Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0503

    Sag C-503/17: Sag anlagt den 21. august 2017 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    EUT C 347 af 16.10.2017, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.10.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 347/21


    Sag anlagt den 21. august 2017 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    (Sag C-503/17)

    (2017/C 347/28)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Tomat og J. Tomkin, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/60/EF (1) ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof som brændstof til private fritidsfartøjer.

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Kommissionen er af den opfattelse, at det er grundlæggende uforeneligt med direktiv 95/60/EF (»afgiftsmærkningsdirektivet«) at tillade salg af mærket brændstof til fremdrift af fritidsfartøjer. Forpligtelsen til at mærke brændstof, der har været genstand for den reducerede punktafgiftssats, er specifikt beregnet til at sikre, at dette brændstof klart kan skelnes fra brændstof, hvoraf der er blevet betalt fuld afgift. Virkningen af den nationale foranstaltning er imidlertid, at det, hvor mærket brændstof findes i en tank i et privat fritidsfartøj, der er blevet påfyldt i Det Forenede Kongerige, ikke ud fra mærkningen er muligt at fastslå, om det anvendte brændstof var genstand for en fuld eller reduceret punktafgiftssats.


    (1)  Rådets direktiv 95/60/EF af 27.11.1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (EFT 1995, L 291, s. 46).


    Top