Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0113

    Sag T-113/16: Sag anlagt den 21. marts 2016 — Arctic Cat mod EUIPO — Slazengers (Gengivelse af en panter)

    EUT C 175 af 17.5.2016, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.5.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 175/22


    Sag anlagt den 21. marts 2016 — Arctic Cat mod EUIPO — Slazengers (Gengivelse af en panter)

    (Sag T-113/16)

    (2016/C 175/26)

    Stævningen affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Arctic Cat, Inc. (Thief River Falls, Minnesota, De forenede Stater) (ved advokaterne M. Hartmann og S. Fröhlich)

    Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Slazengers Ltd (Burnham, Det forenede Kongerige)

    Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

    Indehaver af det omtvistede varemærke: Arctic Cat, Inc.

    Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket (Gengivelse af en panter) — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 941 684

    Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

    Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. januar 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2953/2014-5)

    Påstande

    Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som klagen blev afvist og den delvise afvisning af beskyttelse af IR nr. 941 684 vedrørende Den Europæiske Union for så vidt angår de ansøgte varer i klasse 25 (»køretøjspecifikt motorsportstøj, herunder beskyttende yderbeklædning, elefanthuer og ansigtsmasker«) blev stadfæstet.

    Det fastslås, at IR nr. 941 684 tillades beskyttet vedrørende Den Europæiske Union for så vidt angår de ansøgte varer i klasse 25 (»køretøjspecifikt motorsportstøj, herunder beskyttende yderbeklædning, elefanthuer og ansigtsmasker«).

    EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Slazengers Ltd tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling ved EUIPO.

    Anbringende

    Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


    Top