–

Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena ved Rechtsanwälte A. Ringle og A. Rinkler,

–

Balema GmbH ved Rechtsanwälte C. Eggers og C. Böhler,

–

den tyske regering ved J. Möller, M. Hellmann og U. Bartl, som befuldmægtigede,

–

den græske regering ved G. Kanellopoulos, A.-E. Vasilopoulou og E.-E. Krompa, som befuldmægtigede,

–

den spanske regering ved A. Rubio González og L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtigede,

–

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino,

–

Europa-Kommissionen ved B. Eggers, D. Bianchi, B. Hofstötter og I. Naglis, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af 3. juli 2009 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aceto Balsamico di Modena (BGB)) (EUT 2009, L 175, s. 7).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena (herefter »Consorzio«), som er en forening af producenter af produkter, der bærer betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)«, og på den anden side Balema GmbH vedrørende sidstnævnte selskabs anvendelse af ordet »balsamico« på etiketter på produkter fremstillet på grundlag af eddike, som ikke opfylder produktspecifikationerne for denne beskyttede geografiske betegnelse (herefter »BGB’en«).

3

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2006, L 93, s. 12) ophævede og erstattede Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT 1992, L 208, s. 1). Denne forordning er selv blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1), i det væsentlige med virkning fra den 3. januar 2013.

4

Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 510/2006, hvis ordlyd svarede til ordlyden af artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2081/92, og som nu i det væsentlige er gengivet i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012, bestemte følgende:

»I denne forordning forstås ved en betegnelse, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor landbrugsproduktet eller fødevaren først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller en fødevare i Fællesskabet.«

5

Artikel 7 i forordning nr. 510/2006 med overskriften »Indsigelse og afgørelse om registrering« bestemte følgende i stk. 1 og i stk. 5, første, tredje og fjerde afsnit:

»1.   Senest seks måneder efter datoen for […] offentliggørelse[n] i Den Europæiske Unions Tidende [af enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen] kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

[…]

5.   Når en indsigelse kan antages […], opfordrer Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

[…]

Hvis der ikke opnås enighed, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i [artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT 1999, L 184, s. 23)] under hensyntagen til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling.

Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.«

6

Disse bestemmelser er i det væsentlige blevet gengivet i henholdsvis artikel 51, stk. 1, første afsnit, artikel 51, stk. 3, første afsnit, artikel 52, stk. 3, litra b), og artikel 52, stk. 4, i forordning nr. 1151/2012.

7

Artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning nr. 510/2006, hvis ordlyd uden væsentlige ændringer gengav ordlyden af artikel 13, stk. 1 og 3, i forordning nr. 2081/1992, og som nu i det væsentlige er gengivet i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1151/2012, bestemte følgende:

»1.   Registrerede betegnelser er beskyttet mod:

Hvis navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der betragtes som en artsbetegnelse, indgår i en registreret betegnelse, anses anvendelse af den pågældende artsbetegnelse på de relevante landbrugsprodukter eller fødevarer ikke for at være i strid med første afsnit, litra a) eller b).

2.   Beskyttede betegnelser må ikke blive til artsbetegnelser.«

8

Forordning nr. 583/2009 blev, som det fremgår af henvisningerne i denne, vedtaget på grundlag af forordning nr. 510/2006, særlig artikel 7, stk. 5, tredje og fjerde afsnit, heri.

9

I anden til femte, syvende, ottende og tiende til tolvte betragtning til forordning nr. 583/2009 anføres følgende:

[…]

[…]

10

Artikel 1 i forordning nr. 583/2009 bestemmer, at »[b]etegnelsen i bilag I [til forordningen] registreres«. I dette bilag er anført »Aceto Balsamico di Modena (BGB)«.

11

Balema fremstiller og markedsfører og har i mindst 25 år solgt produkter baseret på eddike fremstillet af vine fra Baden (Tyskland). På etiketterne til produkterne ses bl.a. udtrykkene »Balsamico« og »Deutscher balsamico«, som indgår i teksten »Theo der Essigbrauer, Holzfassreifung, Deutscher balsamico traditionell, naturtrüb aus badischen Weinen« (Eddikebryggeren Theo, lagret på træfad, tysk traditionel balsamico, naturligt uklar, fremstillet af vine fra Baden) eller »1. Deutsches Essig-Brauhaus, Premium, 1868, Balsamico, Rezeptur No. 3« (Første tyske eddikebryggeri, premium, 1868, balsamico, opskrift nr. 3).

