og 10).

28

Således som generaladvokaten har anført i punkt 51-59 i sit forslag til afgørelse, kan denne retspraksis angående proceduren for registrering af en BOB overføres på procedurerne for både ændringer af mindre omfang og væsentlige ændringer, som beskrevet i nærværende doms præmis 21.

29

Hvad i denne forbindelse angår ansøgningerne om væsentlige ændringer af varespecifikationen for en BOB, er det i nævnte præmis 21 anført, at de i medfør af henvisningen i artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 1151/2012 er underlagt samme procedure som dem, der finder anvendelse på registreringen af en BOB.

30

Hvad angår ansøgninger om ændringer af mindre omfang, såsom de i hovedsagen omhandlede, der er omfattet af denne forordnings artikel 53, stk. 2, andet afsnit, er de i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, i delegeret forordning nr. 664/2014 og artikel 10, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 668/2014 underlagt en forenklet procedure, som i det væsentlige svarer til nævnte registreringsprocedure, idet den ligeledes indfører en kompetencefordelingsordning mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen for så vidt angår dels efterprøvelsen af, om ændringsansøgningen er i overensstemmelse med de krav, der fremgår af disse forordninger og af forordning nr. 1151/2012, dels godkendelsen af denne ansøgning.

31

Det følger af det ovenstående, at det i henhold til den i nærværende doms præmis 26 nævnte retspraksis tilkommer de nationale retsinstanser at påkende de uregelmæssigheder, som en national retsakt vedrørende en ansøgning om ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for en BOB, såsom den i hovedsagen omhandlede bekendtgørelse af 8. september 2017, eventuelt er behæftet med.

32

Det bemærkes i denne forbindelse, at det ifølge Domstolens faste praksis påhviler medlemsstaternes retsinstanser i medfør af det princip om loyalt samarbejde, der er indeholdt i artikel 4, stk. 3, TEU, at sikre domstolsbeskyttelse af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten, og at artikel 19, stk. 1, TEU i øvrigt pålægger medlemsstaterne at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten (dom af 8.11.2016, Lesoochranárske zoskupenie VLK, C-243/15, EU:C:2016:838, præmis 50, og af 26.7.2017, Sacko, C-348/16, EU:C:2017:591, præmis 29).

33

Denne forpligtelse, som påhviler medlemsstaterne, svarer til retten til effektive retsmidler for en upartisk domstol, der er fastsat i chartrets artikel 47, som udgør en bekræftelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse (jf. i denne retning dom af 26.7.2017, Sacko, C-348/16, EU:C:2017:591, præmis 30 og 31, og af 26.6.2019, Craeynest m.fl., C-723/17, EU:C:2019:533, præmis 54), og som i øvrigt er nævnt med hensyn til registreringsproceduren i artikel 49, stk. 4, i forordning nr. 1151/2012.

34

I den foreliggende sag er det derfor under hensyntagen til dette princip, at det skal afgøres, om en national retsinstans, der er blevet forelagt et søgsmål til prøvelse af en retsakt vedtaget af de nationale myndigheder vedrørende en ansøgning om ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for en BOB som omhandlet i artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012, kan beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den for retsinstansen verserende sag, fordi Kommissionen har godkendt denne ændringsansøgning.

35

Således som generaladvokaten har anført i punkt 58 i sit forslag til afgørelse, skal det i denne henseende bemærkes, at de nationale myndigheders afgørelser vedrørende mindre ændringer ikke er underlagt Domstolens enekompetence, idet der er tale om selvstændige retsakter, som er nødvendige for, at Kommissionen efterfølgende kan tage stilling til ændringerne. På grund af Kommissionens yderst begrænsede skønsmargen desangående er det imidlertid netop de nationale myndigheders afgørelse, som faktisk har taget hensyn til alle forhold, som berettiger en godkendelse af disse ændringer af varespecifikationerne.

36

Det følger heraf, at den afgørelse, hvorved Kommissionen godkender en sådan ændringsansøgning, er baseret på den afgørelse, som myndighederne i den pågældende medlemsstat træffer med hensyn til denne ansøgning, og at den derfor nødvendigvis er betinget af denne sidstnævnte afgørelse, så meget desto mere som den skønsmargen, som Kommissionen er tildelt i forbindelse med denne godkendelse, således som det fremgår af 58. betragtning til forordning nr. 1151/2012, i det væsentlige er begrænset til en undersøgelse af, om ansøgningen indeholder de krævede elementer, og at den ikke fremstår som behæftet med åbenbare fejl (jf. analogt dom af 6.12.2001, Carl Kühne m.fl., C-269/99, EU:C:2001:659, præmis 54, og af 2.7.2009, Bavaria og Bavaria Italia, C-343/07, EU:C:2009:415, præmis 67).

37

Under disse omstændigheder vil det forhold, at en national retsinstans, der er blevet forelagt et søgsmål til prøvelse af lovligheden af en afgørelse truffet af de nationale myndigheder vedrørende en ansøgning om ændringer af mindre omfang af en varespecifikation for en BOB, beslutter, at det er ufornødent at træffe afgørelse i dette søgsmål, fordi Kommissionen har godkendt denne ansøgning, bringe den effektive retsbeskyttelse i fare, som denne retsinstans har pligt til at sikre for så vidt angår sådanne ændringsansøgninger.

38

Dette gælder så meget desto mere, når proceduren vedrørende en ansøgning om ændringer af mindre omfang af varespecifikationen, der er fastsat i artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012 til forskel fra det, der er fastsat angående væsentlige ændringer af varespecifikationen, ikke giver mulighed for at rejse indsigelse mod den foreslåede ændring. På denne baggrund udgør søgsmålet til prøvelse af lovligheden af en afgørelse, der er truffet af de nationale myndigheder angående godkendelse af denne ansøgning om ændringer af mindre omfang, den eneste mulighed for, at de fysiske eller juridiske personer, der er berørt af en sådan afgørelse, kan gøre indsigelse herimod.

39

En eventuel annullation af en sådan afgørelse fra de nationale myndigheder ville fjerne grundlaget for Kommissionens afgørelse og dermed indebære, at denne sidstnævnte ville skulle foretage en fornyet prøvelse af sagen (jf. i denne retning dom af 26.10.2017, Global Steel Wire m.fl. mod Kommissionen, C-454/16 P – C-456/16 P og C-458/16 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:818, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

40

På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger skal spørgsmålet besvares med, at artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012, artikel 6 i delegeret forordning nr. 664/2014 og artikel 10 i gennemførelsesforordning nr. 668/2014, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at når Kommissionen har godkendt en medlemsstats myndigheders ansøgning om, at der foretages ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for en BOB, kan de nationale retsinstanser, for hvilke der er anlagt et søgsmål vedrørende lovligheden af en afgørelse, som er truffet af disse myndigheder vedrørende denne ansøgning, med henblik på dens fremsendelse til Kommissionen i henhold til artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012, ikke af denne grund alene beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den for dem verserende sag.

41

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering af forordning nr. 1151/2012 og artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at når Europa-Kommissionen har godkendt en medlemsstats myndigheders ansøgning om, at der foretages ændringer af mindre omfang af varespecifikationen for en BOB, kan de nationale retsinstanser, for hvilke der er anlagt et søgsmål vedrørende lovligheden af en afgørelse, som er truffet af disse myndigheder vedrørende denne ansøgning, med henblik på dens fremsendelse til Kommissionen i henhold til artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012, ikke af denne grund alene beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i den for dem verserende sag.