Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CJ0497

    Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019.
    Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs (OABA) mod Ministre de l'Agriculture et de l'Alimentation m.fl.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative d'appel de Versailles.
    Præjudiciel forelæggelse – artikel 13 TEUF – dyrevelfærd – forordning (EU) nr. 1099/2009 – beskyttelse af dyrene på aflivningstidspunktet – særlige slagtemetoder foreskrevet ved religiøse ritualer – forordning (EU) nr. 834/2007 – artikel 3 og artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii) – forenelighed med økologisk produktion – forordning (EU) nr. 889/2008 – artikel 57, stk. 1 – Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion.
    Sag C-497/17.

    Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:2019:137

    DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)

    26. februar 2019 ( *1 )

    »Præjudiciel forelæggelse – artikel 13 TEUF – dyrevelfærd – forordning (EU) nr. 1099/2009 – beskyttelse af dyrene på aflivningstidspunktet – særlige slagtemetoder foreskrevet ved religiøse ritualer – forordning (EU) nr. 834/2007 – artikel 3 og artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii) – forenelighed med økologisk produktion – forordning (EU) nr. 889/2008 – artikel 57, stk. 1 – Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion«

    I sag C-497/17,

    angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig) ved afgørelse af 6. juli 2017, indgået til Domstolen den 10. juli 2017, i sagen

    Œuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs (OABA)

    mod

    Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation,

    Bionoor SARL,

    Ecocert France SAS,

    Institut national de l’origine et de la qualité (INAO),

    har

    DOMSTOLEN (Store Afdeling),

    sammensat af præsidenten, K. Lenaerts, vicepræsidenten, R. Silva de Lapuerta, afdelingsformændene J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev, F. Biltgen, K. Jürimäe og C. Lycourgos samt dommerne J. Malenovský, E. Levits, L. Bay Larsen, D. Šváby (refererende dommer), C. Vajda og S. Rodin,

    generaladvokat: N. Wahl,

    justitssekretær: fuldmægtig V. Giacobbo-Peyronnel,

    på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 19. juni 2018,

    efter at der er afgivet indlæg af:

    Œuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs (OABA) ved avocat A. Monod,

    Bionoor SARL ved avocat N. Gardères,

    Ecocert Frankrig SAS ved avocat D. de Laforcade,

    den franske regering ved D. Colas, S. Horrenberger og E. de Moustier, som befuldmægtigede,

    den græske regering ved G. Kanellopoulos og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede,

    den norske regering ved A. Dalheim Jacobsen, T. Bjerre Leming og D. Sørlie Lund, som befuldmægtigede,

    Europa-Kommissionen ved A. Bouquet, A. Lewis og B. Eggers, som befuldmægtigede,

    og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 20. september 2018,

    afsagt følgende

    Dom

    1

    Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 13 TEUF, Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT 2007, L 189, s. 1), Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 834/2007 (EUT 2008, L 250, s. 1), som ændret ved forordning (EU) nr. 271/2010 af 24. marts 2010 (EUT 2010, L 84, s. 19) (herefter »forordning nr. 889/2008«), og af Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT 2009, L 303, s. 1).

    2

    Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem foreningen Œuvre d’Assistance aux bêtes d’Abattoirs (herefter »foreningen OABA«) på den ene side og ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation (landbrugs- og fødevareministeren, herefter »landbrugsministeren«), Bionoor SARL, Ecocert France SAS (herefter »Ecocert«) og Institut national de l’origine et de la qualité (INAO) (det nationale institut for oprindelse og kvalitet, herefter »INAO«) på den anden side vedrørende foreningen OABA’s anmodning om, at reklamering for og markedsføring af oksekødsprodukter af mærket »Tendre France«, der er »halal«-mærkede, og som er forsynet med mærket »økologisk landbrug« (herefter »mærket økologisk landbrug«), forbydes.

    Retsforskrifter

    EU-retten

    Forordning nr. 834/2007

    3

    Første og tredje betragtning til forordning nr. 834/2007 har følgende ordlyd:

    »(1)

    Økologisk produktion er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljøområdet, stor biodiversitet, bevarelsen af naturressourcer, anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode, som imødekommer visse forbrugeres ønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp af naturlige stoffer og processer. Den økologiske landbrugssektor spiller således en dobbelt rolle i samfundet: [P]å den ene side forsyner den et specifikt marked, der efterkommer en forbrugerefterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side leverer den offentlige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt til udvikling af landdistrikter.

