–

Eurobolt BV ved C. van Oosten,

–

den nederlandske regering ved K. Bulterman og M.A.M. de Ree, som befuldmægtigede,

–

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato F. De Luca og P. Gentili,

–

Rådet for Den Europæiske Union ved H. Marcos Fraile og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af avocat N. Tuominen,

–

Europa-Kommissionen ved F. Ronkes Agerbeek, H. Krämer, N. Kuplewatzky og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 15, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51, herefter »grundforordningen«), af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 af 18. juli 2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT 2011, L 194, s. 6).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en sag anlagt af Eurobolt BV vedrørende opkrævning af antidumpingtold på importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål i Den Europæiske Union.

3

På tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen var Unionens vedtagelse af antidumpingforanstaltninger reguleret af grundforordningen.

4

Følgende fremgik af 12., 24. og 25. betragtning til denne forordning:

[…]

5

Grundforordningens artikel 6, stk. 7, havde følgende ordlyd:

»De klagere, importører og eksportører samt deres repræsentative sammenslutninger, brugere og forbrugerorganisationer, som har givet sig til kende i henhold til artikel 5, stk. 10, samt repræsentanterne for eksportlandet kan på skriftlig anmodning få indsigt i alle oplysninger, som parter i undersøgelsen har indgivet, i modsætning til interne dokumenter udarbejdet af myndighederne i Fællesskabet eller dets medlemsstater, forudsat at disse oplysninger har betydning for fremlæggelsen af deres sag, at de ikke er fortrolige som omhandlet i artikel 19, og at de anvendes som led i undersøgelsen. De pågældende parter kan meddele deres syn på sådanne oplysninger, og der skal tages hensyn til deres bemærkninger i det omfang, de er tilstrækkeligt dokumenteret i svaret.«

6

Denne forordnings artikel 13 med overskriften »Omgåelse« fastsatte:

»1.   Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Antidumpingtold, der ikke er højere end den restantidumpingtold, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 5, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås. Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Fællesskabet eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og Fællesskabet, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomiske begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

[…]

3.   Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i det rådgivende udvalg ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Rådet på forslag fra Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller den dato, på hvilken der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning finder med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser anvendelse på nærværende artikel.

[…]«

7

Forordningens artikel 15 med overskriften »Konsultationer« bestemte:

»1.   Alle konsultationer, der er omhandlet i denne forordning, finder sted i et rådgivende udvalg, der er sammensat af repræsentanter for samtlige medlemsstater og med en repræsentant for Kommissionen som formand. Konsultationer indledes omgående på en medlemsstats anmodning eller på Kommissionens initiativ og finder under alle omstændigheder sted så hurtigt, at det er muligt at overholde de frister, der er fastsat ved denne forordning.

2.   Udvalget indkaldes af formanden; Denne skal hurtigst muligt og senest ti dage før mødet tilsende medlemsstaterne alle relevante oplysninger.

3.   Konsultationerne kan om nødvendigt finde sted skriftligt. I så fald underretter Kommissionen medlemsstaterne og fastsætter en frist, inden for hvilken de kan afgive udtalelse eller anmode om mundtlige konsultationer, som formanden foranstalter, for så vidt sådanne mundtlige konsultationer kan finde sted så hurtigt, at det er muligt at overholde de frister, der er fastsat ved denne forordning.

4.   Konsultationerne omfatter især:

8

Den 26. januar 2009 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2009, L 29, s. 1).

9

Ved forordning (EU) nr. 966/2010 af 27. oktober 2010 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT 2010, L 282 s. 29), indledte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, på eget initiativ en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der var indført over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Kina.

10

Desuden pålagde Kommissionen i artikel 2 i forordning nr. 966/2010 toldmyndighederne at indføre registrering af den import, der var beskrevet i denne forordning.

11

Eurobolt er et selskab med hjemsted i ’s-Heerenberg (Nederlandene), der handler med skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, som det køber fra producenter og leverandører med hjemsted i Asien med henblik på at sælge dem i EU.

