1

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i appelskriftet nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 26. april 2018, Espírito Santo Financial (Portugal) mod ECB (T-251/15, ikke trykt i Sml., herefter »den appellerede dom«, EU:T:2018:234), hvorved Retten annullerede ECB’s afgørelse af 1. april 2015 om delvist afslag på aktindsigt i visse dokumenter vedrørende ECB’s afgørelse af 1. august 2014 vedrørende Banco Espírito Santo SA (herefter »den omtvistede afgørelse«).

2

Tredje betragtning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2004/258/EF af 4. marts 2004 om aktindsigt i Den Europæiske Centralbanks dokumenter (EUT 2004, L 80, s. 42), som ændret ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) af 21. januar 2015 (EUT 2015, L 84, s. 64) (herefter »afgørelse 2004/258«), har følgende ordlyd:

»Adgangen til ECB’s dokumenter bør udvides, samtidig med at ECB’s og de nationale centralbankers (NCB’ers) uafhængighed i henhold til artikel 108 i traktaten og artikel 7 i statutten samt fortroligheden af bestemte anliggender, som er specifikke for udførelsen af ECB’s opgaver, beskyttes. For at sikre effektiviteten af ECB’s beslutningsproces, herunder de interne konsultationer og forberedelser, er møderne i ECB’s besluttende organer fortrolige, medmindre det pågældende organ beslutter at offentliggøre resultatet af sine drøftelser.«

3

Denne afgørelses artikel 4 bestemmer:

»1.   ECB afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for:

4

Afgørelsens artikel 7, stk. 1, bestemmer, at »[i]nden 20 arbejdsdage fra modtagelsen af begæringen eller ved modtagelsen af den præciserede begæring, som ECB har anmodet om i henhold til artikel 6, stk. 2, skal generaldirektøren for Sekretariatet enten meddele aktindsigt i det ønskede dokument og give adgang i overensstemmelse med artikel 9 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag, og oplyse vedkommende om retten til at genfremsætte begæringen i henhold til stk. 2«.

5

Espírito Santo Financial (Portugal), SGPS, SA (herefter »ESF«) er et portugisisk holdingselskab, som var en af de største aktionærer i Banco Espírito Santo SA (herefter »BES«).

6

Fra maj 2014 benyttede BES sig af Eurosystemets kreditoperationer og begyndte fra den 17. juli 2014 at modtage likviditetsstøtte i en krisesituation fra Banco de Portugal (Portugals centralbank).

7

Den 23. juli 2014 besluttede ECB’s Styrelsesråd (herefter »Styrelsesrådet«), at det ikke indtil det følgende ordinære møde ville modsætte sig tildelingen af likviditetsstøtten i en krisesituation til BES inden for et vist loft.

8

Efter forslag fra ECB’s direktion den 28. juli 2014 (herefter »forslaget af 28. juli 2014«) besluttede Styrelsesrådet samme dag at opretholde BES’ adgang til de pengepolitiske kreditinstrumenter (herefter »afgørelsen af 28. juli 2014«). Det lånebeløb, der blev ydet BES, bankens datterselskaber og filialer med Eurosystemets kreditoperationer, blev begrænset til det niveau, som det befandt sig på den 28. juli 2014 (herefter »det omhandlede lånebeløb«). Denne afgørelse blev nedfældet i en protokol, hvori dette beløb ligeledes var nævnt.

9

Efter forslag fra ECB’s direktion den 1. august 2014 (herefter »forslaget af 1. august 2014«) besluttede Styrelsesrådet samme dag af forsigtighedshensyn bl.a. at suspendere BES’ adgang til den monetære politiks kreditinstrumenter og bestemte, at BES skulle tilbagebetale hele det lån, som var blevet bevilget inden for rammerne af Eurosystemet (herefter »afgørelsen af 1. august 2014«). Denne afgørelse blev nedfældet i en protokol, hvori loftet for den likviditetsstøtte i en krisesituation, som Banco de Portugal kunne bevilge BES, ligeledes var nævnt.

