–

Istanbul Lojistik Ltd ved ügyvédek S. Habóczky, V. Weiss og A. Nagy,

–

den ungarske regering ved M.M. Tátrai, E.E. Sebestyén, M.Z. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede,

–

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato A. Collabolletta og G. Rocchitta,

–

Europa-Kommissionen ved J. Hottiaux, E. Georgieva og L. Havas, som befuldmægtigede,

1

Anmodning om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 9 i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 541, herefter »associeringsaftalen EØF-Tyrkiet«), artikel 4, 5 og 7 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (EFT 1996, L 35, s. 1, herefter »Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95«), artikel 3, stk. 2, TEUF og af artikel 1, stk. 2 og stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT 2009, L 300, s. 72).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en sag mellem Istanbul Lojistik Ltd, der er et tyrkisk transportselskab, og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság (den nationale administrative told- og skattemyndighed, afdelingen for klager, Ungarn) (herefter »told- og skattemyndigheden i anden instans«) vedrørende sidstnævntes afgørelse om at pålægge selskabet at betale en afgift på et tungt køretøj for at krydse den ungarske grænse.

3

Artikel 9 i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet har følgende ordlyd:

»De kontraherende parter erkender, at inden for denne aftales anvendelsesområde og med forbehold af de særlige bestemmelser, som kan indføres i medfør af artikel 8, er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt i henhold til det i artikel 7 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab anførte princip.«

4

Artikel 62 i den tillægsprotokol, der blev undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles, der udgør et bilag til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, der indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972 (Samling af Aftaler Indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 581, herefter »tillægsprotokollen«), bestemmer, at denne tillægsprotokol udgør en integrerende del af associeringsaftalen EØF-Tyrkiet.

5

Tillægsprotokollens artikel 42, stk. 1, har følgende ordlyd:

»I overensstemmelse med retningslinjer, som associeringsrådet vedtager under særlig hensyntagen til Tyrkiets geografiske beliggenhed, udstrækker associeringsrådet bestemmelserne vedrørende transport i traktaten om oprettelse af Fællesskabet til at gælde for Tyrkiet. Det kan på samme betingelser udstrække retsakter vedtaget af Fællesskabet med henblik på gennemførelse af disse bestemmelser vedrørende transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje til at gælde for Tyrkiet.«

6

Artikel 1 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95 lyder således:

»Med forbehold for bestemmelserne i [associeringsaftalen EØF-Tyrkiet] og tillægsprotokollen og de supplerende protokoller hertil, fastlægger Associeringsrådet herved reglerne for gennemførelse af sidste fase i oprettelsen af den toldunion, der er omhandlet i artikel 2 og 5 i ovennævnte aftale.«

7

Afgørelsens kapitel 1 vedrørende frie varebevægelser og handelspolitik indeholder en afdeling I med overskriften »Afskaffelse af told og afgifter med tilsvarende virkning«. Afgørelsens artikel 4, som findes i denne afdeling, har følgende ordlyd:

»Al indførsels- eller udførselstold og alle afgifter med tilsvarende virkning som told afskaffes fuldstændig i samhandelen mellem Fællesskabet og Tyrkiet på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden. Fællesskabet og Tyrkiet afstår fra dette tidspunkt fra at indføre nogen ny indførsels- eller udførselstold eller nye afgifter med tilsvarende virkning som told. Disse bestemmelser finder også anvendelse på finanstold.«

8

Afdeling II i dette kapitel, som har overskriften »Afskaffelse af kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning«, består af artikel 5-11 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95. Afgørelsens artikel 5 bestemmer:

»Kvantitative restriktioner ved indførsel og alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem de kontraherende parter.«

9

Afgørelsens artikel 6 har følgende ordlyd:

»Kvantitative restriktioner ved udførsel og alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem de kontraherende parter.«

10

Artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95 bestemmer følgende:

»Bestemmelserne i artikel 5 og 6 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem de kontraherende parter.«

11

Afgørelsens artikel 66 bestemmer:

»For så vidt som bestemmelserne i denne afgørelse i substansen er identiske med de tilsvarende regler i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, fortolkes de ved gennemførelsen og anvendelsen for varer henhørende under toldunionen i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers Domstols relevante retspraksis.«

12

Artikel 1 i forordning nr. 1072/2009 med overskriften »Anvendelsesområde« fastsætter:

»1.   Denne forordning gælder for international godskørsel for fremmed regning på de strækninger, der tilbagelægges på Fællesskabets område.