12

Efter at der ved forordning nr. 91/2009 blev indført antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Kina, besluttede Eurobolt at købe disse fra to producenter, som er etableret i Malaysia, nemlig TZ Fasteners (herefter »TZ«) og HBS Fasteners Manufacturing (herefter »HBS«).

13

I perioden fra den 29. oktober 2010 til den 4. august 2011 indgav Eurobolt 32 angivelser i Nederlandene med henblik på overgang til fri omsætning af stålvarer købt hos HBS og TZ. Malaysia blev i angivelserne anført som oprindelsesland. I overensstemmelse med forordning nr. 966/2010 registrerede og ekspederede toldmyndighederne disse varer til fri omsætning uden at opkræve antidumpingtold.

14

Efter offentliggørelsen af denne forordning blev myndighederne i Folkerepublikken Kina og Malaysia, kendte importører i disse lande – hvoraf den ene var Eurobolt – samt den relevante EU-erhvervsgren af Kommissionen orienteret om indledningen af den i den nævnte forordning fastsatte undersøgelse.

15

I forbindelse med denne undersøgelse gav HBS og TZ sig til kende over for Kommissionen, og de indgav besvarelser af spørgeskemaet om antidumping. Eurobolt gav sig også til kende som berørt part.

16

Ved skrivelse af 26. maj 2011 fremsendte Kommissionen de foreløbige resultater af sin undersøgelse til Eurobolt. Den 13. juni 2011 besvarede Eurobolt denne skrivelse skriftligt inden for den fastsatte frist. Det rådgivende udvalg mødtes den 15. juni 2011.

17

Ved gennemførelsesforordning nr. 723/2011 blev den endelige antidumpingtold på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål fra Kina udvidet til at omfatte visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om de var angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

18

Efter denne gennemførelsesforordnings ikrafttræden foretog de kompetente nederlandske myndigheder en kontrol efter import hos Eurobolt, i medfør af hvilken sidstnævnte blev pålagt at betale antidumpingtold på 587802,20 EUR.

19

Efter forgæves at have indgivet en klage over opkrævningen af denne antidumpingtold hos toldkontoret i Nijmegen (Nijmegen, Nederlandene) anlagde Eurobolt sag ved rechtbank Noord-Holland (retten i første instans i Nordholland, Nederlandene), idet selskabet bl.a. gjorde gældende, at udvidelsen ved gennemførelsesforordning nr. 723/2011 af den antidumpingtold, der blev indført ved forordning nr. 91/2009, til også at omfatte på importen af de omhandlede varer afsendt fra Malaysia, var ugyldig.

20

Da denne retsinstans ved dom af 1. august 2013 ikke gav selskabet medhold, iværksatte Eurobolt appel ved Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene), som ved dom af 8. september 2015 heller ikke gav Eurobolt medhold, idet den bl.a. fandt, at det ikke var nødvendigt at forelægge et præjudicielt spørgsmål for Domstolen om gyldigheden af gennemførelsesforordning nr. 723/2011.

21

Den 12. oktober 2015 iværksatte Eurobolt appel ved den forelæggende ret. Selskabet har gjort gældende, at gennemførelsesforordningen er ugyldig i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, da dets ret til forsvar var blevet tilsidesat af Kommissionen i løbet af undersøgelsen. Denne undlod således i strid med grundforordningens artikel 15, stk. 2, at tilsende medlemmerne af det rådgivende udvalg de væsentlige oplysninger, som Eurobolt havde sendt til Kommissionen, mindst ti dage før udvalgets møde.

22

I denne sammenhæng er den forelæggende ret for det første i tvivl om omfanget af de nationale domstoles kompetence med hensyn til vurderingen af EU-retsakters gyldighed, navnlig med henvisning til chartrets artikel 47. For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, hvilken fortolkning der skal anlægges af grundforordningens artikel 15, stk. 2. Det fremgår således af Domstolens praksis, at manglende overholdelse af procedureregler kan medføre annullation af en retsakt på grundlag af en tilsidesættelse af væsentlige formkrav. Spørgsmålet er således, hvorvidt Kommissionens tilsidesættelse i nærværende sag af den forpligtelse, som er fastsat i den nævnte bestemmelse, kan medføre, at gennemførelsesforordning nr. 723/2011 er ugyldig.

