–

SIA »KPMG Baltics«, som kurator for AS »Latvijas Krājbanka«, ved bobestyrer M. J. Ozoliņš,

–

den lettiske regering ved I. Kucina og E. Petrocka-Petrovska, som befuldmægtigede,

–

den tjekkiske regering ved M. Smolek, J. Vláčil og O. Serdula, som befuldmægtigede,

–

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Rocchitta,

–

Europa-Kommissionen ved H. Tserepa-Lacombe og I. Rubene, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT 1998, L 166, s. 45), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 (EUT 2009, L 146, s. 37) (herefter »direktiv 98/26«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem SIA »KPMG Baltics« som kurator for AS »Latvijas Krājbanka« og SIA »Ķipars AI« vedrørende gennemførelse af en betalingsordre afgivet af sidstnævnte til Latvijas Krājbanka.

3

I første til fjerde betragtning til direktiv 98/26 anføres følgende:

4

Direktivets artikel 1 har følgende ordlyd:

»Bestemmelserne i dette direktiv gælder for:

5

Direktivets artikel 2 fastsætter:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

[…]

6

Samme direktivs artikel 3 bestemmer:

»1.   Overførselsordrer og netting har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager (i det pågældende system eller i et interoperabelt system) eller mod systemoperatøren af et interoperabelt system, der ikke er deltager.

[…]

3.   Tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et system, fastsættes i det pågældende systems regler. Hvis den nationale lovgivning, som systemet er underlagt, indeholder bestemmelser om, hvornår en overførselsordre er indgået, skal det pågældende systems regler være i overensstemmelse med sådanne bestemmelser.

[…]«

7

Den 17. november 2011 afgav Ķipars AI, som var indehaver af en almindelig løbende konto i Latvijas Krājbanka, en ordre til denne bank om at overføre hele det disponible beløb på denne konto til en anden konto, som selskabet havde i en anden bank. Denne ordre indgik i Latvijas Krājbankas interne afviklingssystem, og beløbet blev debiteret Ķipars AI’s løbende konto og registreret på en mellemliggende konto i Latvijas Krājbanka med henblik på overførslen. Betalingsordren blev imidlertid ikke afsluttet, da Finanšu un kapitāla tirgus komisija (finans- og kapitalmarkedsudvalg, Letland) nogle timer senere nedlagde forbud mod, at Latvijas Krājbanka udførte transaktioner vedrørende beløb på over 100000 EUR, og banken efterfølgende blev erklæret insolvent. KPMG Baltics blev udpeget til kurator for Latvijas Krājbanka.

8

Da retten i første instans og appelretten gav Ķipars AI medhold i det søgsmål, som selskabet anlagde med henblik på gennemførelse af betalingsordren, iværksatte KPMG Baltics kassationsanke ved den forelæggende ret. I forbindelse med sidstnævnte sag har Ķipars AI navnlig påberåbt sig bestemmelserne i direktiv 98/26. Selv om den forelæggende ret i princippet er af den opfattelse, at dette direktiv ikke finder anvendelse i forholdet mellem private parter og kreditinstitutter, og følgelig ikke på den i hovedsagen omhandlede betalingsordre, er retten dog i tvivl på dette punkt, idet den finder, at begrebet »overførselsordre« som omhandlet i nævnte direktiv også kan omfatte en sådan betalingsordre, henset til karakteren af overførslen af midler.

9

Under disse omstændigheder har Augstākā tiesa (øverste domstol, Letland) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

10

KPMG Baltics og den lettiske regering har i det væsentlige anfægtet Domstolens kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål med den begrundelse, at den i hovedsagen omhandlede betalingsordre ikke henhører under anvendelsesområdet for direktiv 98/26, og at tvisten i hovedsagen derfor ikke har nogen tilknytning til EU-retten.

