–

Veevoederbedrijf Alpuro BV ved advocaat J. Geerts,

–

Europa-Kommissionen ved A. Bouquet og I. Galindo Martín, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16).

2

Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Jan Theodorus Arts og Veevoederbedrijf Alpuro BV (herefter »Alpuro«) vedrørende gyldigheden af et aftalevilkår, hvorefter den støtte, som Jan Theodorus Arts kan gøre krav på i medfør af enkeltbetalingsordningen, tilflyder Alpuro.

3

Følgende fremgår af 25. og 27. betragtning til forordning nr. 73/2009:

[…]

4

Det følger af artikel 1, litra b), i forordning nr. 73/2009, at denne forordning indfører »en indkomststøtteordning for landbrugerne (herefter »enkeltbetalingsordningen«)«.

5

Forordningens artikel 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

»En landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de lovbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6.

[…]«

6

Artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 bestemmer:

»De lovbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, fastlægges ved fællesskabsretsforskrifter på følgende områder:

7

Forordningens artikel 6, stk. 1, bestemmer:

»Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, især jord, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. […]«

8

Artikel 33, stk. 1, litra a), i denne forordning bestemmer:

»Landbrugerne kan få støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen, hvis de:

9

Som kalveopdrætter indgik Jan Theodorus Arts i løbet af 2008 en integrationsaftale med Alpuro (herefter »integrationsaftalen«), hvorved han forpligtede sig til at købe spædekalve og foder til opfedning af kalve hos Alpuro. Ved slutningen af hvert af de i integrationskontrakten fastsatte fedningskift købte Alpuro de opfedede kalve hos Jan Theodorus Arts. Disse fedningskift, hver af ca. 26 ugers varighed, blev fordelt på tre grupper, hvoraf den første gruppe blev oprettet den 5. marts 2009.

10

I overensstemmelse med integrationsaftalens artikel 6 og 13 modtog Jan Theodorus Arts en opfedningsgodtgørelse på 200 EUR pr. kalv hvert år.

11

I henhold til artikel 9 i denne aftale tilhørte alle de indtægter og godtgørelser, som Jan Theodorus Arts kunne gøre krav på i henhold til enkeltbetalingsordningen vedrørende opdræt og opfedning af kalve i henhold til denne aftale, fuldt ud Alpuro, og Jan Theodorus Arts var i øvrigt også forpligtet til at opfylde alle de nødvendige betingelser for at opnå disse indtægter og godtgørelser.

12

I overensstemmelse med integrationsaftalens artikel 10 blev købsprisen for de opfedede kalve hos Alpuro beregnet ved at sammenlægge købsprisen for spædekalvene, foderudgifterne til kalvene samt de øvrige omkostninger, der er forbundet med kalvehold, og ved at fratrække godtgørelserne i henhold til enkeltbetalingsordningen. Der blev endvidere anvendt en korrektion med hensyn til kalve, der afveg fra den i denne aftales artikel 7 fastsatte tekniske norm.

13

I løbet af 2012 opstod der en tvist mellem parterne vedrørende størrelsen af den enkeltbetaling, der blev udbetalt til Jan Theodorus Arts for perioden 2010-2012.

14

Jan Theodorus Arts anlagde sag ved Rechtbank Gelderland (førsteinstansretten i Gelderland, Nederlandene), for hvilken han bl.a. gjorde gældende, at integrationsaftalens artikel 9 er i strid med formålene med forordning nr. 1782/2003, for så vidt som den forpligter Jan Theodorus Arts til at overlade den indkomststøtte, der skal sikre ham en rimelig levestandard, til Alpuro, som ikke opfylder kravene til at drage fordel af enkeltbetalingsordningen og heller ikke er bundet af de i denne forordning fastsatte miljøkrav.

15

Alpuro gjorde for denne samme ret gældende, at den enkeltbetaling, som Jan Theodorus Arts har ret til, udgør en del af beregningen af prisen på de opfedede kalve, og at selskabet ikke gør krav på nogen støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen.

16

Som følge af, at Rechtbank Gelderland (retten i første instans i Gelderland, Nederlandene) i sin dom frifandt Alpuro, iværksatte Jan Theodorus Arts appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret, der finder, at afgørelsen af tvisten i hovedsagen afhænger af en fortolkning af EU-retten.

17

Under disse omstændigheder har Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden (appeldomstolen i Arnhem-Leeuwarden, Nederlandene) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

18

Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at den er til hinder for et aftalevilkår, hvorefter den støtte, som en kalveopdrætter kan gøre krav på i henhold til enkeltbetalingsordningen, tilflyder den integrationsvirksomhed, som han indgik aftale med.