23

På denne baggrund har Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

24

Med spørgsmål 1, litra a) og c), ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at en borger for at anfægte gyldigheden af en afledt EU-retsakt ved en national ret kan påberåbe sig klagepunkter, der kan fremføres i forbindelse med et annullationssøgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, herunder klagepunkter vedrørende manglende overholdelse af betingelserne for retsaktens vedtagelse.

25

Som det fremgår af fast retspraksis, indeholder Domstolens kompetence til i medfør af artikel 267 TEUF at træffe afgørelse vedrørende gyldigheden af retsakter udstedt af EU’s institutioner ikke nogen begrænsning med hensyn til de grunde, der kan påberåbes til anfægtelse af gyldigheden af de nævnte retsakter (dom af 12.12.1972, International Fruit Company m.fl., 21/72-24/72, EU:C:1972:115, præmis 5, og af 16.6.1998, Racke, C-162/96, EU:C:1998:293, præmis 26).

26

Følgelig skal spørgsmål 1, litra a) og c), besvares med, at artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at en borger for at anfægte gyldigheden af en afledt EU-retsakt ved en national ret kan påberåbe sig klagepunkter, der kan fremføres i forbindelse med et annullationssøgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, herunder klagepunkter vedrørende manglende overholdelse af betingelserne for en sådan retsakts vedtagelse.

27

Med det første spørgsmål, litra b), ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at en national ret kan rette henvendelse til de EU-institutioner, der har medvirket ved vedtagelsen af en afledt EU-retsakt, hvis gyldighed anfægtes ved den nationale ret, med henblik på fra disse at indhente oplysninger hvad angår de forhold, som de har taget i betragtning eller burde have taget i betragtning ved vedtagelsen af denne retsakt.

28

Det skal bemærkes, at de nationale retter kan behandle spørgsmålet om gyldigheden af en EU-retsakt, og at de, dersom de finder, at anbringenderne vedrørende ugyldigheden, som rejses ex officio, eller som parterne har påberåbt sig, savner grundlag, også kan forkaste disse anbringender og fastslå, at retsakten er fuldt ud gyldig (jf. i denne retning dom af 16.6.1981, Salonia, 126/80, EU:C:1981:136, præmis 7, og af 22.10.1987, Foto-Frost, 314/85, EU:C:1987:452, præmis 14). Derimod er de nationale retter ikke beføjet til selv at fastslå ugyldigheden af retsakter fra EU-institutionerne (dom af 6.12.2005, Gaston Schul Douane-expediteur, C-461/03, EU:C:2005:742, præmis 17).

29

Det følger heraf, at hvis de af parterne fremsatte anbringender er tilstrækkelige til at overbevise den nationale ret om ugyldigheden af en EU-retsakt, skal denne alene på grundlag heraf spørge Domstolen om retsaktens gyldighed uden at foretage yderligere undersøgelser heraf. Som det fremgår af dom af 22. oktober 1987, Foto-Frost (314/85, EU:C:1987:452, præmis 18), er Domstolen således bedst egnet til at træffe afgørelse om gyldigheden af afledte EU-retsakter, for så vidt som de EU-institutioner, hvis retsakter anfægtes, i medfør af artikel 23, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol har adgang til at indgive skriftlige indlæg til Domstolen og forsvare gyldigheden af disse akter. Endvidere kan Domstolen i medfør af statuttens artikel 24, stk. 2, afkræve de af EU’s institutioner, organer eller agenturer, der ikke er parter i retssagen, enhver oplysning, som den finder nødvendig for sagens behandling.

30

Den nationale ret kan imidlertid forud for en eventuel præjudiciel forelæggelse for Domstolen rette henvendelse til en EU-institution for at indhente oplysninger og enkeltstående elementer fra institutionen, som den finder nødvendige med henblik på at fjerne enhver tvivl hos den nationale ret om gyldigheden af den pågældende EU-retsakt, og således undgå en præjudiciel forelæggelse for Domstolen vedrørende retsaktens gyldighed.