11

I denne henseende skal det for det første bemærkes, at den forelæggende ret med sit første spørgsmål netop ønsker at få afgjort, om den i hovedsagen omhandlede betalingsordre er omfattet af begrebet »overførselsordre« som omhandlet i direktiv 98/26 og følgelig af direktivets anvendelsesområde. KPMG Baltics’ og den lettiske regerings argumentation om, at denne betalingsordre ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er således uadskilleligt forbundet med besvarelsen af det første materielle spørgsmål og har følgelig ingen indvirkning på Domstolens kompetence til at besvare dette spørgsmål (jf. analogt dom af 10.9.2015, Wojciechowski, C-408/14, EU:C:2015:591, præmis 29, og af 26.9.2018, Staatssecretaris van Veiligheid en justitie (opsættende virkning af appelsager), C-180/17, EU:C:2018:775, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

12

Hvad for det andet angår det andet spørgsmål er dette kun forelagt for det tilfælde, at det første spørgsmål besvares bekræftende, dvs. for det tilfælde, at den i hovedsagen omhandlede betalingsordre er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 98/26. Under disse omstændigheder kan heller ikke det andet spørgsmål anses for at falde uden for Domstolens kompetence.

13

Domstolen har herefter kompetence til at besvare de forelagte spørgsmål.

14

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en betalingsordre som den i hovedsagen omhandlede, som er afgivet af en indehaver af en almindelig løbende konto til et kreditinstitut med henblik på overførsel af midler til et andet kreditinstitut, er omfattet af begrebet »overførselsordre« som omhandlet i direktiv 98/26 og følgelig af direktivets anvendelsesområde.

15

Som det fremgår af første til fjerde betragtning til dette direktiv, har direktivet til formål at mindske den systembetingede risiko og sikre stabiliteten i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer ved at minimere den forstyrrelse af et sådant system, som en insolvensbehandling mod en af systemets deltagere fører med sig.

16

Med henblik herpå bestemmer direktivet bl.a. i artikel 3, stk. 1, at overførselsordrer har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning.

17

I det foreliggende tilfælde blev den i hovedsagen omhandlede betalingsordre afgivet af Ķipars AI, som var indehaver af en almindelig løbende konto i Latvijas Krājbanka, til denne bank med henblik på overførsel af hele det disponible beløb på den løbende konto til en konto, som Ķipars AI havde i et andet kreditinstitut. Med henblik på at afgøre, om en sådan betalingsordre er omfattet af begrebet »overførselsordre« som omhandlet i direktiv 98/26 og dermed af direktivets anvendelsesområde, må der henvises til direktivets artikel 1 om dets anvendelsesområde og til definitionerne i dets artikel 2.

18

I denne henseende bemærkes, at i henhold til artikel 1 i direktiv 98/26 gælder direktivets bestemmelser for systemer som defineret i artikel 2, litra a), for deltagere i et sådant system og for sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i et sådant system eller i forbindelse med transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af centralbank.

19

I direktivets artikel 2, litra a), defineres begrebet »system« i det væsentlige som et formelt arrangement mellem mindst tre deltagere med fælles regler og standardiserede ordninger for clearing eller udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne.

20

Hvad angår begrebet »overførselsordre« fremgår det af artikel 2, litra a), b) og i), i direktiv 98/26, at dette alene vedrører instrukser, som medfører finansielle forpligtelser, og som inden for rammerne af et sådant system afgives af deltagere i systemet til andre deltagere, som skal udføre dem. Begrebet omfatter derimod ikke instrukser, som medfører finansielle forpligtelser, og som afgives af tredjeparter uden for et sådant system.

21

Denne betydning af begrebet »overførselsordre« understøttes af direktivets artikel 3, stk. 1, som betinger beskyttelsen af overførselsordrer i henhold til denne bestemmelse af, at de er »indgået i systemet«.