    […]

    (3)

    De [EU-]retlige rammer for økologisk produktion bør have som mål at skabe fair konkurrence og et velfungerende indre marked for økologiske produkter og at fastholde og retfærdiggøre forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske. Endvidere bør de sigte mod at skabe vilkår for, at denne sektor kan udvikle sig i takt med produktions- og markedsudviklingen.«

    4

    Denne forordnings artikel 1 med overskriften »Formål, anvendelsesområde og definitioner« bestemmer:

    »1.   Denne forordning danner grundlaget for en bæredygtig udvikling af økologisk produktion og skal samtidig sikre det indre markeds effektive funktion, garantere fair konkurrence, sikre forbrugernes tillid og beskytte forbrugernes interesser.

    Forordningen fastsætter fælles mål og principper til støtte for de regler, der fastsættes i henhold til denne forordning, vedrørende:

    a)

    alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen af økologiske produkter og kontrollen hermed

    b)

    brug af betegnelser, der henviser til økologisk produktion, i forbindelse med mærkning og reklame.

    […]

    3.   Denne forordning gælder for erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med enhver fase i produktionen, tilberedningen og distributionen af produkter, der er omhandlet i stk. 2.

    […]

    4.   Denne forordning berører ikke andre [EU-retlige] bestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med [EU-]retten vedrørende produkter omhandlet i denne artikel, f.eks. bestemmelser om produktion, tilberedning, markedsføring, mærkning og kontrol, herunder lovgivning vedrørende fødevarer og foderstoffer.«

    5

    Nævnte forordnings artikel 2 med overskriften »Definitioner« fastsætter:

    »I denne forordning forstås ved:

    a)

    »økologisk produktion«: brugen af produktionsmetoder i overensstemmelse med reglerne i denne forordning i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen

    b)

    »faser af produktionen, tilberedningen og distributionen«: enhver fase fra og med primærproduktionen af et økologisk produkt til og med dets oplagring, forarbejdning, transport, salg eller levering til den endelige forbruger og, hvor det er relevant, mærkning, reklame, import, eksport og underleverancer

    […]

    i)

    »tilberedning«: aktiviteter i forbindelse med konservering og/eller forarbejdning af økologiske produkter, herunder slagtning og opskæring for animalske produkters vedkommende, samt emballering, mærkning og/eller ændringer i mærkningen vedrørende den økologiske produktionsmetode

    […]«

    6

    Samme forordnings artikel 3 angiver målene med økologisk produktion på følgende måde:

    »De generelle mål med økologisk produktion er:

    a)

    at etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der:

    […]

    iv)

    overholder høje dyrevelfærdsstandarder og navnlig opfylder dyrs artsspecifikke adfærdsbehov

    […]

    c)

    at tilstræbe at fremstille en bred vifte af fødevarer og andre landbrugsprodukter, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter varer, fremstillet ved hjælp af processer, der ikke er til skade for miljø, menneskers sundhed, plantesundhed eller dyrs sundhed og velfærd.«

    7

    Under overskriften »Særlige principper, der gælder for landbrug«, angives det i artikel 5, litra h), i forordning nr. 834/2007, at økologisk landbrug bygger på det specifikke princip om, at »[d]er skal være et højt dyrevelfærdsniveau, der respekterer artsspecifikke behov«.

    8

    Denne forordnings artikel 14, der omhandler »[r]egler for animalsk produktion«, bestemmer følgende i stk. 1:

    »Ud over de generelle regler for landbrugsproduktion i artikel 11 gælder følgende regler for animalsk produktion:

    […]

    b)

    med hensyn til opdrætsmetoder og opstaldningsforhold:

    […]

    viii)

    Enhver form for lidelse, herunder lemlæstelse, skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning.

    […]«

    9

    Under overskriften »Logoer for økologisk produktion« fastsætter forordningens artikel 25 følgende:

    »1.   [EU-]logoet for økologisk produktion må anføres i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.

    [EU-]logoet for økologisk produktion må ikke bruges i forbindelse med produkter fra bedrifter under omlægning og fødevarer omhandlet i artikel 23, stk. 4, litra b) og c).