31

I denne henseende fremgår det af Domstolens praksis, at EU-institutionerne er forpligtet til loyalt samarbejde med medlemsstaternes retsinstanser, som har til opgave at påse, at EU-retten anvendes og overholdes i det nationale retssystem. I denne forbindelse skal institutionerne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, TEU, meddele de nævnte myndigheder de oplysninger og dokumenter, som de er blevet anmodet om i forbindelse med udøvelsen af deres kompetencer, medmindre et afslag på at meddele oplysningerne er begrundet i legitime hensyn, såsom bl.a. beskyttelsen af tredjemands rettigheder eller Unionens uafhængighed (jf. i denne retning kendelse af 6.12.1990, Zwartveld m.fl., C-2/88-IMM, EU:C:1990:440, præmis 10 og 11).

32

Følgelig skal det første spørgsmål, litra b), besvares med, at artikel 267 i TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at en national ret forud for en præjudiciel forelæggelse for Domstolen kan rette henvendelse til de EU-institutioner, der har medvirket ved vedtagelsen af en afledt EU-retsakt, hvis gyldighed anfægtes ved den nationale ret, med henblik på fra disse at indhente oplysninger og enkeltstående elementer, som den finder nødvendige med henblik på at fjerne enhver tvivl hos den nationale ret om gyldigheden af den pågældende EU-retsakt, og undgå en præjudiciel forelæggelse for Domstolen vedrørende gyldigheden af denne retsakt.

33

Med det andet spørgsmål, litra a)-c), som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordning nr. 723/2011 er ugyldig med henvisning til grundforordningens artikel 15, stk. 2, idet de bemærkninger, som Eurobolt indgav som svar på Kommissionens konstateringer – hvis disse er relevante oplysninger som omhandlet i denne bestemmelse – ikke blev stillet til rådighed for det rådgivende udvalg senest ti arbejdsdage før dets møde.

34

Det bemærkes indledningsvis, at som det fremgår af grundforordningens artikel 15, stk. 1, finder alle konsultationer, der er omhandlet i denne forordning, sted i et rådgivende udvalg, der er sammensat af repræsentanter for samtlige medlemsstater og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

35

Den nævnte forordnings artikel 15, stk. 2, fastsætter, at dette rådgivende udvalg indkaldes til møde af formanden, som »hurtigst muligt og senest ti dage før mødet [skal] tilsende medlemsstaterne alle relevante oplysninger«.

36

I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at mødet i det rådgivende udvalg blev afholdt den 15. juni 2011, dvs. to dage efter at Eurobolt inden for den frist, der var blevet fastsat herfor, fremsatte sine bemærkninger som svar på Kommissionens konstateringer.

37

Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt grundforordningens artikel 15, stk. 2, derfor er blevet tilsidesat, således at gennemførelsesforordning nr. 723/2011 behæftes med ugyldighed, skal det først undersøges, om disse bemærkninger var omfattet af begrebet »relevante oplysninger« som omhandlet i denne bestemmelse.

38

Det må herved konstateres, at henset til de generelle vendinger, som anvendes i grundforordningens artikel 15, stk. 2, skal begrebet »relevante oplysninger« fortolkes meget bredt. Da »alle« relevante oplysninger ifølge bestemmelsens ordlyd skal tilsendes medlemsstaterne, fremgår det tilsvarende klart af denne bestemmelse, at den tilsigter at give det rådgivende udvalg et så fuldstændigt informationsgrundlag som muligt.

39

Endvidere fremhæves betydningen af de berørte parters mulighed for at blive hørt og forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen af 12. betragtning til denne forordning.

40

De i hovedsagen omhandlede bemærkninger blev i nærværende sag fremsat af Eurobolt i selskabets egenskab af berørt part inden for rammerne af en undersøgelse indledt af Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3. Disse bemærkninger havde til formål at svare på de foreløbige konklusioner, som Kommissionen havde vedtaget.

41

Eurobolt tilkendegav således sin opfattelse og fremsendte oplysninger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 6, stk. 7.