22

Denne betydning bekræftes desuden navnlig af den omstændighed, at direktivet, således som det fremgår af nærværende doms præmis 15, forfølger et nøje fastlagt og velafgrænset mål, som er at mindske den systembetingede risiko og sikre stabiliteten i de systemer, som direktivet omhandler, ved at minimere insolvensbehandlingers indvirkning på disse systemer. Så længe en instruks, som medfører finansielle forpligtelser, ikke er indgået i et sådant system fra en af systemets deltagere, skaber den manglende udførelse af instruksen som følge af en insolvensbehandling således ikke en systembetinget risiko og påvirker ikke systemets stabilitet. En udvidelse af beskyttelsen i henhold til direktivet af overførselsordrer udstedt af deltagere i de omhandlede systemer inden for disse til at omfatte instrukser, som medfører finansielle forpligtelser, og som afgives af tredjeparter uden for systemerne, ville følgelig gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det mål, som forfølges med direktiv 98/26.

23

Med henblik på at afgøre, om en betalingsordre som den i hovedsagen omhandlede er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 98/26, skal det således undersøges, om den kan anses for at være afgivet inden for rammerne af et system som defineret i direktivets artikel 2, litra a), af en af systemets deltagere.

24

Artikel 2, litra f), i direktiv 98/26 indeholder en udtømmende opregning af de enheder, som begrebet »deltager« omfatter. Disse kan være et »institut«, en »central medkontrahent«, et »afregningsfirma«, et »clearinginstitut« eller en »systemoperatør«. Disse enheder er defineret præcist i direktivets artikel 2, litra b)-e) og p).

25

Det følger imidlertid af definitionerne i sidstnævnte bestemmelser, således som de er gengivet i nærværende doms præmis 5, at en indehaver af en almindelig løbende konto som Ķipars AI ikke svarer til nogen af disse enheder. En sådan indehaver af en løbende konto er navnlig ikke omfattet af begrebet »institut«, som i overensstemmelse med direktivets artikel 2, litra b), udelukkende tager sigte på enheder, som kan have ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af overførselsordrer inden for et system, herunder navnlig kreditinstitutter og investeringsselskaber.

26

Artikel 2, litra f), tredje afsnit, i direktiv 98/26 giver ganske vist medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at en indirekte deltager ved anvendelsen af direktivet kan betragtes som deltager, hvis den systembetingede risiko berettiger dertil. Det fremgår imidlertid ikke af de sagsakter, som Domstolen råder over, at Republikken Letland skulle have udnyttet denne mulighed. Under alle omstændigheder fremgår det af definitionen af begrebet »indirekte deltager« i direktivets artikel 2, litra g), at de enheder, som kan være omfattet af sidstnævnte begreb, er de samme som dem, der er omfattet af begrebet »deltager« som gengivet i nærværende doms præmis 24, idet forskellen mellem en deltager og en indirekte deltager ligger i, at førstnævnte er forbundet til systemet på en direkte måde, hvorimod sidstnævnte kun er det gennem et kontraktforhold med en deltager. Når en indehaver af en almindelig løbende konto som Ķipars AI imidlertid ikke svarer til nogen af disse enheder, kan den pågældende ikke betragtes som en indirekte deltager som omhandlet i direktivets artikel 2, litra f).

27

En betalingsordre, som er afgivet af en sådan indehaver af en almindelig løbende konto, kan således ikke anses for at være afgivet af en deltager i et system som omhandlet i artikel 2, litra a) og f), i direktiv 98/26. Det følger heraf, at en sådan betalingsordre, således som samtlige parter, der har afgivet indlæg for Domstolen, i øvrigt har anført, ikke er omfattet af begrebet »overførselsordre« som omhandlet i direktivet og følgelig heller ikke af dets anvendelsesområde.

28

Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at en betalingsordre som den i hovedsagen omhandlede, som er afgivet af en indehaver af en almindelig løbende konto til et kreditinstitut med henblik på overførsel af midler til et andet kreditinstitut, ikke er omfattet af begrebet »overførselsordre« som omhandlet i direktiv 98/26 og følgelig heller ikke af dets anvendelsesområde.

29

Under hensyn til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

30

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

En betalingsordre som den i hovedsagen omhandlede, som er afgivet af en indehaver af en almindelig løbende konto til et kreditinstitut med henblik på overførsel af midler til et andet kreditinstitut, er ikke omfattet af begrebet »overførselsordre« som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009, og følgelig heller ikke af dette direktivs anvendelsesområde.