12

Consorzio var af den opfattelse, at Balemas anvendelse af ordet »Balsamico« udgjorde en krænkelse af BGB’en »Aceto Balsamico di Modena«, og sendte derfor en skriftlig påtale til Balema. Som reaktion herpå anlagde Balema et negativt anerkendelsessøgsmål ved de tyske domstole med påstand om, at det blev fastslået, at selskabet ikke havde pligt til at afholde sig fra at anvende dette ord for produkter på basis af eddike, der er fremstillet i Tyskland, i den form, som fremgår af de etiketter, der er nævnt i den foregående præmis. Da Balema ikke fik medhold i første instans, iværksatte selskabet en appel, hvori det fik medhold med bl.a. den begrundelse, at denne anvendelse ikke var i strid med artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning nr. 1151/2012, eftersom den beskyttelse af denne BGB, der var givet ved forordning nr. 583/2009, kun gjaldt den samlede betegnelse »Aceto Balsamico di Modena«.

13

Consorzio iværksatte revisionsanke af denne afgørelse ved Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland), som er af den opfattelse, at sagens afgørelse afhænger af, om anvendelsen af ordet »Balsamico« eller syntagmet »Deutscher balsamico« er i strid med artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra a) eller b), i forordning nr. 1151/2012, hvilket indebærer, at det først må afgøres, om den beskyttelse af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena«, som er givet ved artikel 1 i forordning nr. 583/2009, kun gælder denne samlede betegnelse, eller om den også omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.

14

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at det følger af artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012 og af Domstolens praksis, at beskyttelsen af en betegnelse, der er sammensat af flere ord, og som er registreret som en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, kan omfatte de forskellige ord, som indgår i betegnelsen. Omfanget af beskyttelsen af en BGB, som er sammensat af flere elementer, kan imidlertid gyldigt begrænses ved den retsakt, hvorved den pågældende betegnelse registreres. Den forelæggende ret er også af den opfattelse, at Kommissionens indsættelse af bemærkninger i betragtningerne til forordninger om registrering af beskyttede betegnelser, som begrænser omfanget af beskyttelsen, ikke udgør en ulovlig tilsidesættelse af forordning nr. 1151/2012, idet Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning er beføjet til at vedtage en afgørelse om registrering, når der er rejst indsigelse, og der ikke er opnået enighed.

15

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at tredje, femte og tiende betragtning til forordning nr. 583/2009 i det foreliggende tilfælde taler for en begrænsning af omfanget af beskyttelsen til den samlede betegnelse »Aceto Balsamico di Modena«, således at beskyttelse af de forskellige ikke-geografiske elementer udelukkes. Hvis det desuden – hvad angår de beskyttede oprindelsesbetegnelser (herefter »BOB«) »Aceto balsamico tradizionale di Modena« og »Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia«, som er registreret ved forordning nr. 813/2000 – forholder sig således, at spørgsmålet om, hvorvidt det er lovligt frit at anvende de ikke-geografiske elementer i disse samlede betegnelser, i mangel af bemærkninger herom i forordningen om registrering af disse, skal undersøges fra sag til sag i lyset af artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012, vil det imidlertid med hensyn til den BGB, som er omhandlet i sagen for den forelæggende ret, ikke være selvmodsigende at anerkende, at der ved forordning nr. 583/2009 er indført en begrænsning i beskyttelsen af denne, idet det forhold, at noget sådant ikke er præciseret i forordningen om registrering af de nævnte BOB’er, blot kan skyldes, at der ikke blev rejst indsigelser.

16

På denne baggrund har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Omfatter beskyttelsen af den samlede betegnelse »Aceto Balsamico di Modena« anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske elementer, der indgår i den sammensatte betegnelse (»aceto«, »balsamico«, »aceto balsamico«)?«

17

Efter generaladvokatens fremsættelse af forslaget til afgørelse har Consorzio ved skrivelse af 7. august 2019 anmodet om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del. Til støtte for anmodningen har Consorzio i det væsentlige gjort gældende, at generaladvokatens forslag til afgørelse er støttet på nye forhold, som endnu ikke har været drøftet af parterne, vedrørende registreringen af BOB’erne »Aceto balsamico tradizionale di Modena« og »Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia« samt vedrørende det forhold, at der kan være tale om almindelige ord, og at den foreslåede besvarelse hverken behandler sagens egentlige problemstilling eller gør det muligt for den forelæggende ret at afgøre den tvist, der verserer for den. Det følger ligeledes af dette forslag til afgørelse, at Domstolen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse.