    2.   Nationale og private logoer kan anvendes til mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.

    3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 37, stk. 2, specifikke kriterier med hensyn til udformning, sammensætning, størrelse og formgivning af [EU-]logoet.«

    Forordning nr. 889/2008

    10

    Tiende betragtning til forordning nr. 889/2008 præciserer, at en prioritet inden for økologisk husdyrbrug er, at der »tilstræbes et højt niveau for dyrevelfærd«.

    11

    Under overskriften »EU-logo for økologisk produktion« bestemmer denne forordnings artikel 57 følgende:

    »Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion (i det følgende benævnt »EU-logo for økologisk produktion«) skal følge modellen i del A i bilag XI til nærværende forordning, jf. artikel 25, stk. 3, i forordning [nr. 834/2007].

    EU-logoet for økologisk produktion skal kun anvendes, når det pågældende produkt er produceret i overensstemmelse med kravene i forordning [nr. 2092/91] og dens gennemførelsesforordninger eller forordning [nr. 834/2007] og kravene i nærværende forordning.«

    Forordning nr. 1099/2009

    12

    2., 4., 18., 20., 24. og 43. betragtning til forordning nr. 1099/2009 har følgende ordlyd:

    »(2)

    Aflivning kan påføre dyr smerte, psykisk belastning, angst eller anden form for lidelse, selv under de bedst mulige tekniske forhold. Visse aktiviteter i relation til aflivning kan være psykisk belastende for dyrene, og der er ulemper forbundet med enhver bedøvelsesteknik. Virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå smerte og mindske psykisk belastning og lidelse hos dyr, der slagtes eller aflives, idet der tages hensyn til bedste praksis på området og til de tilladte metoder i henhold til denne forordning. Derfor bør smerte, psykisk belastning og lidelse betragtes som undgåelige, hvis virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, overtræder en af bestemmelserne i denne forordning eller anvender tilladte metoder uden at overveje, om de afspejler den nyeste tekniske viden, og dermed uagtsomt eller forsætligt påfører dyrene smerte, psykisk belastning eller lidelse.

    […]

    (4)

    Dyrevelfærden er en [EU-]værdi, som er nedfældet i protokollen (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til [EF-]traktaten […]. Beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet er et anliggende af offentlig interesse, der påvirker forbrugernes holdning til landbrugsprodukter. En forbedring af dyrs beskyttelse på slagtetidspunktet bidrager desuden til en bedre kødkvalitet og har indirekte en positiv effekt på arbejdssikkerheden på slagterier.

    […]

    (18)

    Ved [Rådets] direktiv 93/119/EF [af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EFT 1993, L 340, s. 21)] blev der givet undtagelse fra kravet om bedøvelse i forbindelse med rituel slagtning på slagterier. Eftersom [EU-]bestemmelserne vedrørende rituel slagtning er blevet gennemført forskelligt afhængigt af den nationale kontekst, og i betragtning af at der i nationale bestemmelser tages hensyn til forhold, der går ud over formålet med denne forordning, er det vigtigt at bibeholde undtagelsen fra kravet om, at dyr skal bedøves før slagtning, idet hver medlemsstat dog gives en vis grad af subsidiaritet. Nærværende forordning respekterer følgelig religionsfriheden og retten til at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke som omhandlet i artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    […]

    (20)

    Mange aflivningsmetoder er smertefulde for dyr. Det er derfor nødvendigt at bedøve dyrene, således at de mister bevidstheden og smerteopfattelsen før eller samtidig med, at de aflives. Det er kompliceret at måle manglende bevidsthed og smerteopfattelse hos et dyr, og det kan kun ske ved hjælp af en videnskabelig godkendt metodologi. Der bør dog foretages overvågning ved hjælp af indikatorer for at vurdere procedurens effektivitet i praksis.

    […]

    (24)

    Afhængigt af hvordan de anvendes i slagte- eller aflivningsprocessen, kan visse bedøvelsesmetoder føre til døden, samtidig med at smerte undgås og psykisk belastning eller lidelse mindskes. Andre bedøvelsesmetoder medfører ikke nødvendigvis døden, og dyrene kan komme til bevidsthed eller blive i stand til at føle smerte igen under videre smertefulde procedurer. Sådanne metoder bør derfor suppleres med andre teknikker, der sikrer, at døden indtræffer, inden dyret kommer til bevidsthed. Det er derfor helt afgørende at præcisere, hvilke bedøvelsesmetoder der skal suppleres med en aflivningsmetode.