19

Indledningsvis bemærkes, at selv om en kontrakt er kendetegnet ved princippet om partsautonomi, hvorefter parterne bl.a. frit kan forpligte sig over for hinanden, kan der dog af den gældende EU-ret følge begrænsninger af denne aftalefrihed (dom af 20.5.2010, Harms, C-434/08, EU:C:2010:285, præmis 36).

20

Navnlig kan rettighedsindehaveren til betalingsrettigheder ikke i kraft af aftalefriheden forpligte sig i strid med de formål, der forfølges ved forordning nr. 73/2009 (jf. analogt dom af 20.5.2010, Harms, C-434/08, EU:C:2010:285, præmis 37).

21

I denne forbindelse henvises til, at enkeltbetalingsordningen ifølge artikel 1, litra b), i forordning nr. 73/2009 er en indkomststøtte til landbrugerne. Ifølge 25. betragtning til forordningen hænger målet om at sikre landbrugerne en rimelig levestandard nøje sammen med, at landbrugsarealerne bevares, da en landbruger, der modtager direkte betalinger, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 73/2009, sammenholdt med denne forordnings artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, skal overholde visse kriterier for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og krav til bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand.

22

Hverken forordning nr. 73/2009 eller Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i forordning nr. 73/2009 (EUT 2009, L 316, s. 1), pålægger imidlertid den berettigede i henhold til enkeltbetalingsordningen en forpligtelse til at anvende den støtte, som han må påregne at modtage i henhold til denne ordning, til et præcist formål. Eftersom enkeltbetalingen er udformet som en indkomststøtte, er dens brug ikke begrænset efter sin art.

23

I hovedsagen er det ubestridt, at støtten for perioden 2010-2012 blev udbetalt til Jan Theodorus Arts. Kontraktparterne i integrationsaftalen aftalte imidlertid nærmere bestemt, at den støtte, som Jan Theodorus Arts kunne gøre krav på i henhold til enkeltbetalingsordningen, tilflød Arturo fuldt ud. I praksis blev denne støtte trukket fra den pris, som Alpuro skulle betale for at købe de opfedede kalve, jf. denne aftales artikel 9 og 10.

24

Et sådant aftalevilkår rejser et spørgsmål om, hvorvidt disse parters hensigt var at gøre Alpuro til den reelle modtager af den pågældende støtte i strid med formålene med forordning nr. 73/2009.

25

I denne forbindelse bemærkes nemlig, at det helt åbenbart vil være i modstrid med de nævnte formål at give personer eller enheder, som ikke opfylder denne forordnings betingelser, mulighed for at opnå støtte under enkeltbetalingsordningen (jf. i denne retning dom af 20.5.2010, Harms, C-434/08, EU:C:2010:285, præmis 39 og 45).

26

En integrationsvirksomhed kan imidlertid ikke anses for at være den reelle modtager af denne støtte, såfremt den opdrætter, der forpligter sig til at viderelede støtten til integrationsvirksomheden, opnår en modydelse til gengæld for den pågældende støtte. I et sådant tilfælde råder opdrætteren faktisk over den pågældende støtte og anvender den blot til et formål efter eget valg, således som det følger af denne doms præmis 22.

27

I den foreliggende sag er det for den forelæggende ret ikke bestridt, at overførslen af den støtte, som Jan Theodorus Arts kunne gøre krav på i henhold til enkeltbetalingsordningen, er sket som led i en flerhed af gensidige rettigheder og forpligtelser, som er aftalt mellem parterne i integrationsaftalen.

28

Det kan derfor ikke antages, at formålene med forordning nr. 73/2009, således som de er beskrevet i denne doms præmis 21, er blevet bragt i fare.

29

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for et aftalevilkår, hvorefter størrelsen af den støtte, som en kalveopdrætter kan gøre krav på i henhold til enkeltbetalingsordningen, tilflyder en integrationsvirksomhed, såfremt overførslen af denne støtte indgår i et arrangement med gensidige rettigheder og forpligtelser, som er aftalt mellem parterne i integrationsaftalen.

30

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål findes det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

31

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007 samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for et aftalevilkår, hvorefter størrelsen af den støtte, som en kalveopdrætter kan gøre krav på i henhold til enkeltbetalingsordningen, tilflyder en integrationsvirksomhed, såfremt overførslen af denne støtte indgår i et arrangement med gensidige rettigheder og forpligtelser, som er aftalt mellem parterne i integrationsaftalen.