18

Ifølge procesreglementets artikel 83 kan Domstolen til enhver tid, efter at have hørt generaladvokaten, ved kendelse bestemme, at retsforhandlingernes mundtlige del skal genåbnes, navnlig hvis den finder, at sagen er utilstrækkeligt oplyst, eller såfremt en part, efter at denne del af retsforhandlingerne er afsluttet, er fremkommet med nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er af afgørende betydning for Domstolens afgørelse, eller såfremt sagen bør afgøres på grundlag af et argument, som ikke har været drøftet af parterne eller de berørte, som er omfattet af artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

19

Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Ud over at det ikke er blevet gjort gældende, at der foreligger nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, har Consorzio og de øvrige berørte, som har deltaget i nærværende sag, nemlig under såvel den skriftlige som den mundtlige del af retsforhandlingerne kunnet fremføre de faktiske og retlige argumenter, som de fandt relevante med henblik på besvarelsen af det forelagte spørgsmål. I denne forbindelse bemærkes særligt hvad angår de angivelige nye forhold, som Consorzio henviser til, at det første af disse udtrykkeligt er behandlet af den forelæggende ret i anmodningen om præjudiciel afgørelse, og at det andet bl.a. er blevet taget op af Kommissionen i dennes skriftlige indlæg og har været genstand for et skriftligt spørgsmål fra Domstolen til parterne til besvarelse i retsmødet. Domstolen finder således, efter at have hørt generaladvokaten, at den er i besiddelse af alle nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse, og at sagen ikke vil skulle afgøres på grundlag af en ny oplysning vedrørende sagens faktiske omstændigheder eller et argument, som ikke er blevet drøftet af parterne eller de berørte.

20

Hvad i øvrigt angår kritikken vedrørende generaladvokatens forslag til afgørelse bemærkes for det første, at hverken statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller Domstolens procesreglement giver mulighed for, at de berørte parter kan afgive indlæg som svar på generaladvokatens forslag til afgørelse (dom af 25.10.2017, Polbud – Wykonawstwo, C-106/16, EU:C:2017:804, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis, og af 25.7.2018, Mitsubishi Shoji Kaisha og Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe, C-129/17, EU:C:2018:594, præmis 25).

21

For det andet skal generaladvokaten i henhold til artikel 252, stk. 2, TEUF fuldstændigt upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, som i henhold til statutten for Den Europæiske Unions Domstol kræver generaladvokatens medvirken. Domstolen er i denne forbindelse hverken bundet af det forslag til afgørelse eller af den begrundelse, generaladvokaten er fremkommet med. En berørt parts uenighed med generaladvokatens forslag til afgørelse, uanset hvilke spørgsmål der undersøges heri, kan derfor ikke i sig selv udgøre et forhold, som kan begrunde genåbning af den mundtlige forhandling (dom af 25.10.2017, Polbud – Wykonawstwo, C-106/16, EU:C:2017:804, præmis 24, og af 25.7.2018, Mitsubishi Shoji Kaisha og Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe, C-129/17, EU:C:2018:594, præmis 26).

22

Henset til ovenstående betragtninger finder Domstolen, efter at have hørt generaladvokaten, at det er ufornødent at anordne en genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del.

23

Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 1 i forordning nr. 583/2009 skal fortolkes således, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.

24

I henhold til artikel 1 i forordning nr. 583/2009, sammenholdt med 11. betragtning og bilag I hertil, er betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« registreret og optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. Ifølge ordlyden af artikel 1 er det således betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« i sin helhed, som er registreret og dermed beskyttet.

25

I denne forbindelse har Domstolen allerede fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang de forskellige dele af en registreret betegnelse skal ydes beskyttelse, ifølge den beskyttelsesordning, der er indført ved forordning nr. 2081/92 – som er gengivet i forordning nr. 510/2006 og nu fastsat ved forordning nr. 1151/2012 – beror på et skøn, som det tilkommer den pågældende nationale ret at udøve på grundlag af en detaljeret undersøgelse af de faktiske omstændigheder, som fremgår af de oplysninger, de berørte parter har fremlagt for retten (jf. i denne retning dom af 9.6.1998, Chiciak og Fol, C-129/97 og C-130/97, EU:C:1998:274, præmis 38, og af 26.2.2008, Kommissionen mod Tyskland, C-132/05, EU:C:2008:117, præmis 30).

26

Domsstolen har imidlertid også fastslået, at det for en »sammensat« betegnelse, der er registreret i overensstemmelse med forordning nr. 2081/92, gælder, at en manglende angivelse vedrørende denne i en fodnote i forordningen om registrering af betegnelsen om, at anmodningen om registrering ikke omfatter en af delene af denne betegnelse, ikke nødvendigvis medfører, at hver af disse dele nyder beskyttelse. Domstolen har præciseret, at selv om der kan være grundlag for den antagelse, at det følger af artikel 13 i forordning nr. 2081/92, at den ved denne bestemmelse tillagte beskyttelse, når der ikke foreligger særlige omstændigheder, som peger i modsat retning, ikke alene omfatter den pågældende sammensatte betegnelse som sådan, men også dennes enkelte dele, gælder dette kun, hvis den pågældende betegnelse hverken er en artsbetegnelse eller en almindelig betegnelse (jf. i denne retning dom af 9.6.1998, Chiciak og Fol, C-129/97 og C-130/97, EU:C:1998:274, præmis 37 og 39).

27

Eftersom den ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, som var indeholdt i forordning nr. 2081/92, hvad angår beskyttelsen af disse betegnelser uden væsentlige ændringer er gengivet i forordning nr. 510/2006 og derefter i forordning nr. 1151/2012, og eftersom bestemmelserne i førstnævnte forordnings artikel 13 ligeledes uden væsentlige ændringer er gengivet i artikel 13 i hver af disse efterfølgende forordninger, må det konstateres, at denne retspraksis fortsat er relevant, og at den derfor ligeledes finder anvendelse på sammensatte betegnelser som den omhandlede BGB, der er registreret i overensstemmelse med forordning nr. 510/2006 og nu beskyttet ved forordning nr. 1151/2012.

28

Det fremgår imidlertid af de specifikke omstændigheder vedrørende registreringen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« – ved forordning nr. 583/2009 – at den beskyttelse, som blev givet til denne betegnelse, ikke kan omfatte de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.

29

Det bemærkes i denne henseende, at man ikke kan udskille en retsakts konklusion fra dens betragtninger, hvorfor den om nødvendigt må fortolkes under hensyntagen til de betragtninger, som har ført til dens vedtagelse (dom af 27.6.2000, Kommissionen mod Portugal, C-404/97, EU:C:2000:345, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis, og af 29.4.2004, Italien mod Kommissionen, C-91/01, EU:C:2004:244, præmis 49).

30

I det foreliggende tilfælde fremgår det af ottende betragtning til forordning nr. 583/2009, at det er betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena«, som har en uomtvistet berømmelse på både det nationale og det internationale marked, og at det derfor er denne sammensatte betegnelse som sådan, der opfylder betingelserne for den specifikke berømmelse for det produkt, der svarer til denne.

31

Desuden er det hvad angår Forbundsrepublikken Tysklands og Den Hellenske Republiks indsigelser mod registreringen af betegnelsen i tiende betragtning til denne forordning angivet, at disse »ikke vedrører betegnelsen som helhed, dvs. »Aceto Balsamico di Modena«, men kun visse elementer af betegnelsen, nemlig udtrykkene »aceto«, »balsamico« og »aceto balsamico« eller oversættelser heraf«, at »[b]eskyttelsen […] imidlertid [gives] til den sammensatte betegnelse »Aceto Balsamico di Modena««, og at »[d]e enkelte ikke-geografiske udtryk i den sammensatte betegnelse og oversættelser heraf […], selv når de sammenstilles, [kan] anvendes i [EU] under overholdelse af principperne og reglerne for [EU’s] retspraksis«.

32

Følgelig angives det i 11. betragtning til denne forordning, at »[i] lyset af ovenstående bør betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« derfor optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«.

33

Det følger således utvetydigt af betragtningerne til forordning nr. 583/2009, at de ikke-geografiske udtryk i den omhandlede BGB, nemlig »aceto« og »balsamico« og kombinationen og oversættelser heraf, ikke er omfattet af den beskyttelse, som blev givet til BGB’en »Aceto Balsamico di Modena« ved forordning nr. 510/2006, og som nu er sikret ved forordning nr. 1151/2012.

34

Desuden er det for det første ubestridt, at ordet »aceto« er en almindelig betegnelse, således som Domstolen allerede har fastslået (jf. i denne retning dom af 9.12.1981, Kommissionen mod Italien, 193/80, EU:C:1981:298, præmis 25 og 26). For det andet er ordet »balsamico« den italienske oversættelse af adjektivet »balsamisk«, som ikke har nogen geografisk konnotation, og som med hensyn til eddike er almindeligt anvendt til at betegne en eddike, som er kendetegnet ved en sursød smag. Der er følgelig ligeledes tale om en almindelig betegnelse som omhandlet i den retspraksis, der er anført i nærværende doms præmis 26.

35

Endelig bemærkes, at som generaladvokaten ligeledes i det væsentlige har fremhævet i punkt 57 og 58 i forslaget til afgørelse, er denne fortolkning påkrævet under hensyn til registreringerne af BOB’erne »Aceto balsamico tradizionale di Modena« og »Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia«, som Kommissionen som anført i betragtningerne til forordning nr. 583/2009 i øvrigt også tog i betragtning ved vedtagelsen af denne. Anvendelsen i disse BOB’ers benævnelse af ordene »aceto« og »balsamico« og anvendelsen af kombinationen og oversættelserne heraf kan nemlig ikke anses for at kunne skade den beskyttelse, som er tildelt den omhandlede BGB.

36

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 1 i forordning nr. 583/2009 skal fortolkes således, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« ikke omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.

37

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:

Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af 3. juli 2009 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aceto Balsamico di Modena (BGB)) skal fortolkes således, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« ikke omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.