2.   I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på den strækning, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, før den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået.

3.   Indtil der er indgået aftaler, jf. stk. 2, berører denne forordning ikke:

[…]«

13

Artikel 18 i overenskomsten om international vejtransport indgået mellem dels Folkerepublikken Ungarns præsidentråd og regering, dels Republikken Tyrkiets regering blev undertegnet i Budapest den 14. september 1968 (Magyar Közlöny 1969/78 (X. 11.), herefter »overenskomsten mellem Ungarn og Tyrkiet«), bestemmer følgende i stk. 3:

»Køretøjer, der foretager godstransport gennem den anden kontraherende parts område, også for den del af strækningen, hvor køretøjet er tomt, er underlagt de afgifter, tillægsafgifter og gebyrer, som skal betales på den anden kontraherende parts område for godstransport og for at dække de udgifter, der er forbundet med vedligeholdelse og reparation af vejene, herunder afgifter fastsat for køretøjer, der overstiger den maksimale tilladte vægt i henhold til den nationale lovgivning i den anden kontraherende part.«

14

Præamblen til gépjárműadóról szóló 1991. évi LXXXII. törvény (lov nr. LXXXII af 1991 om afgift på motorkøretøjer) (Magyar Közlöny 1991/145 (XII. 26.), herefter »lov om afgift på motorkøretøjer«) har følgende ordlyd:

»Nationalforsamlingen vedtager nærværende lov om afgift på motorkøretøjer for at opnå en forbedret fordeling af de offentlige udgifter forbundet med biltrafik, en forhøjelse af indtægterne for de kommunale myndigheder og for kredsmyndighederne i hovedstaden samt en udvidelse af de finansielle kilder, der er nødvendige for vedligehold og udvikling af det offentlige vejnet.«

15

Lovens § 1 bestemmer:

»1.   Afgiften på motorkøretøjer skal betales for ethvert køretøj eller påhængskøretøj, der ikke har ungarske nummerplader, og for ethvert tungt køretøj, der er indregistreret i udlandet og kører på det ungarske område (herefter samlet set »køretøjet«) […].

2.   Anvendelsesområdet for nærværende lov omfatter ikke […] tunge køretøjer, der er indregistreret i en medlemsstat i Den Europæiske Union, for så vidt angår kategorien tunge køretøjer, der er indregistreret i udlandet.«

16

Det fremgår af lovens § 10, at »[a]fgiften skal betales af køretøjets ejer«.

17

§ 11 i lov om afgift på motorkøretøjer bestemmer, at »[a]fgiftspligten indtræder på tidspunktet for indrejsen på det ungarske område«.

18

Lovens § 15 bestemmer:

»1.   For et køretøj (eller med henblik på anvendelse af dette stykke sammenkoblede køretøjer) med en totalvægt, som ikke overstiger 12 tons, som kører under transportlicens med henblik på anvendelse til lokale transporttjenester, skal der betales en afgift på 10000 HUF [ca. 33 EUR] for henholdsvis udtur og hjemtur, mens der for et køretøj med en totalvægt på over 12 tons, som kører under transportlicens med henblik på anvendelse til lokale transporttjenester, skal betales en afgift på 30000 HUF [ca. 100 EUR] for henholdsvis udtur og hjemtur. For et køretøj med en totalvægt, som ikke overstiger 12 tons, som kører under transportlicens med henblik på transit (herunder i henhold til en tilladelse udstedt af et tredjeland), skal der betales en afgift på 20000 HUF [ca. 66 EUR] for henholdsvis udtur og hjemtur, mens der for et køretøj med en totalvægt på over 12 tons, som kører under transportlicens med henblik på transit, skal betales en afgift på 60000 HUF [ca. 200 EUR] for henholdsvis udtur og hjemtur. Forpligtelsen til at betale afgift i henhold til disse bestemmelser gælder ligeledes, når transportlicensen ikke er gyldig, når den afgiftspligtige har anvendt licensen ulovligt, eller når vedkommende har kørt uden transportlicens.