    […]

    (43)

    Slagtning uden bedøvelse kræver et præcist halssnit med en skarp kniv for at minimere dyrenes lidelser. Derudover er der risiko for, at dyr, der ikke fastholdes mekanisk, efter at halssnittet er lagt, afbløder langsommere, og at dyrenes lidelser dermed forlænges unødvendigt. Kvæg, får og geder er de mest almindelige arter, der slagtes efter denne metode. Drøvtyggere, der slagtes uden bedøvelse, bør derfor fastholdes individuelt og mekanisk.«

    13

    Artikel 2 i forordning nr. 1099/2009 med overskriften »Definitioner« har følgende ordlyd:

    »I denne forordning forstås ved:

    […]

    f)

    »bedøvelse«: enhver bevidst fremkaldt proces, som bevirker, at et dyr, uden at det påføres smerter, mister bevidstheden og smerteopfattelsen, herunder enhver metode, som medfører øjeblikkelig død

    g)

    »religiøst ritual«: en række handlinger i forbindelse med slagtning af dyr, som er foreskrevet af en religion

    […]«

    14

    Denne forordnings artikel 3 med overskriften »Generelle krav til aflivning og dermed forbundne aktiviteter« bestemmer i stk. 1 følgende:

    »Dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter.«

    15

    Under »[b]edøvelsesmetoder« er det i nævnte forordnings artikel 4 fastsat:

    »1.   Dyr må kun aflives efter bedøvelse i overensstemmelse med metoderne og de specifikke krav, der er knyttet til anvendelsen af disse metoder, i bilag I. Dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død.

    Metoder i bilag I, der ikke medfører øjeblikkelig død (i det følgende benævnt »simpel bedøvelse«), skal så hurtigt som muligt efterfølges af en procedure, der medfører døden, som f.eks. afblødning, rygmarvsstødning, aflivning med elektrisk strøm eller langvarig eksponering for iltmangel.

    […]

    4.   I forbindelse med dyr, der slagtes ved særlige metoder, der er foreskrevet af religiøse ritualer, finder kravene i stk. 1 ikke anvendelse, forudsat at slagtningen finder sted på et slagteri.«

    Fransk ret

    16

    Artikel L. 641-13 i code rural et de la pêche maritime (lov om landbrug og havfiskeri, herefter »lov om landbrug og havfiskeri«) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, bestemmer:

    »Forarbejdede eller uforarbejdede landbrugsprodukter, der opfylder kravene i [EU-]reglerne om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, eller i givet fald de betingelser, der er defineret i de produktspecifikationer, der efter forslag fra [INAO] er godkendt ved bekendtgørelse udstedt af den eller de berørte ministrer, må forsynes med mærket »økologisk landbrug«.«

    Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

    17

    Den 24. september 2012 tilsendte foreningen OABA landbrugsministeren en anmodning om at bringe reklameringen for og markedsføringen af hakkebøffer af oksekøf af mærket »Tendre France«, der er »halal«-certificerede og bærer mærket »økologisk landbrug« som omhandlet i artikel L. 641-13 i lov om landbrug og havfiskeri, og som er udstedt af Ecocert, der er et privatretligt certificeringsorgan, som handler på vegne af INAO, til ophør. Samme dag anmodede foreningen INAO om at forbyde anvendelsen af nævnte mærke i forbindelse med oksekød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse.

    18

    Da disse anmodninger blev stiltiende afslået, anlagde foreningen OABA ved stævning af 23. januar 2013 sag med påstand om magtmisbrug ved Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig).

    19

    Ved dom af 20. oktober 2014 fastslog Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) for det første for så vidt angår foreningen OABA’s påstand om annullation af det stiltiende afslag fra landbrugsministeren og INAO på at forbyde anvendelsen af mærket »økologisk landbrug« på oksekødsprodukter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, at EU-retten udtømmende har defineret reglerne om økologisk landbrugsproduktion af kvæg uden at henvise til medlemsstaternes vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, og uden at sådanne bestemmelser er nødvendige for deres fulde virkning. Den franske regeludstedende myndighed har derfor ikke kompetence til at udstede nationale bestemmelser, der gentager, præciserer eller supplerer EU-retten. Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) tog følgelig ikke foreningen OABA’s påstande til følge.

    20

    For det andet fastslog Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), at denne forenings anmodning om annullation af Ecocerts stiltiende afslag på i henhold til forordning nr. 834/2007 at træffe foranstaltninger til at bringe reklameringen for og markedsføringen af produkter af mærket»Tendre France«, der er »halal«-certificerede og forsynet med mærket »økologisk landbrug«, til ophør ikke kunne henvises til Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) som første og sidste instans. Følgelig henviste Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) denne del af sagen til tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil, Frankrig).

    21

    Ved afgørelse af 21. januar 2016 gav tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil) ikke foreningen OABA medhold i dette søgsmål.

    22

    Foreningen OABA iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret, cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig). Til støtte for denne appel har OABA anført, at mærket »økologisk landbrug« ikke kan anvendes på produkter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, da en sådan slagtemetode ikke opfylder kravet om »høje dyrevelfærdsstandarder«, der er fastsat i artikel 3 og 5 i forordning nr. 834/2007.

    23

    OABA har ligeledes anført, at selv om artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009 giver mulighed for at fravige princippet om forudgående bedøvelse i forbindelse med rituel slagtning af landbrugsdyr, forfølger denne fravigelse udelukkende sundhedspolitiske formål og sikrer ligelig respekt for religiøs tro og traditioner.

    24

    Den certificering, som Ecocert har udstedt for »halal«-kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, er i øvrigt en tilsidesættelse af princippet om forbrugernes tillid til økologiske produkter.

    25

    Såvel landbrugsministeren som Bionoor, Ecocert og INAO har nedlagt påstand om frifindelse over for foreningen OABA’s påstand.

    26

    Først og fremmest har landbrugsministeren anført, at hverken forordning nr. 834/2007 eller forordning nr. 889/2008 udtrykkeligt er til hinder for, at reglen om forudgående bedøvelse kan fraviges i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009 i forbindelse med rituel slagtning.

    27

    Dernæst har Bionoor anført, at i medfør af både EU-retten og national ret er »halal«-certificeringen og mærket »økologisk landbrug« ikke uforenelige, eftersom kravet om slagtning med forudgående bedøvelse udgør en tilføjelse af en betingelse, som ikke er udtrykkeligt fastsat i gældende ret.

    28

    Selv om EU-retten fastsætter et princip om slagtning med forudgående bedøvelse, kan dette i øvrigt fraviges under henvisning til religionsfrihed.

    29

    Endelig har Ecocert, støttet af INAO, gjort gældende, at der ikke af målene med forordning nr. 834/2007, herunder målsætningen om at nå »høje dyrevelfærdsstandarder«, følger en principiel uforenelighed mellem produktionen af økologiske produkter og rituel slagtning, som har til formål at sikre religionsfriheden.

    30

    Princippet om forbrugerens tillid er desuden ikke blevet tilsidesat, eftersom det var med rette, at anvendelsen af mærket »økologisk landbrug« var blevet tilladt.

    31

    Den forelæggende ret har bemærket, at der ikke er nogen bestemmelse i forordning nr. 834/2007, nr. 889/2008 eller nr. 1099/2009, som udtrykkeligt definerer den eller de metoder til slagtning af dyr, der er egnede til at opfylde målene om dyrevelfærd og mindskelse af dyrenes lidelser, som er fastsat for økologisk produktion.

    32

    På denne baggrund indeholder svaret på det af OABA anførte om, at mærket »økologisk landbrug« ikke kan anvendes på kød fra dyr, der er blevet rituelt slagtet uden forudgående bedøvelse, hvilket er af afgørende betydning for afgørelsen af tvisten i hovedsagen, alvorlige vanskeligheder med hensyn til fortolkningen af EU-retten.

    33

    Under disse omstændigheder har cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

    »Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:

    artikel 13 [TEUF]

    [forordning nr. 834/2007], hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i [forordning nr. 889/2008]

    [forordning nr. 1099/2009],

    fortolkes således, at de tillader eller forbyder, at EU-mærket »økologisk landbrug« udstedes til produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning […] nr. 1099/2009?«

    Om det præjudicielle spørgsmål

    34

    Det skal indledningsvis bemærkes, at den forelæggende ret og parterne i hovedsagen ved at henvise henholdsvis til det europæiske mærke »økologisk landbrug« og mærket »økologisk landbrug« i realiteten henviser til EU-logoet for økologisk produktion som omhandlet i artikel 25 i forordning nr. 834/2007 og artikel 57 i forordning nr. 889/2008.

    35

    På denne baggrund må det lægges til grund, at den forelæggende ret med sit spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om forordning nr. 834/2007, navnlig denne forordnings artikel 3 og artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), sammenholdt med artikel 13 TEUF, skal fortolkes således, at den tillader anvendelse af EU-logoet for økologisk produktion på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1099/2009, navnlig denne forordnings artikel 4, stk. 4.

    36

    Det skal i denne henseende bemærkes, at det i første betragtning til forordning nr. 834/2007 er anført, at økologisk produktion, som udgør et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduktion, er karakteriseret ved »anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer«, mens tiende betragtning til forordning nr. 889/2008 anerkender dyrevelfærd, som »en prioritet inden for økologisk husdyrbrug«. Artikel 3, litra a), nr. iv), og artikel 3, litra c), i forordning nr. 834/2007 bestemmer ligeledes, at det med økologisk produktion tilsigtes at »etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der […] overholder høje dyrevelfærdsstandarder«, og at »tilstræbe at fremstille en bred vifte af fødevarer og andre landbrugsprodukter, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter varer, fremstillet ved hjælp af processer, der ikke er til skade for […] dyrs sundhed og velfærd«. Denne forordnings artikel 5, litra h), fastsætter endvidere, at økologisk landbrug tilsigter, at »[d]er skal være et højt dyrevelfærdsniveau, der respekterer artsspecifikke behov«.

    37

    Pligten til at holde dyrets lidelse på et minimum, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), i forordning nr. 834/2007, bidrager til at opfylde målet om at sikre et højt dyrevelfærdsniveau.

    38

    Idet EU-lovgiver gentagne gange har fremhævet sit ønske om at sikre et højt dyrevelfærdsniveau i forbindelse med økologisk landbrug, har EU-lovgiver tilsigtet at fremhæve, at denne landbrugsproduktionsmetode er karakteriseret ved overholdelsen af høje standarder på området for dyrevelfærd på ethvert område og enhver fase i produktionen, hvor det er muligt at forbedre velfærden yderligere.

    39

    I overensstemmelse med navnlig artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 834/2007 gælder denne forordning for erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med enhver fase i produktionen, tilberedningen og distributionen af de landbrugsprodukter, der er omhandlet i denne bestemmelses stk. 2. I henhold til ordlyden af nævnte forordnings artikel 2, litra i), omfatter »tilberedning« bl.a. slagtning af dyrene.

    40

    I denne forbindelse begrænser denne forordning i artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), sig til at bekræfte, at »enhver form for lidelse, herunder lemlæstelse, skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning.«

    41

    Der er ganske vist ingen bestemmelser i forordning nr. 834/2007 eller forordning nr. 889/2008, som udtrykkeligt definerer den eller de metoder til slagtning af dyr, som er egnet til at holde dyrets lidelse på et minimum og dermed til at opfylde målet om, at der skal være et højt niveau af dyrevelfærd.

    42

    Forordning nr. 834/2007 kan imidlertid ikke fortolkes uafhængigt af forordning nr. 1099/2009.

    43

    For det første regulerer denne sidstnævnte forordning nemlig specifikt slagtning af dyr.

    44

    For det andet udgør beskyttelsen af dyrenes velfærd hovedformålet, som forfølges af forordning nr. 1099/2009, således som det fremgår af selve titlen på og af anden betragtning til denne forordning, og dette i overensstemmelse med artikel 13 TEUF, i henhold til hvilken Unionen og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dyrs velfærd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af bl.a. Unionens politikker (jf. i denne retning dom af 29.5.2018, Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties Provincie Antwerpen m.fl., C-426/16, EU:C:2018:335, præmis 63 og 64).

    45

    I denne forbindelse bidrager forordning nr. 1099/2009 som anført i 4. og 24. betragtning til denne forordning til »[e]n forbedring af dyrs beskyttelse på slagtetidspunktet« og til at foretrække »visse bedøvelsesmetoder, [som kan] føre til døden, samtidig med at smerte undgås og psykisk belastning eller lidelse mindskes«.

    46

    Det er desuden anført i artikel 3 i forordning nr. 1099/2009, at »[d]yr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning«. Dette generelle krav, som finder anvendelse på aflivning af dyr, er bl.a. konkretiseret i denne forordnings artikel 4, stk. 1, der dels fastsætter, at »[d]yr [kun må] aflives efter bedøvelse«, dels, at »[d]yret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død«.

    47

    Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1099/2009, sammenholdt med 20. betragtning til denne forordning, fastsætter dermed princippet om forudgående bedøvelse af dyret, inden det skal aflives, og gør endda dette til en pligt. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 43 i sit forslag til afgørelse, har videnskabelige undersøgelser vist, at bedøvelse udgør den teknik, som er mindst skadelig for dyrevelfærden på slagtetidspunktet.

    48

    Selv om det er korrekt, at artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009, sammenholdt med 18. betragtning til denne forordning, anerkender foretagelsen af rituel slagtning, i hvilken forbindelse dyret kan aflives uden forudgående bedøvelse, er denne form for slagtning, som kun undtagelsesvist er tilladt i Unionen, og udelukkende for at sikre overholdelsen af religionsfriheden (jf. i denne retning dom af 29.5.2018, Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties Provincie Antwerpen m.fl., C-426/16, EU:C:2018:335, præmis 55-57), ikke af en sådan art, at smerte undgås og psykisk belastning og lidelse hos dyr mindskes ligeså effektivt som ved slagtning efter forudgående bedøvelse, hvilket i henhold til denne forordnings artikel 2, litra f), sammenholdt med 20. betragtning til denne forordning, er nødvendigt, for at dyret mister bevidstheden og smerteopfattelsen, således at dyrets lidelser i betydelig grad formindskes.

    49

    Det skal i denne henseende bemærkes, at selv om det i 43. betragtning til forordning nr. 1099/2009 præciseres, at slagtning uden forudgående bedøvelse kræver et præcist halssnit med en skarp kniv for at minimere dyrenes lidelser [»så meget som muligt«], gør anvendelsen af en sådan teknik det ikke muligt at sikre, at dyrets lidelser »holdes på et minimum« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), i forordning nr. 834/2007.

    50

    I modsætning til det, som den franske regering og parterne i hovedsagen har gjort gældende i deres skriftlige bemærkninger, svarer de særlige metoder, som er foreskrevet af religiøse ritualer, der foretages uden forudgående bedøvelse, og som er tilladt i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009 – med hensyn til at sikre et højt niveau af dyrevelfærd på aflivningstidspunktet – ikke til den slagtemetode med forudgående bedøvelse, som i princippet er foreskrevet ved denne forordnings artikel 4, stk. 1.

    51

    Det skal endvidere bemærkes, at der i tredje betragtning til forordning nr. 834/2007 anføres et formål om at »fastholde og retfærdiggøre forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske«. I denne henseende er det afgørende at sikre, at forbrugerne garanteres, at de produkter, der er mærket med EU-logoet for økologisk produktion, rent faktisk er blevet fremstillet under overholdelsen af de højeste standarder, bl.a. på dyrevelfærdsområdet.

    52

    Henset til ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at forordning nr. 834/2007, navnlig forordningens artikel 3 og artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), sammenholdt med artikel 13 TEUF, skal fortolkes således, at den ikke tillader anvendelse af EU-logoet for økologisk produktion på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1099/2009, navnlig forordningens artikel 4, stk. 4.

    Sagsomkostninger

    53

    Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

     

    På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

     

    Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, navnlig forordningens artikel 3 og artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), sammenholdt med artikel 13 TEUF, skal fortolkes således, at den ikke tillader anvendelse af EU-logoet for økologisk produktion, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 834/2007, som ændret ved forordning (EU) nr. 271/2010 af 24. marts 2010, på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, navnlig forordningens artikel 4, stk. 4.

     

    Underskrifter


    ( *1 ) – Processprog: fransk.

    Top