Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0753

    Sag C-753/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. april 2020 — Föreningen Svenska Tonsättares Internationella Musikbyrå u.p.a. (Stim) og Svenska artisters och musikers intresseorganisation ek. för. (SAMI) mod Fleetmanager Sweden AB og Nordisk Biluthyrning AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – artikel 3, stk. 1 – direktiv 2006/115/EF – artikel 8, stk. 2 – begrebet »overføring til almenheden«/»kommunikation til offentligheden« – biludlejningsvirksomhed, hvis biler alle har en radio som standardudstyr)

    EUT C 222 af 6.7.2020, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.7.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 222/12


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. april 2020 — Föreningen Svenska Tonsättares Internationella Musikbyrå u.p.a. (Stim) og Svenska artisters och musikers intresseorganisation ek. för. (SAMI) mod Fleetmanager Sweden AB og Nordisk Biluthyrning AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige)

    (Sag C-753/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - artikel 3, stk. 1 - direktiv 2006/115/EF - artikel 8, stk. 2 - begrebet »overføring til almenheden«/»kommunikation til offentligheden« - biludlejningsvirksomhed, hvis biler alle har en radio som standardudstyr)

    (2020/C 222/13)

    Processprog: svensk

    Den forelæggende ret

    Högsta domstolen

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Föreningen Svenska Tonsättares Internationella Musikbyrå u.p.a. (Stim) og Svenska artisters och musikers intresseorganisation ek. för. (SAMI)

    Sagsøgte: Fleetmanager Sweden AB og Nordisk Biluthyrning AB

    Konklusion

    Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet og artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret skal fortolkes således, at udlejning af biler, der er udstyret med radioapparater, ikke udgør en overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden som omhandlet i disse bestemmelser.


    (1)  EUT C 65 af 18.2.2019.


    Top