2.   De i stk. 1 fastsatte afgiftsbeløb omfatter en udtur eller en hjemtur og et ophold på det ungarske område, der ikke overstiger 48 timer pr. strækning. Såfremt opholdet er længere, skal afgiften i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 ovenfor betales for hver ny påbegyndt 48-timersperiode. […]

3.   Det afgiftsbeløb, der skal betales i henhold til stk. 1, betales ved køb af et stempelmærke, som skal påklæbes vejtransportlicensen – for lokale transporttjenester skal mærket være påklæbet under hele transportens varighed, og for transittransport skal det være påklæbet særskilt for udturen og hjemturen – på tidspunktet for indrejse på det ungarske område. Når mærkerne er påklæbet, skal den afgiftspligtige på mærket eller mærkerne anføre dato og tidspunkt for indrejse (år-måned-dag-tidspunkt). Hvis betalingsforpligtelsen (stempelmærke) ikke er opfyldt, er det alene tilladt at køre under afgiftspligtig transportlicens inden for en radius af maksimalt fem km fra indrejsestedet til det ungarske område, idet der ellers ifaldes sanktioner.«

19

Nævnte lovs § 17, stk. 2, har følgende ordlyd:

»Såfremt den afgiftspligtige helt eller delvis har undladt at opfylde sin forpligtelse til at betale afgiften, fastslår toldmyndighederne, at der består en afgiftsskyld, og pålægger en afgiftsmæssig sanktion på fem gange det skyldige afgiftsbeløb. […]«

20

Közúti közlekedésről szóló 1988. évi I. törvény (lov nr. I af 1988 om færdsel på vejene) (Magyar Közlöny 1988/15 (IV. 21.)) bestemmer i § 20, stk. 1, litra a), at »[e]n bøde kan pålægges enhver person, der overtræder bestemmelserne om de nationale eller internationale vejtransporttjenester (personbefordring eller godstransport), der er underlagt et krav om tilladelse eller et krav om besiddelse af et dokument, som fastsat i nævnte lov, særskilte lovgivningsmæssige eller regelfastsættende retsakter eller Fællesskabsretlige retsakter«.

21

Følgende bestemmes i § 4 i díj ellenében végzett közúti árutovábbítási, a saját számlás áruszállítási, valamint az autóbusszal díj ellenében végzett személyszállítási és a saját számlás személyszállítási tevékenységről, továbbá az ezekkel összefüggő jogszabályok módosításáról szóló 261/2011. (XII. 7) Korm. rendelet (regeringsdekret nr. 261/2011 (XII. 7) om vejgodstransport mod vederlag, godstransport for egen regning samt personbefordring med bud mod vederlag og personbefordring for egen regning, samt om ændring af retsreglerne om disse former for virksomhed) (Magyar Közlöny 2011/146 (XII. 7.)):

»1.   Godstransport ad landevej mod vederlag eller godstransport ad landevej for egen regning, udført i international trafik ynder anvendelse af det ungarske område, kan foretages

vedrørende den omhandlede virksomhed.«

22

Følgende fremgår af § 2 i közúti árufuvarozáshoz, személyszállításhoz és a közúti közlekedéshez kapcsolódó egyes rendelkezések megsértése esetén kiszabható bírságok összegéről, valamint a bírságolással összefüggő hatósági feladatokról szóló 156/2009. (VII. 29) Korm. rendelet (regeringsdekret nr. 156/2009 (VII. 29) om størrelsen af de bøder, som kan pålægges ved overtrædelse af visse bestemmelser vedrørende vejtransport af varer og personer samt trafik, og om det offentliges opgaver i forbindelse med pålæggelsen af bøder) (Magyar Közlöny 2009/107 (VII. 29.)):

»Med henblik på § 20, stk. 1, litra a), i [lov nr. I af 1988 om færdsel på vejene], og såfremt andet ikke er fastsat, kan en bøde på et beløb som fastsat i bilag 1 pålægges enhver person, som

[…]

I medfør af punkt 5, litra a), i bilag 1 skal en transportør, der ikke er indehaver af en vejgodstransportlicens eller er indehaver af en ugyldig vejgodstransportlicens, betale en bøde på 300000 HUF [ca. 1000 EUR].«

23

Istanbul Lojistik er selskab registreret i Tyrkiet, som for virksomheder med hjemsted i Tyrkiet og EU foretager vejgodstransport fra Tyrkiet til forskellige medlemsstater, hovedsageligt Tyskland.