42

Derfor udgjorde de af Eurobolt fremsatte oplysninger, som anført af generaladvokaten i punkt 47-50 i forslaget til afgørelse, relevante oplysninger som omhandlet i grundforordningens artikel 15, stk. 2.

43

Det følger heraf, at denne bestemmelse er blevet tilsidesat, idet disse oplysninger ikke blev tilsendt medlemsstaterne senest ti dage før mødet i det rådgivende udvalg, således som anført i nærværende doms præmis 36.

44

Det skal derfor i næste række undersøges, om denne tilsidesættelse af grundforordningens artikel 15, stk. 2, kan behæfte gennemførelsesforordning nr. 723/2011 med ugyldighed.

45

Det skal indledningsvis bemærkes, at vedtagelsen i henhold til grundforordningen af antidumpingforanstaltninger, såsom gennemførelsesforordning nr. 723/2011, sker på grundlag af en procedure, navnlig en undersøgelse, hvor medlemsstaterne, der er repræsenteret i det rådgivende udvalg, i bestemte faser skal konsulteres, hvilket fremhæves i 24. betragtning til grundforordningen.

46

Det er med henblik på en sådan konsultation, at grundforordningens artikel 15, stk. 2, fastsætter, at det rådgivende udvalg skal tilsendes alle relevante oplysninger »hurtigst muligt og senest ti dage før mødet«.

47

I denne henseende følger det af selve ordlyden af denne bestemmelse, der er affattet i ubetingede vendinger, at den deri fastsatte frist på ti dage er af bindende karakter (jf. analogt dom af 29.7.2010, Grækenland mod Kommissionen, C-54/09 P, EU:C:2010:451, præmis 46).

48

Det fremgår videre af 25. betragtning til grundforordningen, at idet de pågældende oplysninger »ofte [er] af høj teknisk art og indebærer en grundig økonomisk og juridisk analyse«, har den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 15, stk. 2, til formål at give de medlemsstater, der er repræsenteret i det rådgivende udvalg, tilstrækkelig tid til at gennemgå disse oplysninger i ro og mag før mødet heri (jf. analogt dom af 20.9.2017, Tilly-Sabco mod Kommissionen, C-183/16 P, EU:C:2017:704, præmis 102).

49

Denne frist tilsigter desuden ligeledes at sikre, at medlemsstaternes regeringer gennem deres repræsentanter i det rådgivende udvalg gør sig bekendt med alle relevante oplysninger vedrørende en undersøgelse, således at disse regeringer gennem interne og eksterne konsultationer kan definere et standpunkt med henblik på i dette udvalg hver især at sikre deres egne interesser (jf. analogt dom af 20.9.2017, Tilly-Sabco mod Kommissionen, C-183/16 P, EU:C:2017:704, præmis 103).

50

Endelig skal det tilføjes, at denne frist tilsigter at sikre, at der i forbindelse med konsultationsproceduren i det rådgivende udvalg kan tages behørigt hensyn til de oplysninger og bemærkninger, som de berørte parter har ret til at fremsætte i forbindelse med en undersøgelse, således som det er blevet anført i nærværende doms præmis 39.

51

På denne baggrund, og således som generaladvokaten navnlig har anført i punkt 61 og 66 i forslaget til afgørelse, udgør kravet i grundforordningens artikel 15, stk. 2, om at tilsende det rådgivende udvalg alle relevante oplysninger senest ti arbejdsdage før dets møde, en væsentlig formforskrift med hensyn til procedurens lovlighed, hvis tilsidesættelse medfører, at den pågældende retsakt er ugyldig (jf. analogt dom af 10.2.1998, Tyskland mod Kommissionen, C-263/95, EU:C:1998:47, præmis 32, og af 20.9.2017, Tilly-Sabco mod Kommissionen, C-183/16 P, EU:C:2017:704, præmis 114).

52

Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at gennemførelsesforordning nr. 723/2011 er ugyldig, idet den blev vedtaget i strid med grundforordningens artikel 15, stk. 2.

53

Da sagen i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret: