Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0049

    Sag C-49/18: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. februar 2019 — Carlos Escribano Vindel mod Ministerio de Justicia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Catalunya — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — finanspolitiske stramninger — nedsættelse af lønningerne i den nationale offentlige forvaltning — betingelser — forskellig indvirkning — socialpolitik — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — direktiv 2000/78/EF — artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra b) — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 21 — domstolenes uafhængighed — artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU)

    EUT C 131 af 8.4.2019, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.4.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 131/13


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. februar 2019 — Carlos Escribano Vindel mod Ministerio de Justicia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Catalunya — Spanien)

    (Sag C-49/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - finanspolitiske stramninger - nedsættelse af lønningerne i den nationale offentlige forvaltning - betingelser - forskellig indvirkning - socialpolitik - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - direktiv 2000/78/EF - artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra b) - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 21 - domstolenes uafhængighed - artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU)

    (2019/C 131/15)

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Tribunal Superior de Justicia de Catalunya

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Carlos Escribano Vindel

    Sagsøgt: Ministerio de Justicia

    Konklusion

    1)

    Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de med forbehold for den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i forbindelse med generelle foranstaltninger om lønnedsættelse forbundet med forpligtelsen til at nedbringe et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud har fastsat forskellige procentvise lønnedsættelser for grundlønninger og supplerende lønninger til medlemmerne af dommerstanden, hvilket ifølge den forelæggende ret har vist sig at indebære større procentvise lønnedsættelser for de dommere, der tilhører to løngrupper i denne dommerstands lavere kategorier, end for de dommere, der tilhører en løngruppe i den nævnte dommerstands højere kategori, selv om de førstnævnte oppebærer en lavere løn, generelt er yngre og generelt har mindre anciennitet end de sidstnævnte.

    2)

    Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at princippet om domstolenes uafhængighed ikke er til hinder for, at der på sagsøgeren i hovedsagen anvendes en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der uden hensyn til karakteren af de udøvede funktioner, til anciennitet eller til vigtigheden af de udførte arbejdsopgaver i forbindelse med generelle foranstaltninger om lønnedsættelse forbundet med forpligtelsen til at nedbringe et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud har fastsat forskellige procentvise lønnedsættelser for grundlønninger og supplerende lønninger til medlemmerne af dommerstanden, hvilket ifølge den forelæggende ret har vist sig at indebære større procentvise lønnedsættelser for de dommere, der tilhører to løngrupper i denne dommerstands lavere kategorier, end for de dommere, der tilhører en løngruppe i den nævnte dommerstands højere kategori, selv om de førstnævnte oppebærer en lavere løn end de sidstnævnte, for så vidt som det lønniveau, som sagsøgeren i hovedsagen har efter den i hovedsagen omhandlede lønnedsættelse, er i overensstemmelse med vigtigheden af de arbejdsopgaver, som han varetager, og følgelig sikrer hans uafhængige bedømmelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


    (1)  EUT C 152 af 30.4.2018.


    Top