24

Den 30. marts 2015 foretog Nemzeti Adó- és Vámhivatal (den nationale told- og skattemyndighed, Ungarn) i nærheden af Nagylak (Ungarn), der ligger ved grænsen til Rumænien, en kontrol af et sammenkoblet vogntog med en totalvægt på over 12 tons, der var indregistreret i Tyrkiet og blev anvendt af Istanbul Lojistik. For det pågældende tunge køretøj var Istanbul Lojistik indehaver af en licens til transit mellem Ungarn og Tyrkiet, som selskabet anvendte til at transportere tekstilvarer fra Tyrkiet til Tyskland via Ungarn som transitstat. Transitlicensen indeholdt alle de angivelser, der kræves efter ungarsk ret, men stempelmærket for det afgiftsbeløb, der kræves for motorkøretøjer, og som tjener som bevis for betalingen heraf, var ikke påklæbet licensen.

25

Efter nævnte kontrol fastslog den nationale told- og skattemyndighed i administrative afgørelser af 31. marts 2015, at Istanbul Lojistik ikke havde opfyldt sine afgiftsmæssige forpligtelser i henhold til lov om afgift på motorkøretøjer, og at selskabets transitlicens som følge heraf var ugyldig. Myndigheden pålagde Istanbul Lojistik at betale et afgiftsbeløb på 60000 HUF (ca. 200 EUR), forhøjet med en sanktion på 300000 HUF (ca. 1000 EUR) og en administrativ bøde af samme størrelse, dvs. et samlet beløb på 660000 HUF (ca. 2200 EUR).

26

Istanbul Lojistik påklagede disse afgørelser til told- og skattemyndigheden i anden instans, som ved afgørelser af 13. maj 2015 stadfæstede dem.

27

Selskabet anlagde derefter sag ved Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged, Ungarn) til prøvelse af afgørelserne afsagt af told- og skattemyndigheden i anden instans.

28

Istanbul Lojistik har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at de omhandlede bestemmelser i lov om afgift på motorkøretøjer er i strid med artikel 4-6 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95. Selskabet har anført, at afgiften på motorkøretøjer kan betragtes som en afgift med tilsvarende virkning som told i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 30 TEUF, og følgelig i afgørelsens artikel 4. Denne afgift opkræves ifølge selskabet på en diskriminerende og beskyttende måde og udgør en restriktion for de frie varebevægelser, som er i strid med EU-retten.

29

Told- og skattemyndigheden i anden instans har nedlagt påstand om frifindelse.

30

Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged) er i tvivl om, hvorvidt den i hovedsagen omhandlede afgift på motorkøretøjer udgør en afgift med tilsvarende virkning som told, der er i strid med artikel 4 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95. Retten har således anført, at ifølge den omhandlede nationale lovgivning skal indehavere af motorkøretøjer indregistreret i en medlemsstat ikke betale afgift på motorkøretøjer, mens indehavere af motorkøretøjer indregistreret i Tyrkiet er forpligtede til at betale denne i forbindelse med transit gennem Ungarn.

31

Hvis Domstolen fastslår, at afgiften på motorkøretøjer ikke er en afgift med tilsvarende virkning som told, rejser der sig efter den forelæggende rets opfattelse et spørgsmål om, hvorvidt denne afgift er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion og følgelig en foranstaltning, der er i strid med artikel 5 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95.