10

Under disse omstændigheder besluttede de portugisiske myndigheder at undergive BES en afviklingsprocedure, og den 27. oktober 2014 blev der indledt en insolvensprocedure mod ESF.

11

Ved skrivelse af 5. november 2014 anmodede ESF ECB om aktindsigt i afgørelsen af 1. august 2014 og i alle de dokumenter i ECB’s besiddelse, som var forbundet med denne afgørelse.

12

Ved skrivelse af 7. januar 2015 besvarede ECB denne anmodning og gav ESF fuld eller delvis aktindsigt i visse af de dokumenter, som ESF havde anmodet om aktindsigt i, heriblandt delvis aktindsigt i uddragene af protokollerne med afgørelserne af 28. juli og 1. august 2014 og i forslagene af 28. juli og 1. august 2014.

13

Ved skrivelse af 4. februar 2015 genfremsatte ESF en begæring over for ECB, hvori den anførte, at den begrundelse, som ECB havde givet for afslaget på fuld aktindsigt i visse af de ønskede dokumenter, var for vag og generel.

14

ESF anmodede endvidere om aktindsigt bl.a. i de beløb, der var udeladt af de uddrag af protokollerne med afgørelserne af 28. juli og 1. august 2014, som ESF havde modtaget, dvs. i størrelsen af det omhandlede lånebeløb og i loftet for den likviditetsstøtte i en krisesituation, som Banco de Portugal kunne indrømme BES, og i visse oplysninger, der var skjult i forslagene af 28. juli og 1. august 2014.

15

Den 5. februar 2015 oplyste ECB, at den genfremsatte begæring ville blive besvaret senest den 4. marts 2015. Den 5. marts 2015 forlængede ECB imidlertid fristen for besvarelse af denne begæring.

16

Med den omtvistede afgørelse af 1. april 2015 meddelte ECB ESF de supplerende oplysninger, der var indeholdt i forslagene af 28. juli og 1. august 2014. I øvrigt fastholdt ECB afslaget på at give aktindsigt i de beløb, der var skjult i uddragene af protokollerne med afgørelserne af 28. juli og 1. august 2014, og i visse passager, der var skjult i forslagene af 28. juli og 1. august 2014.

17

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 14. maj 2015 anlagde ESF sag med påstand om annullation af ECB’s stiltiende afgørelse af 4. marts 2015, om annullation af den omtvistede afgørelse og om, at ECB skulle tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

18

Påstanden om annullation af den omtvistede afgørelse var støttet på fire anbringender. De tre første anbringender vedrørte de beløb, der var skjult i de uddrag af protokollerne med afgørelserne af 28. juli og 1. august 2014, som var blevet udleveret til appellanten, og det blev hermed gjort gældende, at der var sket en tilsidesættelse af henholdsvis begrundelsespligten, af artikel 4, stk. 1, litra a), første, andet og syvende led, i afgørelse 2004/258 og af samme afgørelses artikel 4, stk. 2, første led. Det fjerde anbringende vedrørte de oplysninger, der var skjult i de forslag af 28. juli og 1. august 2014, som var blevet udleveret til appellanten.

19

ECB nedlagde påstand om frifindelse og om, at ESF skulle tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

20

Retten frifandt for det første ECB for påstanden om annullation af den stiltiende afgørelse. Den forkastede for det andet klagepunkterne vedrørende ECB’s afslag på aktindsigt i loftet for likviditetsstøtten i en krisesituation, idet den anså afslaget begrundet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), andet og syvende led, i afgørelse 2004/258. Hvad angår ECB’s afslag på aktindsigt i det omhandlede lånebeløb fastslog Retten for det tredje, at den omtvistede afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet med hensyn til undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258, og at det andet og det tredje anbringende vedrørende henholdsvis tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra a), andet og syvende led, i afgørelse 2004/258, og tilsidesættelse af denne afgørelses artikel 4, stk. 2, første led, var begrundet, for så vidt som de vedrørte dette beløb. For det fjerde tog Retten det fjerde anbringendes første led vedrørende de oplysninger, der var skjult i forslagene af 28. juli og 1. august 2014, til følge.

21

I punkt 1 i den appellerede doms konklusion annullerede Retten således den omtvistede afgørelse, for så vidt som ECB havde givet afslag på aktindsigt i det omhandlede lånebeløb og i de oplysninger, der var skjult i forslagene af 28. juli og 1. august 2014. Retten frifandt i øvrigt ESF og fastslog, at ESF og ECB skulle bære deres egne omkostninger.

22

ECB har i appelskriftet nedlagt følgende påstande:

23

ESF har nedlagt følgende påstande:

24

ECB har til støtte for appellen gjort et enkelt anbringende gældende om, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 10.4 i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »statutten for ESCB og ECB«) og af artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258.

25

ECB har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 124 og 161, sammenholdt med præmis 54-56 og 75-81, fastslog, at den skønsmargen, som Styrelsesrådet råder over med hensyn til aktindsigt i dets protokoller, skal udøves med forbehold af de betingelser og de begrænsninger, der er fastsat i afgørelse 2004/258. Retten antog således med urette, at ECB skulle give en begrundelse for, hvorledes aktindsigt i de oplysninger, der er indeholdt i de protokoller fra Styrelsesrådets møder, der indeholder dets afgørelser, konkret og faktisk vil være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesse i, at forhandlingerne i ECB’s beslutningstagende organer forbliver fortrolige.

26

Ifølge ECB skal artikel 4, stk. 1, litra a), i afgørelse 2004/258 fortolkes i overensstemmelse med artikel 10.4, første punktum, i statutten for ESCB og ECB, der opstiller det generelle princip om, at Styrelsesrådets møder er fortrolige, eftersom denne fortrolighed omfatter alle Styrelsesrådets protokoller, herunder når disse protokoller afspejler resultatet af forhandlingerne.

27

ECB har ligeledes gjort gældende, at artikel 10.4, andet punktum, i statutten for ESCB og ECB indeholder en undtagelse til det generelle princip om fortrolighed, idet denne bestemmelse gør det muligt for Styrelsesrådet ved en positiv og skønsmæssig afgørelse at offentliggøre resultatet af sine drøftelser. Denne skønsmargen, som Styrelsesrådet råder over, kan ikke begrænses ved afgørelse 2004/258, der i sin artikel 4, stk. 1, litra a), første led, blot bekræfter fortrolighedsprincippet.

28

ECB har endvidere gjort gældende, at det udtrykkeligt følger af denne statuts artikel 10.4, at det alene er Styrelsesrådet selv, der kan beslutte at udbrede sine protokoller, mens afgørelse 2004/258 lægger ansvaret for offentliggørelsen af ECB’s dokumenter i hænderne på generaldirektøren for sekretariatet og på direktionen.

29

ECB er af den opfattelse, at den ikke er forpligtet til at give en forklaring på, hvorfor Styrelsesrådets protokoller konkret og faktisk vil være til skade for offentlighedens interesse i, at forhandlingerne i Styrelsesrådet forbliver fortrolige. Det er korrekt, at ECB er omfattet af den generelle forpligtelse til at begrunde sine afgørelser. Den er derfor forpligtet til at forklare, at visse af de ønskede oplysninger fremgår af disse protokoller, og at de derfor er omfattet af statuttens artikel 10.4 samt artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258. I samme statuts artikel 10.4 er der imidlertid fastsat en formodning for fortrolighed, hvorefter udbredelsen af protokollerne kan bringe uafhængigheden og effektiviteten i forbindelse med ECB’s beslutningsprocedure i fare.

30

ESF har gjort gældende, at appellen i det væsentlige er en gengivelse af de argumenter, som ECB fremførte for Retten. Den har således præciseret, at dens holdning er den samme som den, der er allerede er indtaget for Retten.

31

Det skal indledningsvis bemærkes, at det fremgår af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF, af artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af artikel 168, stk. 1, litra d), i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand (dom af 29.7.2019, Bayerische Motoren Werke og Freistaat Sachsen mod Kommissionen, C-654/17 P, EU:C:2019:634, præmis 71).

32

Selv om ECB har nedlagt påstand om ophævelse af domskonklusionens punkt 1, hvorefter den omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt som der herved gives afslag på aktindsigt dels i det omhandlede lånebeløb, dels i de oplysninger, der er skjult i ECB’s direktions forslag af 28. juli og 1. august 2014, har den hverken fremført noget anbringende eller argument med hensyn til Rettens annullation af denne afgørelse, for så vidt som der herved gives afslag på aktindsigt i oplysninger, der er skjult i forslaget fra ECB’s direktion. Denne del af appellen skal derfor afvises fra realitetsbehandling.

33

Hvad angår den del af appellen, som vedrører Rettens analyse af den omtvistede afgørelse, for så vidt som der herved gives afslag på aktindsigt i det omhandlede lånebeløb, skal det bemærkes, at Retten i den appellerede doms præmis 80 bemærkede, at i henhold til artikel 10.4, andet punktum, i statutten for ESCB og ECB kan Styrelsesrådet træffe afgørelse om at offentliggøre resultatet af sine drøftelser. Den bemærkede dernæst, at Styrelsesrådets afgørelser og dermed de protokoller, der indeholder disse afgørelser, ikke er omfattet af en absolut beskyttelse for så vidt angår deres udbredelse, og at den skønsmargen, som Styrelsesrådet råder over i denne henseende, skal udøves på de betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i afgørelse 2004/258.

34

Endvidere fastslog Retten i den appellerede doms præmis 122 og 123 navnlig, at det omhandlede lånebeløb fremgik af protokollen med afgørelsen af 28. juli 2014, og at ECB som begrundelsen for afslaget på aktindsigt i dette beløb havde henvist til artikel 4, stk. 1, litra a), første led i afgørelse 2004/258 og artikel 10.4, andet punktum, i statutten for ESCB og ECB.

35

I den appellerede doms præmis 124 konkluderede Retten, at ECB ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse for den omtvistede afgørelse, eftersom den for det første skulle have redegjort for, hvorfor det beløb, der blev skjult for appellanten, da denne fik delvis aktindsigt i det af sidstnævnte ønskede dokument, var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258, og for det andet skulle have givet en begrundelse, som gjorde det muligt at forstå og efterprøve, hvordan aktindsigt i disse oplysninger konkret og faktisk ville være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til fortroligheden af forhandlingerne i ECB’s besluttende organer.

36

Det skal bemærkes, at et sådant begrundelseskrav nødvendigvis følger af en fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra a), første led i afgørelse 2004/258, hvorefter fortroligheden af resultatet af Styrelsesrådets forhandlinger kun er sikret, hvis en udbredelse vil være til skade for beskyttelsen af offentlige interesser.

37

Ordlyden af denne afgørelses artikel 4, stk. 1, litra a), første led, kan ganske vist fortolkes, således som Retten gjorde det, sådan, at ECB afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelsen heraf vil være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til fortroligheden af forhandlingerne i ECB’s besluttende organer, herunder dem, der foregår i Styrelsesrådet.

38

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at denne afgørelses artikel 7, stk. 1, giver generaldirektøren for Sekretariatet i ECB valget mellem enten at give aktindsigt i det ønskede dokument eller at begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag.

39

Den fortolkning, som Rettens konklusion er baseret på, indebærer således, at det tilkommer denne generaldirektør at undersøge, om udbredelsen af resultatet af forhandlingerne vil være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser for så vidt angår fortroligheden af disse forhandlinger, og, såfremt dette ikke er tilfældet, give aktindsigt i det dokument, der redegør for dette resultat.

40

Det følger imidlertid af Domstolens fast praksis, at en bestemmelse i den afledte EU-ret i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser (dom af 16.4.2015, Parlamentet mod Rådet, C-540/13, EU:C:2015:224, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

41

Som ECB har anført, bestemmer artikel 10.4, andet punktum, i statutten for ESCB og ECB, at det tilkommer Styrelsesrådet at træffe afgørelse om at offentliggøre resultatet af sine drøftelser, mens artikel 7, stk. 1, i afgørelse 2004/258, sådan som det fremgår af denne doms præmis 38, giver generaldirektøren for Sekretariatet i ECB valget mellem enten at give aktindsigt i det ønskede dokument eller at begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag.

42

Under disse omstændigheder ville denne direktør blive tildelt en skønsbeføjelse til at afgøre, om der skal gives aktindsigt i resultatet af forhandlingerne, og vedkommende ville dermed antage den enekompetence, som er tildelt Styrelsesrådet i henhold til denne statuts artikel 10.4.

43

For at sikre denne kompetence må det fastslås, at artikel 4, stk. 1, litra a), i afgørelse 2004/258, sammenholdt med artikel 10.4, andet punktum, i statutten for ESCB og ECB, skal fortolkes således, at de beskytter fortroligheden af resultatet af Styrelsesrådets forhandlinger, uden at dette indebærer, at et afslag på aktindsigt i de dokumenter, der indeholder dette resultat, gøres betinget af, at udbredelsen af dette resultat skader beskyttelsen af offentlighedens interesser.

44

I henhold til denne afgørelses artikel 4, stk. 1, litra a), første led, og artikel 7, stk. 1, er generaldirektøren for Sekretariatet i ECB således forpligtet til at nægte aktindsigt i resultatet af Styrelsesrådets forhandlinger, medmindre sidstnævnte har truffet afgørelse om at offentliggøre resultatet af sine drøftelser helt eller delvist.

45

Det skal endvidere bemærkes, at denne fortolkning understøttes af tredje betragtning til afgørelse 2004/258, hvorefter møderne i ECB’s besluttende organer er fortrolige, medmindre det pågældende organ beslutter at offentliggøre resultatet af sine drøftelser.

46

Begrundelsen for afslaget på aktindsigt i resultatet af Styrelsesrådets forhandlinger kan dermed begrænses under henvisning til artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258 for så vidt angår de dokumenter, som afspejler resultatet af disse forhandlinger.

47

Retten foretog dermed en urigtig bedømmelse ved i den appellerede doms præmis 124 at konkludere, at ECB for det første skulle have redegjort for, hvorfor det beløb, der blev skjult for appellanten, da denne fik delvis aktindsigt i det af sidstnævnte ønskede dokument, var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), første led i afgørelse 2004/258, og for det andet have givet en begrundelse, som gjorde det muligt at forstå og efterprøve, hvordan aktindsigt i disse oplysninger konkret og faktisk ville være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til fortroligheden af forhandlingerne i ECB’s besluttende organer. Med denne afgørelse begik Retten en retlig fejl.

48

Det første punkt i den appellerede doms konklusion skal som følge heraf ophæves, for så vidt som Retten med dette punkt annullerede den omtvistede afgørelse, for så vidt som ECB hermed nægtede aktindsigt i det omhandlede lånebeløb.

49

I overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol ophæver Domstolen, hvis den giver appellanten medhold, den af Retten trufne afgørelse. Domstolen kan i denne forbindelse selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse.

50

Det er tilfældet her.

51

For så vidt som Rettens analyse, således som det navnlig fremgår af denne doms præmis 47, af det første anbringende i første instans er behæftet med en retlig fejl i den del, der vedrører afslaget på aktindsigt i det omhandlede lånebeløb, skal dette anbringende tillige med det andet anbringende fremført i første instans analyseres sammen med klagepunktet om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258.

