Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CA0568

    Sag C-568/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2019 — Staatssecretaris van Financiën mod L.W. Geelen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — sjette direktiv 77/388/EØF — artikel 9, stk. 2, litra c) og e) — direktiv 2006/112/EF — artikel 52, litra a) — artikel 56, stk. 1, litra k) — tjenesteydelser — stedet for afgiftspligtige transaktioner — afgiftsmæssig tilknytning — interaktive sessioner af erotisk karakter, der filmes og sendes live via internettet — virksomhed inden for underholdning — begreb — sted, hvor ydelsen faktisk udføres eller præsteres)

    EUT C 230 af 8.7.2019, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 230/7


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2019 — Staatssecretaris van Financiën mod L.W. Geelen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

    (Sag C-568/17) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 9, stk. 2, litra c) og e) - direktiv 2006/112/EF - artikel 52, litra a) - artikel 56, stk. 1, litra k) - tjenesteydelser - stedet for afgiftspligtige transaktioner - afgiftsmæssig tilknytning - interaktive sessioner af erotisk karakter, der filmes og sendes live via internettet - virksomhed inden for underholdning - begreb - sted, hvor ydelsen faktisk udføres eller præsteres)

    (2019/C 230/08)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

    Sagsøgt: L.W. Geelen

    Konklusion

    1)

    Artikel 9, stk. 2, litra c), første led, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002, og artikel 52, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en sammensat ydelse som den i hovedsagen omhandlede, der består i at tilbyde interaktive sessioner af erotisk karakter, der filmes og sendes live via internettet, udgør »virksomhed inden for underholdning« som omhandlet i disse bestemmelser, der skal anses for »faktisk« at »udføres« eller »præsteres« i disse bestemmelsers forstand på det sted, hvor den, der leverer ydelsen, har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra denne ydelse leveres, eller i mangel heraf det sted, hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

    2)

    Artikel 9, stk. 2, litra e), 12. led, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2002/38, og artikel 56, stk. 1, litra k), i direktiv 2006/112, sammenholdt med artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005 af 17. oktober 2005 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 77/388, skal fortolkes således, at en ydelse som den i hovedsagen omhandlede, der består i at tilbyde interaktive sessioner af erotisk karakter, der filmes og sendes live via internettet, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser, når ydelsen er blevet leveret til modtagere, der alle befinder sig i tjenesteyderens medlemsstat.


    (1)  EUT C 424 af 11.2.2017.


    Top