32

I tilfælde af en bekræftende besvarelse af dette sidstnævnte spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om den pågældende afgift kan begrundes af færdselssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn i henhold til artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95. Retten har anført, at formålene med loven om afgift på motorkøretøjer bl.a. er at opnå en forbedret fordeling af de offentlige udgifter forbundet med biltrafik, en forhøjelse af indtægterne for de kommunale myndigheder samt at opnå de finansielle kilder, der er nødvendige for vedligehold og udvikling af det offentlige vejnet. Den forelæggende ret har ligeledes rejst spørgsmålet om, hvorvidt afgiften på motorkøretøjer er forholdsmæssig, egnet til at sikre gennemførelsen af de forfulgte formål og ikke-diskriminerende.

33

Hvis denne afgift hverken er en afgift med tilsvarende virkning som told eller en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion, er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt anvendelsen af overenskomsten mellem Ungarn og Tyrkiet er forenelig med artikel 3, stk. 2, TEUF og med forordning nr. 1072/2009, idet transportområdet ifølge denne ret henhører under Unionens enekompetence.

34

Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, om den pågældende afgift er udtryk for forskelsbehandling i forhold til tyrkiske transportører som omhandlet i artikel 9 i overenskomsten mellem Ungarn og Tyrkiet.

35

På denne baggrund har Szegedi közigazgatási és munkaügyi bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Szeged) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

36

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95 skal fortolkes således, at en afgift på motorkøretøjer som den i hovedsagen omhandlede, som skal betales af indehavere af tunge køretøjer indregistreret i Tyrkiet, der kører gennem Ungarn i transit, udgør en afgift med tilsvarende virkning som told.

37

Det fremgår af denne afgørelses artikel 1, at afgørelsen fastlægger reglerne for gennemførelse af sidste fase i oprettelsen af toldunionen mellem Unionen og Republikken Tyrkiet. I henhold til afgørelsens artikel 4 kræves det, at al indførsels- eller udførselstold og alle afgifter med tilsvarende virkning som told afskaffes fuldstændig i samhandelen mellem EU og republikken Tyrkiet fra tidspunktet for afgørelses ikrafttrædelse.

38

Det fremgår af artikel 66 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95, at de af afgørelsens bestemmelser, der i substansen er identiske med de tilsvarende regler i EF-traktaten, nu EUF-traktaten, skal fortolkes i overensstemmelse med Domstolens relevante praksis. Da afgørelsens artikel 4 i det væsentlige er identisk med artikel 30 TEUF, skal den følgelig fortolkes i overensstemmelse med Domstolens praksis vedrørende sidstnævnte bestemmelse.

39

Det skal i denne henseende bemærkes, at enhver økonomisk byrde, der ikke er told i egentlig forstand, som pålægges ensidigt og belaster varer som følge af grænseoverskridelsen, hvor lav den end måtte være og uanset benævnelse eller opkrævningsmåde, udgør en afgift med tilsvarende virkning som omhandlet i artikel 28 TEUF og 30 TEUF (jf. i denne retning dom af 18.1.2007, Brzeziński, C-313/05, EU:C:2007:33, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis, og af 2.10.2014, Orgacom, C-254/13, EU:C:2014:2251, præmis 23). Forbuddet mod afgifter med tilsvarende virkning som told er begrundet i den hindring af varernes bevægelighed, som sådanne afgifter udgør, idet de kunstigt forhøjer priserne på indførte eller udførte varer i forhold til priserne på indenlandske varer (dom af 21.3.1991, Kommissionen mod Italien, C-209/89, EU:C:1991:139, præmis 7).

40

Forbuddet mod afgifter med tilsvarende virkning gælder i øvrigt uafhængigt af formålet med deres indførelse og af anvendelsen af de indtægter, de tilvejebringer (dom af 21.6.2007, Kommissionen mod Italien, C-173/05, EU:C:2007:362, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

41

Det skal ligeledes bemærkes, at begrundelserne i artikel 36 TEUF udelukkende vedrører foranstaltninger med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion og ikke kan udvides til at gælde for afgifter med tilsvarende virkning som told (jf. bl.a. dom af 14.6.1988, Dansk Denkavit, 29/87, EU:C:1988:299, præmis 32).

42

Desuden indebærer toldunionen nødvendigvis, at der sikres frie varebevægelser medlemsstaterne imellem. Friheden i så henseende kan ikke være fuldstændig, hvis medlemsstaterne på nogen måde har mulighed for at hindre eller hæmme bevægeligheden for varer i transit. Det må derfor som følge af toldunionen og i medlemsstaternes gensidige interesse fastslås, at der består et almindeligt princip om fri transit for varer i Unionen (dom af 21.6.2007, Kommissionen mod Italien, C-173/05, EU:C:2007:362, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis). Medlemsstaterne ville således gøre sig skyldige i en overtrædelse af dette princip, såfremt de pålagde varer i transit på deres respektive områder transitafgifter eller andre afgifter vedrørende transitten (dom af 16.3.1983, SIOT, 266/81, EU:C:1983:77, præmis 19).

43

Det skal ligeledes bemærkes, at Domstolen allerede har fastslået, at når den udløsende omstændighed for afgiften er transport af varer, kan en afgift, som ikke pålægges varer som sådan, men pålægges en specifik varerelateret aktivitet, henhøre under artikel 30 TEUF (dom af 17.7.2008, Essent Netwerk Noord m.fl., C-206/06, EU:C:2008:413, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis). En sådan afgift rammer således varerne, selv om den opkræves i forbindelse med transporten af varerne eller ved brugen af vejene og i første omgang betales af indehaveren af det tunge køretøj (jf. i denne retning dom af 17.7.1997, Haahr Petroleum, C-90/94, EU:C:1997:368, præmis 38).

44

Af de grunde, der er anført i denne doms præmis 37 og 38, kan fortolkningen af bestemmelserne i EUF-traktaten vedrørende de frie varebevægelser inden for Unionen overføres til bestemmelserne vedrørende de frie varebevægelser inden for toldunionen, som følger af associeringsaftalen EØF-Tyrkiet.

45

I det foreliggende tilfælde bestemmer den i hovedsagen omhandlede lov om afgift på motorkøretøjer, at afgiften på disse køretøjer skal betales, hvis det drejer sig om et tungt køretøj, der på det tidspunkt, hvor det kører ind på det ungarske område, er indregistreret i et tredjeland, for både udturen og hjemturen. Størrelsen af denne afgift afhænger af de kriterier, der er forbundet med bl.a. mængden af varer, som kan transporteres, og deres bestemmelsessted.

46

Det skal følgelig, henset til den i denne doms præmis 40-43 nævnte retspraksis, fastslås, at selv om afgiften på motorkøretøjer ikke opkræves på varer som sådan, belaster den de varer, der transporteres af køretøjer indregistreret i et tredjeland, bl.a. Tyrkiet, ved overskridelse af grænsen til Ungarn, og ikke selve transporttjenesten, således som den ungarske og den italienske regering har gjort gældende.

47

Det er i denne henseende i lyset af den i denne doms præmis 39-41 nævnte retspraksis uden betydning, at denne afgift – således som den ungarske regering har gjort gældende – ikke er stor, eller at opkrævningen heraf er begrundet i nødvendigheden af at sikre vedligeholdelse af det nationale vejnet og den miljøbelastning, der følger af denne transportform.

48

Det følger heraf, at en afgift på motorkøretøjer som den i hovedsagen omhandlede udgør en afgift med tilsvarende virkning som told som omhandlet i artikel 4 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95, idet den udgør en økonomisk byrde, som pålægges ensidigt og belaster varer som følge af grænseoverskridelsen.

49

I lyset af ovenstående bemærkninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 4 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/95 skal fortolkes således, at en afgift på motorkøretøjer som den i hovedsagen omhandlede, som skal betales af indehavere af tunge køretøjer indregistreret i Tyrkiet, der kører gennem Ungarn i transit, udgør en afgift med tilsvarende virkning som told.

50

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet til det fjerde spørgsmål.

51

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 4 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen skal fortolkes således, at en afgift på motorkøretøjer som den i hovedsagen omhandlede, som skal betales af indehavere af tunge køretøjer indregistreret i Tyrkiet, der kører gennem Ungarn i transit, udgør en afgift med tilsvarende virkning som told.