52

Med det første anbringende, der blev gjort gældende i første instans, i den del, der vedrører afslaget på aktindsigt i det omhandlede lånebeløb, har appellanten foreholdt ECB, at den tilsidesatte begrundelsespligten, da den nægtede aktindsigt på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258.

53

Med det andet anbringende har appellanten anfægtet berettigelsen af påberåbelsen af denne afgørelses artikel 4, stk. 1, litra a), første led, som begrundelse for afslaget på at give aktindsigt i det omhandlede lånebeløb. Appellanten har navnlig gjort gældende, at dette beløb ikke kan anses for at udgøre en del af forhandlingerne i ECB’s besluttende organer, og at de ønskede oplysninger ikke udgør oplysninger af fortrolig karakter, eftersom Banco de Portugal allerede har offentliggjort et beløb, der vil kunne bekræftes ved en meddelelse af uddragene fra Styrelsesrådets afgørelser.

54

I denne forbindelse følger det af fast retspraksis, at selv om det af den begrundelse, der kræves efter artikel 296, stk. 2, TEUF, klart og utvetydigt skal fremgå, hvilke betragtninger ophavsmanden til den omhandlede retsakt har lagt til grund, således at de berørte kan gøre sig bekendt med hensynene bag den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udøve sin kontrol, kræves det imidlertid ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige forhold. Spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsespligten er overholdt, skal desuden ikke blot vurderes i forhold til retsaktens ordlyd, men ligeledes i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, samt alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (dom af 11.12.2018, Weiss m.fl., C-493/17, EU:C:2018:1000, præmis 31 og 33 og den deri nævnte retspraksis).

55

Henset til denne doms præmis 46 skal det fastslås, at ECB’s begrundelse gjorde det muligt for appellanten at forstå, at ECB med henblik på at nægte aktindsigt i det pågældende lånebeløb påberåbte sig den fortrolighed, som gælder for resultatet af forhandlingerne, og at der er tale om et dokument, der afspejler dette resultat. Det skal således fastslås, at den omtvistede afgørelse var tilstrækkeligt begrundet.

56

Hvad angår klagepunkterne vedrørende realiteten er det tilstrækkeligt at bemærke, at det fremgår af den denne doms præmis 43, at fortroligheden af resultatet af Styrelsesrådets forhandlinger er sikret, uden at dette resultat nødvendigvis skal afspejle forhandlingerne. Selv om fortroligheden af resultatet af forhandlingerne kan påberåbes, i det omfang resultatet ikke er blevet offentliggjort af ECB, forpligter den omstændighed, at Banco de Portugal havde offentliggjort en anslået værdi af dette lånebeløb, ikke som sådan ECB til at give aktindsigt i dette beløb. Heraf følger, at ECB ikke tilsidesatte artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258, da den begrundede sit afslag på aktindsigt i det omhandlede lånebeløb med henvisning til denne bestemmelse.

57

Det følger heraf, at det første og det andet anbringende i første instans skal forkastes, for så vidt som de vedrører ECB’s afslag på at give aktindsigt i det omhandlede lånebeløb på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i afgørelse 2004/258.

58

Ifølge procesreglementets artikel 184, stk. 2, træffer Domstolen, såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, afgørelse om sagsomkostningerne. I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

59

Samme procesreglements artikel 138, stk. 3, som i medfør af dettes artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, fastsætter endvidere, at hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter, bærer hver part sine egne omkostninger. Domstolen kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger.

60

Da der delvis er givet medhold i ECB’s appel, og appellen delvist er afvist, og der efter Domstolens efterprøvelse alene er givet medhold i ESF’s sag for Retten for så vidt angår afslaget på aktindsigt i de oplysninger, som er skjult i direktionens forslag af 28. juli og 1. august 2014, pålægges det ESF ud over at bære sine egne omkostninger at betale en tredjedel af de omkostninger, som ECB har afholdt, både i forbindelse med sagen i første instans og i forbindelse med appelsagen. ECB bærer den resterende del af sine omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling):