Appel iværksat den 10. maj 2016 af Kühne + Nagel International AG m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 29. februar 2016 i sag T-254/12, Kühne + Nagel International AG m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-261/16 P)

(2016/C 251/19)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Kühne + Nagel International AG, Kühne + Nagel Management AG, Kühne + Nagel Ltd, Kühne + Nagel Ltd, Kühne + Nagel Ltd (ved advokaterne U. Denzel, C. von Köckritz og C. Klöppner)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har fremsat fem appelanbringender.

For det første lagde Retten fejlagtigt til grund, at adfærden vedrørende NES og AMS er i strid med artikel 101 TEUF. Artikel 101 TEUF finder ikke anvendelse på denne adfærd, idet adfærden ikke kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

For det andet er beregningen af de bøder, der blev pålagt appellanterne, behæftet med en retlig fejl. Det blev fastslået, at der forelå en konkurrencestridig adfærd for så vidt angår visse gebyrer (»fees« eller »surcharges«). Retten skulle i denne forbindelse kun have beregnet den pålagte bøde på grundlag af den fra det gældende gebyr erhvervede omsætning. Retten undlod at fastslå, at Kommissionen ved at inddrage flere typer omsætning (særligt omsætningen fra fragtraten) i bødeberegningen tilsidesatte punkt 13 i retningslinjerne for beregning af bøder. Eftersom Retten også implicit lagde den samme metode til grund ved udøvelsen af sin fulde prøvelsesret, foretog den også selv en fejlagtig udøvelse af denne beføjelse.

For det tredje tilsidesatte Retten ligebehandlingsprincippet. K+N arbejder til forskel fra de øvrige speditører ikke efter konsolideringsmodellen, men optræder derimod i økonomiske anliggender i mere end 90 % af forretningerne som klassisk mægler. På grund af de ganske betydelige forskelle i forretningsmodel skulle Retten have foretaget en sondring og skulle ikke have behandlet ulige forhold ens. Retten skulle særligt have annulleret Kommissionen bødefastsættelse og have fastsat en bøde til appellanterne alene på grundlag af den omsætning, der blev opnået gennem de gældende »fees« eller »surcharges«.

For det fjerde er de af Retten pålagte bøder uforholdsmæssige. Den af Retten stadfæstede bøde er klart for stor og kan heller ikke begrundes med en afskrækkelsesvirkning.

For det femte tog Retten ikke hensyn til Air Transport Exemption og lagde således fejlagtigt til grund, at artikel 101 TEUF kunne anvendes på NES og AMS.